EN MODEL AF VERDENBILLEDET HOS INUIT

Under Himlens Hvælv; en model af det grønlandske verdensbillede, meget skematisk...udelukkende eget billedmateriale brugt i værket... Inuitternes tro var/er shamanistisk, og de fleste troede, at der var tre riger/områder; Himlene, mellemverdenen, som også er vores verden, og underverdenen. De fleste troede også at jorden/verden var rund og flad, og havde sider som bøjede opad, så vand og mennesker/levende væsener ikke kunne falde ud over kanten. Der kunne være op til 5 himle: 1. himmel var regnbuen, en himmel var Nordlysets rige, altså de dødes store himmelslette, en anden himmel hvor Solen og Månen bor, sådan fortolker jeg det i det mindste lige nu...hvad de andre himle bestod i ved jeg ikke endnu; hvis inuit selv vidste det, det er ikke sikkert...??? Måske var Mælkevejen en himmel? Himlen bæres af 4 søjler, som står i verdenshjørnerne, i de fleste versioner, i nogle versioner hviler himlen i nordegnene på klipperne. Søjlerne kan også stå i vandet. Denne model er placeret efter samme verdenshjørner; nord på modellen er altså også virkelighedens nord. Desuden er himlens stjerner vist i deres position ved vintersolvherv. De gamle vidste, at Himlens hvælv drejer rundt; stjernerne bevæger sig jo en gang rundt hvert døgn, (Vi jokede med, undervejs i samlingen af modellen, at næste skridt må blive at montere kuglelejer eller skinner og et ur så himlen kan dreje langsomt rundt!) Og Solen og Månen går rundt på en af himmelhvælvene, og rundt om undersiden af verden når de ikke ses på himlen... Denne model har på kanterne påskrevet hvilke stjernebilleder og mytiske figurer som er indgraveret i Hvælvet, stjernerne er boret ud, idet en af mindst 4 versioner af stjerners natur er at stjerner er huller i himmelhvælvet at størrelse som et udspændt sælskind, herigennem kravler åndemaneren på vej til Månemanden. De stjerner, som er navngivet og har et billede tilknyttet, er placeret nogenlunde rigtigt på Hvælvet; resten er boret ud som det nu passede og så kønt ud... Og på mellemverdenens kant er noteret hvilke årstider der er og hvilke ritualer, der knytter sig til årstiden - langtfra udtømmende! Bl a mangler endnu de 13 måner som inuit benyttede til at måle årets gang...kender kun nogle af dem... Samtidig er der en lille billedserie som på "jordøen" fortæller om årets gang og aktiviteter og ritualer, og de dyr som findes på årstiden, forsøgsvis ordnet koncentrisk, yderst mod havet og indad mod indlandet, og i forhold til vinter-sommer: Vinter = månetid = Mandetid (nord), og Sommer = Soltid = Kvindetid (syd), og i inderste billedcirkel er åndemanerne, idet det var dem som sørgede for at balancen i verden opretholdtes...sidste placering er mit kunstneriske valg...inderst burde jo være indlandsboere og Erkilikker! Nordlyset svæver mellem jordskiven og himmelhvælvet, og er i virkeligheden døde som spiller bold med et hvalroskranium. Det er udført cirkulært; fordi det er så smukt at se nordlys fra nutidens rumfærgers fotos, hvor de danser rundt om polerne!

Skulpturen er udført i malet og umalet træ, glas til jordskiven og himlen i akryl. Himlens figurer er graveret ind, mens jordskivens lande er udført i papir, print, malet og lakeret, samme for underverdenens udførelse. Dens diameter er 118 cm og højden er 130 cm. Nordlyset er print af egne digitale værker, samlet, limet og ophængt i nylontråd. Teksten er håndmalet i akryl...Udført i 2011, og færdig natten før ferniseringen d. 16. april. Dog arbejder projektet videre; opdager flere ting som mangler, så på et tidspunkt tager jeg over til udstillingen og arbejder videre på værket!

Solens Og Månes Hus i himlen, Her ved vintersolhverv, hvor Solen ikke går ud af sit hus, hun ligger og sover i sit skind; derfor er der mørketid i verden. har placeret huset i nord, mener der står det er er? Dér er nemlig et stjernebillede, som hedder at to stjerner er to sten placeret ved indgangen til et hus; det må da være deres hus! (De to sten er samtidig del af stjernebilledet "Himlens Kraveben"), Huset er også godt placeret i forhold til at der udenfor huset står Indvoldsrøveren og vogter, en stjerne i nærheden...også i nærheden er Månens Hund (stjernen Sirius) som også vogter huset...også i nærheden er stjernebilledet Trappetrinene som en åndemaner har skåret ud i i sneen på en stejl bakke på vej til Månens og Solens Hus. Inde i Huset - i min version - er placeret stjernebilledet Pituaq: Lampefod ( Cassiopeia i vestlig billede), da Solen jo har en lampe at passe som enhver anden kvinde (ses midt i fotoet). Lampefoden er 3 sten som støtter den flade lampe.

