 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
 BSF - KB = 2-1 (2-0)
31.10.2010
Alt for lille sejr over KB.
2. division BSF - KB = 2-1 (2-0)
9. min. 1-0 Michael Mølskov (straffe), 38. min. 2-0 Younes Namli, 51. min. 2-1 KB.
Dagens opgør i 2. div. blev afviklet på den super lækre kunstgræsbane i Ballerup Idrætspark, da græsbanerne var uegnet til fodbold og det var tydeligt, at begge hold nød at spille på en ordentlig bane efter de sidste 14 dages kamp og træning i et mudderhul. Det var også tydeligt, at spillerne ikke var vant til at spille på kunstgræs, hvor bolden løber noget hurtigere end på alm. græs. Der var igen rigtigt mange publikummer som havde fundet vej til Ballerup Idrætspark og de fik en rigtig god 1 halvleg at se, hvor BSF var totalt spilstyrende og fuldstændigt holdt KB fra chancer. Vi stod godt i bagkæden og der var god bredde i vort opspil, hvor vi især i højre side kom godt og ofte omkring på kanten, mens også vore midtbanespillere havde godt styr på tingene og fik fordelt boldene med omtanke. Det er imidlertid ikke nogen hemmelighed, at vi har nogle angribere, som er meget glade for bolden og kun sjældent giver den fra sig, når de først har fået den og i dag var ingen undtagelse. Der gik simpelthen for meget indefodbold og hæl og tå i den og det kom da heller ikke som nogen overraskelse, at der skulle et straffespark til før vi kom på tavlen. Altrim modtog bolden udenfor feltet, hvorefter han for 10 gang forsøgte at afdrible 4-5 mand i målfeltet og til sidst valgte en KB spiller at stoppe Altrim med ulovlige midler. Vi kom på 2-0 første gang Younes valgte at afslutte udenfor feltet, istedet for i det lille målfelt, men der skulle gå 38 min. før vi havde et skud på mål. Vi gik til pause med en sikker 2-0 føring og der var kun spillet 6 min. af 2. halvleg, da Neno modtog bolden på egen banehalvdel og med bold spurtede fra alt og alle og fra en lidt spids vinkel fik afsluttet på mål, men KB.s målmand halvklarede forsøget, hvorefter bolden røg lige ud i fødderne på Christian Kruse, som 30 cm. fra mållinien og foran tomt mål alligevel formåede at sparke bolden over mål........ Der kom en smule spænding ind i kampen, da KB reducerede på en nedfaldsbold efter et KB frispark og spændingen blev ikke mindre, da en KB angriber til slut i kampen afdriblede vor målmand Christoffer, men for blankt mål skød i sidenettet. I kampens sidste 5 minutter havde BSF 3-4 store chancer for at lukke og slukke kampen, men det blev kun til lige ved og næsten. Vi har nu kun en enkelt kamp tilbage og heldigvis har vi tilmeldt holdet til DM i Futsal og der må vi regnes blandt favoritterne, da vi allerede nu er begyndt at spille indefodbold og må have et forspring i forhold til andre hold  Der var i øvrigt comeback til Christoffer Jeppesen i målet og han stod en fejlfri kamp og havde mange fine indgreb i feltet især på KB.s dødbolde, som der var rigtigt mange af og som KB tydeligvis satsede meget på med deres mange høje spillere, som gjorde det godt i luftrummet.
BSF opstilling: Christoffer Jeppesen
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Marc Vanman Daniel Stubberup Oliver Knudsen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Alrim Aliti Christian Kruse
Bayram, Yasin Hemen, Rasmus Kruse
 Brøndbyerne IF - BSF = 3-2
24.10.2010
Træerne vokser stadig ikke ind i himlen!!!!!!!!
