Jens Jensen i Hall of Fame

 

I løbet af sin karriere vandt Jens Jensen adskillige championater både som amatør, jockey og træner.

Jens Jensen

Jens Jensen blev en af dansk travsports mest omdiskuterede trænere og kuske. Han blev ofte betegnet som klassens uartige dreng, men hans resultater talte sit tydelige sprog. Med sine utraditionelle træningsmetoder gjorde han nemlig banetrætte travere til sejrsheste og høstede stor succes på flere af landets travbaner.

Historien om Jens Jensen (født 1916) og selvbinderhestene starter allerede i 1933, hvor hans far, Frederik Jensen, købte den ni år gamle hoppe Irene Charm af C. A. Hansen og sønnen, amatørkusken Ernst Hansen.

I købet indgik en aftale om, at sælgerne skulle have det første afkom, Ucan, i 1934. Hoppen fik også føl i 1935, Averlit Charm, og samme år fejrede den nu 11 år gamle Irene Charm triumfer ved dyrskuerne i Roskilde og Hillerød.

Og så var Irene Charm med, da græsbanen Frederikssund-banen blev åbnet den 4. august 1935 af den driftige Albert Jensen. Efter et travløb for landboheste og et galopløb kom det første rigtige travløb med Irene Charm som vinder foran den DK-debuterende amerikaner Addison, der blev amatørkørt.

Addison blev senere Sofus Sørensen bedste hest (22 sejre i 1937) og vel også den hidtil bedste i dansk travsport. Lidt senere på dagen var der revanche til Addison, nu kørt af Sofus Sørensens bror Poul Klartoft.

I traverkalender og statistikker står der, at Frederik Jensen kørte Irene Charm, men selv siger han i et interview cirka ti år senere, at det var den unge Jens på 19, der havde kørt.

Jens Jensens far, Frederik Jensen, på ryggen af Uarda.

Der blev siden afholdt enkelte travløb i Frederikssund samme år og vistnok året efter, men selv om der kun var en times kørsel med tog fra København, blev det ikke den ventede succes.

Læs også: Frederik Jensen og sønner - fra Væddeløbsbladets Jul 1945 af Cajus

Første starter i København

Jens Jensen begyndte at starte i København i 1940, og selv om der var en vis succes i startåret, mente Travjul, at ’det nok var sidste vers af selvbinderhestenes succes i travløb’.

Det kom som et chok, at familien fra Leestrup ved Tappernøje overhovedet kunne stille noget op imod de professionelle. Jens’ brødre, Einar og Jacob, var med i mere beskeden grad, men Jens' succes var påfaldende, og omkring 1950 kom der for alvor fart over sagerne.

Det var som regel banesure, trætte, skadede eller udrangerede heste, han kunne give nyt liv på landet, hvorimod han aldrig fik nogen som helst succes med optræning af ungheste. Derfor vandt han heller aldrig et klassisk løb eller årgangs-Grand Prix.

Hestene skulle i faderens tid hjem og arbejde for ploven, men i 1950'erne var ploven i det daglige blevet erstattet af mælkevognen. Turene til travbanerne i København foregik i lastbil varede som regel timer. I den forbindelse skal historien om, at han havde forspændt travere til at køre ham ind til travbanen naturligvis manes i jorden.

Læs også: Interview med Jens Jensen i Travjul 1955 skrevet af Aage Rasmussen

Ulvia og en belgier foran ploven måske med Jens’ bror Ejnar.

Blev publikums yndling

Succesen kunne måles meget tydeligt i 1956. Her blev Mark Ingdam landschampion blandt trænerne med 63 sejre, og det samme antal kunne Jens mestre som amatør!

Publikum elskede ’Bonden fra Leestrup’, og blandt hans kæreste minder var en porcelænsfigur foræret af Travets Publikum, der flere gange var på udflugt til familiegården, Ellegården.

Men succesen gav problemer. Amatørerne følte ikke, det var fair konkurrence i deres løb, og de professionelle mente, at Jens blot høstede frugterne af deres forarbejde, når de havde kørt hestene til. ’Som hesteejer slap han jo for at betale trænerprocenter’, men det mente Jens gik meget godt op med transportomkostningerne.

