Svaleredens læreplaner
Overskrift 1

            

LÆREPLANER I SVALEREDEN

 

Alle dagtilbud skal i henhold til lov om social service, kap.4, 8.a udarbejde pædagogiske læreplaner for børn. I Svalereden har vi udarbejdet vores læreplaner i forhold til de 3 – 6 årige, og læreplanerne skal indeholde følgende 6 punkter:

 

·         Kulturelle udtryksformer og værdier

·         Natur og naturfænomener

·         Krop og bevægelse

·         Sprog

·         Sociale kompetencer

·         Barnets alsidige personlige udvikling

 

      Børnemiljø

Alle dagtilbud skal i henhold til dagtilbudsloven sørge for, at arbejdet med læreplanerne bliver knyttet sammen med børnemiljøet i de enkelte daginstitutioner.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

I Svalereden undersøger vi bl.a. ved hjælp af et samtaleark, et relationsskema og iagttagelser børnenes oplevelser af børnemiljøet i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Førskolebørnene svarer på nogle spørgsmål, de store grupper observeres, og vi lytter altid meget til børnenes ønsker. Spørgeskemaet er udarbejdet af personalet på en pædagogisk weekend ud fra et spørgeskema ”Hvordan har du det i børnehaven.”

 

For at kunne evaluere og handle på informationerne fra børnene, har vi valgt at kikke på;

·          Hvad er vi i Svalereden gode til?

·          Hvad kan blive bedre?

·          Derefter lave en handleplan for det/de områder, hvor vi kan blive bedre.

 

Vi vil i forbindelse med arbejdet med læreplaner og børnemiljøet sørge for en positiv omgangstone og omgangsform for børn og personale med tydelige og nærværende voksne. De voksne skal gøre det muligt for børnene at udvikle samt lære at bruge de forskellige kompetencer og derigennem opnå et godt børnemiljø .

Vort overordnede mål er, at alle børnene glæder sig til at komme i børnehave og er opsat på ny læring gennem leg og aktiviteter.

 

 

Det vil vi opnå ved, at børnene oplever:

- et personale, der er nærværende, tydelige, engagerede og skaber tryghed og tillid for barnet, samt ser barnet, som det er, og at det føler sig set, hørt og lyttet til.

- et personale, der anerkender og kan rumme barnet og dets følelser, ser dets positive sider, samt hjælper det til at indgå i socialt samspil.

 - et personale, der hjælper barnet, der ikke formår selv at komme ud af en konflikt, ved f.eks. at foreslå en anden aktivitet eller en ny leg.        

- et personale, der hjælper børnene til a t kunne sige fra og sætte ord på.

- et personale, der giver barnet viden i forhold til dets udvikling, samt et miljø, der fysisk er indrettet efter børnenes behov.

- et personale, der s kaber rammer og rum for at kunne give børnene mulighed for at lære hinanden at kende bl.a. ved fælles oplevelser/fælles aktiviteter

- at personalet er bevidst om og i stand til at fokusere på og beskrive situationer, hvor den sociale intelligens er i spil.
- at personalet har øje for hvilke aktiviteter, der in- og ekskluderer barnets muligheder for at indgå i det sociale fællesskab.

 

 

Læreplanerne skal ses som et udpluk, på det vi også gør sammen med børnene.

 


     

 

Kulturelle udtryksformer

 

Vores mål er:

 

  • at børnene udvikler nysgerrighed, opmærksomhed og interesse for skabende processer, og har lyst til at deltage i udsmykning af Svalereden.
  • at børnene oplever voksne der støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer.
  • at vække børnene interesse for traditioner og kulturarv.
  • at børnene lærer om nærmiljø og rødder.
  • at skabe kulturel aktivitet bl.a. med maling, cd-afspillere, trommer og udklædningstøj.
  • at alle børn er en del af Svaleredens traditioner.

 

Det gør vi gennem:

Danske traditioner/højtider. Vi introducerer børnene for den danske kulturarv,

da vi mener, det er vigtigt, at børn fra alle sociale lag får kendskab til de

danske traditioner og højtider.

Gennem nedenstående aktiviteterskaber vi fællesskab er og sociale relationer.

 

Det gør vi i praksis ved:                     

Vi holder fødselsdag med sang, ”kagemand” og højt hurra, når fødselsdagsbarnet ønsker det.

Vi slår katten af tønden til fastelavn, hvor alle, der har lyst, er klædt ud.

