Silkehønsefarver

 

Silkehøns er anerkendt i 8 farvevarianter, det vil sige at silkehøns kan udstilles i de farver.

Den Hvide varietet er nok den mest kendte, det er den farve som har være udstillet længst, helt tilbage til 1898 har man set  hvide silkehøns på udstilling i Danmark.

Den Sorte
silkehøne har ikke været kendt i Danmark så længe, den er kommet til omkring i 60erne, og er i dag ikke så udbredt,   men ses stadig væk på landsudstillingen.

Gul silkehøns
, er sjældne i Danmark, en svær farve at arbejde med, så den ses ikke så tit på udstillinger, i de sidste år er der komme nyt blod til fra udlandet og farven er belvet mere udbredt, så der idag er 4-5 opdrættere. 

Røde silkehøns er den sidst kommende farve varietet som er godkendt i Danmark, ses sjældent på udstillinger, den har desværre kun en lille opdrættere kreds på 2-3 stk. som stadig arbejder på at forbedre farven.

Blå silkehøns, er også sjælden i Danmark, den ses som et biprodukt af den sorte silkehøne, farven blå hos silkehøns er ikke avls stabil, det vil sig hvis man avler blå til blå bliver afkommet mørkere i løbet af årene, så man skal bruge en sort hane og blå/sort spættede høner for at kunne avle farve lysere blå.

Vildtfarvet silkehøns
er sammen med hvid, den farvevarietet som har været kendt længst, den vildtfarvet farve ligger som skjult gen gemt i den hvide silkehøne, og derfor kan de to farve sættes sammen i avlen. Den vildtfarvet er ikke så udbredt som før i tiden, det hæng sammen med at den hvide silkehøne heller ikke er så udbredt mere. Opdrætter kredsen her er heller ikke så stor, selv om farven er blevet lidt populær de sidste to år.

Sølvgrå silkehøns er også en af de nye farver inden for silkehønsene, den svare i farve beskrivelsen til den vildtfarvet, bare at man har en sølvgråfarve der hvor den vildtfarvet er brun.
De store sølvgrå silkehøns som der er i Danmark stammer fra Tyskland, i dag er der ikke mange store sølvgrå tilbage hos opdrætterne i Danmark, det er nok fordi at den er svær at avle ren i den sølvgrå farve.

De sølvgrå dværgsilkehøns som findes i Danmark og resten af Europa er frem avlet af Kjeld Jørgensen Fuglebjerg, han har lavet et utal af krydsnings forsøg med forskellige racer og farver og det tog flere år før at størrelsen og farven var stabil i avl.

Perlegrå   er den sidste nye farve inde for silkehøns, den er blevet godkendt i 2010 og kan frem over udstilles.
Farven er fremavlet i tyskland og findes i begge størrelser silkehøns og med og uden skæg.
Farven har en lille opdrættere skare i DK, men den skal nok brede sig da det er en smuk farve på en silke. 

Hvid-sortfjeret, farven blev godkendt i 2015 og kan udstilles på udstilling rund omkring i danmark, men kun i store silkehøns.

Der arbejdes på at lave hvid-sortfjert i dværg, men der er et stykke vej endnu, det er især størrelsen, de er ikke små nok endnu.

 

En beskrivelse af de forskellige farver som der står i standart beskrivelsen for racefjerkræ.

Hvide:  Ren hvid, let gullige anstrøg i hanens halskrave er tilladt.
Grove fejl:  Stærkt gule anstrøg.

Sort:   Mættet og regelmæssig sort. Dunene sorte helt til bund.Det er tilladt at vingefjerenes skafter er farvemæssigt noget lysere.
Grove fejl:    For grå grundfarve, røde eller brune strøg ( ansatser ) på dækvingerne.

Blå:    Helst regelmæssig middel blå, halskrave og hale noget mørkere, dun og fjerskafter i vingerne noget lysere.
Grove fejl:    For lys halskrave ( messing skær ), meget brunt i fjerdragt.

Røde:   Mættet regelmæssigt rød, glinsende halskrave, noget sort i halen er tilladt, dun og fjerskafter i vingerne, noget lysere.
Grove fejl:   Stærkt plettet eller brunlig overfarve, hvidt i fjerdragten.

Gule:   Mættet regelmæssig gul overfarve, lidt mørkere gul på ryg og skulder hos hanen tilladt, dun og fjerskafter i vingerne noget lysere. Lidt sort i halen tilladt hos begge køn.
Grove fejl:   Stærkt plettede overfarve, sod i dun, hvide eller sorte fjer i halskrave, halstegning, gråt i haleparti, stærkt rødlig i dækvingehos hanen.