Foto fra midt i 1950'erne. Jens er ca. 40 år.

Han var bestemt ikke populær blandt trænerne, og han kom gang på gang i dommernes søgelys. Således blev han idømt erstatningspligt for ødelagt sulky til Andy Kierstein efter ’utilbørlig kørsel’.

Konflikten spidsede til flere gange, og der var klare eksempler på chikane i løbene. Efterhånden blev der indført begrænsning for privattrænerne, f.eks. måtte de i 1962 kun starte seks heste i København, og så skulle de endda have ejet hestene et halvt år før start.

Derfor kunne Poul Guttermann som ’ægte’ amatør være med i championatskampen. Jens udtalte, at han ikke var utilfreds med ordningen, men at det jo var ”kaniner”, han købte, og Jens endte alligevel som champion det år.

Nu opstod diskussionen, om det så også virkelig var hans egne heste, altså påstand om maskeret trænervirksomhed.

Som argument for den nok ikke helt grundløse påstand blev det anført, at Jens på landsplan i 1962 startede 259 gange med 46 sejre og ca. 80.000 kr. indkørt. Mange starter og sejre blev vundet på Fyn.

Cim Payne blev den store stjerne

Det var skimlen Cim Payne, der blev karrierens helt store hest. Hesten havde startet karrieren lovende hos Walther Kaiser, men brød ned som treårs, og blev solgt til Jens Jensen, efter at den var blevet diskvalificeret for urent trav i sidste start for Kaiser i oktober 1961 som fireårs.

Jens vandt første sejr med hesten i april 1962 på Odense-banen, og så fulgte i 1963 en række af løb, hvor den enten blev diskvalificeret for urent trav eller var vinder. Helt utåleligt for spillerne, der dog aldrig gav Jens skylden. 

I 1963 startede Cim Payne i alt 41 gange, vandt 17 sejre og 40.050 kr. Imponerende, men tænk, hvad det var blevet til, hvis ikke hesten var blevet diskvalificeret for urent trav (ofte korrekt) 11 gange i København. Han blev ikke en eneste gang hængt ud ved sine provinsbesøg det år.

Trods de voldsomme begrænsninger i København huserede Jens Jensen både der og på landsplan. Se f.eks. statistikken over de syv mest vindende heste på landsplan i 1963.

Syv mest vindende heste i 1963 i DK:

1. Emigrant - 59.500 kr.

2. Cim Payne - 40.150 kr.

3. Eminent - 36.650 kr.

4. Carmencita - 28.450 kr.

5. Ruder Konge - 25.100 kr.

6. Allan the Great - 22.100 kr.

7. Boogie Woogie - 20.875 kr.

Af disse tilhørte Cim Payne, Allan the Great og Boogie Woogie alle Jens Jensen, og mens Gerhard Petersen blev landschampion med 69 sejre, vandt Jens Jensen 58 sejre og Walther Kaiser 56 sejre.

Allan the Great med Jens Jensen i sulkyen efter hestens sejr i Nationalløb.

Klip fra Politiken (journalist Flemming Ettrup) 29/6 1964 i forbindelse med hopperekorden for Boogie Woogie.

Forhandlingerne om hans status fortsatte, og det endte midlertidigt med, at han gav efter og stillede op til trænereksamen 1966, som han bestod i august med et begrænset antal points.

Inden da havde han haft status som privattræner, og selv om han vandt flere sejre på landsplan end andre amatører i 1965, kom han ikke til at figurere som champion. Det fortæller lidt om, hvor betændt situationen havde været.

Fik licens på Nykøbing Falster Trav

Efter eksamen fik Jens Jensen licens til den nystartede Nykøbing-bane, hvor han havde vandt åbningsdagens storløb med Emo II og blev første helårs-champion i 1967, men han etablerede sig også i København.

Problemerne hørte dog ikke op. Jens fik nye udelukkelser, dels på grund af stor opmærksomhed på hans fejl, men sandelig også, fordi han enten ikke indordnede sig travsportens regelsæt eller opførte sig meget skødesløst. F.eks. blev han ved en lejlighed sendt hjem af dyrlægen med en stokravende halt Cim Payne med besked på at holde en pause med hesten.

