Forskelligt om Leestrups skoler.
Leestrup forskole

 

En tidligere elev fortæller :

Klasserne var opdelt i a- og b-hold i 1. og 2. skoleår. Man startede dagen med at synge morgensang og bede Fadervor i kor med foldede hænder. Derefter kunne man f. eks. have regning et par timer og derefter salmevers. Vi lærte : I østen stiger solen op og Den signede dag med fryd vi ser, samt andre kendte salmer . Vi gjorde gymnastik i skolegården.

Frk Lauritsen var god til at fortælle bibelhistorie, det var spændende, men hun var lidt højtidelig i sin måde at fortælle på. Man skrev diktater på tavlen for at indøve dem. De,skulle senere skrives uden at se på tavlen. I starten skrev vi med grifler på tavler, det var svært at skaffe andet under krigen. Senere måtte frk. Lauritsen cykle til Præstø for at prøve.at købe hefter og papir og andre ting. Det var tit en dårlig kvalitet.

Frk Lauritsen hjalp også tit med høstarbejde i sin fritid. Det var for at hjælpe - men også for at komme med til høstgilde. Og hun gik ofte på besøg i byen om søndagen. Hun var· god til at holde disciplin uden at bruge øretæver. Man havde formentlig et spanskrør på skolen, men det har ikke været i brug i min tid.


Eksamen
Man afholdt eksamen fra
1. klasse. Så kom skolekommissionen, som sad nede bagved og hørte på og skrev i protokollen, hvordan den enkelte elev klarede sig. Der blev også skrevet om lærerindens måde at undervise på. Eleverne skulle læse enkeltvis og regne et stykke på tavlen og sige et salmevers. Hvis man ikke klarede sig så godt, kunne man komme til at gå et år om i samme klasse.

Lærerinden var ansat under førstelærer Holme-Hansen oppe på hovedskolen (den nuværende bakelit-fabrik). Holme-Hansen var i en lang årrække organist ·.i Kongsted kirke. Når vi skulle fotograferes, måtte vi alle spadsere op til hovedskolen. Nogle af disse billeder kan i dag ses i bylaugets lokaler. Man gik i Leestrup forskole i 1-3 klasse og derefter i 4-7 klasse på hovedskolen, indtil Møllevangsskolen i Kongsted blev bygget. Herefter blev hovedskolen nedlagt pr. 1. august 1960.


Mulkt
I
skolen kunne man blive idømt skolemulkt, hvis man havde for mange· forsømmelser. Det· var på 1-2 kr. pr. forsømt skoledag. I høsttiden kunne der somme tider være ret få i skole, men så måtte skolekommissionen ud og kræve mulkter op. Det var ofte skolekommissionens formand og præsten, der mødte op.

Skolekommission
Skolekommissionen havde repræsentanter fra hele sognet. Af tidligere medlemmer kan nævnes: Anders Hansen fra "Æblely" på Skovholmvej, Niels Andersen fra Leestrup, Christian Jensen samt hr. Christiansen. Disse medlemmer ansatte frk. Lauritsen i 1943. Da Frk Lauritsen blev gift og kom til at hedde Ellen Torpenholdt Jørgensen, holdt hun op med at være lærer.

Der har tidligere været skole for alle elever i den gule vinkelbygning på Staunstrupvej.


En tidligere lærerinde fru Jørgensen fortæller:

Jeg blev uddannet i Vejle og blev ansat på Leestrup forskole fra 1.1.1963. Jeg underviste 1. klasse om formiddagen og 2. og 3. klasse sammen om eftermiddagen. Denne ordning sluttede imidlertid i sommeren 1963. Så blev 3. klasse flyttet til Møllevangsskolen. De blev transporteret med bus fra holdepladsen lige uden for forskolen.

Man startede dagen med morgensang, men det var lærerinden, der bad Fadervor. Denne ordning fungerede, indtil Møllevangsskolen droppede morgensang. Det første år var der 15 elever i l. klasse om formiddagen og ca. 20 elever i 2-3 klasse om eftermiddagen. Om eftermiddagen skulle pigerne undervises i håndarbejde, mens drengene skulle have fri. Lokalet så ud omtrent, som da ovennævnte elev startede i 1943. Dog var der nu kommet nye lamper i loftet med ringe indeni, og der var kommet tavlebelysning oyer den sorte tavle.