Vi laver mad af årstidens grøntsager, frugter og bær, som mange også har lyst til at smage på.

Børnene har i dagligdagen adgang til materialer og redskaber.                                                          Børnene har mulighed for at spille på børnecomputer.

Vi pynter til højtider og laver aktiviteter

Vi går i kirke til jul, hvor vi hører juleevangeliet og synger salmer og sange.

Vi laver/spiser traditionsrig mad sammen med børnene (æbleskiver, fastelavnsboller, risengrød osv.)

Vi læser traditionsrelevante historier ved højtiderne, hvor børnene ligger/sidder lyttende omkring.

Vi synger nogle gamle sange, leger sanglege og lærer også nye sange til stor glæde for mange.

Når muligheden byder sig tager vi på udflugt og teaterture.

 

Det gør vi gennem:

Svaleredens traditioner

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi har en gang om året besøg afbedsteforældre/god voksenven til hyggedag i Svalereden.

I december får vi besøg af nissedukkerne, Julius og Juliane, som på skift tager med børnene hjem og sover en nat. Der medfølger en dagbog, hvor nisserne fortæller om sine oplevelser sammen med det enkelte barn. Næste dag beretter barnet glædesstrålende om de ting, de har lavet sammen.

Vi har juletræer, som børnene laver pynt til. Inden juleferien danser vi rundt om træet, hvor julemanden kommer på besøg med godteposer til alle.

Børnene laver gaver til fødselsdag og jul.

Vi maler tønder til fastelavn også til idrætsforeningen og slår katten af tønden.

Vi får besøg af påskeharen. Vi gemmer chokoladeæg rundt omkring, som børnene finder.

Vi afholder familieaften og arbejdsaften med arbejde og sjove lege for hele familien samt fællesspisning.

Vi fejrer Svaleredens fødselsdag 1/8.

 

                            

Det gør vi gennem:

Vi bruger skolen og sfo’ens lokaler, hvorved vi letter overgangene fra børnehave til skole og sfo, da børnene også får kendskab til personalet, børnene synes det er meget spændende, og det er specielt godt for de udsatte børn. Vi har fælles legeplads med den nærliggende skole, som styrker venskaberne og de sociale relationer mellem store og små.

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi bruger bl.a. skolens faglokaler.

Førskolebørnene deltager i foråret på skift i undervisningen i børnehaveklassen.

              

Det gør vi gennem:

Nærmiljø og rødder                

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi tager hjem på besøg f.eks. til fødselsdag, hvilket børnene glæder sig rigtigt

meget til.

Vi besøger nogle af forældrenes arbejde, landbrug, brandstationen m.m.

 

 

Børnemiljø:

Kultur i børnehøjde. Personalet sørger for at skabe rammer og rum for, at der kan foregå forskellige selvstyrede kulturelle aktiviteter også uden for gruppetiden.

 

Vi er meget opmærksomme på, at børn med særlige behov, så vidt det er muligt, med ekstra støtte fra personalet tilbydes de samme kulturelle oplevelser som andre børn.

 

 

Naturen og naturfænomener

 

Vore mål er:

 

  • at børnene får erfaring og respekt for dyr, planter, natur og miljø
  • at børnene udvikler en glæde ved at være i naturen, samt vække deres interesse for udelivet
  • at børnene lærer om årets gang og de 4 elementer luft, jord, ild og vand.
  • at udvikle børnenes sanser.

 

Det gør vi gennem:

Engagerede voksne får børnene med ved at tilrettelægge udendørs aktiviteter

således, at de er tilpasset og så vidt muligt tilgodeser det enkelte barns behov.

Vi er meget gerne ude at lege hver dag og tager på tur ud i naturen samt sanser naturen.

Vi besøger landbrug, hvilket især drengene sætter meget stor pris på, specielt at se de store maskiner.

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi l eger på legepladsen, i skolegården, i haven, i skoven osv., som er noget af

det, børnene ifølge samtalearkene meget gerne vil.

Vi tager ud i naturen og informerer/videregiver viden om natur og miljø til

børnene.

Vi deltager i Naturfredningsforeningens affaldsindsamling, rydder op i naturen og afleverer selv affaldet på genbrugspladsen, hvilket børnene går meget op i.

Vi lærer børnene at tage ansvar for dyr og planter, bl.a. får børnene af og til en ridetur, hvilket er meget populært

Børnene bruger de store træer til at klatre i.

