Hermed ugens juleopskrift som er hundepebernødder.
1 dl okse- eller hønsebouillon
3 dl rugkerner (knækkede)
3 dl kogende vand
4 æg
3 dl mel
6 dl havregryn
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser sammen. Dejen får en lidt fugtig karakter, så du skal bruge et par teskeer til at sætte den på pladen. Lav små toppe på størrelse med pebernødder. Bages 50 minutter ved 180 grader.
Sluk derefter ovnen og lad hundepebernødderne køle af i ovnen – med ovndøren stående på klem, så de bliver sprøde.
Man kan også nøjes med at komme kun 2 dl vand i, så kan dejen æltes og formes i hånden, men ellers samme fremgangsmåde.
God bagelyst!