Seneste nyt

Tak for denne gang :-)

Seneste nyt

18-09-2017
Så kom dagen hvor vi endelig skal rejse hjem til Danmark og til Alexander, som har holdt ud derhjemme. Vi kører til lufthavnen kl. 15.00, så vi er der i god tid. Der er helt sikkert flere i lufthavnen, som vil se samtlige papirer igennem og dem er der efterhånden mange af! Vi flyver kl. 20.00 Peru-tid til Amsterdam og lander tirsdag aften dansk tid i København. Alexander har hele tiden haft et ønske om at hente os alene i lufthavnen og møde Cristel som den første. Det skal han selvfølgelig have lov til, så han bliver kørt til lufthavnen af Anne i hendes minibus og så kører vi sammen hjem bagefter, hvor familien venter på os.
17-09-2017
Efter morgenmaden kom Roxana forbi for at sige farvel ☹ Solen var fremme, så vi satte os ned i haven og fik en kop kaffe sammen med hende. Vi havde købt en gave til hende hjemmefra - to George Jensen engle i guld, som symboliserer de to skønne engle vi har fået fra Peru. Roxana havde købt et lille armbånd med farvede perler til Cristel og et vedhæng til en halskæde i peruviansk sølv - rigtig sødt af hende. Vi fik taget et farvel-billede og så var der ellers masser af knus, kram og tårer. Roxana vil altid betyde noget helt specielt for os. Hun har hjulet os begge gange vi har været i Peru og hun har kæmpet hårdt for os de sidste 7 år - vi vil aldrig kunne takke hende nok.

Da Roxana var kørt af sted, besluttede vi os for at gå den lange tur ud til havet og videre langs kysten til Larcomar en sidste gang. Det var lunt og absolut ugens bedste vejrdag. Efter en lang gåtur og trætte ben nåede vi Larcomar, hvor vi fandt en dejlig restaurant med udsigt ud over vandet. Vi fik en lækker frokost inden vi tog en taxa hjem til hotellet. Tina fik pakket vores kufferter og Cristel hjalp Tina med at pakke tingene UD igen ☺. Vi er nu stort set klar til afgang i morgen. Vi glæder os SÅ meget selvom det jo samtidig også er lidt vemodigt. En fantastisk rejse er ved at nå sin ende og alligevel er den jo først ved at begynde for vores nye ”lille” familie. En rejse som har budt på en masse oplevelser, glæde, sjov og mange grin, men som i det almindelige liv også udfordringer, bekymringer og tårer. Heldigvis med en kæmpe overvægt af de gode og dejlige oplevelser i de 6 uger vi har været her i Peru.
16-09-2017
Formiddagen gik med lidt af hvert i lejligheden og ved frokosttid gik Tina og Cristel hele vejen til Inka markedet i Miraflores. Imens arbejdede Christian og Victor fik spillet lidt computer. Timerne gik hurtigt, men der var også rigtig meget at se og købe…….. Markedet, som var både hyggeligere og havde engelsktalende sælgere, havde vi ikke besøgt før og Tina og Cristel fik en sludder med mange af dem - Tina på engelsk og Cristel på spansk ;-). Sidst på eftermiddagen tog Christian og Victor en taxa ned for at mødes med Tina og Cristel. Det tog dog lidt tid at finde hinanden, da Christian og Victor var taget til Larcomar ved havet og ikke til markedet i Miraflores, hvor Tina og Cristel stod og ventede! Det lykkedes dog at finde hinanden til sidst. Om aftenen gik vi i centeret og prøvede en ny restaurant ”Friday”. De serverede super lækker mad, der var god betjening og stemningen var i top. Dog var musikken enorm høj, men pyt – så behøvede vi ikke at tale sammen ☺ Under middagen tabte Victor en tand og det var simpelthen så sjovt at se Cristel’s ansigt, da hun så det. Hun var helt oppe og køre og talte om blod og av av, så Christian måtte hurtigt finde sin oversættelses App frem og fortælle hende på spansk, at alt var ok og at der kommer en ny tand frem ☺
15-09-2017
Efter morgenmaden tog vi en taxa til KLM for at betale vores flybilletter og liiiige tjekke om der tilfældigvis havde sneget sig en tidligere afgang ind i deres system. Det var der desværre ikke, så det er fortsat afgang mandag aften Peru-tid. Efterfølgende tog vi til det nye store center, hvor Victor og Cristel fik lidt frokost og vi fik handlet ind til lidt let aftensmad. Victor fik lavet lektie om eftermiddagen og Christian fik arbejdet. Efter aftensmaden tog vi en taxa til Circuito Magico del Agua – parken med de mest fantastiske og farvestrålende fontæner og springvand. Det var lige så imponerende som sidst vi var her – intet var lavet om. For entrebilletten på kun 4 soles (8 kr.) pr. person fik vi de flotteste springvand med farver og røg og i den store fontæne ”Fuente de la Fantasia” så vi et forrygende vandshow med laser og dramatisk musik. Vi gik igennem den flotte 35 meter lange tunnel fontæne og Christian og Victor skulle selvfølgelig ind i det store labyrint springvand ”Dream Maze”, hvor det gælder om ikke at blive våd! Man springer mellem strålerne, som hele tiden stopper og starter. For 8 år siden var det Victor der sad i sin klapvogn og kiggede på Alexander og Christian, nu var det Cristel der sad og kiggede på, at Victor og Christian fik våde sko og bukser ☺
14-09-2017
Torsdag blev vi hentet kl. 11.00 af Roxana og Boris for at køre til det danske generalkonsulat her i Lima. Vi fik udfyldt ansøgningsskema og betalte 1.000 danske kr. for et nødpas, som udløber efter 4 måneder!! Efter ca. 30 minutter var passet klar og vi har endelig fået lavet ALLE dokumenter, så vi nu kan rejse hjem - vi er bare SÅ klar. Roxana har lovet at sende os noget info omkring nogle ture vi kan tage på her i weekenden - vi må se om det kan bruges. Efter turen på konsulatet kørte Roxana os hjem igen. Rengøringen var ikke færdig, så vi gik en tur i centret, hvor Victor og Cristel fik lidt at spise og vi fik kæmpet nogle voldsomme battles i en Pokemon Gym. Eftermiddagen gik med arbejde og Cristel og Victor fik lavet en flot hule og de fik hygget sig med fjernsyn og børnesange på telefonen.