 

3

Senere kom der en ny tavle på hjul. Katederforhøjningen var der stadig, men den fik jeg smidt ud. Der. var et stort fritstående skab med bøger og en kasse med vippe-lem til naturhistoriske tavler m.v. Det var den samme kakkelovn og den samme brændekasse. I starten var det også de gamle pulte, men de blev senere skiftet ud med brune stålmøbler. Nogle af de gamle billeder var bevaret, men nu var det naturligvis kong Frederik og dronning Ingrid, det var afbildet på væggen. Der kom nyt kateder, og der kom petroleumsfyr i kakkelovnen.

Det var normalt rengøringsdamen, der inden den tid skulIe tænde op i kakkelovnen om morgenen, men det skete ofte, at der blev tændt op for sent om morgenen, således at der først var o.rdentlig varme i lokalet, når vi skulIe hjem. Engang havde rengøringsdamen vippet bordene op mod kakkelovnen, mens hun gjorde rent, med det resultat, at lakken på bordene kogte op og lugtede i hele bygningen. Jeg måtte styrte ned i skolestuen for at se, hvad der vargalt. Efter historien med de opkogte skoleborde, fik vi lov til at fyre over om natten.

På væggen i skolestuen hang en slags gammel talIerkenrække, som var beregnet til at opsætte bogstaver med tilhørende billeder. Den forsvandt senere sammen med den dejlige, kæmpestore kugleramme, som stod på katederet. Disse ting er vist havnet på museet i Maribo - ærgerligt nok!

Gulvene i lokalet var stadig ferniserede, og forgangen var belagt med lyse og mørke gulvfliser, der lugtede af svovl, når man gled med jernbeslåede træsko henover dem. Men i min tid indførte jeg skiftesko. Der var gardinkapper over de store vinduer, der havde matte glasruder forneden. Der blev lavet nye toiletter samt et brændeskur bagved disse.

Lejligheden bestod af 2 små stuer og et lille køkken med spisekammer med et hul i gulvet som en slags ølkælder. Der var stadig kakkelovn, men der blev indrettet et badeværelse med sædebadekar, toilet og håndvask med koldt og varmt vand. Der gik en trappe op til et stort loft med et værelse i gavlen. Loftet over skolestuen var hævet et trin.

I begyndelsen var der kun de gamle skolebøger, f.eks. "Svanebogen" og en grå "Læsebog for 1. klasse" og nogle Ole-Bole-ABC'er samt diverse gamle skrivebøger. Da jeg ankom, sagde eleverne, at de havde læst alle bøgerne, så jeg fik lov til at købe et sæt nye læsebøger (efter megen overtalelse på Møllevangsskolen). Det var Carl Åge Larsen: "Min Læsebog". Skriftlig danskbøgerne blev efterhånden også udskiftet til "Skriv Rigtigt" m.fl. Jeg husker også en bog af Inge Merethe Nordentoft.

Der var en meget line skolegård med en lille trægarage bagved samt 1 bænk, som eleverne kunne sidde på i frikvartererne. Der var ingen legeredskaber, så de måtte spille bold og lege fangelege og hoppe i sjippetov. Det var forbudt at spille fodbold, for så hoppede bolden ud på vejen.

Jeg underviste i dansk og regning og skrivning samt kristendom. Gymnastik bestod af boldspil om sommeren og eIlers traveture til skoven og til en mergelgrav resten af året. Vi deltog i skolefesterne på Møllevangsskolen. Vi gav ikke salmevers som lektier, men læsning og regning og diktat. Senere blev der indført frilæsningsbøger, da man først senere kunne låne bøger på biblioteket på Møllevangsskolen. Frilæsningsbøgerne måtte jeg bytte på Møllevangsskolen, når der var lærermøde (det var ikke så tit, som nu)

Der blev afholdt en slags eksamen i overværelse af præsten samt en repræsentant fra de andre  skoler i sognet. Forældrene var også indbudt til at overvære dagen. Senere var det kun formanden for skolekommissionen samt præsten, der overværede "forestillingen". Bagefter fik man en kop kaffe og talte om dagens resultat. Kun en enkelt gang har præsten kigget i de gamle eksamensprotokoller .

