Dagbog

Laura til springgymna og hip-hop i Egevoldens idræts klub. Det var første gang, og hun kneb en tåre da vi efterlod hende mellem 32 fuldstændigt fremmede børn. -Og en lidt skrap instruktør. Åhhh mit hjerte blødte og jeg havde mest lyst til at tage hende op og slæbe hende med hjem igen, men jeg modstod fristelsen.
Da vi (Carsten og jeg) havde hentet hende igen, skulle jeg direkte til møde, så jeg nåede ikke at høre hvordan det var gået. 
Først sent kunne jeg komme hjem og fritte Carsten ud om, hvordan hun reagerede da de var kommet hjem, og det viste sig, at nogle af de andre børn har gået til gymnastik før og kan slå vejrmøller mv., men det kan min Laura altså IKKE. Hun havde følt sig meget lille og ikke særligt dygtig til nogetsomhelst... Suk. De børn. Man ville sådan ønske at man kunne tage al smerte og skuffelse fra dem, men det kan man jo ikke. Og det er jo som dét skal være. Det er bare hårdt at se sit barn ked.
Jeg skal tale med instruktøren om det egentlig er det rigtige hold, jeg har fået Laura ind på. -Altså om det er for begyndere eller hvad.
Håber det går bedre næste gang.

Mor og far har givet mig en skoletaske! Der er både dobbelt penalhus, madkasse, drikkedunk og gymnastikpose. Hvor lækkert må det lige blive?!
Den er SÅ flot og jeg er himmelhenrykt!

Jeg er jo med i Hvidovre Børnehavekor, og vi har som sædvanlig holdt både forårs- og sommerkoncert i år. Vi sang også til det årlige arrangement, Ord Der Flyver, som handler om at man skal tale pænt til hinanden. Det bliver afholdt på den store plæne foran Store Hus, hvor vi slipper tusindvis af balloner løs, hvorpå vi har skrevet alle mulige grimme ord, som man i hvert fald IKKE skal kalde andre. Denne gang var det mig, der holdt mikrofonen, fordi jeg kan alle sangene udenad og er dygtig til at synge højt og tydeligt.

Jeg er meget ked af, at jeg ikke skal synge i børnehavekoret mere, men vi må se, om der ikke er et andet kor, jeg kan være med i. F.eks. i kirken...

Nu kan jeg læse!!

Langsomt men sikkert har jeg løst gåden med bogstaver, som kan danne ord, som kan danne sætninger, som kan danne historier mv.

Jeg er især dygtig til at stave, og kan da også skrive alle mulige ord, mens jeg siger ordene inden i mit hoved. 

Men alle de læse-let-bøger, som mor har lånt/købt til mig, læser jeg.

Det er jo en helt ny verden, og jeg elsker det...

Da mor hentede mig i børnehaven i dag, fortalte jeg hende, at jeg var helt sikker på at jeg ville kunne cykle uden støttehjul, når jeg kom hjem. Fuld af gå-på-mod tog jeg cykelhjelm på og sagde til mor, at nu ville jeg gå ud og cykle, men at hun ikke måtte kigge, før jeg sagde til.
Et kvarter senere gik jeg med tindrende øjne og begejstring i stemmen ind til mor og sagde, at NU måtte hun kigge. Og så KUNNE jeg!!

Sikke en dag! Jeg cyklede og cyklede, lige til solen gik ned, og jeg var revnefærdig af stolthed!

Jeg har efterhånden tabt 8 tænder, og de fleste af de nye er kommet frem og har vokset sig store og flotte.

Jeg er vokset ud af min juniorseng (næsten), og vi har været ude og købe en ny, fin seng for 500,- (gennem den blå avis).
En udtræksseng, som kan blive 2 m. lang, hvilket godt kan blive en fordel, med den fart, jeg skyder op i....

Tabte tand nr. 5, da jeg skulle børste tænder!

3. tand sad så løst, da vi kom til Malaga, at vi kunne hive den ud, uden videre dikkedarer. Et kønt syn, ik?   

Far blev hjemme hos mig i dag og også i morgen. Da mor kom hjem, skulle jeg til 5 års undersøgelse, men uden vaccination pga. mine skoldkopper.