Cristel ser billeder af Alexander hver aften inden hun skal sove. Hun har også Skypet og talt i telefon med ham, så hun er efterhånden forberedt på, at vi skal hjem til Alexander i Danmark. Vi har også fortalt hende, at vi skal flyve og at vi på flyveren skal have slik, juice og kiks, så pt. glæder hun sig ;-) Vores frygt er virkelig, at hun får sig et panisk skrigeanfald, som på flyveturen fra Chiclayo - derfor gælder alle kneb ;-). Vi har spurt Roxana om der findes noget beroligende til børn her i Peru, men det gør der ikke. Vi er også startet op med at se videoer på nettet med fly der letter og lander samt billeder af dem inden i. Vi håber, at det, kombineret med at hun nu selvfølgelig er meget mere tryg ved os, gør det til en sjovere oplevelse for hende (og for os…) på mandag.

I øvrigt er vi de sidste to dage i de tidlige morgentimer vågnet op i rystende senge og skabe der står og klaprer grundet jordskælv – OMG. Men ingen grund til panik – Lima rammes årligt af mere end 300 jordskælv.
13-09-2017
Der er sket lidt siden vi skrev sidst. Mandag var vi bare hjemme hele dagen. Mandag aften da Tina var inde på børnehjemmets Facebookside, opdagede hun ved et tilfælde, at der var flere andre Facebooksider og en Facebookside som de frivillige der kommer på børnehjemmet har. Man må sige det greb om sig, Tina fandt mange mange billeder af Cristel i hendes tid på børnehjemmet. Der var også billeder fra hendes dåb, hvor hun er knap to år gammel. Fantastisk at have, ikke mindst for Cristel. Samtidig fandt Tina også flere billeder af en anden pige, som også har været så heldig at få en familie i Danmark, så skønt at kunne viderebringe disse billeder, når man selv ved hvor meget det betyder ☺

Tirsdag blev Cristels ID-kort færdigt og Boris hentede det – så langt så godt og dejligt at det kun tog de 3 dage, som Roxana havde ”lovet” det ville tage.

Onsdag morgen blev vi hentet kl. 8.45 af Boris - afsted til paskontoret her i Lima hvor vi skulle have lavet Cristel’s peruvianske pas. Paskontoret minder nærmest om et kæmpe marked sydpå - kaotisk og fyldt med mennesker. Det er en skøn blanding af indendørs områder og overdækkede udendørs områder. Vi blev tjekket utallige gange ved flere forskellige skranker - vores pas er snart tyndslidte af at hive dem op og ned af tasken. Først skulle vi indskrives for i det hele taget at komme ind på paskontoret. Herefter videre til en ny kø, hvor man så skulle betale for det pas man skal have lavet og så videre og vente et nyt sted, hvor man blev kaldt op efter noget tid for at udfylde et ansøgningsskema. Sååå videre til næste ”post” - her skulle der tages foto og fingeraftryk og de tjekkede ansøgningen og vores pas igen igen. Cristel var ikke til det mindste smil på trods af at 4 voksne mennesker stod og hoppede op og ned mens de viftede med en bamse. Alt var nu ok og vi blev bedt om at vente i 1 times tid indtil Cristels navn ville blive råbt op. Hen og sidde og vente igen. Hvert kvarter blev der levet en ordentlig stak ny-producerede pas til 3 damer, som så ikke lavede andet end at råbe navn op og så kunne man ellers komme op og hente sit pas. Efter i alt 2,5 time på paskontoret blev Cristels navn endelig råbt op – jubiii. Det virker helt håbløst og kaotisk at gå fra skranke til skranke og vente og vente, men vi må bare sige, at det fungerer og man har et pas efter 2-3 timer - i Danmark tager det trods alt 14 dage !!!!