Vi sanser ved at dufte/ lugte, mærke, høre, smage og se ved alle årstider.

Børnene hjælper med at tænde bål og lave mad i naturen.

Vi s er på former, størrelser og antal.

Vi besøger stalde i nærområdet, specielt er de små dyrebørn spændende

Vi går ture i de store majsmarker og leger i halm ved høst.

Vi indsamler årstidens afgrøder og bruger dem til forskelligt, så børnene får en fornemmelse af, hvor maden kommer fra.

Vi laver dekorationer og anden pynt af naturmaterialer, og fremstiller hjemmelavet papir.

Vi leger med naturmaterialer (kaste pind, bygge huler osv.)

              

              

Børnemiljø:

Vores fokus vil være, at forskellige udeområder og udstillinger er tilgængelige for børnene.

 

Børn med særlige behov inddrages i de fælles mål for naturen og naturfænomener, naturen bruges bevidst i forhold til disse børn.

 

 

 

Krop og bevægelse

Vores mål er:

 

  • at børnene oplever glæde ved, forståelse for og accept af deres egen krop samt glæden ved at være i bevægelse.
  • at børnene med alle sanser aktivt tilegner sig verdenen, og lærer gennem planlagte aktiviteter
  • at barnet kender kroppens funktioner og udvikler respekt for egen og andres kropslige udfoldelser.
  • at børnene gennem bevægelsen udvikler motoriske færdigheder, fysisk. psykisk og social styrke (robusthed) samt selvværd og selvtillid.
  • at børnene præsenteres for sansemotoriske muligheder, der er i naturen og årstiderne

 

Det gør vi gennem:

At benytte gymnastiksalen og dens redskaber

Vi bruger legepladsen, som børnene ifølge spørgeskemaet elsker at lege på samt naturen i og udenfor lokalområdet . Har cykeluger ca. to gange i året, hvor børnene medbringer egne cykler. Har samling dagligt med aktiviter omkring krop og bevægelse .

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi laver redskabsbane, spiller med bolde og arrangerer andre former for fysisk

aktive lege. Børnene jubler, når vi går over i gymnastiksalen og leger, samt

bruger dens redskaber.

Vi bruger dagligt vores udfordrende legeplads, som giver børnene mulighed for

at løbe, hoppe, klatre, kravle, trille ned ad bakke, gynge, cykle, grave, gå på

ujævnt terræn samt øve balance og koordination. Vi synger bevægelsessange

og bevægelsessanglege. Stimulerer følesansen gennem massage, tegne

hinanden på ryggen osv.

 

Det gør vi gennem:

Finmotorikken styrkes ved hjælp af værkstedsaktiviteter og kreativitet.

                                                 

Det gør vi i praksis ved:

Vi giver i det daglige mulighed for at klippe, klistre, tegne, sy, bygge med

Lego, lege med dukker, perler , modellervoks osv.

Derudover har vi også aktiviteter, hvor vi maler, fremstiller ting m.m. i det

kreative værksted.

 

 

Det gør vi gennem:

Kost, e rnæring og personlig hygiejne, samt bruge de forskellige sanser

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi tal er om sund, usund mad, madpakker.

Vi lægger vægt på ro og skaber en hyggestund under spisningen, som giver

Børnene bedre mulighed for at få spist madpakken.

Børnene har faste pladser, for at undgå at nogle sidekammerater fravælges,

derved får alle børn lige betingelser. Det giver endvidere også mulighed for at

skabe nye venskaber.

Ved den månedlige maddag deltager børnene gerne i tilberedningen af maden.

Vi smager på mange forskellige ting, også selv om det ser anderledes ud end det plejer. Vi smager sødt, surt, mildt, stærkt.

Børnene l ærer at vaske hænder, pudse næse osv.

Vi snakker med børnene om bakterier og regler for toiletbesøg og håndvask.

Vi fornemmer forskellige dufte

Føler: koldt-varmt, blødt-hårdt, vådt-tørt, let-tungt, højt-lavt

Hører: højt-lavt, brumme, summe osv.

Ser: farver, venner, ansigtsudtryk osv.

.

Børnemiljø:           

Børnene skal opleve flere valgmuligheder for sjov bevægelse udendørs. Kasse

med inspirerende ideer til børnelege og legeting står ved sandkassen, så det er

nemt at få fat i.

