Vinteren har været mild og der har stort set ikke været sne. Tievo har været med sin far på jagt 1 til 2 gange hver uge, noget de begge nyder.

Der har i år været afholdt en sortkrudts jagt hos Eva & Verner i Sorø. Dette var en helt speciel og meget hyggelig oplevelse, hvor vi havde Tievo samt Kiwie med, dette var hendes første jagt. Se billederne under Golden til jagt.

 

 Så nu ligger der lidt forskelligt vildt i fryseren. Her i huset sættet vi også pris på fasanbryst lavet som wienerschnitzel, hvilket stærkt kan anbefales.

Tievo og hans far har haft deres sidste jagt sammen. Tievo ligger nu på fars jagt i en lille lysning og holder øje med det hele.
Se: hunde vi mindes.

Efteråret 2007

Tievo er nu startet op på endnu en jagt sæson og det første der går ind her i familien er dyrejagten. Kim har for nylig fået sin hjemmebyggede flintriffel 1776 indregistreret og har nu nedlagt sit første dyr. Dyret er nu blevet ordnet og lagt i fryseren for at blive tilberedt senere (kølle med sød chillisovs på kuglegrill er bare godt, opskrift følger).

Dyrekølle med kanel på kuglegrill

Antal personer: 8

Retten erDiverse Hovedretter

Oprindelsesland: Ukendt oprindelsesland

Kilde: Ikke anført

Indsendt af: Inge

                                                                                                             
Fotograf: Per  



Ingredienser:
1 stk dyrekølle 
3 x 150 g. bacon i skiver 
3 stk. løg 
1 flaske sød chili sauce 
2 tsk kanel 
olie 
salt - peber 
          Start med at udbene dyrekøllen hvis du da ikke er så heldig at det er gjort for dig.

Brun benet i lidt fedtstof sammen med 1 pakke bacon der er skåret groft ud og 1 løg der er groft hakket. Lad det bare koge i et par timer. Kom mere vand på hvis gryden er ved at koge tør.


Nu til det sjove:
De 2 pakker bacon skæres ud i tynde strimler og de 2 løg hakkes meget fint, brunes lidt i en gryde med lidt fedtstof. Køles lidt af.

Nu kommes bacon og løg ind der hvor benet var engang og kødet rulles fast sammen og bindes godt med kødsnor.

Chilisaucen og kanel røres sammen med lidt god olie. Smør dyrekøllen og læg den midt i kuglegrillen.

Grill indirekte i 1½- 2 timer. Husk at komme drypbakke under det kan jo kommes i saucen. Husk at bruge briketter som giver en meget god varme.

Lad kødet ligge i 15-20 min. indes det skæres i gode skiver. Jævn saucen og smag den til(har du noget i drypbakken). Hvis du har noget "gammel" fløde i køleskabet skader det ikke i saucen.

Kartofler og en god salat serveres til God fornøjels og velbekomme

Tievo, dyret og den flotte hjemmebyggede riffel.

Løberne ( benene ) er blevet lagt i fryseren for senere at blive bruge som spormateriale til bl.a. hvalpene der kommer til verden her i huset i ugerne 45-46. Skindet fra dyret er blevet salt/spåne tørret, dette for ikke at tage vildtduften ud af det. Skindet bruger vi til at sy omkring dommier og som slut på schweiss (blod) spor.

De 2 huller er et indgangs- og et udgangshul fra kuglen

Historien om Tievo

Fra møj hund til (jagt)hund

Overskriften skal ikke tages helt så bogstaveligt som den er pålydende, men det er da sket at Tievos far er kommet hjem og vrisset ud mellem sine tænder ”MØJ HUND”. Lige så tit  eller måske lidt oftere er det sket, at han har ringet hjem for at fortælle at MØJ hunden så sandelig har lavet en rigtig flot stykke arbejde. En gang fandt Tievo en fasan som var opgivet af både en rughåret og en Lab, Fasanen havde kilet sig fast i nogle rødder under vandet i en kanal, det kan slet ikke beskrives med ord, hvor stolt Tievos far var da hunden kom med den famøse fasan. I må selv forestille jer en granvoksen mand næsten græde af glæde og med en konges attitude modtage fasanen, hvorefter han kikker sig ivrigt omkring for at modtage klapsalver fra de andre på jagten, en sådanne bedrift gå heller ikke uset hen, men bliver omhyggeligt berettet igen og igen under hele jagtmiddagen.

 

Du ser fulstændig rigtig, det er en due som Tievo har i munden, der var desværre ikke kamera med på den pågældende jagt.

Tievo startede sine dage i vores hjem med at sætte en Kelpie hanhund til vægs og derefter tage hele styringen, nå ja så var der jo klare linier.  

Målet med Tievos liv har altid været, at han skulle blive jagthund, hvilket ikke har været så nemt som det lyder. Her på Lolland hvor Tievo slår sine folder har det været umuligt at opdrive træning for stående hunde, udover træning for Rughårede og deres metoder  var ikke noget der passede Tievo eller hans far, så Tievo begyndte sine dage i DCH (Dansk civil hundefører forening), hvor han var aktivt medlem i 4 år og hvor jeg vist nok fik lavet noget rav i den. Det er jo ikke smart at når hunden bliver sendt ind for at søge i en remisse efter vildt at den så finder en anden jæger og begynder at runderer ham! Eller at hunden ved kommandoen søge apport kommer med ting der har menneskefært, mig bekendt lugter en fasan af fasan og ikke menneske, hvilken Tievo var klog nok til at lade i fred for at i stedet at tilbageleverer  forskellige dåser, diverse plast ting samt en pæn lille stak papir. Jeg træner stadigvæk i DCH for hvad skal hunden ellers lave hele sommeren, men jeg er blevet helt god til at sige fra når der er øvelser der ikke harmonerer med jagten.

 

 

Tievo har overtaget - Arkimedes har givet op.

Tievo har altid syntes at det var ok at have ting i munden, men bringe dem hjem, nej ikke på vilkår, så Tievo startede ud med konsekvens arport efter at vi havde kæmpet med apporten i ganske lang tid. Denne metode går ud på, at man sidder foran hunden med en blød apport, og når så hunden bare puffer lidt til den får den en god bid/ros, langsomt går man  fremad med at kræve lidt mere hver gang. Når så hunden tager apporten i munden ved ordet apport er man klar til næste skridt. Nu ligges apporten på gulvet foran hunden, hvorfra den skal tages ved ordren apport, husk altid ros/godbid aldrig ris gå da bare et skridt tilbage og start derfra. Det hele skal ende om med at man kommer gående med hunden forbi en apport og på komando samler hunden apporten op og fortsætter med at følge sin ejer. Så langt så godt, nu tager Tievo alt mellem himmel og jord når vi peger og giver kommandoen, meeeen inden vi fik fat i denne metode havde jagtlysten slået igennem hos den lille fyr og den dag i dag overstiger hans jagtlyst langt lysten til at apporterer.         

Tievos bedste disciplin er  at tage stand, nå ja lige bortset fra ”fri” jagt, som ikke falder i god smag hos hans far. Det sker ikke så sjældent, at han uden for jagt sæson begynder at tage stand på de andre hunde, fugle i haven, vores lille kanin som bor frit på hele grunden (der er jagtforbud på kaninen og det gælder både mand og hunde) og sågar på  karperne i søen. Det er altid spændende, at se Tievo tage stand og det giver et sug i maven når han meeeget langsomt går ind for at trykke byttet, en følelse man kan leve længe på.

 

Tievo møder en buk for første gang.