Af til digter jeg, her vises nogle og rundt om på undersiderne findes også digte, relevante for emnet på siden. Digtene er for mig en måde at sammenfatte det jeg vil forstå og samtidig legende at jonglere med denne viden. Og tak for opfindelsen af begrebet "Kunstnerisk sandhed" - så må andre tage sig af den eksakte videnskabelige sandhedssøgen!
God fornøjelse med læsningen!
RUMTID - RUM TID
Rum tid til at rumle
Rumme
Langsomt i sorten hul
Hultid
Hul i hovedet
Hul i hjernen
Hul i hjertet
Hjerterum
Hjertetid
Sorttid
Sort rum
Tiden går langsomt i tyngdefelter
Tiden går langsomt i hjertehuller
Tiden går langsomt i sorte hjernerum
Depression er sort, langsom tid!
Tunge følelser = tung tid
Lette, høje følelser = hurtig tid
Relativitetsteorien er indvendig
osse
Relationer
Tidsrelæ
Fast tid fast strøm
bag den relative følelsestid
Atomure går når alt synker i grus
- Fortrøstningsfuldt - ikke?
....Tankevandringspause......
Er digtet færdigt?
Tiden går langsommere på jorden
Tiden går hurtigere oppe i sattelitterne
Vi krummer ryg i Jordens Rumtidsfordybning
Som Tiden selv krummer om jorden
Tiden og vi er lidelsesfæller!
Tiden og vi er eet - hihi!
Og vi er lyslevende!
Helt bogstaveligt...
Vi (jordvæsner) spiser af planternes lysfest
vi lysfæstes
Vi lyses ind i øjne og sjæl
Vi gennemdrønes af lyspartikelbølger
Tomrummene i os lysenergiseres
Det samme Tomrum som i Himlene
Universal Tomfylde.
Vi burde bare alle gå rundt og stråle glorier!
Når vi nu er omdannet solstrålelys
Vi har måske lige snuppet en reinkarnation i langsomtid?
Et drej i rumkrumning?
Efterdød/førfødsel er måske let, højtid?
Einstein var/blev religiøs - det forstår man godt...
Den danske forsker praler af at
hun har bremset lysets hastighed
Ha! Det gør vi alle hele tiden:
Vi har spist planternes nedsænkede lys
Vi er det standsede lys
- eller rettere - ikke helt standsede
- så ville vi jo være døde!
Stivnede i tungfrossen lysglød
Jeg! En omvandrende lysfanger!
Lyslevende
...Hvad synes lys om at være nedbremset i mig????
Er det fanget eller lettet over at få et midlertidigt hjem?
At få Helle
blive stengjort af min lille mineralansamling
Helle = sten (og = hellig)
Lyslevende eller lyssvækket?
Vi er mødet mellem lys og mørke.
Har arvet fra begge forældre:
lyset dæmpes
mørket lysnes
balance - harmoni?
Den gamle tvelære fra Zarathustra
Yin og yang
Jeg! En mørk ro, en nattens stilhed
Manden cirkler om kvinden
Sædcellen cirkler om ægget
Lyset og tiden cirkelbøjer mod tyngden
Universer fødes i mødet
...tyngde er standset lys og tid?
Tyngde vil leve - må fodres med tid og lys?
Tid og lys er hvileløse - vil ro og genfødsel i tyngdefriskhed?
...altså er lyset vel glad for at være i mig?
Solen - den ultimative sexgenstand!
Jorden - den ultimative kærlighedsgiver!
Bronzealderens Soldyrkere og Jordtilbedere var ikke spor primitive...
Yogaens visdom og længsel
Solens/oplysningens Kærligheds - og Foreningsbud.
Dagens soldyrkere dyrker sex med Solen
Koglekirtlens dybe lykke
Lysbølgers koglerier...tsk...tsk
Når lysbølger rammer os længselsfuldt må vi
vægtforøges når de partikuleres i os?
Ta‘ solbad og ta‘ på i vægt!
Yogaen er vist lidt homosexuel i sin oplysningslængsel...
Nu kalder nattemørkets tyngderealitet - hvilen,
mødet med min ubevidste intelligens i fri udfoldelse kalder
Drømmenes realiteter må vækkes, mens det lille lysvæsen sovner ind,
mørket i mig må bringes tillive igen ved mødet med den vandrette moder Jords tyngdekraft
Tid er langsom tid
den ene halvdel af mig
Søvnens tyngde er en fejring af tidens krumning
Dagens høst af lys må flytte ind, finde sin plads
Mørkeceller der vil ud i lyset igen, må udskilles i ro og mag
- hvilken fryd at aflevere sin afføring imorgen!
Flod og ebbe i evig dans
.....mmmh - og så lige en hummus-natmad!
(Hummus: kikærtepålæg)
(Humus: vist plantedele i jord?)
