Saksholmvej

Saksholmvej 30

Saksholmvej 30 Matr. Nr. 1d

Huset blev bygget af Johannes Jensen, der var en af Peter Jensens sønner fra røgmandens hus. Grunden var købt af Johannes Jørgensen Torpenholt omkring (1954)

Johannes drev i mange år en maskinstation Han kørte først med et tærskeværk og tærskede for mange af de mindre ejendomme. Senere da der fremkom hormon sprøjtemidler, begyndte han at ukrudtssprøjte for landmændene. Johannes døde i 1984 af en blodprop. Hans enke Erna Jensen bor nu alene i huset. De fik to børn, en dreng og en pige.

 

Saksholmvej 30 i 2003

Saksholmvej 36 Brugsen

Saksholmvej 36 Matr. 2n Brugsen

Leestrup Brugs blev bygget i 1914 med mejeribestyrer Thomsen som første formand. Som uddeler kom fra Elmue Rasmus Andreasen og hans kone Kristine eller rettere fru Andreasen. Deres datter Asta Andreasen, blev gift med sønnen fra Nordvang, Henry Hansen. Under 1. verdenskrig blev magasinet bygget, det fungerede som statslager, hvor bønderne efter loven skulle aflevere deres brødkorn, rug og hvede.

Da Andreasen døde blev Gregers og Dagny Larsen uddelerpar. De var dygtige, afholdte og brugsen voksede og der blev ansat kommiser og lærlinge.

Gregers Larsen skriver i 1991 : Leestrup Brugs blev startet i august 1914. Da vi kom dertil som brugsfolk i 1946, så den noget anderledes ud end nu. Der var skuffer over alt. Alt var i skuffer og skabe. Store messingvægte med lodder, der alle skulle pudses jævnligt, det var noget af et arbejde. I baglokalet var der siloer som blev fyldt oppe fra loftet, så tappede man sukker, mel og gryn ud i poser nede i bagbutikken. Det eneste der var i poser dengang var vistnok havregryn. Alt andet blev vejet af med håndkraft, så når der ikke var andet at lave , kunne vi bare veje af derude.

Kunderne afleverede deres brugsbog, i den havde de skrevet, hvad de skulle have. Vi fandt så frem hvad der stod, der var ikke noget med at tage selv. Betalingen foregik for de fleste en gang om måneden. Den sidste uge i måneden samlede vi bøgerne sammen, så de kunne blive gjort op. Det kunne blive til mange penge på en måned, sådan en 20- 30.000 kr. Vi måtte have en god kassekredit for at klare det.

Til brugsens 50 års jubilæum i 1964 blev det bestemt at gå over til selvbetjening og samtidig kontant betaling. Det faldt ikke i god jord hos alle, men det gik jo som bekendt. Der var også en del mere kontrol med brugsmanden, formanden H.J. kom hver dag for at se at alt gik rigtigt til. En gang om ugen fik han så de indkomne penge og sendte dem i banken. Det var vi ikke betroet til, men det blev vi da efterhånden. Brugsen var vist også den første der anskaffede en regnemaskine og det var noget af en begivenhed. H. J. så noget skeptisk til sådan en, den kunne man vist ikke regne med.

Det var lige før en opgørelse, så nu skulle den prøves. Alle varer blev skrevet på lister, som vi så alle sad og regnede ud bagefter. Der var lukket i to dage – den første gjorde vi op, den næste regnede vi lister ud. H. J. havde regnet en liste ud, den fik jeg, så kunne jeg jo se om jeg fik det samme resultat. Det fik jeg ikke – så kunne vi så se at sådan et apparat ikke var til at regne med.

Under krigen og nogle år efter havde vi statslager. Det var et stort slæb at passe det. Begge etager på Magasinet blev fyldt med 100 kg. Sække, dengang var der ikke noget om hvor meget man måtte løfte, så der var tit 110 – 120 kg. i , så der var noget at bakse med.

Der var bestyrelsesmøde en gang om måneden, men det var mest for at spille kort til langt ud på natten. Opgørelse havde vi to gange om året, mindre kunne ikke gøre det. I 1947 begyndte vi at køre ud med varer. Det blev godt modtaget og omsætningen steg en del. Det gjorde vi i ca. 30 år, men det blev efterhånden for dyrt, så vi måtte holde op.