2. division Brøndbyerne IF - BSF = 3-2 (2-2)
1. min. 1-0 Brøndby, 15. min. 1-1 Michael Mølskov (straffe), 25. min. 2-1 Brøndby, 30 min. 2-2 Altrim Aliti, 70 min. 3-2 Brøndby
Efter sidste uges "semifinale" sejr over Slagelse, så var der i dag lagt op til "finalen" i 2. division, da rækkens nr. 3 Brøndby IF tog imod nr. 1 BSF, som med en sejr ville stå med rigtigt gode muligheder for at vinde 2. division. Denne "finalekamp" blev desværre afviklet i Brøndby på noget der mest af alt mindede om en slagmark/pløjemark, hvilket gjorde det helt umuligt for begge hold at spille den form for fodbold, som de er bedst til, nemlig det tekniske fodbold, hvor bolden bliver spillet langs jorden og hvor man forsøger at spille sig til målchancer og ikke bare losser lange bolde frem ad banen og så håber på det bedste. Allerede under opvarmningen kunne man fornemme at BSF spillerne ikke var helt der, hvor de burde være til sådan en vigtig kamp, hvilket kunne skyldes den ringe bane, som kampen skulle afvikles på. Vi havde i vort oplæg til kampen advaret drengene om Brøndbys lille, hurtige og teknisk dygtige højre kant spiller samt at vi skulle være opmærksomme på spil i dybden (lange bolde) til deres hurtige angribere, men alligevel gik der blot 1. min. så lå bolden i BSF målet, da en Brøndby forsvarer sendte den "lille, hurtige og teknisk dygtige højre kant" afsted med en lang aflevering i dybden og han svigtede ikke alene med BSF keeperen. Det blev ikke meget bedre ca. 5 min. senere, da Oliver havde et voldsomt sammenstød med en Brøndby spiller, så Oliver måtte bæres fra banen med blodet flydende ud af munden. Vi fik henad vejen arbejdet os stille og roligt ind i kampen og Michael Mølskov fik udlignet på et straffe begået imod Altrim Aliti. Kampen var nu helt lige og spillet bølgede frem og tilbage indtil Ziegler valgte (en på grund af den dårlige bane) lidt satsede aflevering lige op i banen, som en Brøndby spiller opfangede og gik den direkte vej mod BSF målet. Han blev imidlertid stoppet lige udenfor feltet og tildelt et direkte frispark, som blev kanoneret i kassen uden chance for Emil Gustafsson. BSF fik dog endnu engang udlignet til 2-2, da Altrim helflugtede en returbold efter et BSF hjørnespark i kassen. BSF havde et par store muligheder for at bringe sig foran inden halvleg - først ved Younes, som blev spillet fri i dybden af Jovan og lige inden halvleg, da Younes blev savet midt over i starffesparksfeltet af en Brøndby spiller -et klart straffe til BSF, som den i øvrigt ganske glimrende dommer undlod at fløjte for. I halvlegen var alle enige om, at den kamp ville vi vinde, hvis vi sad en lille smule tættere i markeringerne og hvis vi fik vore kanter lidt mere med i kampen. Der gik da også kun 13 min. af anden halvleg, da Altrim spillede Kruse helt fri med Brøndbys målmand, men desværre afsluttede Kruse ved siden af målet. Vi havde også 2 direkte frispark på kanten af Brøndbys felt som blev misbrugt, men Brøndby havde også deres chancer, så lidt ærgeligt, at kampen blev afgjort på en tilfældighed!!!!!! Med 10 min. tilbage af kampen gik Emil Gustafsson ud og greb en høj bold, som han satte hurtigt i spil med et langt udkast, men desværre lige imellem 2 BSF spillere, som ikke kunne blive enige om, hvem som skulle løbe mod bolden og det udnyttede en Brøndby spiller, som fra midten af banen lossede bolden 30 meter op i luften og i retning mod BSF målet. Emil Gustafsson nåede aldrig tilbage til sit mål og bolden dalede ind i BSF målet - et lucky punch - som kun går ind en gang af hundrede og det var desværrer for BSF og Emil G. i dag og Brøndby kunne trække sig tilbage som vindere af kampen. Var der noget vi kunne have gjort anderledes ? Ja - vi har for mange, som spiller "frøken fodbold", som ikke sætter sig igennem i tacklingerne og så har vi enkelte, som melder sig helt ud af kampen og så vinder man ikke over Brøndby, men når dette er sagt, så havde uafgjort nok været det mest retfærdige resultat af en udemærket fodbold kamp - lortebanen - taget i betragtning.
BSF opstilling: Emil Gustafsson
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Marc Vanman Daniel Stubberup Oliver Knudsen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Alrim Aliti Rasmus Brøns
Jovan, Emil Thomsen, Kristian Kruse
 BSF - Slagelse B&I = 3-1 (3-0)
17.10.2010
Overbevisende sejr over rækkens tophold.
2. division BSF - Slagelse B&I = 3-1 (3-0)
2. min. 1-0 Altrim Aliti, 20. min. 2-0 Younes Namli, 36. min. 3-0 Altrim Aliti, 70 min. 3-1.