Om eftermiddagen tog vi en taxa til KLM for at se, hvad de havde af flybilletter hjem til DK. Desværre var alle fly booket til og med søndag, med mindre vi ville give mellem 25.000 og 70.000 danske kr. pr. person !!!!!! Fuldstændig håbløst og vi var godt nok skuffede. Vi fik dog nogle billetter til mandag kl. 20.00 med ankomst tirsdag aften i København og når det nu ikke kan være anderledes, så tager vi da lige en weekend mere i Lima :-O
09-09-2017
I dag havde vi en stille og rolig formiddag. Victor har det meget bedre, men han er ikke helt på toppen endnu. Han spiser fortsat langt fra hvad han plejer og er mat i sokkerne, men han fik lavet lidt lektie. Det regnede lidt her til morgen og det var koldt og blæste, det har vi faktisk kun oplevet en dag tidligere. Da Victor ikke var helt frisk, men alligevel trængte til at få lidt frisk luft, tog vi en taxa ud til ”Parque Amor” og gik derfra ned til stranden af de mange trappetrin. Bølgerne var store i dag, så der var godt gang i surferne ude på vandet. Vi gik ud på den store ”badebro” og fik genset alle de store krabber og købt en hue til farmor, som hun har ønsket sig fra en af de små butikker. Bagefter gik vi rundt i stenene på stranden og kiggede efter spændende ting , selvom det nu mest bare er store sten der ligger på stranden. Men vi fandt da lidt, som vi kan have med hjem til samlingen. Vi tog en taxa hjem igen og hyggede i lejligheden, i dag var det ret støjende hygge. Christian leger han er han elefant og en la Ucra med lukkede øjne og specielt Cristel skriger og løber hen til mor, hun syntes det er super sjovt. Efter aftensmaden var der lørdags snolder og spansk tegnefilm for Victor og Cristel i mor og Cristel’s seng.
08-09-2017
Vi stod som planlagt op kl. 02.00 natten til fredag. Christian ringede til Udenrigsministeriet og fik fat i en hos Borgerservice, som Christian forklarede vores situation. Medarbejderen henviste dog til en kollega, der til dagligt sad med de her sager og kendte til lovgivningen omkring dette. Han var dog ikke mødt endnu, så medarbejderen ville orientere ham, når han mødte ind og bede ham sende et svar til os. Tina vågnede igen kl. 6.00 for at liste ud på toilettet, da alle fortsat sover. Allerede på vej igennem stuen får hun våde fødder ☹. Hun tænder lyset og ser, at der er vand på gulvet i halvdelen af stuen, hele badeværelset og det løber ud igennem hoveddøren og ud i opgangen. Kloakken i badeværelse er stoppet, så vandet er steget op af gulvafløbet og her lugter absolut ikke godt. Christian bliver jaget op af sengen og ned i receptionen for at få nogen til at lave det. De lover der kommer en i løbet af 1 time, men først kl. 8.30 dukker der to VVS’ere op, som går i gang med at kigge på det. De er her i 2 timer og finder langt om længe et stykke papir i kloakken, som havde sat sig fast. Herefter kommer to rengøringsdamer, som skal ordne hele lejligheden. Rimelig kaotisk. Vi rendte rundt fra rum til rum, alt efter hvor de var nået til. Til sidst sad Christian og Cristel ude på altanen og lavede puslespil. Midt i det hele ringer Roxana og meddeler, at Boris hendes assistent henter os om en time, for nu kan vi pludselig komme ind og underskrive papirerne til Cristel’s nye fødselsattest, som ellers først skulle være klar på mandag. Vi ankommer til kontoret, sidder og venter i et stykke tid og så er der pludselig forvirring omkring Christians fødested…… Det står ellers i Christians pas ligesom det står i Tina’s så vi meddeler, at vi begge er født i Gentofte. De har så ikke Gentofte i deres system, men vi kan vælge mellem Roskilde og København. Vi vælger, at vi nu begge er født i Roskilde, ha ha ☺ Vi får underskrevet og sat vores fingeraftryk på Cristels nye fødselsattest, så nu er den færdig og hun har fået sit nye navn: ”Cristel Laustrup Laustrup”, ha ha. Her i Peru får børn både deres mors efternavn og deres fars efternavn og da vores er det samme, så kommer hun til at hedde det samme til efternavn to gange. Lidt komisk og derfor kan vi allerede røbe nu, at det bliver ændret når vi kommer hjem.

Vi kørte direkte videre til næste kontor, hvor vi skulle starte processen med hendes ID kort. Vi blev henvist til et venteværelse og lidt efter var det vores tur. Det var nu kun Tina og Cristel og selvfølgelig Boris, som fik lov at komme med ind på kontoret. Alle papirer og pas blev gennemgået for 120. gang af en meget stramtantet ung kvinde. Da alt var i orden, fik vi til sidst udleveret et nummer og en adresse, hvor ID kortet kan hentes om forhåbentlig 3 dage. Normalt tager det 10 dage, men Roxana er helt sikker på, at hun har fået dem overbevist om, at det skal være klar om 3 dage! Roxana ”pusher” igen mandag, så der håber vi på godt nyt. Der er altid noget at se frem til her i Peru! Hun har endvidere fået lovning på, at det peruvianske pas bliver fixet på en dag og det danske konsulat har også lovet at lave det danske pas på en dag. Måske det var efter, at hun sendte et brev til konsulen, hvor hun igen gjorde opmærksom på, at de er galt på den med nogle ting og at Mr. Laustrup også havde fortalt hende, at de ikke fulgte reglerne i Danmark, som det danske konsulat jo nu engang skal følge. Vi mangler stadig begrundelsen for, at de har krav på de dokumenter de forlanger.