Åbningstiderne var jo noget længere end nu. De første dage i ugen fra 7-18, fredag fra 7-19 og lørdag 7-20, så det var mange timer. Der var en stor hæk rundt om brugsen, fra benzintanken og hele vejen om til kontorvinduet. Det var brugsmandens aftenarbejde at klippe den. Det blev jeg ked af, så jeg fik klippet den en del ned , så jeg kunne nå den fra jorden – det fik jeg dog en røffel for af H. J. , jeg havde jo ikke spurgt om jeg måtte. G. Larsen var uddeler til 1983, efter en kort periode med en ung uddeler kom Keld Pedersen til. Han var uddeler til 1. nov. 1990. Da han rejste blev Pia Pedersen på 23 år uddeler i et års tid indtil brugsen lukkede.

Da brugsen omkring 1991 blev nedlagt, blev bygningerne solgt til bylauget, og der blev hjælp af byfornyelsesloven, indrettet 4 lejligheder i butikken og uddelerboligen. Magasinet var efterhånden blevet indrettet til et velfungerende mødelokale for bylauget. 

Folketælling i 1930  Lestrup, matr. nr. 2n, 2o, nr. 370, Brugsen, Sakshomvej 36

Navn:

Alder:

Civilstand:

Stilling i husstanden:

Erhverv:

Fødested:

Rasmus Anders Andreasen

6-9 1887

G

Husfader

Uddeler

Flinterup, Sorø Amt

Marie Kristine Andreasen

14-5 1894

G

Husmoder


Roholte, Præstø Amt

Asta Andreasen

4-4 1919

U

Barn


Kongsted

Børge Andreasen

14-1 1925

U

Barn


Kongsted

Pouline Marie Poulsen

12-10 1898

U

Husassistent


Roholte, Præstø Amt

Emmy Hansine Frandsen

28-10 1916

U

Barnepige


Kongsted

Poul Vagner Villy Jensen

18-3 1909

U

Kommis


Sværdborg

Saksholmvej 36 i 2003

Saksholmvej 38 Vandværket

Vandværket

Historie:
Vandværket i 2003

Saksholmvej 41 Mejeriet

Saksholmvej 41 Matr. nr. 2g-v-r Mejeriet

Udskrift fra mejeriets 50 års jubilæum i 1940.

I 1889 begyndte nogle interesserede mænd at arbejde for oprettelse af et Andelsmejeri. Mange vanskeligheder måtte overvindes, og tilslutningen til tanken var ikke så stor, da en del bøndergårde selv drev mejeri. Men det lykkedes dog at samle 33 andelshavere og så tog man fat på at bygge mejeriet.

Den første bestyrelse bestod af Gdr. Peter Larsen (Rønnevængegård) , Ole Christensen (Aftægtsmand på Skovholm), lærer Poulsen, Gdr. Lars Nielsen Nordvang og hmd. Henrik Hansen alle af Leestrup og med lærer Poulsen som formand.

Mejeriet begyndte sin virksomhed d. 15. juli 1890 med 33 andelshavere. Den første årsomsætning var på 25.000,- kr. 50 år efter- i 1940 var omsætningen 267.000,- kr. og antallet af andelshavere var steget til 98.

I 1911 blev mejeriet ombygget og der blev indrettet køleanlæg (Kulsyreanlæg) det første i Præstø Amt. I 1940 blev køleanlægget udskiftet med et nyt med ammoniak, ligeledes et af de første i amtet.

Mejeribestyrere.

I de første 50 år var der fire mejeribestyrere. Den første var Marie Holgersen fra 1890- 95, derefter Rasmussen og Hemming Larsen i ca. 6 år hver. Siden 1908 har mejeribestyrer Niels Peter Thomsen Petersen, ledet den daglige drift af mejeriet med stor dygtighed. Det er under hans 32-årige ledelse, at de store fremskridt er sket. Han har med stor energi og interesse udført sit arbejde til andelshavernes og de forskellige bestyrelsers fulde tilfredshed og til stor ære for det danske mejeribrug. Siden1890, da mejeriet begyndte sin virksomhed, har der været

5 formænd.

