MULTICHAMPION SHEP'S KING OF DREAMS
Den 11. oktober 2006 blev Stevie 15 år og fotoet er taget på dagen. Selv om syn og hørelse ikke er som da han var ung, er han stadig i fin kondition, og hans pels er smuk som i hans unge dage.

Hver en dag med ham var en gave fra Gud - for mig vil der ALDRIG blive en som ham!

Jeg valgte ham selv - dengang for så mange år siden, da hans vidunderlige mor - Multichampion Steadlyn Blueberry Dots (Iris) fik sit andet kuld på 8 her hos os efter Multi Champion Steadlyn Signature (Simon)
Stevie var en ener fra starten og udviklede sig til en helt fantasktis smuk collie - rost til skyerne af så utroligt mange dommere og - tør jeg nok sige - elsket af sande collieentusiaster i både ind- og udlandet. Det mærkede jeg så tydeligt på alle de store bifald vi høstede, ikke mindst når han gik ud af ringen som vinder, men også bare når folk så ham. Smil og rosende ord kom ham til del hvor end han viste sig. Det er jeg den dag i dag utrolig rørt og taknemmelig for.
Hans blide, men stolte sind, hans utrolige værdighed og overblik var med til at fremhæve hans smukke ydre og han er stadig alderen til trods, kenlens ubestridte leder - respekteret af alle - både tæver og hanner. Et specielt blik fra Stevie kan stadig få de yngre hanner til af falde til ro, hvis de er uenige om noget.
Stevie elskede udstillingslivet - så var vi på arbejde - og han svigtede aldrig! Han gjorde altid sit yderste og det var en fryd at gå i ringen med ham. Han viste sig altid perfekt.
Han sluttede sin udstillingskarriere 13 år gammel med at blive Årets Collie med maksimumpoients, men han vil stadig gerne med og står troeligt ved døren og venter hver gang - men Stevie har gjort sit -

HAN LEVEDE I SANDHED OP TIL SIT NAVN -
FOR MED HAM BLEV DRØMMENE TIL VIRKELIGHED! 

Det vil være for omfattende her at nævne alle hans udstillingsresultater, men de vigtigste er nævnt nedenfor.

Årets Collie 1997 - Årets Collie 2004.
Årets han 1996, 1997, 2001, 2003, 2004.
Nordisk vinner 1996 og 2004.
International Champion,
Dansk Champion,
Dansk Klub Champion,
Tysk Champion VDH,
Tysk Klub Champion.
BEST IN SHOW
8 gange på specieludstillinger i ind- og udlandet.
Best in show senior-og veteran på utallige specialudstillinger.
Best in show veteran
2 - 3 - 4 på internationale udstillinger i 2004.

Stevie blev Nordisk vinder, BEST I RACEN og Best in Show 2 veteran på sin sidste internationale udstilling i Herning i 2004 under Sandra Wriggleworth og Ole Staunskjæer.

Nu nyder han sit otium, mens jeg kan se tilbage på et fantastisk liv og over 12 uforglemmelige udstillingsår med ham.