Jensen er nød til at nævnes her. Han tilhører mine forældre, men det har de vist glemt, at fortælle ham. Han opfører sig ofte, som om det er ham, der er herre i huset. Han ser en del fjernsyn. Han må ofte ud på sin plads i bryggerset, hvis der er noget med dyr. Han forsøger, at skræmme dem væk fra skærmen. Han er dog også jordens største kæletrold. Han elsker at putte. Han er Gravhund/Jack Russel og har et formidabelt humør og energi. Man keder sig aldrig i hans selskab. Han er hele familiens kæledække - og han ved det!
Jensen forlod denne verden d. 29-9-10.
Hans dårlige hjerte kunne ikke mere..
Farvel Jensen..du er savnet
|
|
|
|
Trænger naboens kat mon til lidt motion idag?
|
|
|
Jensen... Han efterlod et stort tomrum.
Så kom Mille til familien. Hun er den længe ventede "lillesøster" til Jensen. Hun er en gravhund med den specielle farve der hedder Blue Merle. Jensen har taget rigtig godt imod hende. Hun er en rigtig lille laban, som driller både jensen og resten af familien. Det bliver ikke kedeligt, med den lille frækkert i huset. 
Mille har taget det flot at blive alene. Hun fik taget afsked med Jensen den nat han måtte aflives og hun forstod fuld ud, at han ikke var her mere.. Hvis vi spørger: "Hvor er Jensen?"..så løber hun op i haven, hvor han er begravet...
Karla er også født omkring maj måned 1998. Hun er ½ huskat / ½ skovkat. Hun ligner en lille huskat, men hendes hjerne er ren skovkat. Hun er meget livlig og snakkende. Man er ikke i tvivl, hvis der mangler mad i madskålen eller, hun synes kattebakken trænger til rensning. Hun er meget pertentlig. Hun er også den eneste indekat jeg kender, som er lykkedes, at fange en fugl gennem køkkenvinduet. Hun havde ædt det hele, undtagen fjer og næb. Det vil sige, lidt fjer var der kommet ned. Hun havde dårlig mave og opkast flere dage efter. Der kom mange fjer retur.  Hun har også taget et par af mine Sibiriske Hamster. Heldigvis endte kun en med dødelig udgang. Hun hedder derfor også Killer Karla. (Min søster, Tina, har døbt hende dette navn efter hamsterepisoden.) Hun gider ikke blive løftet eller ligge på min mave. Hun elsker en god, voldsom gnide, børste og mulletur på gulvet. Jeg skal bare hente børsten, så går hun helt i selvsving. Hun er meget samarbejdsvillig og jeg kan klippe klør og meget andet uden problemer. En kat med en meget stor personlighed.
|
|
|
|
Gad vide om det nye kradsebræt kan holde til Frida??
|
|
|
Karla slapper af.
Frække Frida er født i maj måned 1998. Hun er indekat. Hun er en almindelig huskat. Hun er et nervøst gemyt, der ofte bliver bange for sin egen skygge. Hun elsker at ligge på min mave og blive nusset. Det har taget 6 år før hun fandt ud af, at det at blive børstet, ikke var noget man døde af. Hun er rædselslagen for støvsugeren. Dette har resulteret i et brækket ben for 1½ år siden. Hun er heldigvis helt ok igen. Hun er dyrlægens skræk. Hun er ikke aggressiv, men kæmper så ihærdigt for at slippe væk, at en til flere står blødende tilbage. Jeg har forsøgt at give hende bad en gang. Det lykkedes mig på intet tidspunkt, at få hende til at røre vandet. Dette var mit første og eneste forsøg på, at bade hende.Det krævede lidt plaster bagefter, til mig altså. Frida kæmper med sin vægt, eller skulle jeg sige, at jeg kæmper med Fridas vægt. Hun vejer, lige nu, lidt over 6 kilo. Jeg glæder mig ikke til næste vaccination hos dyrlægen. Der kommer gerne bemærkninger om vægten og en ekstra pose lightfoder med hjem. Hos dyrlægen hedder hun også Mega-mis.