 

Børn med særlige behov gives mulighed for at udvikle sig i forhold til de fælles

mål for krop og bevægelse som andre børn ved at støtte barnets motoriske

udvikling og i samarbejde med forældrene at søge støtte/sparring, evt.

anskaffe hjælpemidler.

 

 

 

Sprog

 

Vores mål er:        

 

  • at udvikle børnenes sprog gennem dagligdags aktiviteter
  • at der i dagligdagen arbejdes bevidst med sprogets mange nuancer: Det nonverbale sprog, talesprog, tegn, kropssprog, billedsprog og skriftsprog.
  • at børnene møder voksne, der forstår og anerkender dem, så de kan formidle egne følelser og behov
  • at støtte børnene til at bruge sproget korrekt og kunne tilpasse det til forskellige situationer
  • at sprogtovholderne fremlægger ideer til, hvordan den voksne kan sætte fokus på systematisk sprogstimulering og -tilegnelse
  • at børnene oplever glæde ved at udtrykke sig og lader sig udfordre gennem forskellige genrer
  • at børnene udvikler nysgerrighed og interesse for bogstaver, tal, tegn og symboler
  • at 3-årige børn vurderes hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver anmodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

 

 

Det gør vi gennem:

Daglig kommunikation samt afholdelse af samling i børnegrupperne.

Vi er opmærksomme på børnenes mundmotorik

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi inddrager børnene i samtale, så de selv deltager aktivt .

Vi l eger og spiller forskellige spil med børnene

Vi sætter ord på begreber og gøremål i dagligdagen

Vi har etableret en sproggruppe, for de børn, der har brug for ekstra

sprogstimulering

Børnene lærer at fortælle/vise noget på egen hånd for en større forsamling.

Vi lærer børnene om sociale spilleregler som f.eks. vente på tur og lytte til andre.

Vi (f ortæller) genfortæller historier og eventyr med rekvisitter og kropssprog.

Vi s ynger mange sange - nogle også med fagter

Vi siger gerne rim og remser, som børnene ofte leger videre med i løbet af

dagen.

Vi bruger højtlæsning – herunder dialogisk læsning

Vi bruger sprogposer

Vi p uster/suger (bl.a. sæbebobler)

Vi serverer hele frugter og gulerødder, som de meget gerne spiser

Vi laver indimellem sjove ansigter i fælleskab.

 

Det gør vi gennem:

Skriftsprog, bogstav- og tal-kendskab.

Vise/aflæse kropssprog, mimik og tale

 

Det gør vi i praksis ved:

Vi har plakater, hvor børnene kan se tal og bogstaver, hvilket de meget ofte

øver sig i.

Vi t egner og skriver med tilgængelige redskaber

Vi arbejder med bogstavkendskab og deres lyde, og mange af børnene synes,

det er meget spændende.

Vi arbejder med skelnen af de forskellige sproglyde.

Vi lytter til ord – hvilket bogstav starter de med, og hvor mange stavelser er der i ordet.     

Der arbejdes mere intensivt med førskolebørnene.

Vi synger s ange med fagter

Vi laver r ollespil og spiller dukketeater for hinanden

Vi bruger humor                    

 

Børnemiljø:           

Vi har fælles litterær referenceramme. Fælles kulturelle historier giver fælles

sprog og fælles socialt univers. Bevidst indkøb og brug af bøger og fokus på

det litterære sprog. Børnene deltager aktivt i udvælgelsen af bøger på

biblioteket.

 

Børn med særlige behov skal gives mulighed for at udvikle samme sproglige kompetencer som andre børn. Vi er i samarbejde med forældrene opmærksomme på barnets særlige behov. Vi arbejder i mindre grupper, sproggrupper, og indstiller evt. til talepædagog.

       

Sociale kompetencer

 

 

Vores mål er:        

 

  • at barnet anerkendes og respekteres som de personer de er, at de oplever at høre til og lærer at knytte venskaber.
  • at børnene lærer at tage hensyn og respektere andre
  • at barnet oplever tryghed og tillid i relationer til både børn og voksne.
  • at barnet opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet.
  • at barnet lærer at samarbejde med andre og deltager i demokratiske beslutningsprocesser.
  • at barnet oplever, at der tages hånd om drillerier (og mobning), og at ingen holdes udenfor.

