Västgötaspidsen er en urgammel race, der altid har været at finde på de Svenske gårde i Västgötalands len.

Den har mange ligheder med wels Corgien fra england, og der har da også været mange spekulationer om Götaen nedstammede fra Corgien eller omvendt. Nyere kynologisk forskning tyder dog på, at racen oprindeligt stammer fra Sverige og det er muligt at vikingerne bragte Götaen med til England hvor Corgien så er udviklet fra.
Bare det faktum, at i Norden har der altid været mange spidshunderacer, hvorimod der i England ikke har (oprindeligt) været så mange, gør sansynligheden for hvilkent land den oprindelig kommer fra stor.

I Västgötland mellem Falköping og Skara ligger Hornborgasjön. Der fandtes der en del bopladser i jægerstenalderen. På nogle af dem har man begravet sine hunde. Hundene ligner til forveksling Västgötaspidsen . En af hundene blev begravet for 9000 år siden og er dermed den ældst kendte tamhund i Norden. 

Før 1943 fandtes der ikke et egentligt navn på racen. Det var "bare" en hund man havde på gårdene.
Man havde heller ikke en egentlig racestandart, men havde nogle enkelte kriterier man anvendte i avlen.

1.Hunden skulle hyrde gårdens kvæg.
2.Den skulle se ud som farfars hund.
3.Den skulle være vagtsom og advare når der kom fremmede.

 Hvis disse kriterier ikke var opfyldt, blev hunden aflivet på et tidligt tidspunkt i dens liv. Hunden var et arbejdsredskab og kun de bedste hunde fik lov at gå videre i avlen.

I begyndelsen af 1940'erne kom Grev Björn von Rosen  i  tanke om en hunderace han havde set i sin barndoms sommerferier i Skaraborg.Han besluttede at finde frem til dem, og starte en registrering og avlsarbejde med racen.
Han begyndte at opsøge gårdene i västgötland for at finde frem til dem. Især omkring byen Vara fandt han en lille , men i type ensartede flok hunde.De blev efterfølgende grundlaget for et seriøst avlsprogram, hovedsageligt ledet af lektor K -G Zetterstèn.
(Hvis man er intereseret i at læse mere om det store arbejde der gik med at finde frem til dem, kan man læse i Björn von Rosens bog "Mitt hundliv " udgivet på ICA bokförlag. Kapitlet hedder "intermezzo i västgötland" )
I 1943 blev den første racestandart klar, dengang under navnet Svensk vallhund.Racen blev anerkendt i den Svenske kennelklub i 1948. I 1953 blev racen omdøbt til Västgötaspids.

Västgötaspidsen findes både med hale og stumphalet.
Den er lavbenet og ser derfor mindre ud end den egentligt er.  Den vejer mellen 11 og 13 kg. og er en stor lille hund.Hunde der vogter kvæg har en fordel i den lave højde, da de dermed undgår at blive ramt, når kvæget sparker bagud.
De er utroligt modige og energiske. Det er de nød til når man tænker på, at de skal kunne flytte rundt med (og sætte sig i respekt overfor)  dyr på 600 kg.

Det er en alsidig brugshund, der har det bedst med at være både fysisk og psykisk i gang. Trods den lille størrelse kan de snildt følge med de større racer under arbejde.
Västgötaen bliver brugt til stort set alt indenfor hundesport. Lydighed, dogdancing, agility, schweiss og andet næsearbejde, redningshunde og selvfølig som gårdens gode hjælper med både hyrdning, jagt på mus og rotter og vagthund.Og så de ting jeg har glemt.... 
Og ikke mindst som familiens gode og kærlige hyggefis, der bare elsker at "være med" overalt.