Der var topkamp i "Gryden", da Slagelse B&I gæstede Ballerup Idrætspark og vejret var rigtigt fodbold vejr med høj sol og ingen vind. Der var yderligere rigtigt mange, som havde fundet vej til "Gryden", så alle betingelser var til stede for en rigtig god fodboldkamp og det var lige præcis, hvad publikum fik. BSF var klar fra start og der var kun spillet ca. 2. min. da Neno sendte Altrim afsted i dybden og Altrim kvitterede for den gode aflevering ved at score sikkert og BSF fik derved en drømme start på kampen. Slagelse mødte frem til dagens kamp med 8 sejre i træk, men denne søndag var de kun statister og havde ingen modtræk overfor BSF,s hurtige og teknisk højt anlagte spil, hvor holdet vekslede mellem sikkert short passing spil og lange præcise afleveringer, hvor banens bredde i den grad blev udnyttet til at komme rundt på kanterne med mange fine indlæg til følge. Det var da også helt fortjent, at Younes øgede føringen til 2-0 efter en indøvet hjørnesparks kombination. Flere af Slagelses spillere virkede noget frustreret over kampens forløb og i en situation , hvor Slagelse havde frispark på BSF,s banehalvdel opstod noget tumult i BSF målfeltet og herunder bemærkede kampens dommer en batalje, som udløste et direkte rødt kort til Slagelses nr. 10 form. fordi han havde slået en BSF spiller i maven. BSF fortsatte i et meget opskruet tempo og i det 36 min. kom så kampens detalje, da Altrim søgte et knaldhårdt indlæg fra siden, som han brysttæmmede og efterfølgende helflugtede i mål uden chance for Slagelses i øvrigt glimrende målmand. BSF kunne herefter gå til pause med en komfortabel 3-0 føring og intet tydede på, at spillerne var tilfredse med denne føring, da holdet fortsatte det flotte fremadrettet spil i starten af 2. halvleg, hvor man stort set vandt alle nærkampe og udviste stor løbe villighed. Der var kun spillet 5 min. af anden halvleg, da Emil T. sendte en af sine mange gode indlæg fra højre ind i feltet, hvor Altrim steg til vejrs og headede på stolpen og det frustrerede tydeligvis Slagelse spillerne, at tingene ikke rigtigt gik deres vej og dette bevirkede, at dommeren præsenterede en Slagelse spiller for yderligere et direkte rødt kort og en anden spiller fik ved samme lejlighed et gult kort begge kort for brok overfor dommeren, som i øvrigt til dagligt dømmer i 1. division herre. Herefter fik BSF naturligt lagt et voldsomt pres på Slagelses godt fightende tilbage værende spillere og dette resulterede bl.a. i 2-3 stolpeskud, men alligevel vandt Slagelse 2. halvleg med 1-0 selvom de i perioder spillede 8 mod 11 og det kan BSF ikke være tilfredse med, men alt i alt noget af det bedste fodbold vi har set BSF spille i hvertfald hvad angår 1. halvleg og nu er holdet placeret på en fornem 1. plads i 2. division og holdet er stadig ubesejret i rødt. Stor ros til alle og ingen nævnt ingen glemt.  
BSF opstilling: Emil Gustafsson
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Marc Vanman Daniel Stubberup Oliver Knudsen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Alrim Aliti Rasmus Brøns
Bayram, Yasin Hemen, Kristian Kruse
Altrim Aliti stod for kampens detalje, da han scorede til 3-0.
 B. 1903 - BSF = 0-3 (0-1)
10.10.2010
En stille dag på kontoret.
2. division B. 1903 - BSF = 0-3 (0-1)
38. min. 0-1 Christian Kruse, 65. min. 0-2 Emil Tidemand, 75. min. 0-3 Oliver Knudsen.
Oplægget til dagens kamp var fuld fart frem fra første fløjt, så vi kunne få en hurtig scoring, som ville tvinge B. 1903 frem på banen. Det gik dog ikke helt som forventet, da vi havde store problemer med at få vores sædvanligvis teknisk højt anlagte spil til at fungere på den noget ujævne opvisningsbane i Gentofte. Den første store scorings chance faldt efter 32. min. da Jovan sendte Altrim afsted i dybden og Altrim loppede bolden over en fremstormende målmand, men desværre nåede en B. 1903,er tilbage og reddede på stregen. Dommeren kunne i denne situation sagtens have fløjtet for straffe til Altrim, som blev fældet af målmanden, da han loppede bolden over ham, men sådan skulle det ikke være. Et par minutter senere forsøgte Neno sig med et langskud, som målmanden kun lige akkurat fik fistet over eget mål. Vores massive overvægt i spil og chancer gav endelig udbytte i slutningen af 1. halvleg, da Christian Kruse helt ude fra sidelinien i venstre side af banen kanonerede bolden op i modsatte målhjørne. Det lignede et "lucky punch" eller et kvalificerede indlæg mod bagerste stolpe, men Christian insisterede på, at det var et skud på mål, så det må vi tro på...... og ihvertfald kunne vi gå til pause med en efter spil og chancer alt for lille 1-0 føring. BSF fortsatte med at være spilstyrende i hele 2. halvleg og det var da også helt fortjent, at Tide kunne bringe os på 0-2, da han efter et hjørnespark til BSF samlede en løs bold op i feltet og stensikkert sparkede bolden ind bag en chanceløs B. 1903 keeper. Oliver lukkede og slukkede med en flot halvflugter i det lange hjørne efter en hurtig gang bandespil med Younes og Brøns lige udenfor feltet. Alt i alt en godkendt indsats af et BSF hold, som holdt B. 1903 helt væk fra målchancer og der er nu lagt op til en "Grande finale" på søndag i Gryden, hvor rækkens nr. 1 og andet ubesejret hold Slagelse kommer på besøg.