Vildtfarvet hane: Hoved og top sort, let brunlig aftegninger tilladt, skæg– hvis det forekommer– i samme farve som toppen. Hals og halskrave, guldbrun med antydende sorte striber, bryst helst sort , brune antydninger tilladt, Skuldre, dækvinger og ryg mørkebrun. Dunfarve sort, hale sort,  ved hale rod er gråt i dunene tilladt. Håndsvindfjerene sorte med brune ydersøm. Armvinge fjerene medbrun yderfarve, mave , lår og fodbefjering sort med brun aftegninger.
Vildtfarvet høne:   Hoved, top og halskrave som hos hanen, brystet guldbrunt, ryg og dækvinger mørkebrune med fine sorte overrislinger, hale sortbrun. Hånd og armvinge fjerene som hos hanen, mave, lår og fodbefjering sort med brun i.
Grove fejl:   For strågul i halskrave, grå og for sort dun.

Sølvgrå hane:   Hoved og top, sortgrå til sort, med lysegrå aftegninger tilladt, skæg– hvis dette forekommer sort. Hals og halskrave sølvgrå med antydninger mørkegrå skaftstriber. Bryst sort med sølvgrå iblandet tilladt, ryg, skuldre og vinger grå. Mave og lårmusegrå, hale sort, fodbefjering sort med gråt.
Sølvgrå høne:   Hoved og top sort, skæg- hvis dette forekommer- sort, halskrave som hos hanen. Bryst, mave, lår og fodbefjering lysegrå medsorte stænk tilladt. Ryg, skuldre og dækvinger mørkere grå, vinger grå, hale sort, dun farve hos hane og høne grå.
Grove fejl:   For sort og uren grundfarve, brune stænk, hos hanen brune aftegninger i halskrave og dækvinger.

Den sidste farve som der er forsøgt at få anerkendt er den Blå/ sort-spættede.

 

Hvid-sortfjeret. 

Har skal grund farven være så ren hvid så muligt, med samliger af sorte fjer, så det ligner lidt en plet, andre farver fjer end hvid og sort er en fejl.

Fordeling af sorte "pletter" skal være fordel over hel dyret, så vidt muligt.

Men der må ikke være så mange sorte fjer at den ser spættet ud. 

Denne farve variant er blevet anerkendt i USA i Efteråret 2002 og er meget populær der ovre.  Her er så hvad det står i Skandinavisk fjerkræ standart om den blå/sort-spættede.

Blå/sort-spættede:  Fjerfarven er en mellem blå/sort (nærmest sort) farvetone, der er i alle fjerdele er dominerende. Her ved opstår den blå-grågrundtone B. "spætningen" skal være overalt være jævn og harmonisk fordelt over hele fjerdragten, så det på denne mådedanner en smuk" sammensmeltet" helhed af kropsfjer. I hale og svingfjer vil den blå-grå fjerfarve træde stærkere frem i forhold til den blå-sort spætning. Helt hvide og modsat sorte fjer er farvefejl.
Grove fejl:   Overvejende hvide fjer, røde eller gule eller anderledes farve i nogen fjerdelene  samt alt for klasket og dominerende sort ellerblåt i stedet for det foreskrevne.

Den blå/sort spættet er endnu ikke godkendt i danmark her i 2007, nok på grund af den lille opdrætter kreds.

De farver som er godkendt i store er også godkendt i dværg.
Silkehøns findes også i en variant med skæg og her er alle farvene også godkendt.

Nye farver/varianter som der bliver avlet på i verden.
 
Den varient som populær i USA og er ved at finde indpas i Europa  er den nøgen halset variant, det findes i flere farver allerede.

Inden for farver er der flere ting som der prøves på at avle.

Tværstribet eller gøgespættet, den er svær at lave da den ikke bliver blå i skind og hud, men den bliver meget lys, over i det røde og det er ikke hvad standarten beskriver silkehøns skal have.

En hvid med sorte fjer silkehøne er frem avlet i holland, den vil nok blive kaldt dalmatiner farvet i danmark, da pletningen ligner lidt dalmatineren, det er en ren hvid med helt sorte fjer fordelt over hele kroppen, den er meget iøjenfaldende da den skiller sig meget ud fra de andre farver inde for silkehøns.

En rødbrystet silkehøne er set flere steder i verden, farven er kun set hos enkelte dyr og den ligner mere dårligt farvet røde eller gule.

Der vil blive lagt billeder ind her når de kommer frem.