Det er simpelthen fantastisk, at der nu endelig sker noget efter 3 uger hvor vi har følt, at fremdriften har været ikke eksisterende. Forhåbentlig kan vi rejse hjem på fredag eller en af de efterfølgende dage.
07-09-2017
Vi har ikke rigtig haft så meget at skrive hjem om de sidste 5 dage, for vi har primært opholdt os i lejligheden, på nær lige når vi har skulle have lidt luft eller på indkøb. Søndag havde Christian høj feber og det udviklede sig til en slem maveinfektion og Victor lagde sig så tirsdag aften og har ligget i sengen hele onsdag og torsdag med høj feber, toiletbesøg og opkast. Onsdag måtte Tina af sted på apoteket og hente et eller andet der kunne hjælpe Christian og Victor’s mave. Roxana insisterede på, at hendes assistent skulle gå med, så han kom til hotellet og gik på apoteket med Tina og Cristel. Boris kan ikke engelsk, men via mailkorrespondance med Roxana, havde han medbragt en seddel. Vi fik købt piller og drikke og tilbage til receptionen, hvor han på spansk forklarede den engelsktalende receptionist hvad Christian skulle tage af piller osv. Og hun oversatte så til Tina. Senere i samtalen går det så op for ham, at Victor også var syg og faktisk mere syg end Cristian – men vi fandt ud af det til sidst ☺ Samtidig med, at vi hver dag har håbet på godt nyt fra Roxana, som vi så ikke har fået, ja – så har det ikke været den mest spændende uge. Vi havde ikke forventet at kunne rejse hjem på mandag som planlagt, men havde dog tænkt at det kunne nås sidst i næste uge. Derfor var det ikke sjovt, at modtage en mail fra Roxana i formiddags, hvor hun mente vi kunne rejse hjem d. 22 – det er om 14 dage!!! Fødselsattesten er først færdig på mandag og så skal hun have lavet ID kort og pas. Kort fortalt forlanger det danske konsulat et peruviansk pas, som vi umiddelbart ikke mener er efter de gældende regler, hvilket Roxana også er enig i. Vi skal derfor kontakte Udenrigsministeriet, når de åbner i morgen tidlig, hvilket betyder vi skal op og ringe til dem i nat. Det gør vi gerne, hvis det hjælpe os til at komme hjem før ☺ I eftermiddags tog vi hurtigt en taxa til KLM, som ligger her i byen og de fik ændret vores flybilletter til at stå ”åbne” indtil vi kender den præcise hjemrejsedato. Vi må se hvad dagen i morgen bringer af svar…

Solen til gengæld har været fremme de sidste par dage og har varmet godt, når vi kort har været ude at gå. Tirsdag bød endda på shorts vejr om eftermiddagen, hvor vi havde bevæget os ud på en lille gå tur og en tur ned i haven, da Christian var nogenlunde på højkant. Havemøblerne og sommertøjet bliver i øjeblikket pakket ud i alle butikkerne og taxachaufføren fortalte os i dag, at det her i Peru bliver forår d. 23. September.

Nogle af jer tænker sikkert, hvorfor vi ikke bare nyder det og hygger os. Det gør vi i den grad også og det har været fantastiske 5 uger. Men nu er der så heller ikke meget mere at opleve her i Lima med 2 børn. Vi har simpelthen været samtlige steder og gået på samtlige gader og stræder. Kun turen til ”Circuito Magico del Agua” har vi til gode og en endnu en tur på INKA markedet, inden vi rejser hjem. Det er begrænset hvad vi kan blive ved at foretage os i lejligheden, så de dage, hvor vi ikke skal af sted er lange, på trods af nyt lager af modellervoks og sæbebobler.

I øvrigt spillede Peru kvalifikationskamp mod Ecuador i tirsdags og vandt 2-1, så der var sat fladskærm op i restauranten og pyntet med flag og balloner. Det var dog kun Christian og de ansatte som så kampen der nede ☺

Det er ikke mange billeder det kan blive til fra ugen, men lidt har også ret.
02-09-2017
I dag har vi bare været hjemme stort set hele dagen, bortset lige fra en lille gå tur rundt i området. Christian og Cristel hentede is i kiosken efter frokost, hun er så stolt når hun tager afsted uden Victor og Tina. Den får hele armen med ”adios” og ”asta luego” .