BSF opstilling: Emil Gustafsson
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Marc Vanman Cristian Kruse Oliver Knudsen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Alrim Aliti Rasmus Brøns
Jovan, Bayram, Daniel Stubberup
 BSF - LSF = 1-0 (1-0)
03.10.2010
BSF mødte "Muren"
2. division BSF - Ledøje Smørum = 1-0 (1-0)
38. min. 1-0 Younes Namli (straffe)
Der var lokalopgør i "Gryden", da Ledøje-Smørum gæstede BSF på en kold og blæsende søndag. BSF havde brug for alle 3 point i jagten på topholdet Slagelse, mens LSF havde lige så meget brug for point i den anden ende af rækken. Det var tydeligt, at LSF var kommet for at holde nullet, idet de konstant havde 11 mand mellem bold og eget mål, hvor de stod meget massivt og var godt organiseret. BSF forsøgte sig i 1. halvleg med en god blanding af sikkert short passing spil og enkelte lange bolde frem mod angriberne, men havde meget svært ved at dirke Ledøje-Smørums forsvar op og det skulle gå hele 23 min. før end BSF havde deres første rigtige chance, da Neno fyrede kanonen af fra kanten af feltet - målmanden kunne ikke holde det hårde skud og Oliver fulgte op på riposten og sendte bolden i mål, men desværrer fløjtede dommeren for offside på Oliver. LSF levede overvejende på lange bolde og contraspil, hvilket førte til enkelte farlige forsøg og et skud på BSF overliggeren. BSF massive pres i første halvleg blev belønnet lige inden halvleg, da Emil Tidemand sendte Younes Namli afsted i dybden, hvor han tog nogle smarte driblinger i feltet og blev fældet af en LSF forsvarer, som dommeren takserede til straffe, som Younes selv tog sig af og scorede sikkert uden chance for LSF keeperen. Nu måtte Ledøje-Smørum frem over stepperne i 2. halvleg og det gav en noget mere livlig og underholdende kamp, hvor den ene chance afløste den anden og et retfærdigt resultat havde nok været 5-5, men selv de største chancer blev brændt på det skammeligste, ligesom træværket reddede BSF et par gange i 2. halvleg. Alt i alt ikke den bedste kamp BSF har spillet, men vi fik, hvad vi kom efter og er stadig kun 2 point fra 1. pladsen i 2. division.
BSF opstilling: Emil Gustafsson
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Marc Vanman Daniel Stubberup Oliver Knudsen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Alrim Aliti Rasmus Brøns
Emil Domela, Emil Thomsen, Kristian Kruse
 BSV - BSF = 2-5
22.09.2010
BSF scoringer på de rigtige/vigtige tidspunkter.
2. division BSV - BSF = 2-5 (1-3)
3. min. 0-1 Michael Mølskov, 18. min. 1-1 BSV, 19. min. 1-2 Altrim Aliti, 27. min. 1-3 Altrim Aliti, 41. min. 1-4 Neno Dragojevic, 46. min. 1-5 Michael Mølskov, 63. min. 2-5 BSV.
BSF ligger nu nr. 1 i 2. division, da Brøndby IF tabte 2-3 til Greve.
Onsdags kampen i Vedbæk var programsat til kl. 17.00 med mødetid i Skovlunde kl. 15.30, så der var lidt stress på i BSF lejren. Forårets 1. div. hold BSV mødte op til kampen med stor selvtillid efter at have erobret 10 point i deres sidste 4 kampe, så alle var klar over, at det var en meget vigtig kamp, hvis vi fortsat skulle spille med i toppen af rækken.