Jeg husker engang, da jeg havde fortalt i klassen, hvad Fandens fødselsdag var for noget. Om aftenen buldrede det på døren, og en meget vred far bedyrede, at jeg ikke skulle lære hans børn at bande. Jeg havde brugt ordet: Fanden. Jeg måtte så fortælle, hvad det betød, og til sidst gik han, uden at vi tørnede sammen!

Jeg husker også en familie fra Eskilstrup, hvor børnene havde tændt ild i haven. Som straf måttl;!, pigerne ikke komme med på udflugt til København næste dag. Jeg måtte sende et brev og fortælle, at det var en Illleget uheldig beslutning, for turen var et led i undervisningen. ­Men pigerne kom ikke med til København! Efterfølgende udtalte nævnte far, at hvis han havde vidst, at jeg var så skrap, så var han ikke kommet!

Når der var meget sne om vinteren, kunne skolebusserne ikke køre. Men så skete det, at en far fra Krageborg kom med et læs børn i kane fra Hyllede og Krageborg.

I klassen havde vi en spareæske med en spalte til mønter. Børnene skulle putte mønterne ned i kassen, og jeg skulle føre regnskab med hver enkelt elev. Efterfølgende måtte jeg køre til Kongsted Sparekasse for at få tømt æsken med en nøgle - så var det jo spændende om beløbet svarede til regnskabet! - Pengene kunne hæves ved elevernes konfirmation .

Doktor Thomsen fra Fakse var skolelæge de første år, og når han kom, benyttede man skolestuen til undersøgelserne. Så måtte de øvrige elever have fri den dag. Man skulle også tuberkulinprøves i armen med en sprøjte. Hvis den ikke reagerede, skulle man calmette­vaccineres.

Læreren skulle passe skolens have efter eget ønske. Den skulle helst se nogenlunde ordentlig ud, og man måtte også fælde træer, hvis man ønskede det. Der var en flagstang med et gammelt flag, som blev benyttet første gang, da jeg skulle giftes i 1966. Da var det vejmanden, der havde malet flagstangen og hejst flaget! Derefter blev flaget brugt ved elevernes første skoledag.

Jeg var pligtig til at bebo tjenesteboligen, også efter at jeg var blevet gift og reelt flyttet ud i byen. Og da jeg var flyttet, måtte jeg stadig betale husleje (ca. 125 kr pr. md.). Men boligen kunne også blive benyttet til andre lærere, til de fik egen bolig. Man benyttede den også i forbindelse med ildebrande til genhusning. Så slap jeg dog for at betale huslejen i dette tidsrum!

Efter skolens nedlæggelse i 1970, blev den solgt til familien Andersen.

aas


 

Bygningen blev indviet som skolebygning 8. august 1910 02 fungerede som sådan til 1970.

Følgende har fungeret som lærere i forskolen 1-3 klasse.

Frk. Nielsen Frk. Strandborg Frk. Bøjesen, som sluttede 2. maj 1943

Lærer Ellen Lauritsen (Torpenholt Jørgensen) 2. maj 1943 til oktober 1948. Mandlig vikar fra Jonstrup seminarium. Det gik ikke så godt.

Frk. Adda Tønnesen fra l. april 1949 til 1960

Derefter flere vikarer, bl. a. Anna Hagenborg fra Haslev Lærer Inge Frederiksen (Svanebjerg) fra 1963 til 1970.

I 1970 blev huset solgt til Rita og Ewald Andersen der kom fra København. De byggede om til beboelse og omdøbte det til "Skolehuset". Senere var det ejet af en journalist fra Berlinske Tidende og nu (2004) er der et vognmandsfirma.

Ved landsbyens andedam

Før Møllevangsskolen blev bygget i 1960, har der været mange små landsbyskoler i Rønnede kommune. En af dem var Leestrup Forskole, hvis ydre i dag er nogenlunde identisk med det gamle.

 Bygningen blev indviet som skolebygning i 1910 og bestod af en skolestue, en lærerlejlighed med to små stuer og et lille køkken med spisekammer. På skolen var der kun tre klasser.
1. klasse bestod af en årgang (måske kun 6-7 elever). De to næste årgange var samlet i 2. klasse

Fra l. klasse blev der afholdt eksamen. Så kom sko­lekommissionen, der havde repræsentanter fra hele sog­net,  og hørte på samt skrev i protokollen, hvordan den enkelte elev klarede sig. Mon ikke læreren også blev vurderet ?