Solen på Himlen er en kvinde hos Inuit, her vist med bisole, som blev kaldt Solens tromme, når det mest var en ring rundt om solen. Når tværstriberne i bisolen var tydelig er det Solens vandrestave...flere versioner, som jeg ikke kan huske lige nu... Solen tilbedes ikke rigtig aktivt, idet de opfattede hende som mestendels god, men hun kunne også i sin barnløshed blive misundelig på kvindernes børn, så når solen kom frem om vinteren efter sin mørketid var det skik at løfte de nye børn op mod hende, for at undgå misundelsen. Hun er såret, og røde solnedgange kan vistnok være både hendes menstruationsblod og blodet fra de ar hun selv påførte sig ved at bortskære/afrive sine bryster, noget hun gjorde som reaktion på sin broder Månens incest, dengang de endnu var levende mennesker. Derefter tog hun en lampepind, stak mos på den, dyppede den lampetran, antændte den og løb af sted. Månen gjorde ligeså, men hans fakkel gik næsten ud, da han snublede, de løb og løb indtil de steg til himmels, hvor de stadig er, og bor i et hus, og har deres gang året rundt...

Fotoets gravering illustrerer Månen og hans forbindelse med frugbarhed: han er en vældi karl: meget potent, i nogle versioner fortælles at sneen dannes ved at Månen udgyder sin sæd over jorden! Månen styrer også tidevand og kvinders menstruationscyklus, og deres frugtbarhed i det hele taget, ifølge inuit, og det er vi jo tildels også enige i dag. En ufrugtbar kvinde kunne rejse op til Månen for hjælp, Han befrugtede hende så evt. og lovede at sørge for deres barn, gav dem mad ved at lægge dyr ved deres boplads. Men månebørn fik det sjældent let som voksne...

Nogle af stjernebillederne og de mytiske figurer, som hører Himlen til; bl a kan ses det store ansigt, som billede på Sila som baby, den tolkning står for egen regning, men har tegnet ham/den ved et stjernebillede som hedder "Himlens Kraveben", så heeelt frit svævende er han ikke... ...nedenunder ses Bjørnen og hundene, (dette billede er V´et i det vestlige stjernebillede Tyren). (Har graveret deres snuder som stjernerne) Til højre for dem står et dobbelt billede; i nogle versioner er Orions Bælte kaldt trappetrin, som en mand skar ud i sne på en stejl bakke på vej op til Månen/Himlen, i andre versioner kaldes de 3 stjerner løberne (eller en slæde), så jeg har graveret 3 løbere på vej opad trappetrinene...det kunne jo være een fortælling hvis samlede historie er gået tabt? Ovenover trappetrinene ses to stjerner som kaldes "Nevøer og Niecer". ...nedenunder trappetrinene ses to stjerner som kaldes en gammel mand og dreng; de forekommer mindst 4 steder på himlen, gad nok vide hvad meningen er? Om det er de samme to som i en eller anden historie vandrer rundt på himlen i et ærinde? Neden under igen også et dobbelt billede; i nogle versioner er Sirius-stjernen kaldt Månens Hund, som vogter ved hans hus, i andre er samme stjerne en gammel kone, som mugger over, at der igen kommer besøgende uden for hendes vindue, på vej til månen og forstyrrer hende... Til venstre for de store hunde står andre "Gøende Hunde", (som er pleiaderne i vestlig billede)

Nordlyset svæver mellem jordskiven og himmelhvælvet, og er døde som spiller bold med et hvalroskranium..endnu ikke tegnet ind; de døde boldspillere! Nordlyset er en af de 5 himle - i nogle versioner af teksternes kilder - det er udført af egne digitale værker, klippet ud, klæbet sammen og ophængt så det svæver under det faste himmelhvælv, og det er cirkulært da det rigtige nordlys danser i en cirkel rundt om de magnetiske poler

Nogle af stjernebillederne og de mytiske figurer, som hører Himlen til; bl a kan ses Solens gang over hvælvet: de runde skiver i rækkefølge, nederst til højre kan Indvoldsrøveren ses trommende og dansende, der hører en stjerne til, skriver hvilken senere... Mælkevejen ses også: det prikkede bånd...

Stjernebilledet Månens Hund (stjernen Sirius i den vestlige terminologi) stjernen er hundens snude. Denne stjerne er i andre sagn/tekstkilder en gammel kone, som hovedrystende følger med i hvem der er på vej til at besøge Månen, hun sidder og syr på et vindue til huset; vinduerne var i gl dage syet af halvgennemsigtige tarmskind...hun ses til højre for hunden.