Kampen startede i et hæsblæsende tempo, hvor der til tider blev spillet hurtigere end spillerne magtede, men Michael Mølskov gav os en drømmestart, da han fra kanten af feltet kanonerede bolden op i krogen til en 0-1 føring til BSF. Herefter gik det stærkt i begge ender af banen - minut rapport følger: 3. min. Michael bringer BSF foran 0-1. 4. min. BSV spiller afslutter på den ene opstander. 5. min. indlæg fra Tidemand til Altrim, som flugter lige på keeperen. 9. min. Rasmus Brøns ud med skade og Christian Kruse ind. 11. min. frispark til BSV - indlæg i feltet og helflugter afslutning, som Gustav napper med en feberredning. 16. min. Marc og Ziegler støder sammen og en BSV angriber får en friløber mod BSF målet, men Gustav forhindre igen BSV scoring. 18. min. frispark til BSV - indlæg i feltet til en helt fri BSV spiller, som header bolden i mål til 1-1. 19. min. frispark til BSF - Younes indlæg til helt fri Altrim, som med ryggen mod målet alligevel får headet bolden i mål (vigtig scoring). 27. min. Younes slår en lang bold i dybden til Neno, som går mod baglinien og slår en aflevering på tværs til Altrim, som gør det til 1-3. 31. min. Ziegler ud i 10. min. efter at have begået et "proff. frispark". 40. min. Altrim ud i 10 min. efter voldsomt spil og en BSV spiller ud for at brokke sig til dommeren. Så var det tid til pause og en puster......1-3. 2. halvleg startede med 9 BSF spillere mod 10 BSV spillere og her laver BSF deres tredje vigtige mål, da Younes sender Kruse afsted i dybden, hvorefter Kruse søger mod baglinien og laver stopfinten, så BSV backen fortsætter ud over baglinien, mens Kruse lægger bolden til rette for Neno, som blot behøver at sætte indersiden på til 1-4 føring. Denne scoring trak det sidste ud af BSV spillerne og resten af kampen blev kørt hjem på cruise control. Der blev scoret yderligere 2 mål i kampen, det ene blev sat ind af Michael Mølskov, som sendte et blødt skud afsted mod BSV målet, som gik mellem benene på BSV målmanden, som ikke så alt for godt ud i denne situation. BSV fik pyntet på resultatet, men fik aldrig bragt spænding ind i kampen, da vi scorede hurtigt i 2. halvleg.
BSF opstilling: Emil Gustafsson
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Marc Vanman Daniel Stubberup Oliver Knudsen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Altrim Aliti Rasmus Brøns
RES.: Jovan, Emil Thomsen, Kristian Kruse
 BSF 1 - Team Egedal
12.09.2010
Vi elsker at spille i "Gryden"
2. division BSF - Team Egedal = 7-1 (4-0)
12. min. 1-0 Rasmus Brøns, 15. min. 2-0 Younes Namli, 26. min. 3-0 Rasmus Brøns, 32. min. 4-0 Altrim Aliti, 42. min. 4-1, 59 min. 5-1 Altrim Aliti, 61. min. 6-1 Younes Namli, 70. min. 7-1 Neno Dragojevic.
I sidste uge brændte vi chancer på samlebånd, men det var der lavet om på i dag, hvor vi mødte rækkens nr. 2 Team Egedal, som mødte op med 3 sejre i træk og en stor portion selvtillid.
Jeg ved ikke hvad der sker med drengene, men et eller andet sker der, når de en sjælden gang for lov til at spille på opvisningsbanen "Gryden", hvor holdet kun har spillet i alt 2 gange og hvor det er blevet til sejre på 6-0 over Lyngby og nu 7-1 over Team Egedal.
Vi var klar fra start og tillod aldrig Team Egedal at komme ind i kampen og sejren var ikke et mål for meget, men kunne sagtens være blevet tocifret.
Jeg vil undlade at skrive referat af kampen, da jeg er bange for at lyde for selvfed, så derfor har jeg "sakset" fra Team Egedals hjemmeside, så vi får et mere objektivt kampreferat, men jeg vil ikke undlade at skrive, at det jeg så er noget af det bedste, som jeg har set holdet spillet i meget lang tid.
Fra Team Egedals hjemmeside
BSF-Team Egedal 7-1
Søndag kl. 13.00 spillede Team Egedal sæsonens 5 kamp på Ballerup Stadion. Dagens modstander BSF havde vi set i kamp og vidste at det ville blive en svær opgave. Begge hold kunne med en sejr spille sig på 2. pladsen i rækken. På en fantastisk bane og med en kompetent dommer havde vi håbet at vi kunne få spillet til at flyde mod BSF, der stillede til start 10 årgang 94 spillere. Det var dog ikke fysikken, der var forskellen på de 2 hold d.d.
