Aport  er en sjov ting at lære sin hvalp. Det kan bruges til langt mere end at kaste bold / pind med hunden. Når du skal have dit tøj ind i vaskemaskinen kan din hund på kommandoen aport hjælpe med at samle tøjet op fra gulvet og give dig det i hånden, så du ikke behøver at bukke dig. Ja..... det tager længere tid, men din hund er naturlig træt bagefter og har nydt samværet med dig (er måske for træt til at æde dine nye sko). Hunden kan også være med til at rydde op, ved at samle det der ligger på gulvet og bringe det til dig. Husk, at når du træner foregår det stille og roligt.