Sømosen

Forfatter Thorvald Svendsen



Hvad er sømosen og hvordan er den opstået.

Inde midt i Dronninglund Storskov ligger et af skovens smukkeste og naturmæssigt enestående områder, Sømosen.
Sømosen minder i dag mest af alt om et stykke nordsvensk natur, som den ligger der i læ omgivet af mægtige træbevoksede bakker. Et stykke landskab, der måske kunne have set således ud i årtusinde, men som i virkeligheden er skabt ved menneskers tørvegravning gennem et eller flere århundrede.
Mosen er delt op i ca. 40 smalle skifter, der tilhører egnens gårde. Det siges, at tørvelaget var så dybt, at ingen stage nogensinde havde nået bund.
I tørvebjergningstiden i forsommeren, når markerne var tilsået, var Sømosen en myldrende kedel af liv og aktivitet. Alle karle og piger var af huse og var med til at skære, til at stikke op og til med hjulbør at køre tørvene op på dengang lyngklædte skrænter, hvor de kunne tørre.
Det var en festlig tid hvor man i madpauserne havde lejlighed til snakke med alle de venner og bekendte, som man ikke så til daglig. I den øvrige del af året var der ingen af de fastboende, der satte deres ben i Sømosen.

	Motiv fra Sømosen

Hvem var de folk, der bosatte sig i Sømosen og hvorfor gjorde de det.

Fra 1860'erne var Sømosen vintertilholdssted for et fremmed befolkningselement af mørklødede folk, som hovedsageligt kom hertil fra Ditmarsken.
Det menes, at de oprindeligt stammer fra Indien ligesom sigøjnerne og gennem mange hundrede år langsomt har bevæget sig mod Europa og undervejs i nogen grad tilpasset sig de levevilkår og skikke, der herskede, hvor de slog sig ned.
Det vides også, at en del af dem har været lejesoldater gennem flere generationer i danskhvervede regimenter i vore hertugdømmer Slesvig-Holsten, dengang det var en almindelig profession. Sigøjnere var de ikke, selv om de lignede.
De ernærede sig som artister, markedsgøglere, akrobater, dyreforevisere, musikanter og kræmmere, ved kurvefletning, betling osv.,og standardudrustning i næsten alle familier var en skærslipperbør. Disse aktiviteter kunne kun udøves om sommeren.
At de netop slog sig ned på dette øde, afsidesliggende sted er nok ikke helt tilfældigt.
Deres fremmede racepræg og ganske specielle væremåde har været årsag til, at de ønskede sig en form for isolation, og i Sømosen har de for en krones penge kunnet erhverve retten til en grund i 49 år og har således haft en fast bopæl, de kunne ty tilbage til, når kulden sent på efteråret fortrængte dem fra landevejene.
Her boede de i simple jordhuler eller hytter bygget ind i skrænter. De betragtede Sømosen som deres hjemsted og følte sig knyttet til stedet og dermed også til Danmark.

	Byggetomt i Sømosen

Kolonien i Sømosen blev oprettet omkring 1860' og blandt dens første beboere var stamfaderen til slægten Mundeling i Danmark, Christian Adolf Andreas Mundeling, samt Heinrich Christoffer Hertzbergs.
I den sidste halvdel af 1880'erne lykkes det de dygtigste og mest initiativrige familier at starte cirkus. Det er de kendte cirkusslægter Hertzberg og Mundeling fra Sømosen og Altenburg og Benneweis fra Dorf-kolonien i Storskovens nordlige udkant.
Tilbage blev kun den gamle Mundelings ottende barn Elisabet Florentine, som var født i 1870, og som aldrig blev kalt andet end Justine.
I 1931 solgte Justine huset for 200 kr. til Kristian Pedersen og hans polske samlever Maryanna Bocian, med tilnavnet "Polak Marie" eller "Sømose Marie". De boede her indtil december 1954, hvorefter huset blev revet ned. De var Sømosens sidste beboere.



Hvordan var deres forhold til lokalbefolkningen.

Bønderne og de rejsende gik ikke hinanden ret meget i vejen i Sømosen. for når bønderne arbejdede i tørvene, så var de "Rejsende" væk. Så det var udmærket.


Findes der nogle myter omkring Sømosen

Jeg har ikke kunnet finde myter omkring Sømosen, men mange har den antagelse at de to originaler, Kren Eg og Løjte Grete, samt deres hund Paris havde deres bopæl i Sømosen.Det passer ikke, de havde en lille hytte på Trintved Hede i Dorf.


Konklusion

Jeg tror ikke at Sømosen kan blive beboet igen fordi det var en anden tid den gang, men som Storm P' engang sagde "Det er svært at spå, især om fremtiden".
Jeg tror grunden til at nogle vælger at leve sådan i dag, er i protest mod samfundet og alle samfundets love og regler. De holder for meget af friheden til at lade sig binde.



Afslutning.

I næsten 90 år boede der således mennesker i Sømosen.I dag ligger dette område øde hen. Men man kan stadig se ganske mange spor og mærker efter de Rejsendes beboelser. I dag er her stille og fredeligt og helt forskelligt fra for godt 100 år siden, da omkring 40 familier levede her om vinteren og hvor Sømosen summede af liv.

	Motiv fra Sømosen

Besøg Sømosen . Drøm jer tilbage til fortiden i nutiden(citat Thorvald)