Vi kendte BSF´s stærke kort og må konstatere at vi ikke formåede at dæmme op for et meget velspillende BSF hold. De tog fra starten initiativet og pressede Egedal tilbage på banen. Super bevægelige spillere ført an af en fremragende driblestærk højrekant, der kørte rundt med Egedalholdet. Efter 12 min. fik BSF hjørnspark og bolden blev i 3 forsøg ikke clearet af Team Egedal. Det endte med at BSF udnyttede muligheden til at sende bolden i kassen til 1-0. Efter godt 15 min. scorede BSF igen da vi blev kørt rundt i BSF kombinationerne. Det skal siges at det var et flot mål og at alt lykkedes for BSF i denne fase. Efter 2-0 målet kiggede alt for mange drenge ned i jorden på et tidspunkt hvor vi virkelig havde behov for ny energi. Efter 2-0 havde vi kæmpe problemer mod et BSF hold med mange dygtige 1v1 spillere. Vi formåede ikke at bakke godt nok op for hinanden og var derfor hele tiden på bagkant. 4-0 til BSF ved halvleg og pausen blev brugt på damagecontrol. Vi gav hinanden hånd på at kæmpe til slut og give mere fysik i nærkampene. Desuden skulle vil være mere kompakte og undgå at offensiv midt samt kanter blev hængende fremme. Dermed kunne vi støtte midterforsvaret bedre og undgå at blive overløbet når BSFs kanter trak ind i banen.
Vi startede 2. halvleg langt bedre og drengene begyndte at finde hinanden. Efter en 1. halvleg hvor vi sjældent havde mere end 2 afleveringer i træk var det super at se Sultans flotte aflevering til Lasse G, der med en flot afdribling af keeperen scorede til 1-4. Et mål der startede en fin Egedal periode på ca. et kvarter. Med lidt held havde vi scoret til 2-4. Desværre fik Vegger en 10 min. udvisning og BSF fik igen momentum. Efter 18 min. scorede en totalt umarkeret BSF angriber til 5-1 og BSF fandt nu igen det gode spil frem. Knap var bolden sat i spil før et spark fra 35 meter snød Mathias i målet på den våde bane og endte i kassen til 6-1. Et spark Mathias vil have snuppet 99 ud af 100 gange - men ikke d.d. BSF lukkede kampen med en scoring af deres dygtige anfører, der med et dybdeløb fra egen bane fik frit løb igennem Egedalforsvaret til 7-1 scoring.
Det var svært at finde kampens Egedalspiller og vi kunne istedet kåre 2 fightere, der arbejdede stenhårdt. Det var Nico og Peter, der begge udnyttede deres fysik godt. Peter jagtede hele tiden muligheden og med lidt held var han kommet på tavlen. Vi må konstatere at BSF spillede en super kamp og vi gjorde det let for dem at lave en række flotte mål. Egedal hang skidt sammen og virkede overmatchet mod en modstander, der bare var bedre på dagen. Vi har nu 3 træninger til at få humøret igen og spillet til at hænge sammen. I den kommende uge skal vi finde spillet og attituden så vi kan revancere os mod BSV i Gryden på lørdag. Kom igen gutter!
BSF opstilling: Emil Gustafsson
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Marc Vanman Mikkel Larsen Oliver Knudsen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Alrim Aliti Rasmus Brøns
Emil Domela, Daniel Strubberup, Kristian Kruse
 Allerød - BSF = 1-1
05.09.2010
De brændte chancers kamp
2. division Allerød - BSF = 1-1 (1-1)
13. min. 1-0, 35. min. 1-1 Rasmus Brøns.
BSF mødte i dag et godt organiseret og hårdt fightende Allerød mandskab, som dog ikke havde meget at byde på offensivt. Det var dog alligevel Allerød som bragte sig foran, da Kruse valgte at sende en Allerød spiller afsted mod eget mål med en fin aflevering i dybden og Alllerød spilleren takkede og udnyttede den fine stikning ved at hamre bolden ind bagved Christoffer, som var chanceløs. BSF producerede chancer på samlebånd, men alle blev misbrugt på det skammeligste, dog lykkedes det Brønner at få bolden over stregen, da han headede en frisparksbold fra Younes i nettet til 1-1. BSF fortsatte det massive overtag i spil og chancer i 2. halvleg og selvom holdet har spillet bedre, så tilspillede vi os alligevel 5-6 100% chancer, som alle blev misbrugt og så endte kampen ikke helt retfærdigt med point deling. Vi må tilbage på træningsbanen og øve afslutninger, hvis vi skal spille med i den sjove ende af 2. division.
BSF opstilling: Christoffer Jeppesen
Sebastian Ziegler Oliver Knudsen Marc Vanman Kristian Kruse
Rasmus Brøns Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Emil Tidemand Emil Domela
Emil Andersen - Emil Thomsen - Mikkel Larsen
Rasmus Brøns målscorer til 1-1
 BSF - AB Tårnby
27.08.2010
BSF er tilbage på sporet.
2. division BSF - AB Tårnby 1-0 (1-0)
32. min. 1-0 Younes Namli.
Dagens kamp mod AB Tårnby skulle først og fremmest give os svar på, om holdet have en kollektiv off day mod Greve eller om vi måske skulle justerer vor målsætning for sæsonen.