Det går fortsat godt med Cristel, hun knytter sig mere og mere til os, hun er enormt glad, griner, er meget kærlig og vi får masser af kys og kram. Hun får sig stadig nogle ture i ny og næ, men vi har sådan nogenlunde fundet ud af hvordan vi takler hende. Hendes negle er begyndt at vokse ud, efter hun havde bidt dem helt ned på børnehjemmet, det gjorde hun, når hun var sur og ked af det. I øvrigt er hun vild med at efterligne danske ord og tager flere og flere ord til sig og forstår mange af de ting vi gentager hver dag. Hun er begyndt og lege restaurant, spørg os på skift om hvad vi skal have og så nævner hun nogle af de ting hun selv spiser. Lidt efter kommer hun så tilbage med noget modellervoks eller andet, som så er kylling eller is. Vi tænker hun allerede, har været lidt for meget ude at spise, ha ha ☺ Victor har haft det lidt svært den sidste uge, han savner virkelig, at komme hjem, han har brug for ro nu og komme tilbage til sin hverdag og så savner han Alexander.
01-09-2017
Christian havde telefonmøde allerede kl. 6.45 og så var vi ellers i gang. Jeg blev dog i soveværelset med Victor og Cristel og holdt dem til ilden med lidt morgen TV indtil 1,5 times budgetmøde i stuen var overstået ☺ Victor havde en ”spille” aftale med en klassekammerat kl. 9.00, så det var lige før vi fik en stresset morgen. Men kl. 13.00 drog vi af sted på vores planlagte tur. Hele turen ned til parken og vandet som dagen før, gik i det man vel kalder slowmotion, da både Victor og Cristel skulle gå på line på kantstenene en del af vejen, men vi har som sagt intet vi skal nå! Da vi nåede ned til vandet, var Cristel klar til en lur i klapvognen og så var det eller bare derud af. Vi gik oppe på den lange strandpromenade der ligger oppe på skrænterne og ud til vandet. Vi kom igennem den ene fantastiske park efter den anden, alt er gennemført med blomster, palmer og udsigten er storslående. Folk sidder og nyder det alle steder og under træerne lå flere og tog en middagslur. Der er så pænt og rent alle steder. Utallige fodboldbaner, tennisbaner, de mest fantastiske legepladser og en BMX bane og skaterbane var anlagt mellem pakkerne og ud til havet. Der er intet hærvæk, grafitti el. nogle steder. Det er også umuligt at lave, da der er politi stor set på hvert gadehjørne. Der er ikke andet at sige, end at det skal opleves og er ubeskriveligt. Meget af det er lavet siden vi var her sidst og man kan se, at de også er i gang med at lave nye områder nede langs vandet. Vi har lagt de bedste billeder i fotoalbummet, så må i prøve at forestille jer det. Efter nogle timer nåede vi frem til Lacomar, og var mere end klar til en god frokost/sen aftensmad. Efter frokosten og en tur i spillehallen, ville vi tage en taxa hjem, da det nok var lige ambitiøst nok at gå hjem. Desværre var det blevet fredags myldertid, og det er ikke at anbefale at køre med taxa i myldretiden her i Lima. Victor sagde ok til at gå hjem, selvom han var ved at være godt brugt. Så hjemad med os på gåben, vi gik dog af den direkte gangsti og ikke helt ud ved alle udsigtsposterne, så det gik lidt hurtigere. Det var en anden oplevelse hjem, da det var blevet mørkt og alle lys var blevet tændt, men stadig en fantastisk tur. Da vi nåede til parken for enden af boulevarden, tog vi en taxa det sidste stykke til centeret, da vi lige skulle nå i banken inden lukketid kl. 19.00. Hotellet skal have US dollars i kontanter til huslejen , så sparer man en del. Vi fandt en bank, hvor der ikke var kø (tror de havde fået løn her i Lima i dag, for ved flere banker var der lange køer) og så gik den store hævning i gang. Man kan ikke hæve så mange penge ad gangen i deres banker, så Christian gik i gang med at lave 5-6 hævninger og med flere forskellige kort og køen blev længere og længere. Vagten begyndte langsomt at kigge ud på Christian, som stod med sved på panden ☺ Super dag og en skøn tur, hvor vi fik gået knap 12,5 km. Victor er bare SÅ sej og Cristel følger også bare med og nyder at gå og løbe, hun sad dog også i sin klapvogn noget af tiden og nød alle de nye indtryk.
31-08-2017
Torsdag formiddag gik som mange af de andre dage med arbejde, lektie osv. Ved frokosttid modtog vi en mail fra Roxana, som havde rykket for Cristels fødselsattest og spurgt om den kunne fremskyndes. Det kunne den desværre ikke, de havde blot svaret, at den ville tage 10 arbejdsdage at lave. ØV ØV, vi havde ellers håbet på, at de havde været lidt mere imødekommende. Roxana vil prøve at ringe til dem igen på mandag og ville også sende dem kopi af vores flybilletter, så de kan se, at vi er lidt pressede på tiden. Planen var, at vi skulle flyve hjem mandag d. 11 om aftenen, men hvis de holder på 10 arbejdsdage, så er fødselsattesten først færdig den dag, og derefter skal vi jo så først have lavet hendes pas ☹ Vi afventer nu en tilbagemelding mandag og uanset hvad, kan vi jo ikke andet end vente og nyde den tid vi har her. Om eftermiddagen kom solen frem, vi var næsten blevet bange for, at den helt var