Alt arbejde med hvalpe kræver stor tålmodighed, så hvis du ikke har det må du heller få købt eller lånt en portion, for ellers lykkes dit trænings arbejde ikke.

Lineføring kræver at du har hvalpens opmærksomhed. Start et sted hvor hvalpen er tryk og kender omgivelserne. Lav det i små bidder og kræv efterhånden at hvalpen går længere og længere før den bliver belønnet med mad (mundtlig ros er meget velkommen hele tiden, men pas på det ikke bare bliver en baggrunds larm som hvalpen lukker af for). Træn flere gange om dagen.