KÆRLIGHEDSDIGTE

DIGTE GENNEM ÅRENE OM KÆRLIGHED

I 2002 blev jeg separeret og det startede et nyt kapitel i mit liv i søgningen efter en ny, dybere forståelse af kærlighedens og seksualitetens væsen, af mit flossede selv, af at forstå de der mystiske væsner, som mænd altså er! 
God fornøjelse.


I tantraen arbejder de åbenbart med at se hvert køn som guddommeliggjort, og det havde/har jeg ret svært ved at forliges med;
- altså, man skal jo slippe en pæn del realitetssans for at kunne hive sig selv ud af den fejlsmækfyldte suppemudderjordiskdas man nu engang er, og stilles op på en piedestal af fjern, ophøjet guddommelighed!
Og på den baggrund var det ret underholdende at skrive de digte som har med tantra at gøre...
Noget helt andet er: at falder man ind i den smukke, oprindelige animistiske tankegang, vi er menneskeskabt i, kan jeg sagtens se os mennesker som del af det guddommelige, men det' lissom noed anded...og bare kig på mine værker for at konstatere HVOR meget jeg holder af os tumper!








Waves of Lust

Oceans of Love

We are water inside

old and flowing

 

Billions

Millions of Years of

wet loving among

tiny cells

We are millions of cells

Billions

 

Forever beloved by

earthly eternal life

Life without end

since Billions of years ago

 

Living within our inner Ocean

repeating old watery loving

affairs

We are forever

beloved by ourselves

and oldness

wetness

 

Making love

to earth

to the wetlands

 

 

 

Digt 18.04.2007

på tegning af et elskende par, tuschtegning







Digt skrevet i 2004, i mødet med en mand, som har studeret tantrisk levevis og filosofi i årevis, hvilket var/er ret nyt og næsten uforståeligt for mig:


Kære C.......,

 

det er jo smukt!

Bare smukt...

 

æh - er det mig der er universets fryd eller mere logisk:

går det på konsekrationens virkning og eksistens?

 

Søgen og finden

talen og tasten

kontakten og forladen...

 

Universets Fryd

er delelig og endelig

uendelig og uopnåelig

 

Hvor du er - hvem du er

Universets Fryd står overfor dig...

næ, den er indeni i dig...

næ, den er mellem jer...

 

Universets Gækkerier:

legen mellem mand og kvinde

trallala..hmmmm...nnnn....laaaliiila....laaliilala

 

Fryderier; kom!

Krydderier, kom!

Yderier, kom!

Nyderier, vær!

 

Værende

ærende

kærende

skærende

lærende

 

mandende

kvindende

menneskende

gudende

Gudernes ende

Menneskenes begyndelse

Menneskenes ende

Gudernes begyndelse

 

Lille mig

store mig

hvemmig hvormig

 

Lille dig

store dig

hvemdig hvordig

 

flyden og udvisken

hviskende navnet på den Udelelige

iført navnet på den attråede

er dette tantra?

Er dette tantraens væsen?

 

Helliggørelsen af alt

hvert et åndedrag

hver en oplevelse dagen igennem

acceptere alt selvom det er svært at se sig spejlet i andre mennesker

når gamle spøgelser iført søsters stemme fortæller om fejl og mangler

hvor er man så guddommelig og frydelig?

 

Andet end bare universel smerte...

at frydes ved smerten og fejlbarligheden også...

hvor er overskuddet og glæden?

hvordan leve frydefuldt?

Hvordan sætte sig for at fryde den attråede?






Endnu et gendigt til tantramanden i forsøg på at forstå hans tantraunivers:


Kære C.......,

Den skønne Gudinde........................?

Er varsomt blødnet af medfølende kærlighed idag;

først en god vens modtagen af Gudindens uvante massage,

og bagefter vennens blide given hende massage.

Hvert et strøg hun gav vækkede vennen til live

hvert et strøg hun bagefter modtog var een lang kærlig gøren opmærksom

på hendes forsømmelse af sig selv;

Vennens koncentrerede healing af hendes hjerte og hendes køn...

han forberedte hende godt til imorgen:

Men idet hun nu er mere bevidst om sig selv til mødet imorgen,

blander sig en stille sorg over hendes egen uformåen,

hendes forsømmelse af sig på trods af viden om hvordan man passer på sig og værdsætter sig som en Gudinde...

sin egen Gudinde,

der er blinde punkter...og alt hvad man trænger er kærlighed

oceaner af kærlighed.