forsvundet her i Peru. Så Christian fandt et nyt mål at gå efter på kortet og så var det ellers af sted. Vi gik op forbi ”vores” center og fortsatte ned af boulevarden. På deres store boulevarder har de cykelstier og gangstier i midten, med træer plantet på hver side. Så det er faktisk hyggeligt, at gå ned af dem, bortset fra, at vi er ved at være godt trætte at dyttende taxa’er, bilalarmer der går i gang uafbrudt og den osende luft der er her. Da vi efter 3 km nåede enden af boulevarden, fortsatte vi ind i en lille park, som er omkranset af nybyggede boligblokke og lejligheder – ikke af den billige slags. Med ét blev der helt stille og luften blev frisk og vi kunne fornemme havet på den anden side af parken. SKØNT ☺ Midt i parken lå en legeplads, hvor Victor og Cristel hyggede sig i et stykke tid, hvorefter vi gik videre ned mod vandet. Her i Lima, går man ikke bare ned til stranden, da der er høje skrænter hele vejen langs med vandet, men man går oppe og kigger ned, med mindre man selvfølgelig går ned af en af de trapper der er lavet ned til vandet. Men vandet kunne vi se og det var det vigtigste, solen skinnede og vi kunne tage vores trøjer og jakker af og bare nyde det. Vi blev hurtigt enige om, at vi i morgen vil gå der ned igen og så tage ”strandpromenaden” hele vejen til Larcomar og shoppingcenteret som ligger ud til vandet.
29-08-2017
Efter to dage hjemme i lejligheden valgte vi i dag at tage med en åben dobbeltdækkerbus fra Mirabus rundt i Lima. Formiddagen gik dog først med lektier, arbejde og Victor fik talt og spillet lidt med Oliver og Elliot fra hans klasse. Victor savner virkelig sine kammerater og længes efter at komme hjem. Vi skulle også lige have styr på Alexander hjemme i DK og ikke mindst hans græsslåning - plæneklipperen ville ikke helt som han ville, så Christian måtte lige guide over telefonen. Det lykkes til sidst ☺ og vi kunne endelig tage en taxa til Oval de Miraflores, hvor vi fik købt billetter til busturen med afgang kl. 14.30 og en sandwich til Victor. Selv om det var køligt, valgte vi alligevel at sætte os på øverste dæk, så vi kunne se mest muligt på turen. Det var en fantastisk tur gennem byen med to guider. Man får set så meget mere og på en helt anden måde end når man sidder i en taxa. Efter ca. 1 times kørsel blev vi sat af og gik i samlet flok ned til Plaza Mayor de Lima, som er omkranset af katedralen, rådhuset, præsidentpaladset og ærkebiskoppens palads. Det er virkelig en flot plads med de flotteste bygninger fra den spanske kolonitid. Desværre skulle vi ikke ind i katedralen, så det må vi have til gode en anden dag. På pladsen var mange mennesker i gang med at gøre klar til morgendagens fejring af Sankt Rose of Lima (Peru’s skytsengel). De lavede nogle fantastiske udsmykninger på jorden af sand og farvede blomsterblade. Vi fik 5 minutter i en souvenirbutik, hvilket stort set var umuligt for Tina at overskue - hun skulle mindst have haft en time derinde :-O. Tina nåede dog at købe to små punge i butikken til 2 soles pr. stk. (4 kr.) – troede hun……….for da de skulle betales, var prisen pludselig steget til 7 soles pr. stk., ja, hyperinflation er her også ;-) men pungene blev købt alligevel ☺. Næste stop på busturen var besøg i Monastery of San Fransisco - et stort kloster som det tog 200 år at bygge. Der boede i sin tid ca. 200 munke, men i dag bor der kun 30. Der er ubeskriveligt flot inde i klosteret og man kan slet ikke forstå, at alt er bevaret i så flot en stand det er gennem så mange år. Klosteret var i øvrigt den første offentlige kirkegård her i Lima og der er begravet 25.000 mennesker – altså i kældrene. Der er 3 kælderniveauer, men det tredje niveau er dog ikke udgravet, da man frygter, at klosteret så vil styrte sammen. Vi var nede og se de to andre kælderniveauer, hvor der er knogler og kranier i massevis. De ligger lag på lag på lag i mønstre og opstillinger – det er helt vildt. Vi besøgte også klosteret sidste gang vi var her, men vi synes det var et besøg værd igen, så også Victor kunne opleve det – og han var vild med det. Vi måtte desværre ikke tage billeder dernede, så der er ingen knoglebilleder i albummet. Efter besøget på klosteret fortsatte busturen videre rundt i Lima og efter en tur på i alt 3,5 time var vi retur ved start og lille Cristel var faldet i søvn. Hun klarede det ellers så fint – sad ved siden af Victor og på skødet af Tina og kiggede ud på byen og nød vinden i håret. Cristel tror dog stadig, at det er hende der bestemmer, hvornår man skal holde i hånd og sidde i klapvogn, men nu har vi fundet ud af, hvordan man siger ”mor bestemmer” på spansk, det hjælper nogen gange! Tina mener også at vi skal sige ”far bestemmer”, men Christian mener ikke , at vi må lyve over får hende – ha ha. Godt sultne tog vi en taxa retur til vores eget nabolag og fik lidt hurtig mad på ”Pizza Hut”. Pizza Hut er absolut ikke noget at skrive hjem om, men det ville Victor gerne i dag og det skulle bare være nemt, da klokken nu havde nærmet sig 19.00.