              

Det gør vi gennem:

Leg og planlagte aktiviteter

Vi hjælper børnene til at kunne begå sig i sociale sammenhænge

Børnene hjælpes til at forstå og vise følelser og empati

Vi lærer børnene at s ætte grænser for sig selv og andre

 

Det gør vi i praksis ved:

At s kabe rammer og rum for at kunne give børnene mulighed for at lære

hinanden at kende

Vi skaber f ælles oplevelser/fælles aktiviteter

Vi bruger rollelege                  

Vi lærer børnene at lytte til andre og selv blive lyttet til

Børnene lærer at vente på tur.

Vi tager børnene med på biblioteket, på indkøb samt i kirke til jul

Gennem rollespil, samt brug af antimobbekuffert fra Maryfonden

Gennem sanglege

Vi fortæller børnene, at det er en ret at have lov til at være glad/sur/ked af det

Vi hjælper børnene til a t kunne sige fra og sætte ord på.

Man må gerne vælge aktiviteter/lege til og fra

                            

Børnemiljø:

Undersøgelse af børnemiljøet gøres ved hjælp af spørgeskema og observationer.  Førskolebørnene svarer på nogle spørgsmål og de store grupper observeres.

Personalet har sammenholdt, fortolket og beskrevet de indkomne data fra observationerne og spørgeskemaerne for at få et overblik over, hvad vi er gode til, og hvad vi kan gøre bedre i Svalereden.

 

Børn med særlige behov skal have mulighed for at udvikle de samme sociale

Kompetencer som andre børn. Vi er opmærksomme på barnets særlige behov

og hjælper barnet med at finde ro evt. i mindre grupper. I samarbejde med

forældrene søger vi  evt. sparring med PPR og indstiller evt. til PPR.

 

 

 

Barnets alsidige personlige udvikling

 

 

Vores mål er:        

 

  • at udvikle barnets selvværd og selvstændighed
  • at barnet tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt, bruge sig selv, få nye erfaringer og et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre.
  • at barnet får mulighed for at opleve sig som værdifuld deltager i og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab.
  • at barnet i dagligdagen oplever at det nytter at give sig til kende, fordi: ’jeg bliver set, hørt og forstået og taget alvorligt!’
  • at barnet udvikler empati
  • at barnet udvikler sin skaberevne
  • at barnet lærer at skelne mellem fantasi og virkelighed

 

Det gør vi gennem:

At det enkelte barn bliver set, hørt, forstået, accepteret og anerkendt

Vi arbejder på at barnet bliver selvhjulpet

Vi hjælper børnene til at r espektere og vise forståelse for hinanden         

Vi fortæller børnene, hvordan man kan aflæse og forstå kropssprog

Vi bruger kreativitet, musik,  drama/teater og leg

 

 

Det gør vi i praksis ved:

De voksne s er barnet, hvor det er, og tager udgangspunkt i barnets stærke og

svage sider

Vi giver plads til at vise følelser

Vi lytter uforstyrret til barnet, anerkender og evt. roser

Vi giver plads til forskellighed

Vi opfordrer/hjælper samt giver tid og rum til, at barnet har mulighed for at klare tingene selv

Vi viser børnene, hvordan man lytter og er opmærksom på hinanden, når nogen har noget at fortælle og taler sammen

Vi hjælper barnet til at se og forstå hinanden gennem a nerkendende kommunikation.

Vi m aler, tegner, modellerer, klistrer osv.

Vi laver r ollespil og bruger fortællinger

 

Børnemiljø:           

Arbejdet med børnemiljø sætter fokus på det enkelte barns og børnegruppens

trivsel.

Det er en svær opgave at skelne skarpt i handleplanerne på den alsidige personlige udvikling og den sociale kompetence, da den enkeltes trivsel påvirker gruppen og omvendt har gruppens sammensætning indflydelse på den enkelte.

              

 

Børn med særlige behov skal have mulighed for at udvikle samme alsidige personlige kompetencer som andre børn. Vi er opmærksomme på det særlige behov barnet har, søger i samarbejde med forældrene evt. støtte og hjælp udefra, indstiller evt. til PPR, og har mulighed for at lave mindre grupper for at have større opmærksomhed på barnet.

 

 

 

Vores læreplaner dokumenterer vi skriftligt ved at beskrive og fortælle om børnenes hverdag, samt ved billeddokumentation, som er tilgængeligt for alle både i børnehaven og på hjemmesiden.

 

 

 

 

 

 

 

Evaluering af samtalearkene til børnemiljø:

Vi er i Svalereden opmærksomme på det psykiske, det fysiske og det æstetiske børnemiljø. Samtalearket kommer omkring både de sociale relationer og rammerne i børnehaven.

