DAGENS TEGNING AF VIRKELIGHEDEN


Har gennemført to udstilling sprojekter: "Dagens Tegning", på henholdsvis Ilulissat Kunstmuseum i 2010 og på Ærø Museum i sommeren 2011 under udstillingen "Grønlandske Glughuller på Ærø".
Og jeg vil gerne udføre flere udstillingsprojekter med dette tema, så kontakt mig for samarbejde. Grundidéen kan jo udvikles på mange måder...

Studier, skitser, grundlaget for tegnekunsten...mange års træningspraksis/uddannelse genopdaget i 2009 (!)
Genoptaget da jeg tog tegneelever og hyggede mig vældigt med det, dem og at studere genstande igen.

 

Projektbeskrivelse til Udstillingsprojektet:  Dagens Tegning

(Projektbeskrivelse fra legatansøgningerne til Ilulissat Kunstmuseum 2010) Til udstillingen har jeg udviklet et koncept, kaldet Dagens Tegning, som kort og godt går ud på at vandre rundt i Ilulissat by og omegn, skitsere løs af motiver, og hver dag hænge skitserne op på en dertil afsat udstillingsvæg.

Planlagt ophold i byen af ca. 30 dages varighed, fra 9 dage før åbningen, dvs. at ved denne vil der allerede hænge en del tegninger fra projektet. 

Idéen til “Dagens Tegning” opstod under den fortsatte samtale med Museumsleder Ole Gamst Pedersen.

Det er mit håb at denne vekselvirkning i projektet mellem virkelighedens omgivelser: her både motiverne og befolkningen, den arrangerede udstilling og mig som kunstner/mediator, vil give et flow i byen, som trækker flere nye til udstillingen, altså at nysgerrigheden og rygtet vil brede sig. Måske vil folk ligefrem foreslå mig motiver. Altså påvirke udstillingen aktivt!

Vekselvirkningen vil gøre udstillingen meget levende og borgere, gæster, turister og ikke mindst jeg selv, vil kunne følge udviklingen på den voksende væg. 

Da dette udstillingsobjekt ikke er afprøvet af mig før, vil det være en fantastisk udfordring, også fordi jeg trods perfektionistiske tendenser vil blive nødt til at følge konceptet og hænge dagens produktion op uanset kvalitet.

Ophængningskravet vil også disciplinere de studier,  jeg under alle omstændigheder ville foretage på den fantastiske lokalitet, med isfjorden uden for døren.

Og grønlandske byer, befolkningen og naturen er evigt maleriske...

For de, som kommer og ser mine udstillinger flere gange, vil Dagens Tegning forhåbentlig være et overraskende, sjovt og glædeligt indslag sideløbende med fordybelsen i de andre værker.






Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.04 | 09:44

Jeg kan li din tone, og den ånd du deler.
Vi står alle i en indbyrdes forhold til hinanden uafhængigt af følelser , i følelser fødes kærlighed, og had, Du , og jeg, vi, os. Det fuldkommen er at vi mødes i kærlighed.
Ha en kærlig dag , tænk smukt .
Oscar

...
17.02 | 09:16

Kære Maria, joeh, på børnekurset har du; vi har jo også sommerkurser for voksne, i juni og i august, måske er det noget du vil?

...
17.02 | 08:42

hvor er det flot Naja, hvor vil jeg gerne være med på dit tegnekusus...jeg har overskredet aldersgrænsen, kan jeg se...

...
17.11 | 12:44

Tak, Sofie; vores snakke hjælper mig meget! Dejligt - og nødvendigt - at diskutere kunstnerlivet med en mere erfaren! Stort genknus!

...
Du kan lide denne side