Alcudia Garden 1996.

Sommeren 1996 var vi i Alcudia sammen med Poul og Susanne, og deres to børn Nanna og Wilbur.

 
Her står vi og venter på taxaen der skal køre os til lufthavnen.
Så har Robert fundet sin plads i flyet.
Og det var så her på Alcudia Garden vi skulle bo, vi havde de to øverste altaner, så vi kom til at bo lige ved siden af hinanden.
Poul og Susannes altan.
Så skal Robert lige undersøge udsigten fra vores altan, den var ud mod vejen så man kunne følge med i hvad der foregik.
Her var Robert og Poul hurtige til at finde ud af, at hvis de stod på en stol, så kunne muren mellem altanerne sagtens indrettes til deres lille private bar.
Her er vi på vej ud og skal finde et sted og spise aftensmad.
Vi fandt hurtigt et sted der var jo masser af steder at vælge imellem.
Morgenmad i lejligheden.
Robert ved poolbaren.
Her er Robert og jeg ude at danse, der var underholdning i haven hver aften.
Her sidder vi på en lille hyggelig bar der lå lige over for Alcudia Garden, det var en tysk dame der hed Sara der havde den på det tidspunkt.
Ude at trave og kigge på forretninger.
Og det kan der gå lang tid med når først vi er kommet i gang. der er ikke noget der skal gå vores blik forbi.
Så er der is og koldt øl til damerne, mændene holder sig til rom og cola.
Her er vi til marked i den gamle bydel, der er åbenbart noget der har fanget Poul og Susannes opmærksomhed.
Gad vide hvad det er Poul syntes er så sjovt.
Så skal der spises igen, på et rigtigt hyggeligt sted nede ved havnen.
Vi skulle selvfølgelig også ud at sejle en tur med denne her.
Det var en dejlig tur.
Der var noget at se på.
Der blev sejlet tæt ind, så man rigtigt kunne se de mange bjerghuler.
Her har Susanne og jeg foretrukket at sidde og slappe lidt af.
Så er der ved at blive gjort klar til at gå i land, og Poul og Wilbur skal lige holde øje med det hele.
Sådan en her skulle vi da også lige prøve, her er det Robert og mig der jokker i pedalerne.
Og her er det så Wilbur og Poul der må arbejde, mens Susanne og Nanna hygger sig bagved.
Så er de fjorten dage gået, og det er slut med ferien, og vi skal lige have købt det sidste ind.
Og jeg skulle lige have mig en banana split.
Så er vi nået dertil hvor vi sidder i receptionen og venter på bussen.
Her er vi trukket udenfor og står og venter.
Og vi venter stadig på bussen, det var nu mere spændende den dag vi blev sat af og skulle tage hul på ferien, men der var ingen vej tilbage, ferien var slut for denne gang.
Så var ventetiden forbi og bussen kom endelig, så vi kunne starte turen til lufthavnen.
Så er vi nået til lufthavnen.
Så begyndte ventetiden påny da flyet var forsinket, men vi kom da hjem, efter at have haft fjorten dejlige dage i Alcudia.