Lærer Poulsen fra 1890 – 1895 , afd. Gdr. Niels Andersen Eskildstrup 1895 – 1901,

og igen fra 1911 – 1927, afd. Gdr. og mange årig Sognerådsformand Jens Chr. Nielsen Østergård Eskildstrup 1901 – 1911, Tidl. Gdr. A. P. Olsen Eskildstrup, nu købmand i Haslev 1927- 29, siden 1929 er gdr. Emanuel Jacobsen Østergård Eskildstrup, formand.

Bødker.

I samtlige 50 år har bødker Hans Peter Andersen Leestrup, leveret dritler til mejeriet.

Den nuværende bestyrelse.

Gdr. Emanuel Jacobsen Østergård Eskildstrup (Formand), gdr. Johs. Petersen Pugebjerg (Næstform.), gdr. Hans Knudsen Leestrup, Statshusmand Karl Nielsen Leestrup og gdr. Chr. Larsen Langebjerggård, Staunstrup.

Ledelsen af mejeriet har aldrig set så meget på det ydre, men derimod har der altid været 1. klasses maskiner og betjening, så de produkter der er fremstillet, altid har været og er 1. klasses varer , hvorom også vidner de mange medaljer og diplomer, mejeribestyrerens kontor er smykket med.

På grund af forholdene herhjemme og ude i verden bliver der ikke nogen jubilæumsfest d. 15. juli, men man håber senere at kunne holde en festlighed for andelshaverne.

Omkring 1949 blev Thomsen afløst af mejeribestyrer Basse Jensen, der blev valgt frem for mejerist Harry Rasmussen. Jensen var fra Sønderjylland, dygtig og afholdt. Han styrede mejeriet frem til 1960 hvor mejeriet blev privat mejeri, solgt til mejeriejer Sørensen, Vallø Mejeri og mælken blev brugt til at fremstille Emmentalerost. Fra 1964 blev mælken af Gerhard Hansen Østergård kørt til Vallø Mejeri og bygningerne solgtes til Kemiingeniør Per Rosenberg. Han oprettede firmaet "Perrotech" der fremstillede produkter til autopleje og andre kemiprodukter. Efterhånden steg produktionen og på et tidspunkt beskæftigedes op til 25 personer i 2 holdssskift.

I 1967 brændte beboelse ned og blev genopført, og der blev udvidet med udvidet til ca. 1200 m2 produktion og lagerbygninger.1990 solgtes det meste af Perrotech til Superfos. Siden har forskellige ting været prøvet.


 

Folketælling i 1930 Lestrup, matr. nr. 2 m.fl., nr. 382, Mejeriet, Saksholmvej 41

Navn:

Alder:

Civilstand:

Stilling i husstanden:

Erhverv:

Fødested:

Niels Thomsen Petersen

20-11 1877

G

Husfader

Mejeribestyrer

Skuldelev

Theodora Thomsen Petersen

18-4 1885

G

Husmoder


Sejleby pr. Skibby

Inger Thomsen Petersen

4-7 1917

U

Barn


Kongsted

Magda Thomsen Petersen

28-12 1921

U

Barn


Kongsted

Holger Johannes Henriksen

29-7 1905

U

Medhjælper


Snertinge

Carl Sofus Emil Christoffersen

6-8 1912

U

Lærling


Firhøj

Mejeriet i 2003

Fra de første år med Perrotech

Saksholmvej 43 Smedjen

Saksholmvej 43 Matr. 2m Anna Danielsen. Smedjen.

Smedjen lå ved siden af mejeriet og smeden hed Nielsen. Han var lille, bred og enkemand med mange børn, der nu var voksne. Den yngste, Erling, overtog senere smedjen. Han var sjov, glad og når han kom med varebilen, der var en cykel, læsset med jern, fløjtede han højt og med mange triller, næsten altid operettemelodier.

Ude i beslagskuret, blev hestene skoet. Smeden havde træsko på og når han skoede hestene, var han iført et kraftigt læderforklæde. Først blev de gamle sko brækket af og hovene renset og skåret til. Skoene lavede smeden ikke mere selv, de blev købt færdige i forskellige størrelser. Så tog han en der passede og varmede den op så den var gloende, og holdt den så med en tang ind mod hoven. Der hvor den brændte mærker, skulle der tages lidt mere af. Til sidst sømmede han skoen fast med søm der blev vegnet på ydersiden af hoven. Smeden kunne lave og reparere alt. Lodde spande, smede plovskær, reparere cykler, lægge jern på træhjul, reparere vandværker, sko heste, lægge vand ind i husene og meget ,meget mere. Men især reparere og det er rigtigt som der står i sangen, at hans hammer klang altid på ambolten når man kom forbi.

