Selve det kolossale bygningsværk målte i grundareal 220 m x 114 m, men uden om lå så på de resterende ca. 85.000 m2 et stort stadion med træningsbaner, gymnastik– og fore-dragssale, to store biblioteker og et haveanlæg prydet med fremragende kunst i form af bl.a. skulpturer og fontæner.

Udsigt fra haveanlægget

Kun de gigantiske mure står tilbage frarøvet dets marmor, som i dag findes på andre bygningsværker i Rom.

Enkelte udsnit af de smukke mosaikgulve har overlevet tidens tand.

Romersk byggekunst i al sin vælde

Motiv fra Caracallas termer

Læg mærke til nogle murtykkelser her er tale om.

Mosaikrest.

Menneskene bliver meget små i dette gigantbyggeri.

Motiv fra Caracallas termer.

Et stort sykke bevaret mosaikgulv.

I flere år omkring 1960’erne blev der hvert år i sommermånederne opført store opera’er her i Caracallas termer, hvor ruinerne udgjorde de storslåede kulisser. Scenen udgjordes af Caledariet, som ses i baggrunden, og det store stadion udenfor udgjorde tilskuerpladserne

Resterne af Caldariet, der havde en diameter på 35 m.

Moderne toiletbyggeri, der falder vældig godt ind i helheden.

Helt fremme, hvor i sin tid operascenen var, og hvor iøvrigt også de "tre tenorer" optrådte i slutfirserne.


Caracallas termer er i dag nogle imponerende ruiner, men i antikken var de sammen med de andre store termeanlæg noget enestående både i arkitektonisk, kunstnerisk, kulturpolitisk og sundhedspolitisk henseende.

idet der både er tale om bade- og svømmehaller, men også om store idrætshaller, en slags folkebiblioteker, kunstudstillinger med noget af tidens virkelig store kunst – ja, om medborgerhuse i meget stor skala.