Lige som sidst skulle jeg hinke og gribe en bold (denne gang greb jeg den), og jeg skulle have en mærkelig brille på og kigge på tegninger på en tavle. Lægen sagde, at jeg var fantastisk dygtig til at se, og også til at finde ud af at vende brillen, så jeg var "blind" på det andet øje. Det er ikke alle børn, der kan finde ud af det, sagde lægen selv.
Så blev jeg målt og vejet, og lægen fik det til:

Vægt: 17,5 kg.
Højde: 115 cm.

(det sidste kunne mor nu ikke lige forstå, for derhjemme er jeg "kun" 112 cm.)

Når engang alle skoldkopper er væk og ikke smitter mere, så skal jeg vaccineres. (men det ved jeg altså bare ikke endnu.)

Mor bliver hjemme hos mig onsdag og torsdag, og så må hun og far jo slå om, hvem der skal blive hjemme på fredag. (Lægen sagde, at der kan komme nye udbrud i helt op til 14 dage...!) 

Jeg har fået skoldkopper! Der er ikke så mange endnu, de fleste sidder lige ved trussekanten foran og bagpå.
Mor er hjemme hos mig i dag, og så må vi se, hvordan jeg ser ud, når hun kommer hjem fra seminar på søndag....

Vi holdt "juleaften" med alle de store børn d. 23. dec. 05. Det var bare så hyggeligt og sjovt. Vi spiste raclettemad, og vi spillede pakkespil med en milliard gaver! Jeg var helt vild og hoppede op og ned på stolen, hver gang jeg kunne tage en pakke fra én af de andre - og det kunne jeg tit. HA!
Julesalmer og dans om træet, og SÅ julegave-uddeling mellem mig og mine søskende.

Var hos tandlægen i mandags, og der var intet at bemærke udover at mine tænder er fine og flot pudsede!!

Drillenisserne laver løjer hver dag: Sko på gulvet, stolene oven på hinanden, givet min bamse mit tøj på og mine hår-elastikker, de har fået flere børn, de har hængt sig i vores lamper, puttet lagkagekrymmel i sukkerskålen, puttet clementiner i mine jakkelommer + noget mere som jeg ikke lige kan huske. Men de lægger da også en lille ting i min strømpe hver dag.

Forleden dag, da Stefan tog SIN gavestrømpe frem, var jeg grøn af misundelse, fordi den er næsten dobbelt så stor, og udbrød: "Det er mit værste mareridt, at den er så stor!"

En anden gang stod jeg foran min Bamse- og Kylling julekalender, klappede i mine hænder og jublede:
"Det bliver alle tiders med den her kalender, mor. Alle tiders!!"

Mor og jeg har lavet nisselandskab, og mor har købt en svensk adventsstage til nissehuset, og det ser rigtig hyggeligt ud!!
Jeg står med næsen helt inde i huset hele tiden og ville ønske jeg kunne være derinde selv!

Billedet er taget med mors mobil og er ikke så tydeligt, men man kan vist godt fornemme, at der er hyggeligt derinde...

I aften skal mor og jeg sætte pebernødder frem til drillenisserne, og så håber vi, at de kommer.

Nu springer vi lige lidt i skriverierne. Mor mangler stadig at overføre lidt af hvert fra 2004 og 2005, men derfor kan vi jo godt skrive om hvad der sker her og nu....

Siden sidst har også mor, Mark og Stefan været syge. Vi var 5, der lå med feber og hostede! Mors fødselsdagsjulefis blev ikke til noget, og juletræsfesten i medborgerhuset måtte vi også aflyse. ÆV! Jeg var meget syg af feber, og vi var også en tur på skadestuen igen, fordi jeg havde mere end 40,5 i feber, men de sagde, at det var et virus, og at der ikke kunne gøres noget. Det var en værre redelighed. Mens jeg havde høj feber tænkte jeg mange spredte tanker, og jeg sagde mange sjove ting; bl.a. spurgte jeg mor: "hvordan siger man mælk på tyrkisk?" Nu er vi på dupperne igen, allesammen. Jeg er i vuggestuen igen, og det var dejligt at se mine venner. Jeg får stadig gaver af nissen hver dag i min julesok. Det er spændende!