...humusrig jord...må slå ordet op ved lejlighed
Hum-hum...godnat
Nat d. 24. oktober 2005
stadig (?) Naja Abelsen
HENGIVENHEDENS FLODSTRØM
Hengivenhedens flodstrøm
hvadenten den er tårer
mennesketårer
Hengivenhedens flodstrøm
når den flyder over i kluklatter
menneskelatter
Hengivenhedens flodstrøm
stille, smeltende hænder
menneskehænder
Hengivenhedens flodstrøm
hvadenten længslen er indad eller udad
menneskelængsel
Hengivenhedens flodstrøm
når søer af kærlighed når dine øjne
menneskeøjne
Hengivenhedens flodstrøm
bløde, tætte tillid
mennesketillid
Her er et humoristisk/filosofisk og aldeles jordnært digtbud på de evige spørgsmål:
Hvem er jeg?
Findes der evigt liv?
AMØBE
Amøbe
Amøbiussløfe
Fantastiske skabning!
(Og tænk)
Amøben er også mig:
Amøbeansamlingen Abelsen
Cellehoben,
den udødelige amøbe...
Hvormange gener har en amøbe?
Hver vores amøbeceller har jo mange
hver mine celler er bundne amøber
der har opgivet det fritsvømmende altformige liv
blevet fastformige,
ensformige
undtagen mine hvide blodlegemer
de har stadig amøbens frie form
Resten af amøberne er blevet møblerbare
Den frie amøbe er udødelig
fantastisk!
Det enkle ukomplicerede
munkeliv i cellen
man deler sig bare
fri kloning!
- min egen celle-amøbesamling
kloner sig også frit, livet igennem:
maveceller med få timers og dages mellemrum
knogleceller med 7 års mellemrum
og de andre i alle tidsrum mellem de to
yderpunkter
jeg: en avanceret, multipel amøbeklon!
Mine hvide amøbers livsopgaver
er jo selvmorderiske:
at omklamre en indtrænger
død som levende
(partikel eller sygdomsvolder)
og efter endt gerning at dø
udstødes, opløses
-mine amøber har opgivet deres
frie udødelige status!
Den enkelte celle
ofrere sig for fællesansamlingen Abelsen
- kan en bunden amøbe protestere
over at være klonet til selvmordsopgaver?
Tak, fordi de ofrer sig
for resten af mig!
Oktober 2005
Her er en tekst/digt fra mail d. 29.01.2004.
Det skulle egentlig have været noget andet, men legen gav så sin egen regel. Den er ret vild/klog/ærlig i alle sine „frie" associationer
og ret morsom også...og meget mig, af og til laver jeg ordsammenstillinger a la dette, men har ikke før sat så mange sammen som her:
kyssenusse
kildekæle
krammeknuse
aestryge
puttelægge (ligge)
trøsteholde
legerøre
massererulle
løbeskræmme
brølegrine
hoppemase
syngehviske
smileelske
seglæde
liggemærke
sovetryg
tørrehvile
vredefast
kedligge
triststå
syglænges
ensomgå
alenevære
trætvrøvle
orkestandse
tvivlsidde
savnemærke
lillestor
tættryg
nysgerriglang
oplevehånd
bestemmestor
arrigalene
mutked
forståsur
drillefnis
pjatteskør
øjeskør
vildfagte
springehyl
blidfinger
sødsnuse
kærliglæne
uroligtrykke
lærese
videnær
hørestå
talese
opfindeskæg
huskelangsom
undremå
svømmevild
løbeliv
kravlelykke
dyreforstand
dyreturde
klatrestolt
mærkemig
ahmæt
avsulten
øvsyg
stillevære
fredmæt
ropusle
lyttetung
ralletrille
trallevride
danseefterligne
pigebestemt
drengebeslutsom
duttekær
stærkstolt
afviseundre
grænsenej
skrigebange
skræmtgræde
angsthyle
frustreretslå
truelært
fremmediagttage
forføreuskyld
tillidsår
smertesnert
ondmand
morangst
talenej
flygtekrop
hjernestop
legenej
lærestop
sundhedvæk
verdenstrave
bedrehvor
fistresøge
legekæmpe
fiskesnøre
truettavs
fantasiseer
billedbehandler
healerhigen
seerturden
stødenrespekt
vilterkunnen
acceptlytten
nærværen
letverden
glædegive
tvivlrynker
søvnighvile
vågenstræben
ødelæggerskønheden
Digt skrevet på billede, juni 2003:
Bliv væk!!!
Jeg er nøgen...
Jeg er sårbar...
Jeg vil være nøgen...
må sårbarheden...
Du må komme til mig - Nøgen
Jeg ser nøgenheden -
alligevel
Nøgenhed er smukt...
Nøgenhed er meget smukt...
Forstillelse er af en hæmmende observans
Sociale Hensyn må overvejes op mod Sandhedstrangen.