Læs også: Jens Jensen omtales i forbindelse med beskrivelse af Nykøbing-banens anden sæson 1967

Alle bøder og udelukkelser kulminerede med, at han fik frataget trænerlicensen i 1970 i forbindelse med, at han havde startet hoppen Kolibri ganske kort tid efter, at hun havde født et dødfødt føl. Jens Jensen blev udelukket på livstid i Charlottenlund, men fik i øvrigt jockeylicens til resten af landet!, da hans datter Lena nedsatte sig som træner 1. marts samme år.

Året efter satte han rekord med 80 sejre for en jockey, og samme år havde han i Karleby (18 sejre) og Nicolaisen (16 sejre) to af de fire oftest sejrende heste i Danmark.

Anita Hanover og Jens Jensen efter en pokalsejr på Amager

Store resultater på Amager-banen

Han fortsatte som jockey hos Lena en række år og vandt fortsat striber af sejre med Nicolaisen på Amager i perioden med den københavnske travkrig. 

Nicolaisen præsterede i 1972-1973 fjorten sejre på stribe, ny dansk rekord, idet Leo Axworthy havde haft den tidligere rekord med 13 i træk. I alt rundede Nicolaisen 50 sejre, næsten alle på Amager.

Jens Jensen med Vitus efter en sejr på Amager.

Nicolaisen blev vel Jens’ sidste store hest, men han fortsatte en række år med jockeychampionater også i Skovbo, som åbnede i 1976.

I 1979 havde han sammen med Lena i femårshoppen Alice Hanover den oftest sejrende på banen med 12 sejre og mere end 50.000 kr. indtjent, og endnu i 1980 og 1981 var han godt kørende med 19-20 sejre, mens succesen ebbede ud i 1983, hvor han vandt tre gange i 90 starter.

Han faldt for aldersgrænsen i 1986, men fortsatte i nogen tid at hjælpe til i stalden hos Lena, og han boede på Skovbo-banen en række år bagefter.

Læs også: Jens Jensens største sejre

Jens Jensen modtager en guldsko for endnu et rekordløb på Amager

Blev foregangsmand for træning på landet 

Denne helt tumultariske historie med livstidsudelukkelse i Lunden, licens på de andre baner, ville være utænkelig i dag. Det bidrog heller ikke til Jens Jensens anseelse, at han ville sælge Cim Payne til England som 13-års efter endt karriere i Danmark. Dette blev dog forhindret af brygger Erling Larsen fra Aalborg.

Læs også: Travsportshistorie.dk's portræt af Jens Jensen

Tilbage står dog, at Jens Jensen med sin landtræning skabte helt unikke og vedvarende resultater med ordinære heste og banetrætte heste, hvilket også gav inspiration til andre, eksempelvis Walther Kaiser, der indkøbte Digelsgård i Fredensborg, hvorfra Kaiser kom til at dominere den københavnske travsport i en årrække.

Jens Jensen syner hestene på gården ved Tappernøje

Og at Jens Jensen skabte 60-ernes bedste hest og Danmarksrekordholder med 1.16,4, Cim Payne, og at de sammen blev Danmarks oftest sejrende ekvipage indtil 1970'erne med 78 sejre af hestens i alt 84 førstepladser.

28 gange løb hesten bedre end 1.20, langt flere end nogen anden, og så skal det også med, at den startede på 12 væddeløbsbaner og var udtaget til Skandinavisk Mesterskab fire gange.

På det tidspunkt, hvor Cim Payne blev hurtigste indlænder med 1.16,4, havde Jens Jensen også den absolutte hopperekord, 1.18,0, sat med Boogie Woogie på Amager i 1964, hvilket fremgår af klippet fra Politiken.

I alt blev han noteret for 1268 sejre.

Af Travsportens Hall of Fame/Lars Donatzky

 

Travets Hall of Fame • Dansk Travsports Centralforbund • Hestesportens Hus • Traverbanevej 10 • 2920 Charlottenlund 
Tlf. (+45) 888 11 200 • Fax (+45) 888 11 211 • © DTC