Men, men - hans dage var talte da bønderne først i halvtredserne begyndte at købe Ferguson traktorer og solgte hestene og dermed de gamle redskaber og vogne.

Traktorerne , de nye markredskaber og deres reservedele blev købt hos maskinhandlere.

Smeden mistede arbejde, var ikke længere uundværlig, og ilden på essen og klangen fra ambolten blev mere og mere sjælden.

Erling solgte smedjen , rejste til København og købte et ismejeri , der også blev indhentet af tiden. Lavede det om til købmandsforretning og da han og Else gik på pension, havde tiden også indhentet den lille købmand.

Den nye smed hed Danielsen og kom fra Stavnstrup. Han kunne reparere maskiner og skaffe reservedele hjem.

Men det der gav smør på brødet , var alle de centralvarmeanlæg der efterhånden skulle installeres nær og fjern.

Begge hans sønner Helge og Helmer blev udlært som smede. Danielsen er nu død og smedjen kunne ikke føres videre.

Fru Danielsen bor stadig i huset.(2004)

Huset blev vist bygget omkring år 1900 da det tidligere hus brændte. Der var vist mølleri her og møllen lå på bakken ved brugsen. Mølleren hed Jens Christensen og var en meget stor og kraftig mand. De havde en datter der hed Edith og rejste til Størlinge. Da de var rejst købte smed Niels Nielsen ejendommen og indrettede smedje her med svend og lærling. Han og hans kone Karen Nielsen fik følgende børn : Hans i 1905, Fanny i 1908, Ruth i 1910, Rigmor i 1913, Gertrud i1915, Erik i 1918, Margrethe i 1920 . Karen var tit syg når hun var gravid og fik derfor lavet et sengebord, så hun kunne sidde i sengen og sy tøj til  børnene. Men i 1922 døde hun i barselssengen efter fødselen af tvillingerne Jutta og Erling. Det ramte smeden hårdt, og mange tidlige morgener så man ham  i den sydlige ende af byen,  i lang lang tid stå og stirre ud over vandet -  i dybe tanker.

 

Folketælling i 1930 Lestrup, matr. nr. 2 m.fl., nr. 383, Smedien, Saksholmvej 43

Navn:

Alder:

Civilstand:

Stilling i husstanden:

Erhverv:

Fødested:

Niels Nielsen

20-12 1879

E

Husfader

Smed

Storeheddinge

Ruth Nielsen

19-4 1910

U

Husbestyrerinde


Kongsted

Erik Nielsen

29-6 1918

U

Barn


Kongsted

Margrethe Nielsen

26-8 1920

U

Barn


Kongsted

Erling Nielsen

10-10 1922

U

Barn


Kongsted

Jutta Nielsen

10-10 1922

U

Barn


Kongsted

Saksholmvej 43 i 2003

Saksholmvej 44 Bødkeren

Saksholmvej 44 Matr. 2b Kaspersen (Bødkeren)

  • Oprindeligt var her vist et lille husmandssted fra udstykningstiden.
  • På et tidspunkt har her vist været høkerbutik.
  • Indtil 1889 boede her en murer.

    4. Marie og Hans Peter Andersen 1889 - 1938

  • Bødker H. P. Andersen købte huset og startede værksted da mejeriet blev oprettet. Deres søn Herman blev uddannet som billedskærer og datteren Anna blev gift med Herman Hansen, søn fra og ejer af Nordvang.

    5. Margrethe og Herman Andersen og Keld Andersen 1938 – 1991

    Herman videreførte bødkerværkstedet efter sin far og de fik to sønner Stig, der blev maler og bosatte sig i Haslev, og Keld , der også blev udlært som bødker. Han hjalp faderen med virksomheden og overtog den da Herman Andersen døde. Margrethe boede i huset indtil 1991, hvor huset blev solgt og hun flyttede op på Kongsted Plejehjem. Keld havde da i nogle år boet på Leestrup Byvej nr. 9.

