Kære familie, venner og bekendte,

Vi har lavet denne hjemmeside, så I kan følge vores rejse til Peru, hvor vi skal ned og hente vores lillebror Victor.

Christian, Tina & Alexander

Hjemkomst og første kapitel i en ny historie

Vi er nu kommet hjem efter vores fantastiske tur til Peru. Indtrykkene fra turen er så småt blevet fordøjet og en ny hverdag er startet. Men endnu er hverdagen så ny, at vi stadig tænker og taler meget om tiden i Peru. Men lad os slutte den gamle historie inden vi starter den nye.

Carlos - hotellets receptionist kørte os i lufthavnen. Inden da havde vi givet gaver – og ”lidt” drikkepenge – til rengøringspigerne og Carlos. Roxana kom et kvarter før vi kørte og vi fik sagt ordentligt farvel – og på gensyn. Vi fik givet vores farvelgaver til Roxana – hjemmefra havde vi medbragt en Rosendahl vase og Anton Berg chokolade og i Lima havde vi købt et gavekort til en luksus mani/pedicure alt inklusive. Sjovt nok kendte skønhedsklinikken Roxana i forvejen……og de havde allerede ringet til Roxana, inden vi fik givet hende gavekortet. Til Mario, Roxana’s søn, havde vi købt Inca Kola og en smart t-shirt. Det var hårdt at sige farvel – specielt for Tina mens Roxana havde prøvet det mange gange før . Men af sted kom vi – det var mærkeligt at køre igennem Lima for sidste gang i mange år. Mange tanker og indtryk væltede frem – vi var på vej hjem med vores ønskebarn til Danmark, men samtidig sagde vi også farvel til nogle mennesker og steder som for altid havde forandret vores liv. Hvor stort det er som forældre, at få det barn man har ventet på i så mange år, gik nok først op for os her på falderebet……for Tina startede det under pakningen sidste dag, mens det for Christian skete under flyveturen fra Amsterdam til København. Fælles for os begge var dog, at mange følelser og tanker pludseligt trængte sig på - tanken om at vi havde verdens dejligste dreng med hjem, tanken om at se vores familie igen, tanken om at ventetiden var slut, tanken om at den lille dreng med de kønneste brune øjne og det dejligste smil var vores, ja tanken om alt det der var sket, rørte os begge meget meget dybt.

Anyway, vi ankom til lufthavnen i Lima i god tid. Og tak for det, for Christian havde hele dagen (og aftenen før) haft paranoia over indholdet (læs: stoffer) i vores kufferter. Eller rettere sagt paranoia over det som andre proppede i vores kufferter, når vi ikke selv var tilstede !!!!!! Kufferterne blev gennemgået flere gange på hotellet – af Christian – men intet mistænkeligt blev fundet. Selv Tina blev krydsforhørt om kufferternes indhold – som en ekstra kontrol………Turen igennem alle kontrollerne i Lima lufthavn havde vi frygtet lidt, da Roxana flere gange havde sagt til os, at hvis vi fik problemer undervejs, måtte vi endelig skrive til hende…….det skal også siges, at Roxana flere gange havde instrueret os i, hvad proceduren var i lufthavnen: ”Passporte, airporttax (only cash), go left then Security check and finally passporte again”. Alt gik over alt forventning – ingen problemer overhovedet, vi strøg direkte igennem alle kontroller. Dejligt, Christians puls nåede normalt leje og vi kunne alle nyde en god frokost på en lufthavnsrestaurant - og vænne os til ”normalt” prisniveau.

Take-off var kl. 18.00 Peru-tid og alt gik perfekt. Efter turen fra Arequipa til Lima havde vi frygtet den lange tur med Victor på 12 timer fra Lima til Amsterdam. Men frygten blev gjort til skamme – Victor sov næsten 8 timer og turen gik hurtigere end vi alle havde forventet. Pludselig var vi i Amsterdam og MEGET tæt på at være hjemme. Vi var alle sultne – Peru-tid 06.00 – og vi havde planlagt et godt måltid i Schiphol inden afgang til København. Den plan blev dog hurtigt ændret – efter et toiletskiftebesøg gik kursen mod gate E15 og inden vi kom igennem paskontrol og fandt gaten til København var det tid til boarding, ja faktisk blev vi lidt stressede, da al den tid vi troede vi havde, forsvandt som dug for solen – hvor er Schiphol dog bare en stor lufthavn.

På turen til København sad Christian 4 rækker foran resten af familien og småtudede….hvorfor ved ingen for turen gik fint – i hvert fald ind til vi skulle lande………flyet lagde an til landing as usual, men steg så pludselig kraftigt. Vi troede der blot var kø til landing i København, men vi kom hurtigt på andre tanker. Kaptajnen kaldte pludseligt over højtalerne og informerede om, at der var problemer med landingsstellet. Kaptajnen mente de havde løst problemet, men Københavns Lufthavn insisterede på en ”katastrofelanding”, dvs. vi blev modtaget af brandbiler og ambulancer på landingsbanen. Derudover advarede kaptajnen om, at vi ville lande med meget større hastighed end normalt – og jooooo tak det var sandt…..familien foran Tina og ungerne sad og holdt hinanden i hænderne under landingen, mens de fortalte hvor højt de elskede hinanden, men derudover ingen dramatik. Vi kom ned på jorden igen uden mén, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at tanken om at være så tæt på målet strejfede én en gang eller to.   

Endelig tilbage i Danmark efter mange dage, mange oplevelser og efter mange timer i luften. Bagagen kom hurtigt, men vi manglede stadig vores gave til fætter Mads – en lang inka-regnvejsdans-tryllestav. Vi måtte ikke få den med som håndbagage i Lima og havde egentlig ikke forventet den ville nå frem til København. Men for anden gang inden for få timer blev vores frygt gjort til skamme. Som en af de sidste ting kom tryllestaven tøffende ind på bagagebåndet.

Så manglede der ”kun” gensynet med familie og venner. Og som billederne viser, var gensynet fantastisk. Dejligt for os 3 ”garvede” danskere at se vores rødder igen og pragtfuldt at se Victor tøffe rundt blandt alle disse ”nye” mennesker, som om disse nye mennesker var en selvfølge. Victor fik viftet med flag og uddelte kys til højre og venstre – fantastisk og vi måbede vist alle over hans åbenhed. En særlig hilsen fik familien Topp fra Pileås – det mørke blod i årene fik Victors fulde opmærksomhed . Efter en hyggelig familiekomsammen i privaten med gaver og dejlig mad forberedt af farmor, var en lang dag og en lang rejse ved at være slut. Mærkeligt – og dejligt - at være tilbage i sit eget hjem.

Vi vil afslutningsvis sige tak til alle som har fulgt vores rejse fra starten af, tak til dem som er stødt til undervejs og tak til alle dem som har sendt os de dejlige hilsner i gæstebogen – hilsnerne var dejlige at læse og undervejs var jeres hilsner et af vores daglige højdepunkter.

Vi har fået jordens dejligste søn med hjem fra Peru – det fandt vi hurtigt ud af. Victor er så glad og mild og har ekstremt meget appetit på livet – og sidst men ikke mindst passer han perfekt ind i vores familie. Hvor heldig kan man være og hvad mere kan man ønske sig ?? MÅSKE ÉN TIL ??????

The family Laustrup