Dagens modstander AB Tårnby kom rigtigt godt fra start i den nye turnering med en overbevisende 5-1 sejr over Team Egedal, som bestemt ikke er noget dårligt hold. Skal man tro på alt, hvad man læser, så stod vi i dagens kamp overfor et hold, som har tænkt sig at spille med om guldet !!!!!!!! læs bare dette uddrag fra kampreferatet:
Efter at have set 3 kampe fra vores række, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi har en af rækkens absolut bedste målmænd, den SUVERÆNT mest hårdtarbejdende forsvar/midtbane og rækkens farligste angrebsduo. Kan vi fastholde disse takter og bevare den ydmyghed, vi indtil nu har haft, ser jeg med stor optimisme frem mod næste kamp..
Lad det være sagt med det samme AB Tårnby har et godt hold, men om det er godt nok til at vinde rækken, det tvivler jeg på. Vi havde 4 ændringer i forhold til Greve kampen og det mest bekymrende var nok, at Marc måtte melde fra med sygdom. Der var debut til Emil Domela, som er kommet til klubben fra FCN og der var comeback til Cihan. 1 halvleg var meget lige, hvor begge hold forsøgte at spille bolden langs jorden og hvor BSF havde flere kvalificerede afslutninger fra distancen, mens AB Tårnby havde nogle farlige contra angreb, hvor deres 2 angribere viste fysisk styrke og hurtighed. Efter 32 min. spil i 1. halvleg tog Younes sagen i egen hånd, da han modtog bolden i højre side og trak ind i banen, hvor han afdriblede 4-5 AB Tårnby spillere, hvorefter han fyrede kanonen af fra kanten af feltet til en fortjent 1-0 føring til BSF. Der var bestemt flere gode afslutninger fra begge hold, men 1-0 føringen holdt halvlegen ud. I 2. halvleg fik BSF lagt et fornuftigt pres på AB Tårnby, som primært forsøgte sig med lange bolde op til deres 2 angribere, hvilket aldrig blev rigtigt farligt. BSF forstod med sikkert pasningsspil at holde bolden indenfor egne rækker og det blev til en del gennemspillede angreb og gode afslutninger, men ikke flere mål i den kamp. Hele holdet ydede en super indsats, men skal nogen fremhæves må det være Oliver, som på suveræn vis erstattede Marc i midterforsvaret. Emil Domela gjorde det også rigtigt godt og trods sin ringe fysik, så erobrede han mange bolde, ligesom han stod bag rigtigt mange gode og chanceskabende afleveringer. Cihan arbejdede som sædvanligt stenhårdt som forreste angriber og Neno viste stor løbe villighed i hele kampen, men stor ros til hele holdet.
AB Tårnby referat læs her.
BSF opstilling: Christoffer Jeppesen
Emil Tidemand Sebastian Ziegler Oliver Knudsen Kristian Kruse
Emil Andersen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Cihan Tas Emil Domela
Rasmus Brøns - Emil Thomsen - Mikkel Larsen
Younes Namli matchvinder og målscorer.
 BSF - Greve
24.08.2010
TRIST FORESTILLING
BSF - Greve = 0-0
I forhold til sidste uges kamp mod Hillerød var der ændret på 3 pladser hos BSF, idet Altrim var tilbage efter karantæne og Emil Thomsen var rykket fra U-16 holdet og endelig afløste Emil Gustafsson Christoffer i målet.
Den udsatte kamp imellem BSF og Greve blev afviklet på en ganske pæn, men meget våd bane 2, hvor der stod en strid vind ind over banen og om dette var årsagen til, at de mange fremmødte blev vidne til en trist trist kamp, skal være usagt.