    6. Gitte Larsen og Henning Pedersen 1991 – 1993

    Henning P. arbejdede hos Svanebjerg

    7. Sonja og Peter Kaspersen 1993 –

    Sonja er kontorassistent og Peter ved kriminalpolitiet. Da de købte huset, var det noget forfaldent. De har restaureret det fuldstændigt og på nænsom måde, så det fremstår smukt og velholdt.

    Keld Andersen fortæller :
  •  

    Matr. nr. 2b Leestrup by Kpngsted sogn. Saxholmvej 45

    Følgende er skrevet af Kjeld Andersen, der er gammel Leestrup­borger, og har boet på stedet i mange år.

    Det var i 1889 min farfar Hans Peter Andersen købte huset på Sax­holmsvej 45, og begyndte at drive bødkerforretning. Grunden til at han begyndte der, var ar at Mejeriet blev bygget, så han kunne lev­ere dritler til mejeriet. Huset var i øvrigt i meget dårlig stand, bindingsværksstolperne stod udenfor muren. Han købte det iøvrigt

    af en murer. Før den tid var der høkerbutik, og i rigtig gamle dage var det et lille husmandssted fra udstykningen i l700-tallet. Da

    de flyttede ind var der så mange rotter, så de åd et halvt rugbrød, der lå på køkkenbordet, den første nat de var der. Men efterhånden blev der ryddet op i det, så der blev til at bo der. Så startede han ellers forretningen, det var ikke let dengang, han købte træer i Bækkeskov på roden, og fældede dem selv. Så begyndte han ellers at lave dritler og tønder, og alt andet bødkerarbejde, der var nok at lave dengang. Han kunde også billedskærerfaget, han skar mange fine skabe og hylder og mange andre ting. Der blev også lavet markriver og klaptræer til heste og køer, tøjrekøller, pæle af træ, skafter

    og meget andet. På et tidspunkt havde han en svend og en lærling ,­utroligt i det lille rum, at de kunne arbejde på så lidt plads, men der krævedes ikke så meget den gang,

    l 1938 solgte han til min far Hans Herman Andersen, som så fortsatte med at drive forretning sammen med mig, som hjalp ham. Vi havde 4 mejerier at lave dritler til, ca. 150 stk. ugentlig, samt alt andet bødkerarbejde. l krigsårene lavede vi mange skoldekar nogle og halvtreds på et efterår + ajletønder. Samtidig havde vi en møbelfabrik, som vi skar udskæringer til,. som blev sat på møbler. Fabrikken lå

    i Fakse og havde 25 mand. Derudover lavede vi alt vedr. rudeisætning m.m. I mine unge år arbejdede jeg også på Langebæk savværk, jeg kørte på cykel dengang, jeg kørte derned om søndagen. Der var jeg nede et par års tid, og så tog jeg til Haslev for at arbejde hos bødker Nessen, hvor jeg lavede dritler og andet bødkerarbejde. Så kom jeg til at arbejde for en antikvitetshandler de sidste år.ca. 20-25 år indtil 1991.Da solgte vi så huset og 3 generationers værksted ophørte med at eksistere, og en epokes håndværk var forbi. Disse erindringer er skrevet af tredje generation. KJELD Andersen.

    NB. Samtidig blev Brugsen nedlagt, og for flere år siden mejeriet, ­smedjen og skolerne. I min barndom var der både  barber,skomager,skrædder,tømrer,tækkemand,købmand,cyklesmed,karetmager,træskomand og røgeri. Nu er der intet tilbage, så man kan da sige, at Leestrup er blevet en død by, som så mange andre landsbyer.

    Kjeld Andersen Januar 1992

     

  • Peter Kaspersen fortæller om ombygningen af huset :
     

    Saksholmvej 45, Leestrup. Matr. nr. 2b

    "Rosenly" - eller Bødkerens hus.

    Kort om os.

    Jeg er søn af Jens Ejner Kaspersen, død 1995, begravet på Dalby kirkegård. Han stammer fra Stenmagle, hvor begge hans forældre boede. Min mor, Vibeke Bertelsen bor i Thisted, hvor hun stammer fra.

    Min hustru, Sonja Kaspersen, stammer fra Tureby, hvor hendes mor stadig bor. Hendes far, smed Amdi Christensen, døde i 1989 og ligger begravet på Sædder kirkegård. På samme kirkegård ligger Sonjas morfar, Vilhelm Pedersen, der stammer fra Dalby. Sonjas mormor bor i Terslev.