Julen 09 blev sidste tid sammen med min elskede Frida... Frida havde tabt sig over længere tid, men jeg tog det som tegn på, at mit foderskift havde virket...Men omkring d. 10 dec. virkede Frida pludselig trist..Hun gemte sig lidt og tabte yderligere i vægt...hendes muskler forsvandt også.. Jeg var godt klar over der var noget galt og turen gik til dyrlægen...I første omgang blev hun behandlet som om det var en forstoppelse, men der gik ikke mange timer efter det første dyrlægebesøg før jeg godt kunne se, at det var noget langt værre... Da jeg næste dag igen stod ved dyrlægen kunne han sige med sikkerhed, at Fridas nyre ikke fungerede mere...og hun blev aflivet... d. 15 december 2009 blev sidste dag med Frida...
Hun er meget savnet og hun har efterladt et stort tomrum...
Farvel dejlige Frida...Du vil blive savnet...
Frække Frida flader ud på spisebordet.
Her er så Athea. Hun er født 24/4 06. Hun er en Brunmasket Hellig Birma. Jeg fik Athea af Staffelds Opdræt og hun er noget af det skønneste tænkes kan.
Da jeg mistede min dejlige Frida, bestemte jeg, at Athea skulle have et kuld killinger og jeg så ville beholde en af dem.
Desværre gik tingene ikke efter planen. Hun kunne ikke føde og måtte have foretaget akut kejsersnit..Der var to killinger, men de stod ikke til at redde.
Hun blev steriliseret ved samme lejlighed og jeg er bare glad for, at hun klarede alt flot.
Hun er noget helt særligt og hun er bestemt ikke den sidste Birma jeg skal have...
Futte var min første hund og ind til videre, eneste hund. Han blev købt på det tidliger Kvægtorv( nu TV2). Han var i en sølle tilstand, men mad og dyrlæge gjorde mirakler. Han var altid lidt psykisk præget af sin fortid, men han blev efterhånden en helt fornuftig lille hund. Han var en gravhund, med et lille indslag af noget ubestemmeligt. Han var en speciel lille hund, med sine egne meninger om tingene. Han var en af de mest intelligente hunde, jeg nogen sinde har mødt. Han flyttede hjem til mine forældre, da jeg startede på min pædagoguddannelse. Min Far var lige blevet pensionist, så de gik og ordnede verdenssituationen sammen. De sidste år Futte levede, var med dårligt hjerte, grå stær og næsten ingen hørelse. Dog, var han en livskraftig karl, som først gav op februar 2000 i en moden alder af 15 år. Der måtte hans slidte hjerte kapitulere. GODT GÅET; GAMLE DRENG. Du er savnet.
Freja er min søsters kat, i bogstaveligste forstand. Freja ser ikke med blide øjne på mig, hvis jeg har den frækhed og være i min søsters lejlighed, når hun ikke er hjemme  Det kan skam sagtens føre til både hvæs og et enkelt tjat. Dog er både mine forældre og jeg i kridthuset, hvis min søster er taget på weekend i Sønderborg og vi skal fodre katten. Ja, Ja - der er jo en grund til Freja har tilnavnet "Fræser" Nu, hvor jeg har fortalt om Freja´s mere negative side, vil jeg da lige sige, at hun faktisk godt kan være en ganske sød kat, altså, når min søster er til stede.  PEACE "Fræser"
Charlie er min søster og svogers hund. Han er en Welsh Corgi Cardigan. Hans farve er Blue Merle. Ja, nu skriver jeg, at han hedder Charlie. Han hedder nu rigtigt: Blue Image. Det ved han bare ikke selv, så han lyder navnet "Charlie." Han bor sammen med Ida og Mia. Det er mine niecer. De er verdens bedste unger og jeg elsker, når de gider besøge deres gamle moster, eller komme på ferie. DET ER BARE FEDT!!.  Charlie kommer også nogle gange på ferie. Dog må han kun feriere max 1 uge. Han driller nemlig kattene, så de tisser de forkerte steder, hvis besøget trækker længere ud. Charlie, altså
Oskar, må med her. Han var min søsters kat. Hun ønskede sig meget en Hellig Birma og havde snakket om det længe. Derfor gav vi hende en i fødselsdagsgave. Det var Oskar. Han var en pragtfuld kat. Desværre skulle han ikke være iblandt os særlig længe. Få måneder efter, Tina fik ham, blev han meget syg. Der var indet at gøre. Sygdommen udsprang af et flåetstik, han havde fået, før han kom til Tina. Han nåede kun at blive 13 måneder.  Han gjorde et stort indtryk, tros den korte tid han var hos os. Vi taler tit om ham. Oskar, dit dejlige kattedyr.