BSF startede som lyn og torden og fik i kampens første 10 min. lagt et voldsomt pres på Greves bagerste kæde uden det dog førte til de helt store chancer. Spillerne virkede tændte og klar til dagens opgave. Emil Tidemand havde et enkelt nærgående forsøg på trekantsammenføjningen, men det var også eneste reelle forsøg i kampens første 10-15 min. Greve havde enkelte farlige contra forsøg og det var da også Greve, som havde kampens første store målchance, da en Greve angriber overspurtede Ziegler og havde en friløber fra midterlinien mod Emil Gustafsson i BSF målet. Emil forhindrede heldigvis Greve i at score. Allerede efter ca. 15 min. spil virkede det med ganske få undtagelser, som om BSF spillerene ikke havde overskud eller kræfter til at fastholde presset på Greves banehalvdel og Greve arbejdede sig langsomt ind i kampen og de virkede hurtigere på fødderne og stærkere i nærkampene. BSF spillerne virkede allerede midt i 1. halvleg trætte og umotiverede og der var ingen bevægelse for boldholder, intet tilbageløb, ingen støtte til angriberne, ingen vilje til at sætte sig igennem i nærkampene og vore afleveringer var som oftest uden adresse. Alt i alt betød dette, at Greve kom mere og mere ind i kampen og 1 halvleg var helt lige og endte retfærdigvis 0-0, selvom der var flere scoringsmuligheder for begge mandskaber. Noget skulle ske og de 3 udskiftere kom på banen fra starten af 2. halvleg, men inden vi var kommet på plads, så havde Greve et super forsøg på BFS.s overligger. Der skulle gå 50 min. førend BSF havde deres første gennemspillet angreb og her var det Neno, som trak mod baglinien og lagde en perfekt aflevering til Altrim foran mål, men han afsluttede desværre lige på Greves målmand. Spillet i 2. halvleg løftede sig aldrig fra 1. halvlegs lave niveau. Der var chancer nok til begge hold, men ingen formåede at finde vej til netmaskerne og kampen endte uden scoring og det skal BSF spillerne nok være mest glade for, idet Greve i kampens sidste minut havde et forsøg, som kun lige akkurat gik på den forkerte side af stolpen. Kristian Kruse havde i kampens slutning 2 store muligheder for at score, men i begge tilfælde, blev det til lige ved og næsten.... Den triste fodboldkamp blev yderligere skæmmet af en batalje i kampens slut minutter, hvor en Greve og en BSF spiller røg i totterne på hinanden og spillet blev afbrudt et par minutter. Episoden kastede dog hverken kort eller udvisninger af sig, men var en trist afslutning på en trist kamp.
Der skal helt andre boller på suppen, hvis vi skal have 3 point på fredag hjemme mod AB Tårnby, som har lagt godt fra land med en 5-1 sejr i deres åbningskamp i 2 div.
BSF opstilling: Emil Gustafsson
Oliver Knudsen Sebastian Ziegler Marc Vanman Daniel Stubberup
Emil Andersen Michael Mølskov Rasmus Brøns
Younes Namli Emil Tidemand Neno Dragojevic
Altrim Aliti - Kristian Kruse - Emil Thomsen
 Hillerød - BSF
22.08.2010
Ballerup Skovlunde Fodbold U-17 fik en fin start på den nye sæson i 2. division.
Hillerød - BSF = 1-4 (1-2)
25. min. 0-1 Younes Namli, 37. min. 1-1, 40 min. 1-2 Emil Tidemand, 48. min. 1-3 Emil Tidemand, 75. min. 1-4 Emil Andersen.
Det var et top motiveret BSF hold, som gik på banen mod Hillerød og fra kampens start satte vi os på kampen og fik hurtigt lagt spillet over på Hillerøds banehalvdel. I kampens første kvarter havde vi et par kvalificerede afslutninger, men ikke noget som voldte Hillerøds keeper de store problemer. Der skulle gå 18 min. førend vi fik en afslutning, som med en smule held kunne have bragt os på 1-0, men Emil Tidemands langskud, på forarbejde fra Younes, tog trekant sammenføjningen og sprang i spil igen. BSF.s massive pres mod Hillerøds mål gav endeligt udbytte efter 25. min. spil, da Younes kørte rundt med Hillerøds v. back, hvorefter han trak ind i banen og fyrede kanonen af uden chance for Hillerøds målmand. Hillerød spillede en pæn omgang teknisk fodbold, men kom ikke rigtigt frem til noget, som kunne minde om en afslutning, men alligevel fik de udlignet på et flot hovedstødsmål efter en dødbold situation udenfor feltet. Hillerøds udligning tog dog ikke humøret fra drengene, som fortsatte med flydende kombinationsspil i højt tempo og belønningen kom lige inde pausen, da Oliver kørte igennem i vor højre side og med en præcis aflevering fandt Emil T. på forreste stolpe og han sørgede for, at vi kunne gå til pause med en fortjent 2-1 føring. Styrke forskellen blev mere markant i 2. halvleg, hvor BSF sad tungt på kampen og selvom vi blev ramt af 2 x 10 min. udvisninger, så var Hillerød aldrig i nærheden af en reducering. Vi scorede yderligere 2 mål i anden halvleg og havde 4 stolpeskud, så alt i alt slap Hillerød nådigt med kun at tabe 1-4.
BSF opstilling: Christoffer Jeppesen
Oliver Knudsen Sebastian Ziegler Marc Vanman Daniel Stubberup
Emil Andersen Michael Mølskov Neno Dragojevic
Younes Namli Emil Tidemand Kristian Kruse
Rasmus Brøns - Hemen Yasin - Mikkel Larsen
Emil Tidemand scorede 2 mål mod Hillerød.
|
|
|
 |
|
|
|