FORSKELLIGE DIGTE

Tankestof i digtform

Af til digter jeg, her vises nogle og rundt om på undersiderne findes også digte, relevante for emnet på siden.  Digtene er for mig en måde at sammenfatte det jeg vil forstå og samtidig legende at jonglere med denne viden. Og tak for opfindelsen af begrebet "Kunstnerisk sandhed" - så må andre tage sig af den eksakte videnskabelige sandhedssøgen!
God fornøjelse med læsningen!




RUMTID - RUM TID

Rum tid til at rumle

Rumme

Langsomt i sorten hul

Hultid

Hul i hovedet

Hul i hjernen

Hul i hjertet

Hjerterum

Hjertetid

Sorttid

Sort rum

Tiden går langsomt i tyngdefelter

Tiden går langsomt i hjertehuller

Tiden går langsomt i sorte hjernerum

Depression er sort, langsom tid!

Tunge følelser = tung tid

Lette, høje følelser = hurtig tid

Relativitetsteorien er indvendig

osse

Relationer

Tidsrelæ

Fast tid fast strøm

bag den relative følelsestid

Atomure går når alt synker i grus

- Fortrøstningsfuldt - ikke?

....Tankevandringspause......

Er digtet færdigt?

Tiden går langsommere på jorden

Tiden går hurtigere oppe i sattelitterne

Vi krummer ryg i Jordens Rumtidsfordybning

Som Tiden selv krummer om jorden

Tiden og vi er lidelsesfæller!

Tiden og vi er eet - hihi!

Og vi er lyslevende!

Helt bogstaveligt...

Vi (jordvæsner) spiser af planternes lysfest

vi lysfæstes

Vi lyses ind i øjne og sjæl

Vi gennemdrønes af lyspartikelbølger

Tomrummene i os lysenergiseres

Det samme Tomrum som i Himlene

Universal Tomfylde.

Vi burde bare alle gå rundt og stråle glorier!

Når vi nu er omdannet solstrålelys

Vi har måske lige snuppet en reinkarnation i langsomtid?

Et drej i rumkrumning?

Efterdød/førfødsel er måske let, højtid?

Einstein var/blev religiøs - det forstår man godt...

Den danske forsker praler af at

hun har bremset lysets hastighed

Ha! Det gør vi alle hele tiden:

Vi har spist planternes nedsænkede lys

Vi er det standsede lys

- eller rettere - ikke helt standsede

- så ville vi jo være døde!

Stivnede i tungfrossen lysglød

Jeg! En omvandrende lysfanger!

Lyslevende

...Hvad synes lys om at være nedbremset i mig????

Er det fanget eller lettet over at få et midlertidigt hjem?

At få Helle

blive stengjort af min lille mineralansamling

Helle = sten (og = hellig)

Lyslevende eller lyssvækket?

Vi er mødet mellem lys og mørke.

Har arvet fra begge forældre:

lyset dæmpes

mørket lysnes

balance - harmoni?

Den gamle tvelære fra Zarathustra

Yin og yang

Jeg! En mørk ro, en nattens stilhed

Manden cirkler om kvinden

Sædcellen cirkler om ægget

Lyset og tiden cirkelbøjer mod tyngden

Universer fødes i mødet

...tyngde er standset lys og tid?

Tyngde vil leve - må fodres med tid og lys?

Tid og lys er hvileløse - vil ro og genfødsel i tyngdefriskhed?

...altså er lyset vel glad for at være i mig?

Solen - den ultimative sexgenstand!

Jorden - den ultimative kærlighedsgiver!

Bronzealderens Soldyrkere og Jordtilbedere var ikke spor primitive...

Yogaens visdom og længsel

Solens/oplysningens Kærligheds - og Foreningsbud.

Dagens soldyrkere dyrker sex med Solen

Koglekirtlens dybe lykke

Lysbølgers koglerier...tsk...tsk

Når lysbølger rammer os længselsfuldt må vi

vægtforøges når de partikuleres i os?

Ta‘ solbad og ta‘ på i vægt!

Yogaen er vist lidt homosexuel i sin oplysningslængsel...

Nu kalder nattemørkets tyngderealitet - hvilen,

mødet med min ubevidste intelligens i fri udfoldelse kalder

Drømmenes realiteter må vækkes, mens det lille lysvæsen sovner ind,

mørket i mig må bringes tillive igen ved mødet med den vandrette moder Jords tyngdekraft

Tid er langsom tid

den ene halvdel af mig

Søvnens tyngde er en fejring af tidens krumning

Dagens høst af lys må flytte ind, finde sin plads

Mørkeceller der vil ud i lyset igen, må udskilles i ro og mag

- hvilken fryd at aflevere sin afføring imorgen!

Flod og ebbe i evig dans

.....mmmh - og så lige en hummus-natmad!

(Hummus: kikærtepålæg)

(Humus: vist plantedele i jord?)