Leestrup hovedskole
Leestrup ekstraskole.
I Leestrup havde beboerne tidligere nu og da holdt en mand til at undervise deres børn. Fra 1802 havde Johan Peter Runge, der nød 40 Rd. i pension af den kgl. kasse, slået sig ned her som skoleholder. Det var jo smalhans, men i 1805 lykkedes det også her Pastor Flemmer at gøre de økonomiske vilkår taalelige for en extra skoleholder.Baron Retz Thott støttede godt, beboerne og pastor Flemmer gav deres bidrag. I 1811 opgav Runge sin stilling, og i hans sted tiltraadte Johan Peter Hylsenberg, f. i Rostock. efter 2 kurser i 1811 og 1812 Kongsted uddannelsesanstalteksamineret med karakteren " Ej uduelig ". Han formanedes ved Visitatsen 1819 alvorligt til mere flid og ikke oftere at give Skolekommissionen anledning til klage over sig. "Han er doven og næsvis og er derfor meget alvorligt anklaget af Skolekommissionen for Skoledirektionen. I 1827 : 52 børn, mg. g. Læreren er bortløbet til Lübeck. - Aaret efter døde han, 68 aar gammel. Efterfølgeren Niels Peder Rasmussen afgik i 1831. En søn paa 8½ aar druknede ved at bade i gadekæret den 15. Juli 1829. 
Lærer i Leestrup

Lærer Hans Nielsen tidl. Leestrup Skole.

Lærer nr. 7 i Leestrup skole. Søn af husmand Hans Nielsen og hustru Karen Nielsen, Aaside Mark i Snesere sogn, er født i Snesere Overdrev 17/1 1875, dimitteret fra Vordingborg seminarium 1898 med karakteren mg?, derefter andenlærer i Kongsted, og i sommeren 1902 kaldet til lærer i Leestrup; gift 12/9 1902 med Johanne Jørgensen.

En skolehistorie

En skolehistorie fortalt af Hans Chr.Nielsen.

I begyndelsen af 1920 erne var det almindeligt at børnene gik med træsko og de havde så skiftesko med. Det vil sige alle , undtagen Hans Peter, han var tjenestedreng på en af omegnens gårde, så han sad med sine " grædende hosesokker" som man siger. Så sendte vores lærer Peter Holme Hansen bud og brev hjem, at nu måtte de sørge for det der med skifteskoene. Og det virkede også, næste dag mødte Hans Peter i et par højhælede laksko, der havde tilhørt konen på gården.

Frikvarter : Så gav Holme Hansen op, og rask gik Hans Peter og Peter Holme i brugsen og købte kludesko af sidste mode med Cykeldæk under.

P. Holme Hansen
Holme Hansen var lærer i Leestrup i næsten 40 år. Han var ungkarl hele sit liv, højt respekteret, dybt interesseret i botanik og god til at lære børnene de få fag man havde i en landsbyskole- læsning, skrivning, regning, geografi, danmarks-og bibelshistorie.
 Han var født d.25. april 1887 i Holevad sogn, Båg herred i Odense amt, nær Assens. Hans far var lærer og kirkesanger Niels Hansen f. 1858, og hans mor Ane Hansen f. Pedersen f.1857. P. Holme Hansen havde 5 søskende

Hans Henrik Holme Hansen f. 1889
Niels Eilert Holme Hansen f.1891
Jens Johannes Holme Hansen f.1892
Anna Holme Hansen f. 1894
Dorthea Holme Hansen f.1896.
I 1893 flyttede familien fra Fensmark til Valløby, hvor hans far blev lærer.
Efter at have taget præliminæreksamen, kom han på Jonstrup Statsseminarium og demiteredes i 1908 med en fin 1.karakter. Efter en stilling i Snoldelev som lærer og organist, et etårigt statskursus og beståelse af den udvidede organisteksamen, kom han til Leestrup 1. november 1918 og stoppede formodentlig i 1957, da han blev 70 år
Peter Holme Hansen (i baggrunden Elisabeth Andersen Vindbyholt)