De sidste 3 aftener har Cristel ikke været helt nem at putte. Alle forberedelserne går uden problemer, nattøj, tandbørstning, læse bog osv. Men når hovedet skal ramme puden, så bliver hun sur og ked af det. Ikke ked af det med tårer, men sådan stædig ked af det. Vi er ikke i tvivl om, at det er fordi, at det er gået op for hende, at Victor ikke skal i seng på det tidspunkt. Hun peger nemlig på fjernsynet og virker hverken bange eller utryg. Vi holder fast i, at hun bliver puttet i vores seng og Tina ligger sammen med hende indtil hun sover. Heldigvis sover hun stadig hele natten og vågner først omkring kl. 7.00-7.30.

Onsdag er det som sagt helligdag her i Peru og så er vi allerede fremme ved torsdag, hvor Roxana har lovet at rykke for fødselsattesten. Vi håber hun vender tilbage med gode nyheder og forhåbentlig et praj om, hvornår attesten er færdig.
28-08-2017
I dag mandag var vi igen bare hjemme, selvom det er rimelig hårdt at være hjemme i lejligheden en hel dag. Det er lidt svært, at blive ved med at finde på og ikke bare lave de samme ting igen og igen. Victor og Cristel hyggede sig dog med alle dyner og puder på madrassen og gulvet i et godt stykke tid (ikke noget Tina normalt går med til, men hvad gør man ikke for at få tiden til at gå). Det eneste problem ved at vi hygger og har det sjovt med Cristel er, at hun ikke forstår, at det skal stoppe på et tidspunkt. Så i dag havde vi rimelig mange ture med hende, fordi hun så gerne vil blive ved og ved. Hun gik bl.a. lidt rundt i Tina’s ballerina sko og kunne så ikke forstå, da Tina skulle have dem på. Vi forstår nu, hvorfor de havde skrevet i Cristels papirer, at ”hun bliver sur, når hun får et nej” ☺. Vi er ikke i tvivl om, at det nok skal ændre sig, når vi kommer hjem til en normal hverdag, hvor hun stille og roligt kan falde til. At lære at få et nej, er jo heller ikke lige noget, der bliver fixet over night.
I dag blev det også til et smut til frisøren med Victor - han blev så super smart. Vi rundede lige supermarkedet på hjemvejen, da Christian (ja, i tror det er løgn) mente vi havde brug for en kost til lejligheden, da vi er gået ned til kun at få gjort rent 2 gange om ugen!
27-08-2017
I dag var det så fars fødselsdag og han blev ligeledes fejret med morgenmad og danske flag. Christian havde SÅ ondt i hælen, nok pga. hans sko, så vi blev enige om at blive hjemme og slappe af. Vi fik talt med familien over telefonen og Skype og Victor fik spillet lidt over nettet med fætter Jamie. Om eftermiddagen gik vi en tur i centeret og købte et par nye sko til Christian, så han kan holde tiden ud her i Lima. Fødselsdagsmiddagen blev indtaget på den lille hyggelige restaurant nede på hjørnet.
26-08-2017
Så blev det Tinas fødselsdag. Christian og Victor gik til bageren og købte brød og Nutella ☺. Vi har indtil i går spist morgenmad på hotellet hver eneste dag, hvilket har været rigtig lækkert, men nu trængte vi til at stå op til noget andet, trods alt. Danske flag og serpentiner på bordet og så blev der fødselsdagshygget. Formiddagen gik hurtigt med at læse lykønskninger, Skype med Alexander og søster Berit og ja, inden vi så os om var klokken blevet 12.00. Solen var fremme og næsten blå himmel - den har heller ikke været fremme siden sidste lørdag, så det var tiltrængt. Vi besluttede os for at tage ud til havet. Vi tog en taxa til centrum af Miraflores og gik derfra ned til havet i det dejlige vejr. Cristel var faldet i søvn i taxaen og sov videre i klapvognen. Vi gik derfor først ned til Parque del Amor, som er en lille park med forskellige kærlighedsskulpturer og mure med mosaik og kærlighedsord. Da vi havde gået lidt rundt der, gik vi tilbage ad hovedgaden for at finde lidt frokost til Cristel og Victor. Mange hyggelige lokale caféer med liv og glade dage og flere steder sad gæsterne med kæmpe 1 liters ølkrus inkl. øl – sådan en måtte Christian da have. Vi fik lidt let at spise og gik efterfølgende mod havet igen. Ud til havet ligger der en meget trafikeret vej, så man går over en stor bro der er bygget og kommer så ned til stranden på den anden side. Da vi nærmede os vandet, var Cristel ikke meget for at gå med, men alligevel syntes hun trapperne var sjove og det var spændende at kigge ned på bilerne fra broen af. Der var fyldt med mennesker på stranden - størstedelen var surfere som havde pavilioner slået op til alt deres grej. God stemning med masser af glade mennesker, lokale og turister, som er taget hertil for at surfe, da der er rigtig gode forhold til dette pga. de store bølger, der konstant vælter ind mod kysten. Vi gik på en sti langs vandet og det lykkedes Tina at lokke Cristel og Victor helt med ned på stenstranden, hvor bølgernes brussen larmede højt. Ungerne blev modigere og modigere men stadig i god afstand fra vandet – troede de……Pludselig kom der en kæmpebølge med fuld fart på og den kom meget længere op end forventet. Hygge og glæde blev skiftet ud med overraskelse og våde fødder!!!!
Længere henne ad stranden ligger der en restaurant, som er bygget på pæle ude i havet. Man kommer derud via en kæmpe lang ”badebro”, hvor der ligger et par meget små butikker på den ene side og på den anden side er der store sten ned til vandet. I det dejlige solskin havde utallige KÆMPE-krabber besluttet sig for, at sole sig på stenene. Cristel syntes de var både sjove og ulækre på samme tid ☺. Tina gav en fødselsdags is på vej tilbage til byen og senere en god middag på ”LangHorn”, hvor vi forleden fik vidunderlig aftensmad.