    Sonja og jeg blev gift i Sædder kirke (hvor Sonja er konfirme­ret) i 1972. Vi har 2 piger, Tina født i 1975 og Mette født i 1980. Tina bor nu i København og læser til lærer.

    Mette er hjemmeboende.

    Sonja og jeg købte ejendommen i september 1993, hvor l. tvangs­auktion havde været behandlet og 2. tvangsauktion var berammet. Ejendommen var i denne periode sat til salg hos ejendomsmæg­ler Thorsen, Fensmark, som vi efter nogen forhandling købte ejendommen af.

    Vi havde et parcelhus på Rødhøjvej i Dalby, og jeg havde i første omgang til hensigt at sætte ejendommen så meget i stand, at den kunne lejes ud, men sådan skulle det ikke gå.

    Ejendommen var ved overtagelsen i så dårlig stand, at den stod for helt at forfalde. Stråtaget var helt nedslidt og meget utæt, så vandet sivede ind i trækonstruktionen. Skorstenen havde det også dårligt, og var fyldt med løbesod. Trækonstruktionen på loftet var meget dårlig og delvis ødelagt af råd.

    Underetagen var helt forfalden. Det tidligere bødkerværksted mod vejen var tømt for maskiner og redskaber, og kælderen under gulvet var fyldt med husholdningsaffald. Entre og "køk­ken" bestod af et gammelt bord og en vandhane, for enden af et ca. 1.5 meter rør, ført ind og op gennem syldstenene. Afløbet var et skrårør ført ud gennem sidevæggen til et nedsat kloak­rør med sten i bunden og med rør ud til vejbrønd. Rørene var dog faldet sammen for mange år siden, så der var ingen forbind­else mellem vejbrønd og kloakrør.

    Elinstallationen bestod hovedsageligt af gamle tøjkabler i stålrør fra måler i entre.

    Vinduerne og dørene var rådne og ubrugelige, bortset fra et stort vindue i østgavlen, der dog var med enkeltglasruder. Gulvene var rådne og lå på strøer, direkte på jord. Hovedparten af disse strøer var helt rådne, så gulvet var sunket ned og lå direkte på jorden.

    Varmeinstallationen bestod af en gammel kakkelovn i stuen.

    Udvendig var der 3 skure på grunden. Det østlige, ved gavlen

    var helt skævt og delvis sunket sammen p.g.a. råd. De 2 andre skure var lidt bedre, men ikke sunket og begyndende utætte.

    Haven var helt tilgroet, men med store attraktive træer, og man kunne se, at det tidligere havde været en flot have.

    Vi tog nu bestik af huset, og besluttede os for, at få "tør­lagt" selve huset, ved ny tagkonstruktion og omfangsdræn og nedsætning af nyt kloaksystem til trixtank.

    Indmaden af huset hev jeg ud og begyndte at grave gulvene op, idet alle støbte gulv kun var overfladestøbte og ikke isoleret. Kælderen blev tømt for affald, og den enlige rotte blev aflivet på behørig vis.

    Hovedparten af det l. år gik således med at fjerne skur, sammengroet bevoksning m.v., og tømning af indvendigt ubruge­ligt træ og affald. Herefter opgravning til omfangsdræn, og nedlægning af kloak og trixtank.

    Herefter udtagning af gamle vinduer, lukning af dør i siden af huset til det tidligere værksted og isætning af nye vinduer og døre.

    Da taget var nytækket med nye kvistvinduer, som den gamle snedker i Karise havde lavet efter tegning, begyndte huset at tage form.

    Da Sonja herefter tog ejendommen i øjesyn, fødtes hendes tanke om, at vi selv flyttede ud i ejendommen.

    Hun kunne ikke bære, at huset skulle lejes ud, hvis der blev lagt nye gulve, indvendige døre med mere. Hun var bange for, at det ville blive ødelagt, hvis andre ikke passede på det.

    Så måtte planerne for ejendommen laves helt om. Tiden herefter gik for mit vedkommende med at revidere mine tegninger og indretning af huset og tegning af et nyt udhus og carport.