Oceaner til oversvømmelse af blindhed...

Forklædninger er ens spændinger og myoser

forklædninger er sorgen over dem

forsømmelserne er forklædninger for ikke at turde være sig

være den Gudinde, som Guden ser...

han skriver om Gudinden...kan hun skrive om og se Guden i manden?

I lige netop denne mand?

Der kom mennesker ind i hendes univers!

De klargør, de forvirrer...de opfordrer

de forventer hun er Gudinde,

hun gemmer sig og kryber alligevel ud af sit skjul...

vil jo gerne hen og høre, hvad ham den tossede Gud har at sige...

at vise hende...at dele af glæde med hende...

Han taler smukt om Hjertet

Han taler smukt om Kvinder

Hjerte og Kvinde længes...

Han taler smukt om Jeg’et

Han taler smukt om Væsner

Jeg og Væsen Længes

Han digter sødt og smukt

rører blide strenge

Han ved hvem hun er...

Hun er ikke klar over hvem han er,

kan ikke skrive om ham på samme vis...

Men kan sagtens skrive til Guden,

måske, det håber hun, er det eet og samme?

 





Gendigt 2004. Til samme søde tantramand:



Om mit liv ligenu og om C.......

alle mulige

alle umulige

ingen rigtige

en kvinde i rådvild

en vild, i afvikling

i hvad er afviklingens væsen?

en attrået tvivler

en fortvivlet rå

uden mål, uden med

hvordan rørte han disse strenge?

Hvornår kom han ind?

Hvornår gjorde han hendes kendte verden fremmed?

hvilken tanke satte hendes tanke i stå?

I bero,

blev det eneste vigtige

hvordan blev kærlighedslængslen det vigtigste

i hendes liv

og kunsten mistede bare al betydning?

Erdet sundt er det godt

er det sandt?

Kærligheden blev arbejdet

tanken var at tegne kærligheden

i stedet lever hun længslen ud

bare lever uden tanke for fremtiden

uden bekymring om fortiden

uden nuets kraft, bare eksisterer i afvikling

af hvad kun anes;

en sær fornemmelse bare fordi den er uvant,

ikke sær i sig selv;

men ikke mere noget behov for at bevise,

ikke noget behov for at forklare sin eksistensberettigelse

via kunsten

ingen krykke nødig,

bare det nøgne;

kun at have sig selv at tilbyde til hvem der nu måtte stå overfor hende

at gå ud uden sin evindelige mappe

den evindelige fyldte taske, bare gå ud i det tøj hun har

længes efter en tilværelse som saddhu

uden ejendele, uden forpligtelser


Men børn eksisterer

har brug for omsorg, kærlighed, praktiske ting der fungerer

de er hendes link til verden,

både hendes frihed og lænke

...og så en mand der banker på

en blandt mange påbankende igennem 3 år...

han spørger direkte til at vinde hendes hjerte

meget forvirrende

han besvarer hendes spørgsmål seriøst

meget forvirrende

han taler til hendes sjæl i digterisk form

meget forvirrende

han forstår at elske dejligt og være og virke rigtigt ægte ærlig

meget forvirrende

han får hende i tale på mange måder, både i alvor og sjov og kan vist bære det hele

altså bære og rumme hende

meget forvirrende....

meget forvirrende....

højst forvirrende

sært forvirrende

egentlig sært

ret sært

sært

 

næh, - måske sær-ligt?

 

Hvilken transformeringsproces?

Til hvilken ny eksistensform?

Eller bare en kedelig afvikling?

En negativ nedadkørende spiral,

afviklingens afsporing

nyt eller afsluttet?

Psykologisk god

pladsgøring til nyt liv,

ny kærlighed,

nye mønstre,

nye mål?

Eller hvad i vadestedet?

hvad som sker er hvad?




Digt om 1. massage givet af en meget nær, mandlig ven, (som var kæreste kortvarigt), uddannet professionel massør, (jeg har selv en del kurser udi helkropsmassage). Digtet er skrevet til en senere elsker om denne meget smukke, helliggjorte og meget lødige helkropsmassageoplevelse:


Jeg opdages!

min hud elektrificeres

inficeres

af sansning

Hans sansning

hendes

overgivelsen nærmer sig

for hvert strøg

hengivelsen

han giver mig hen

han giver mig

han giver

han

 

Han

han er en han!

Han er en HAN!!!