...humusrig jord...må slå ordet op ved lejlighed

Hum-hum...godnat


Nat d. 24. oktober 2005

stadig (?) Naja Abelsen






HENGIVENHEDENS FLODSTRØM


Hengivenhedens flodstrøm

hvadenten den er tårer

mennesketårer

 

Hengivenhedens flodstrøm

når den flyder over i kluklatter

menneskelatter

 

Hengivenhedens flodstrøm

stille, smeltende hænder

menneskehænder

 

Hengivenhedens flodstrøm

hvadenten længslen er indad eller udad

menneskelængsel

 

Hengivenhedens flodstrøm

når søer af kærlighed når dine øjne

menneskeøjne

 

Hengivenhedens flodstrøm

bløde, tætte tillid

mennesketillid







 Her er et humoristisk/filosofisk og aldeles jordnært digtbud på de evige spørgsmål:
Hvem er jeg?
Findes der evigt liv?


AMØBE

Amøbe

Amøbiussløfe

Fantastiske skabning!

(Og tænk)

Amøben er også mig:

Amøbeansamlingen Abelsen

Cellehoben,

den udødelige amøbe...

Hvormange gener har en amøbe?

Hver vores amøbeceller har jo mange

hver mine celler er bundne amøber

der har opgivet det fritsvømmende altformige liv

blevet fastformige,

ensformige

undtagen mine hvide blodlegemer

de har stadig amøbens frie form

Resten af amøberne er blevet møblerbare

Den frie amøbe er udødelig

fantastisk!

Det enkle ukomplicerede

munkeliv i cellen

man deler sig bare

fri kloning!

- min egen celle-amøbesamling

kloner sig også frit, livet igennem:

maveceller med få timers og dages mellemrum

knogleceller med 7 års mellemrum

og de andre i alle tidsrum mellem de to

yderpunkter

jeg: en avanceret, multipel amøbeklon!

Mine hvide amøbers livsopgaver

er jo selvmorderiske:

at omklamre en indtrænger

død som levende

(partikel eller sygdomsvolder)

og efter endt gerning at dø

udstødes, opløses

-mine amøber har opgivet deres

frie udødelige status!

Den enkelte celle

ofrere sig for fællesansamlingen Abelsen

- kan en bunden amøbe protestere

over at være klonet til selvmordsopgaver?

Tak, fordi de ofrer sig

for resten af mig!

Oktober 2005





Her er en tekst/digt fra mail d. 29.01.2004.

Det skulle egentlig have været noget andet, men legen gav så sin egen regel. Den er ret vild/klog/ærlig i alle sine „frie" associationer

og ret morsom også...og meget mig, af og til laver jeg ordsammenstillinger a la dette, men har ikke før sat så mange sammen som her:

 

kyssenusse

kildekæle

krammeknuse

aestryge

puttelægge (ligge)

trøsteholde

legerøre

massererulle

løbeskræmme

brølegrine

hoppemase

syngehviske

smileelske

seglæde

liggemærke

sovetryg

tørrehvile

vredefast

kedligge

triststå

syglænges

ensomgå

alenevære

trætvrøvle

orkestandse

tvivlsidde

savnemærke

lillestor

tættryg

nysgerriglang

oplevehånd

bestemmestor

arrigalene

mutked

forståsur

drillefnis

pjatteskør

øjeskør

vildfagte

springehyl

blidfinger

sødsnuse

kærliglæne

uroligtrykke

lærese

videnær

hørestå

talese

opfindeskæg

huskelangsom

undremå

svømmevild

løbeliv

kravlelykke

dyreforstand

dyreturde

klatrestolt

mærkemig

ahmæt

avsulten

øvsyg

stillevære

fredmæt

ropusle

lyttetung

ralletrille

trallevride

danseefterligne

pigebestemt

drengebeslutsom

duttekær

stærkstolt

afviseundre

grænsenej

skrigebange

skræmtgræde

angsthyle

frustreretslå

truelært

fremmediagttage

forføreuskyld

tillidsår

smertesnert

ondmand

morangst

talenej

flygtekrop

hjernestop

legenej

lærestop

sundhedvæk

verdenstrave

bedrehvor

fistresøge

legekæmpe

fiskesnøre

truettavs

fantasiseer

billedbehandler

healerhigen

seerturden

stødenrespekt

vilterkunnen

acceptlytten

nærværen

letverden

glædegive

tvivlrynker

søvnighvile

vågenstræben

ødelæggerskønheden




Digt skrevet på billede, juni 2003:

 

Bliv væk!!!

Jeg er nøgen...

Jeg er sårbar...

Jeg vil være nøgen...

må sårbarheden...

Du må komme til mig - Nøgen

Jeg ser nøgenheden -

alligevel

Nøgenhed er smukt...

Nøgenhed er meget smukt...

Forstillelse er af en hæmmende observans

Sociale Hensyn må overvejes op mod Sandhedstrangen.