    Jeg måtte gå ud fra, at vi ikke kunne bo i et museum. Det skulle være en tidssvarende bolig indvendig, med den hygge, der er i et gammelt hus, men med opbygning, isolering og varmeanlæg af nutidig standard.

    Jeg ville dog have ydermurene og indvendige bjælker bevaret, således at huset stadig fremstod som det hus det oprindeligt var, men med en indvendig indretning af nutidig standard.

    Der står herefter kun ydermure og en tværmur tilbage af det oprindelige hus. Indvendig er opbygget helt nye indermure på indvendig støbt grund. Alle gulve er gravet ca. 50 cm ned og opbygget med kappilærbrydende lag, afretning med leca, støbe­batts, eller flamingoplader, og ca. 10 cm betonstøbning af gulve. Herefter gulvstrøer med isolering imellem op til 27 mm trægulve, eller klinker, i bryggers, entre og badeværelse, hvor der er isoleret særligt omhyggeligt til gulvvarmen.

    Helt nyt fyr og udskifteligt rørsystem for varme, varmt og koldt vand - på de steder, hvor rørene ikke er synlige.

    Ny vandindføring fra målerbrønd og nyt el fra mast via ny måler til forbrugssteder.

    Nyt bjælkelag på loftet, lagt på de nye indermure.

    Vi har brugt meget tid på at få de nye ting som køkken, brænde­ovn m.v. indpasset i husets stil. Vi syntes det er lykkedes.

     

    Der forestår i skrivende stund færdigindretning af l. salen, hvortil der er trappe i stuen.

    Udvendig har vi fået opført en udbygning med dobbeltcarport ­indpasset i miljøet. Jeg har selv tegnet den i skitseform, hvorefter yderskallen er opført af håndværker. Jeg færdiggør den selv.

    Da hele konstruktionen går ud fra en vinkelmur på næsten 4.5 meter, og håndværkeren stoppede op efter at have opført muren, havde vi en sjov tid, hvor de lokale cyklede forbi, kom tilbage og forbi igen. Ingen kunne se, hvad pokker vi skulle bruge en så høj mur til, men efter noget slagsmål med håndværkeren om udformning af bygningen, hvor han ville lave mit udkast om, er den gennemført som jeg ville have den, og jeg syntes at det er lykkedes, at indpasse den relativt store bygning godt ind i miljøet ved huset. Jeg syntes ikke den skæmmer den gamle bygning og tror på en høj brugsværdi af bygningen.

    Haven er fortsat meget forsømt, vi har dårlig haft tid til den, men grundplanen er ved at blive lagt for terrasser m.v.

    Af bemærkelsesværdige ting under byggeriet:

    Under opgravning under gulvet i stuen, bemærkede jeg i et lag ca. 50 cm. under nuværende jordniveau, med brændte stolper, træstykker m.v. Det kan deraf udledes, at ejendommen må have været brændt - for mange år siden. Laget lå under det lag af sten, som på et tidligere tidspunkt har udgjort stalden - den østlige del af huset. Dette lag lå ca. 40 cm under nuværende jordniveau.

    Vi vedlægger lidt foto af byggeriet undervejs.

    Når jeg får tid, vil jeg prøve at samle lidt mere viden om husets historie.

    Vi håber i de kommende år at få tid til at involvere os mere i lokalsamfundet - det har der ikke været tid til endnu. Vi håber

    "at kunne blive mere ydende, frem for blot at være nydende af det arbejde de lokale udfører for fællesskabet.

    Leestrup den 1.9.1997

    Sonja og Peter Kaspersen.


  •  

    Folketælling i 1930  Lestrup, matr. nr. 2b, nr. 368, FT-1930, Saksholmvej 44

    Navn:

    Alder:

    Civilstand:

    Stilling i husstanden:

    Erhverv:

    Fødested:

    Hans Peter Andersen

    18-2 1863

    G

    Husfader

    Bødkermester

    Everdrup

    Anna Marie Andersen

    9-8 1860

    G

    Husmoder


    Toksværd, Præstø Amt

    Anna Kirstine Andersen

    21-10 1901

    U

    Datter

    Syerske

    Kongsted

    Gudrun Birgit Marie Andersen

    8-11 1926

    U

    Datterdatter


    Kongsted

     

    Saksholmvej 44 omk. 1950