Planeten Venus er en gammel fanger, som blev sur på nogle legende/støjende børn i en skrænt/klippespalte; han råber de skal være stille, da han står på isen og jager sæl ved åndehul og deres larm skræmmer sælen væk. Da de ikke hører efter tryller han klippespalten så smal foroven, at de ikke kan komme ud igen. I nogle versioner overlever børnene, i denne version overlever de ikke og bopladsens folk forfølger manden, som løber så hurtigt, at han stiger til vejrs og bliver til Venus (altså dør, stiger til himmels og bliver en af de lysende).

Forklaringen på hvorfor det regner og tordner; to piger har sække med vand i, når de løber/ryster poserne vælter der regn ud, den ene skaber torden og lyn når hun løber; det bryder en fanger sig ikke om, og skyder hende med pil og bue, derfor er der ikke særlig tit torden i Grønland/arktis! Fangeren har sin egen stjerne..har ikke noget godt foto af ham, men han kan anes på nogle af fotos.

eksempel på teksten i kanten; måneden november, hvad der foretages på årstiden: fangst af rensdyr og syning af nye rensdyrklæder, Solen går ind /bliver inde i sit hus: mørketiden starter. inden da flytter både mennesker (og solen) i vinterhus...

her ses de 3 riger skråt ovenfra, set fra sydsiden

Sydsidens billedmylder, mest om Sol og Månemytologien. Syd er sommertid/soltid/KVINDEtid.

Nordsiden af jordskivens billedmylder...mest billeder fra Sol og Månemytologien. Nord er Vintertid/månetid/MANDEtid

efterårsjævndøgnets side = Vest

Sydvestsidens billedmylder

kig til underverdenen og Havets Moders Hus, og de dødes store slette, som ligger nær Havets Moders Hus. En brusende farlig elv fører ind i huset og hindrer sødyrene i at komme ud og lade sig fange af mennesker, og når en åndemaner har kæmmet Havets Moders hår frigøres sødyrene fra håret og elven strømmer nu ud af huset (og åndemaneren kan også meget nemmere slippe ud, i fred og ingen fare...)

Fotos fra værkerne på Udstillingen "Under Himlens Hvælv" ,
som samtidig er titlen på skulpturen afbildet.

Udstillingen er på Knud Rasmussens Hus i Hundested i perioden 16. april til 23 Oktober 2011.

Modellen er et resultat af mange måneders research i kilderne, og jeg benytter mig groft af min kunstneriske frihed til at sammenstille min version af inuitfolkenes verdensbillede: der eksisterer nemlig ikke nogen samlet forestilling, som i mange andre kulturers kosmologier! Forskellige inuit-fortællere fra forskellige århundreder, fortæller til diverse rejsende, mange versioner af hvordan verden mentes at være indrettet ...inuit havde ikke noget samlet, fælles dogme...
de fleste var dog enige om at verden var flad, rund og svævede i "noget", der var en region udenom. Der var 3 riger: himlen-oververdenen, mellemverdenen-vores daglige jord, havets rige-underverdenen. Idet inuitkulturerne var/er shamanistisk orienterede i deres tro. Åndemanerne rejste mellem de 3 riger i forsøget på at opretholde verdens balance, og menneskers overlevelse og sundhed
...i Himlen boede nemlig den mandlige Måne, som kunne skaffe fangstdyr, især når åndemaneren fik opklaret diverse tabubrud, som holdt dyrene tilbage fra mennesker, Månen styrede også kvinders menstruationscyklus og kunne skaffe en ufrugtbar kvinde barn. I Himlen boede også Solen, en kvinde, hvis årlige cyklus også fulgtes af riter og tilbedelse blandt menneskene.
Og i underverdenen boede Havets Moder som i endnu højere grad bestemte over fangstdyrene; de var en del af hende selv, og når mennesker begik tabubrud samlede det sig som snavs i hendes hår og hun blev vred: åndemaneren tog derned og måtte slås med hende, berolige og kunne så få forklaring på hvilke tabubrud, som var begået, så dyrene kunne frigives og menneskene ikke mere sulte...

De døde kom til en af to riger; en slette under Havet, med dejlige mængder af fangstdyr: mad, godt at være, eller til Himlen med endeløse glæder, leg og latter (men ikke så rigelig mad; ravne og bær stod menuen på)) men også godt at være. De blev enten stjerner eller nordlys i himlen...



Udstillingen er kurateret af Museumsinspektør Søren La Cour Jensen og modellens udførelse er foretaget af Per, fra museet. Stor tak til begge, og tak til Glarmesteren i Frederiksværk for indramning - og ikke mindst tak til Edith, som meget gæstfrit havde mig boende i 5 dage mens vi byggede modellen og udstillingen op!

Mine kilder til værket er:
diverse sagn og fortolkninger i Sonnes Base. (Kan downloades fra instituttets eskimologis hjemmeside).
Bogen "The Arctic Sky" af John MacDonald.
Knud Rasmussens Myter og Sagn (også indholdt i Sonnes Base).