De ældste børnehavebørn bliver interviewet i løbet af efteråret.
Ved efterfølgende gennemgang af samtalearket, har vi bl.a. set på børnenes indbyrdes relationer, om alle mener at have en god ven i børnehaven, samt om det er et dejligt sted at være, eller noget evt. kan ændres.

 

 

Sociale relationer .

 

Hvad er vi gode til:

Gennem vores samtale ark har vi erfaret, at de børn, som har deltaget i vores børnemiljøvurdering, alle føler, at de har venner, og mange synes de har en bedste ven. Det har stor betydning for det enkelte barn at have mulighed for hver morgen at møde glad og forventningsfuld op i børnehaven og have en tro på, at der er gode venner, som venter på en, og som gerne vil lege med en.

 

Hvad kan blive bedre:

Vi kan se ud fra vores samtaleark, at der er enkelte børn, som føler, de kun har en enkelt ven, og på den baggrund kan have det svært i børnehaven, hvis den enkelte ven ikke er i børnehaven en dag. Derudover er der enkelte børn, som ikke er nævnt af nogle af de andre børn som venner, og det er helt klart noget, vi skal handle på.

Vi har revideret vores samtaleark, så den fremadrettet går mere i dybden f.eks. i forhold til drillerier, mobning, sprogbrug i børnehaven blandt både børn og voksne. Vi vil arbejde aktivt i forhold til inklusion. Vi vil også drøfte, om alle børn i børnehaven skal deltage, hvorfor der evt. kan blive behov for flere udgaver af vort samtaleark, så vi har et, der passer til de enkelte aldersgrupper.

 

Handleplan:

Vi vil arbejde mere aktivt i forhold til inklusion og relationer blandt børnene. Vi vil se på de enkelte børn og vurdere, hvilke børn i vores børnegruppe, både drenge og piger, som kunne blive mulige venner. 

Vi vil gennem spontane og planlagte aktiviteter sammensætte børnene på kryds og tværs for at udvide børnenes horisont i forhold til at inddrage nye venner i deres lege.

 

 

De Fysiske rum og æstetiske miljø:

 

Hvad er vi gode til i Svalereden: Gennem vores samtaleark har vi erfaret, at alle børn synes, at de hver især har et rum, som de godt kan lide at være i. Mange kan lide at være ude på vores store legeplads. Vi kan gennem de daglige observationer se, at børnene trives både ude og inde. Vi har flere forskellige lyskilder i flere rum så vi har større mulighed for at tilpasse lyset til forskellige aktiviteter F.eks. har vi hyggebelysning i køkkenet om morgenen, så alle kan vågne stille og roligt, og senere kan der tændes flere lyskilder, når vores forskellige aktiviteter med børnene foregår i løbet af dagen. Vi har lydabsorberende materialer på alle lofter, som gør, at børnene ikke er udsat for unødvendig støj. Selv i de mest brugte arealer i børnehaven kan vi se, at børnene ikke bliver generet af lyden i rummet.

 

Hvad kan blive bedre: Vores samtaleark og vores observationer viser, at det især er to rum, som mange børn foretrækker. Det giver af og til plads mangel, og der opstår mindre konflikter i og omkring om de enkelte rum, når der er mange, som leger i rummene. Nogle børn må vente med at komme ind i rummene og lege, til der er plads, d.v.s. andre børn skal gå ud først.

 

 

Handleplan:

Ifølge vores daglige observationer, kan vi se, at det ikke er de store konflikter der er omkring de eftertragtede rum. Vi vil dog være mere opmærksomme på, at alle får mulighed for at bruge de omtalte rum så meget som muligt. Det kunne være i form af, at afsætte tider for hvem der må lege der og hvor længe, arrangere drenge/ pige dage, alders inddeling osv. Derudover vil vi se på, om legesagerne i det eftertragtede rum evt. kunne være et andet sted med mere plads, ellers vil vi opfordre til at bruge vores øvrige rum og evt. tage nogle at tingene fra det eftertragtede rum med et andet sted hen.

Vi kan se, at der er mulighed for at udvikle vores samtaleark, og gå mere i dybden i forhold til det fysiske rum og det æstetiske miljø. Derfor vil vi, se på hvilke muligheder der er for fremadrettet at højne børnenes trivsel i forhold til de fysiske rum og det æstetiske miljø.

 

 

 

 

 

 

Rev. 18/12 – 2014