AFSLUTNINGEN. DØDEN

Titel: "Død er ophør af elektricitet" fra unika bog "Livets Afslutning, Døden" i trekantformat. 1995. Original ikke til salg. 35 cm på hver side. Teksten på billedet lyder: "Altså! Vi fungerer ved hjælp af elektriske signaler: æg og sædcelle mødes ved hjælp af elektriske spændnger. Nerveceller er små lynledere!!! Også: at omgive sig med menneskeskabte "Kunstige" elektriske spændfingsfelter fra diverse apparater og højspændingsledninger gør os alt for levende - også: cellerne går amok i livsoverskud og vi har fået "kræft" altså for mange kræfter!" billedet viser derfor: kræftceller som baggrund og magnetfelter med et menneske som "magnetstang".

Titel: "cellemisdannelse som følge af alder" fra unika bog "Livets Afslutning, Døden" i trekantformat. 1995. Original ikke til salg. 35 cm på hver side. Vist ved hjuldyr, som er meget små, vandlevende, fastsiddende dyr, hvis afkom bliver mere misdannede (og kortlivede) jo ældre forældrene er. Det samme gør sig til en hvis grad gældende for mennesker, derfor embryoet.

Titel: "Den moderne Død" fra unika bog "Livets Afslutning, Døden" i trekantformat. 1995. Original ikke til salg. 35 cm på hver side

Titel: "Den moderne Død", udsnit fra unika bog "Livets Afslutning, Døden" i trekantformat. 1995. Original ikke til salg. 22 cm på hver side

Titel: "Fars Grav". Akvarel, ca. A2 format. 1991. Original ikke til salg. Billedet er lavet til min mor af min fars grav, som den så ud en for år tilbage. Efter eget foto. Postkortmotiv.

Titel. "Mine børns morfar". 1999. Akvarel på håndlavet indisk bomuldspapir. 100 x 70 cm. Min far og min søn, og indirekte eller meget direkte også min datter; hun sad som næsten 1½årig og malede de gyldne streger i nederste venstre hjørne, sikkert mens jeg har siddet og malet i samme farve længere oppe.... Dette værk er ren terapi: Da maleriet var færdigt skrev jeg spontant sådan her på værket: " En stor sorg at mine børns morfar tog livet af sig Han ville være et godt forbillede. Selvværd. Livet tungt at bære. Døden lettere. Levende, adskilt fra sin familie. Savn Døden samme år Cornelius blev født. Far kom i en vågendrøm og sagde: "Naja, nu dør jeg!" Den dybe glæde over disse dejlige børnebørn Naja Abelsen, marts 1999"

"Livets Afslutning, Døden" 

er een af unika 5 bøger om livet. Bogen om døden er delt i 3 kapitler:
1) Døden som den fysiske manifestation. Her i mest fokuseret på døden som smuk, naturlig. Ikke den groteske og menneskeskabte uhyggelige.
2) Døden som del af det levende liv, kort sagt; vi levende væsner dræber hinanden for selv at leve. Heri også den daglige, store strømmen af nye og døende celler i os.
3 Tanker om hvad død er. Det er fra dette kapitel de 3 viste værker kommer.

Billedtekster og bogteksterne gør på ingen måde krav på at være objektivt sande, og jeg plukker frit alle steder fra, det er som sagt tankerækker, som en proces med at blive klogere på mig og verden, altså er de kun kunstnerisk sande, idet de eksisterer på en fysisk flade, er valgt og udført. De skal også ses som korte huske-noter undervejs.

Bogen er lavet som skitsebog, dvs at jeg af og til tilføjer nye tegninger og collagebilledmateriale på siderne, om den bliver færdig ved jeg ikke, det er heller ikke formålet. Det er derimod selvudforskningen. Og at få nysgerrigheden på liv og død skabt visuelt for egne øjne.

Fysisk er bogen er udformet som en trekant, hvor de 3 kapitler kan foldes ud fra hver side af bogryggen.




Tegnede en lille skitse i 2002 af min far, Ado Abelsen, som begik selvmord i 1986, så siden han valgte denne løsning gjorde/gør jeg mig mange tanker om ham, døden og min egen rolle i livet og forhold til døden. Han forekommer også i min store bog om døden. Digtets ord om at "vi må tale, I må fortælle" hentyder til den smukke, livgivende, grønlandske tradition næsten udelukkende at tale godt og smukt om afdøde til de efterladte, mindes det fantastiske og særlige ved vedkommende. Een tradition jeg langsomt har dechifreret ved mødet med de mange, mange mennesker, som husker ham og kunne fortælle mig utrolig meget godt og smukt om ham på et tidspunkt, hvor jeg huskede alt det dårlige og huskede hvor han svigtede mig. Og således har alle I, som husker, og efter hans død lærte mig mere om ham, end da han "bare var min egen far i derhjemme", langsomt og gentagent helbredt mine sår og minder, og fået mig med i virkeligheden igen. Jeg kan ikke sige jer tak nok for at få min karismatiske, fantastiske far igen!

Har på Facebook en mindegruppe om ham, hvor de samme og mange nye mennesker stadig fortæller om ham og vi deler mindet om ham!

Tekst på skitsearket:
 

En af mange som valgte livet fra...

En af mange som ikke magtede tilværelsens smerte...

En Stolthed nedbrudt

En Magtfuldhed svækket

En Livskraft i kaos

En Ynk i vækst

En Svigtet i svigt

En Kultur af tavshed

En Viden fortiet

Store Hellige Liv!

Lille uheldige Tilværelse.

Min far!

Som han endte

Som jeg ikke ville kende!

Jeg, hans datter,

er i live...

Jeg må tale..

Vi må tale...

I må fortælle mig?!!

Jeg vil høre...

 

Naja Abelsen

Oktober 2002