Forleden, da mor og jeg sad og legede med dukkehuset, sagde jeg pludselig til hende: "Ved du godt, jeg elsker dig?" SÅ smeltede mor lige på stedet! Nu siger jeg det i flæng til alle i familien.

Vi (mor, far, Stefan og jeg) var i farmors sommerhus i Rørvig i efterårsferien. Rigtig dejlig uge med masser af traveture og højtlæsning og sove længe og hygge og....

Jeg fik godt nok forstoppelse igen, men jeg fik et lavement (som jeg dog først lod virke et døgn efter - mod normalt efter 5-20 min.!)

Når jeg skal puttes om aftenen, skal mor el. far synge for mig. Helst "Solen er så rød, mor", som jeg kan næsten udenad eller "Sørens far har penge", som jeg også er meget dygtig til.

Månedens kvikke bemærkning(er): Til Stefan og hans ven som kom på besøg: "Nå, drenge. Skal vi se fjernsyn?" Til far som bandede over noget reparationsarb., som ikke ville lykkes: "Styr dig lige, far!"

Jeg er stadig meget belærende overfor mine omgivelser. Forleden morgen, da Stefan havde sagt tak for mad, sagde jeg: "Du kan altså godt spise lidt mere, Stefan. Jeg mener det!"

En gang sagde jeg til Mark, som brokkede sig over en længere gåtur, vi var ude på: "Det er sjovt at gå, Mark. La' vær' og piv!"

En anden gang, hvor Mark pludselig ikke kunne udtale ordet Nina, sagde jeg meget langsomt og tydeligt: "Prøv og hør, Mark: Ni-na!"

I almindelighed beder jeg alle og enhver om at tygge af munden, inden de taler, eller inden de forsyner sig med mere mad og lign. (Det sidste er jeg nu slemt tilbøjelig til at glemme selv.)

Mor var til alm. forældresamtale i vuggestuen i går, og hun var rigtig glad, da hun gik derfra, for pædagogerne roste mig til skyerne. "Taler brandflot, meget rar og sød og omsorgsfuld overfor de andre børn, perfekt fin- og grovmotorik, elsker sang og sanglege, kvik i pæren, sans for humor, kender alle i personalegruppen, ved hvem der er syge/på ferie m.m.!!!" Jeg foretrækker at lege med de mere stille børn i gruppen, og det er ligemeget om det er drenge eller piger. Holder meget af at sidde og læse, lægge puslespil, lege med dukker etc. Hvis der er mange støjende og lidt voldsomme børn i nærheden, så sætter jeg mig simpelthen et andet sted og leger videre. Jeg er ikke vild med børnehaven, og når de andre børn fra min stue farer ned ad gangen til børnehaven, så sætter jeg mig i fællesrummet, for jeg kan ikke lide meget støj og voldsom leg. (som der jo er i børnehaven.) Jeg vil meget gerne gøre alting selv, og jeg bliver møgsur, hvis nogen gør noget for mig, uden at jeg først har bedt om det!! Jeg er dygtig til at gå ture, men ellers er jeg ikke særlig fysisk; f.eks. kan jeg godt blive sur/ked, når stuen skal ud på legepladsen. Jeg sover til middag ca. 2-2½ time om dagen.

Hvis mor kan lugte "noget", spørger hun mig om jeg har skidt i bleen, og hvis jeg har, så nikker jeg og går ud til døren, så vi kan gå op og skifte mig. I dag har vi været på en masse legepladser i her i Avedøre, mor og jeg. Det er sjovt at prøve andre rutsjebaner og sandkasser end lige den derhjemme. Jeg gik selv ved siden af mor hele vejen hjem fra Netto. (med diverse svinkeærinder.) Jeg kan godt lide at drille mor ved pludselig at vende om og gå den modsatte vej! Så siger hun: Nu fanger jeg dig, Laura! Og så løber jeg så hurtigt mine ben kan bære mig, mens jeg hikker af grin. Da mor bad mig om den kop jeg sad med i hånden i dag og rakte ud efter den, drillede jeg hende ved at række hende den, og da hun strakte hånden frem efter den, hev jeg den tilbage - uden for rækkevidde. Det var først, da mor prøvede at få fat i den for 4. gang, (mens jeg grinede så tårerne trillede) at det gik op for hende, at jeg faktisk drillede hende - med vilje! Mor synes, jeg er næsten lige så klog som et menneske.