Hjælp,

min massør er en han...

et handyr

- men i andre sammenhænge

 

Her

her er han en opdager

mere end en renlivet massør

opdager hunnens

bløde hud

bløde muskler

bløde sind

 

Massagen bliver en opdagelse af blødheden

det hunlige

han er ikke hunnens lige

hendes modsætning

 

En vældig ærefrygt for hunnens urkraft fylder ham

overvælder ham

overkvinden bemægtiger sig hans sansning

fjerner ham fra helbredelsens lige vej

at hans mission er at helbrede hende

- han blev selv helbredt

næret langt ind i sjælen af det hunlige

som giver af sig selv

bare ved at være der

at findes

Urkraften i det hunlige: at modtage uden modstand

at alt hvad giveren finder på er i orden

det hunlige stander ikke

det hunlige følger med

Fungerer det hunlige møder det hanlige sig selv

her var det ærefrygt for det guddommelige

- det sa han!

han mødte sin egen guddommelighed

den klangbund var hun den dag...

han gik meget dybere end seksualiteten

det havde de ellers spøgt med

lige inden massagens start

 

Altså hun stod jo der

nøgen og lækker lige op og ned af ham

gav et knus så han blev vist lidt bims

aftalte at hvis han havde lyst til at give en erotisk massage

var den hunlige part med på den

det ville være noget nyt og uprøvet, spændende


Mødet med hendes krop

det guddommelige

så stærkt at han ikke engang

på almindelig massageterapeutisk vis

- når man kender hinanden

tilliden oprettet

kunne røre hendes bryster

fjerne deres spændinger

 

Mærkeligt med guddommelighed!

Mine bryster er da en del af guddommeligheden

og da vist den blødeste del af mig?

Slaskeduppedippenippebryster

Det hunlige morer sig over

det hanliges vildfarelser

om guddommelighed

det kan ikke være en hel

guddommelighed

han er fyldt af,

hva var det så?

 

Livskraften?

seksualkraften?

Hvor cutter han i sit sind

siden han ikke kan integrere det guddommelige med

bryster?

 

Moar?

Hans moar?

hendes bryster?

Tænk at modtageren løber så mange tanker igennem

om giveren

man skulle bare mærke sig selv

man modtager jo

åbenbart også bunker af informationer om giveren!

 

Og elskerens

halvhelseksuelle

underovertoner

om hunnens hud

hunnens lyde

hmm

umm,

 

elskerens hænder på opdagelse

på hunnens blødhed?

Gå dybere

og i alle vil se flintrende hårdhed også

kroniske forkrampninger

skindet bedrager ikke om blødhed

langt inde er dog jernpansre

fra min moar

 

elskeren må godt den åbne seksualitet,

de andre er i andet

ærinde, er de ikke?

Om helbredelse

generel nydelse

men seksualkraften gennemsyrer al vor færden og al vor gøren

det ved denne hun

uanset hvor og hvordan er seksualkraften på arbejde,

for helbredelse og overlevelse.

det guddommelige er måske accepten dybt inde af denne viden?

Det er måske hvad Hannen mødte

accepten af seksualkraften...
og Han ikke kunne andet
end at græde længe,
smukt og inderligt
efter vel endt massagearbejde





Gendigt til en anden tantrisk kunstner:


I will dance for you!

No! I will dance with you...

the best i can, of which i don’t yet know the nature...

but this humble dancer is in a poor condition

having not praised her temple for all to long

so please keep in mind the playful soul...

Explorers that travels slowly by foot see the most of Mother Nature...

I am part of her

(or should be!)

be my proud discoverer on your own hand...

unveil my crazy inner windy mountain peaks

adventurous deeps of softly shaded valleys

take a holy walking meditation on the plains of sparkling dry skin

drink when thirsty of your beloved Ambrosia, please dig out my wells!

Mother Nature will never loose her soul -

but maybe wait and remain hidden from the ignorant

Hidden from myself as well!

not at all transcendent in knowledge of the self





Et digt til en elsker:


Den spejlende

den spejdende

den sejlende

den sårede

den skårede

den fårede

den fortrængende

den trængende

den vrængende

den knuste

den beruste

den omsuste

den dumme

den stumme

den krumme

den hullede

den forkullede

den formuldede

Og så:

Den respekterende

den reflekterende

den eksisterende

Den ansvarlige

den uforklarlige

den ufejlbarlige

Den fredelige

den redelige

den afskedelige

Den kæmpende

den dæmpende

den tænkende

Den åbnende

den vågnende

den vovende

Den dig

den mig

den vej