Lizette er endnu en Hellig Birma, der ganske kort tid boede hos mig. Hun fik dog ikke samme triste skæbne som Oskar.  Grunden til hendes ophold hos mig, var dog trist nok. Hendes ejer var meget syg af kræft og kunne ikke overkomme, at passe hende mere. Via min faster endte Lizette hos mig. Lizette var vandt til at være enekat, samt med mulighed for at gå ud. Hos mig, kunne hun kun komme ud i sele. ( det var ikke nogen succes). Hun ville ikke acceptere , at min to andre katte, Karla og Frida også gerne ville være hos mig. Jeg var heldig at finde en familie i Gudbjerg, som kunne give hende et godt og blivende hjem. Der bor hun nu. Hun var en dejlig og eminent smuk kat. Jeg tænker ofte på hende
Tanja tilhører ikke familien, synes alligevel, at hun har en plads blandt de mange søde, skøre og dejlige dyr jeg omgås. Ja, Tanja er altså en dværgged og hun styrer udeområdet på min arbejdsplads. Hun er den første dværgged jeg har haft æren af kende. Hun går frit, når vi er der. Det kan dog ende med, at hun må i folden, da hun nogle gange bestemmer sig til, at besøge skolens område. Pedellen har mere en en gang fundet hende inde i en klasse. ( Tak for din tålmodighed, Steen.  ) Tanja er børnenes favorit. De er gode til at hjælpe med at fodre, strigle og hente hjælp når Tanja går i skolegården.
På grund af besparelser i kommunen valgte ledelsen på min arbejdsplads, at der ikke skulle være dyrhold mere..og min stilling blev også nedlagt. Min sidste gerning inden jeg forlod min stilling var at finde nyt hjem til Tanja..Hun kom til Sjælland, men måtte atter flytte et år efter, da den nye ejer måtte vælge at skære ned i sine dyr. Tanja kom tilbage til Fyn og fandt et godt hjem, hvor der var en anden dværgged som hun blev meget glad for.. Ca 1½ år efter hun var blevet fynbo igen fik jeg en opringning fra hendes ejer om, at Tanja var død. Hun var sovet stille ind i løbet af natten. Hun havde ikke været syg..havde været glad og spist banan og knækbrød, som hun fik hver aften til godnatmad..næste morgen havde ejer fundet hende liggende som om hun sov..men det var en søvn hun ikke ville vågne fra igen..
Farvel dejlige Tanja..du har altid stået for dejlig underholdning ..
Dejlige Mickey kom til mig i april 2010. Han var 7 år da ham ankom. Han kom sammen med sin veninde Chanel, en smuk ældre perser..men Chanel kunne slet ikke finde sig til rette sammen med mine katte.Hun kom tilbage til tidligere ejer og har nu fundet godt hjem, hvor hun er alenekat og nyder tilværelsen i fulde drag. Mickey er en rød Main Coon på ca 9 kilo. Han er faldet godt til og han er blevet meget knyttet til Athea.. dog er han kun tålt af gamle Karla, men de lever da side om side uden de store problemer..Han får sommetider lyst til at opfordre Karla til leg, men han bliver afrettet med hård pote. Han er en rigtig hyggetrold..han er altid at finde, hvor jeg er..om det så er på badeværelset, når jeg er i brusebad  Han synes ikke det er videre fedt at skulle igennem børstningen, men han har meget pels og han filtre nemt, så han må bide stoltheden i sig. Jeg har valgt at holde ham ret kortpelset, ved at bruge en kam der fjerner meget underuld...så behøver jeg ikke plage ham unødigt med alt for meget pelspleje..
|