Ferielejligheder i Alanya - bedste beliggenhed
Penthouse ferielejlighed i Alanya
Overvejer du at holde ferie i en lejlighed i Alanya - Tyrkiets riviera?  Så har vi en stor skøn børnevenlig penthouse lejlighed i 2 plan på 170 m2 med plads til 10 personer. Lejligheden ligger på kanten mellem Oba by og stranden, hvilket betyder alt er lige omkring dig. Det tager små 3 min. at gå via sti ned til stranden. Indkøb kan klares ved den nærmeste købmand eller i et af de større supermarkeder, der ligger i gå afstand fra lejligheden. Du kan på under 10 minutter være inde i Alanya centrum ca.2 km. Eller bare nyde de gode muligheder der er lige omkring dig i Oba.
Lejlighedens hjerte er køkkenet og den overdækkede terrasse, hvor familien opholder sig det meste af tiden. Her er mere end plads nok til den store familie og venneflokken. Køkkenet er rigtig flot og har alt hvad man går og drømmer om. Den store skønne overdækkede terrasse er på 28 m2. Her har man den smukkeste panorama udsigt over Taurus bjergene og middelhavet.
2 soveværelser begge med dobbelt senge og udgang til den overdækkede terrasse. Badeværelse med bruser og vaskemaskine. Når man går ovenpå kommer man op til en stor dejlig møbleret stue med udgang til stor åben terrasse med ude-køkken. Ved siden af stuen ligger lejlighedens største soveværelse med to enkelte senge og to ekstra madrasser. Fra soveværelset er der udgang til den store terrasse, hvor vi tit sidder og nyder den smukke solnedgang over Oba, bjergene og middelhavet - det skal bare opleves. Ved siden af soveværelset og stuen ligger det andet badeværelse i penthouselejligheden et dejligt stort luksus badeværelse med jacuzzi og bruser.
Alle soveværelser indeholder skabsplads og alle rum har Aircondition. Sofaen i de 2 opholdsrum kan laves om til dobbeltseng.
Ved fælles arealerne er der en stor pool, tennisbaner, grønne arealer, legepladser og i det hele taget mange gode muligheder og tilbud for den aktive familie.
Der er portvagt og vicevært tilknyttet komplekset - de kan og vil være behjælpelig med de fleste ting. Hele komplekset er trygt og børnevenligt og vores gæster nyder at være her :o)
Hvis I ønsker flere informationer - så er I velkommen til at rette henvendelse til os.


Stor 1. sal ferielejlighed i Alanya
1. sals lejligheden er en charmerende lejlighed der kan lejes for små penge.
Her er masser af muligheder for hyggelige stunder i selskab med gode venner og familien - I har masser af plads at boltre jer på.
Lejligheden ligger i samme opgang som penthouselejligheden.
Køkkenet og opholdsstuen er lejlighedens hjerte. med udgang til dejlig stor overdækket terrasse, hvor den samlede familie opholder sig det meste af tiden. Her er god plads til den store familie og venneflokken. Køkkenet er rigtig flot og hvis du elsker at lave mad - vil du elske mit køkken :o). Den store skønne overdækkede terrasse er på 15 m2. Her er kig til Taurus bjergene, lyden af den rindende flod Oba og en skøn udsigt ud over middelhavet.
Lejligheden har 2 soveværelser, den ene med udgang til en lille overdækket terrasse. Badeværelse med bruser, jacuzzi og vaskemaskine. Her er god skabsplads og alle rum har Aircondition. Sofaen i opholdsstuen kan laves om til en dobbeltseng.
Hvis I ønsker flere informationer - så er I velkommen til at rette henvendelse til os.