Hvis mor kan lugte "noget", spørger hun mig om jeg har skidt i bleen, og hvis jeg har, så nikker jeg og går ud til døren, så vi kan gå op og skifte mig. I dag har vi været på en masse legepladser i her i Avedøre, mor og jeg. Det er sjovt at prøve andre rutsjebaner og sandkasser end lige den derhjemme. Jeg gik selv ved siden af mor hele vejen hjem fra Netto. (med diverse svinkeærinder.) Jeg kan godt lide at drille mor ved pludselig at vende om og gå den modsatte vej! Så siger hun: Nu fanger jeg dig, Laura! Og så løber jeg så hurtigt mine ben kan bære mig, mens jeg hikker af grin. Da mor bad mig om den kop jeg sad med i hånden i dag og rakte ud efter den, drillede jeg hende ved at række hende den, og da hun strakte hånden frem efter den, hev jeg den tilbage - uden for rækkevidde. Det var først, da mor prøvede at få fat i den for 4. gang, (mens jeg grinede så tårerne trillede) at det gik op for hende, at jeg faktisk drillede hende - med vilje! Mor synes, jeg er næsten lige så klog som et menneske.

Så er jeg tilbage, men det blev ikke den hyggelige påskeferie, vi havde drømt om, for jeg fik høj feber (40,2) allerede den første aften i Rørvig! Mor og far tilkaldte en lægevagt, som vurderede at det ikke var så alvorligt, men at jeg havde hævede lymfekirtler. Næste morgen var jeg næsten feberfri, men om eftermiddagen startede jeg forfra med over 40 igen. Vi tog hjem mandag formiddag, for vi turde ikke blive så langt fra lægehjælp, hvis jeg nu blev ved. Mandag aften efter aftensmaden havde jeg 40,8 i temperatur, og vi tog på skadestuen med mig. Jeg blev indlagt med mistanke om meningitis, og fik taget 1000 blodprøver OG en prøve af spinalvæsken fra min rygrad. Jeg tror aldrig jeg har tudet så meget i hele mit liv! Jeg var så bange og det gjorde så ondt, og mor græd også og kunne næsten ikke holde det ud. Gudskelov fandt lægerne via spinalvæsken ud af, at det ikke var meningitis! Hvad det så til gengæld var, vidste de ikke, men det ville blodprøverne vise, når de var dyrket færdig i løbet af 3 døgn. I dag, Langfredag, er vi så endelig blevet sendt hjem, men ikke udskrevet. Jeg havde fået en blodforgiftning (Streptokok-bakterie som er gået i blodet)og via et drop, som stadig sidder i min fod får jeg nu penicilin, som vi skal på hospitalet 3 gange dagligt for at få sprøjtet ind.

Rejser mig op midt på gulvet og står uden at holde, men med tungen lige i munden og armene stift ude til siden! Kravler også op ad trappen. Skuffe- og skabslåse på overalt.

I dag blev min storesøster konfirmeret. Jeg var MEGET sød hele dagen. Min søster var så smuk, og mor var hele tiden ved at græde i kirken! (pinligt!) Nu kan mor endelig lægge konfirmationen bag sig og begynde at tænke på min barnedåb!

25/1-01:

Mor skulle til kontrol hos jordemoderen, fordi hun var 41 uger henne. Hos jordemoderen kom hun til at græde, fordi jeg havde sovet hele dagen og ikke bevæget mig. Hun syntes også at plukveerne gjorde mere ondt, end de plejede. -Og hun havde ALT for højt blodtryk, så hun blev sendt over til kontrol på fødegangen, hvilket jo var mægtig belejligt, for 3 timer senere blev jeg født!

Jeg havde skidt en masse i vandet og bagefter slugt det meste, så jeg var ikke helt på toppen, før jeg var blevet suget en hel masse! Men så havde jeg det godt igen. Mormor og storesøster Christina var med ved min fødsel.