Sommerfest for vores mor.

Billeder fra en lille sommerfest vi overraskede vores mor med i 1993. Hun kom i den tro at hun var inviteret til en stille tår kaffe hjemme hos os, og anede ikke hvad der ventede hende på den anden side af døren. Nemlig alle hendes børn og svigerbørn, og et par af hendes børnebørn. Vi var nemlig alle blevet enige om at nu skulle der være fest for mor, billederne er ikke så tydelige da de er taget fra en gammel videofilm, men de kan da ses.
🤩

Her har vi lige hentet mor, og jeg må også sige at hun blev forbavset da døren til lejligheden som hun troede var tom, blev åbnet af min søster Gunhild.
Hun blev ikke mindre forbavset da hun kom ind og så at vi var der allesammen, her er det min bror Erling og hans kone Karina der tager imod mor.
Så skulle der lige krammes lidt.
Og her kommer to af børnebørnene Wilbur og Kim som også lige vil hilse.
Og så får mor et ordentlig kram af dem begge.
Så skulle vi hygge os og have noget at spise.
Det blev ikke lige den stille tår kaffe mor troede vi skulle have, men det havde hun bestemt heller ikke noget imod.
Der gik ikke lang tid før min svoger Gunnar fik gang i harmonikaen.
Det kunne jo heller ikke være bedre, da der var stemning for at danse.
Og Erling og mor kom hurtigt ud på gulvet.
Her er min søster Gunhild lige med en hjælpende hånd.
Og det ser jo ud til at gå rigtigt godt.
Her er det min bror Poul og hans kone Susanne der træder dansen.
Og her er det sørme min mand og mig der er kommet ud på gulvet.
Så har harmonikaen fået lov at hvile lidt, så Gunhild og Gunnar også kan komme ud og danse.
Jamen det ser jo ud til at gå helt godt.
Nu må det da snart være tid til at hvile fødderne.
Så skal der gøres klar til kaffe på altanen.
Min bror Erling, min mand Robert, og vores mor venter på kaffen.
Og vores mor sidder og nyder det hele. Men det var jo også det der var meningen med det.
Og her min bror Erling.
Nå ja, jeg var der jo også.
Og her har vi Erlings kone Karina.
Og min bror Poul.
Så er den dag gået og det er tid til afsked.
Her står mor og venter på at de andre får sagt farvel.
Her er det Susanne der siger farvel til Gunhild.
Som den sidste går Gunhild ud af døren, og alle var vi enige om at det havde været alletiders dag.