Vi har selvfølgelig lagt billeder fra dagen i fotoalbummet - håber de giver et indtryk af hvor FANTASTISK det område er, hvor vi har været i dag. Vi håber solen kommer frem igen i morgen, hvor vi skal fejre Christian. Alt tyder på det, for der var både måne og stjerner at se her til aften.

Nå ja, så skal vi jo også lige nævne Tinas fødselsdagsgave - en helt igennem dejlig og fantastisk datter. Mon ikke det er en fællesgave i år ☺.
25-08-2017
Fredag morgen blev vi hentet af Roxanas assistent Boris kl. 9.30 og kørte med nok den dårligste taxachauffør på denne rejse i 30 minutter gennem Lima. Han ræsede frem til samtlige lyskryds, for så at træde hårdt på bremsen. Det bragede ud af højtalerne med spansk tenor musik og når vi holdt i kø, så sad han og læste avis. Hold nu op en tur! Christian var SÅ dårlig, da vi langt om længe nåede frem til adoptionskontoret. Vi blev henvist til et kontor, hvor adoptionskontorets advokat, som vi tidligere har haft møde med, medbragte en ny stak papirer vi skulle underskrive. 4-5 nye underskrifter satte vi og den altafgørende ”Resolucion” blev udleveret til Boris og advokaten sagde ”felicitaciones” og der blev uddelt kram og så var det ellers af sted med taxa retur til hotellet. Resten af eftermiddagen blev slået ihjel med arbejde, afslapning og popcorn. Tina gik i gårdhaven med Victor og Cristel og prøvede deres nye sæbebobler i ekstra stor størrelse, imens Christian nød stilheden på sofaen til ”Made in Denmark” som bliver sendt i TV herovre. En tur i supermarkedet senere og efterfølgende blev lidt nem mad bikset sammen.

Det var en af de dage, hvor det var lidt træls at tænke på, at der nu er gået 1 uge med absolut ingen ting udover at vente på ét dokument. Roxana skrev til os om aftenen, at nu var brevet sendt af sted til Chiclayo med anmodning om ændring af Cristels fødselsattest. Hun nævnte så også lige, at det normalt tager 10 arbejdsdage at få den ændret – hun vil dog rykke dem allerede på torsdag, så vi håber på, at hun som ofte før, kan få folk til at arbejde lidt hurtigere.

Cristel er begyndt at kalde på os nu, ”papa” til Christian og ”mami” til mor og det er nærmest hele tiden. Hun henvender sig stort set lige meget til os begge nu, dog er det kun Tina der duer ved toiletbesøg, bleskift osv. Meeen det er nu heller ikke lige der, at Christian presser på ☺. Mange af de ting hun gør, skal gentages de efterfølgende dage. Fordi hun én gang viste Christian sin tandbørste, da hun skulle børste tænder, så skal det nu gøres HVER gang og det samme gælder med hendes bare mave, når hun skal have nattøj på om aftenen, den skal ”papa” også lige se. Det blev også første nat, hvor vi alle sov i samme soveværelse siden vi kom til Lima. Cristel insisterede på, at vi alle skulle sove i samme seng, men det ville vist ikke blive til megen søvn med 4 i en seng, så vi fik bakset en af madrasserne fra herreværelset ind i soveværelset, hvor Cristel blev puttet uden problemer og det samme gjorde Victor senere.
24-08-2017
Efter en hjemmedag onsdag, hvor Tina og Cristel var en tur i centeret og Christian så FCK i fjernsynet, fik vi oplevet lidt nyt torsdag. Vi besluttede at besøge et af vores hængepartier fra sidst - Museo Nacional de Arqueología, Antropología e Historia del Perú. Det var lidt svært at sige til taxachaufføren, men vi kom da frem til rette sted. Museet beskrev hele Peru’s historie fra pre-inka (2.500 f.kr) frem til i dag. Det var spændende at se de forskellige ting fra fortiden og ikke mindst læse hele historien bag. Hvorfor blev inka-kulturen så magtfuld ? Hvad skete der da spanierne ankom ? og hvordan er det gået Peru i nyere tid (fra uafhængigheden i 1821 og frem) ? Alt det fik vi svar på. Victor slugte råt alle indtryk – han er bare bidt af historie og gamle dage. Vi gik de 4 km. retur til Peru Star, så var dagens motion i hus. Vi fik turens hidtil bedste aftensmad, da vi spiste på LangHorn – et superlækkert steakhouse, hvor vi fik de mest fantastiske bøffer mens Victor fik grillet sværdfisk. Alle disse herligheder for kun 340 kr.….der skal vi absolut spise igen, når vi skal fejre dobbelt fødselsdag i weekenden.

Igen er der sket meget positivt med Cristel siden vi sidst opdaterede vores rejsedagbog. Efter en god pudekamp i sengene onsdag, hvor papa til sidst faldt i søvn under puder og legetøj, var det som om de sidste parader faldt i forhold til Christian. I morges kom Cristel ihvertfald løbende helt af sig selv og krammede Christian ☺ og der er ikke længere nogen ”problemer” med at holde i hånd. Hun synes det er hylende morsomt at lege ”elefante” med papa. Hun råber elefante elefante til Christian og så løber hun hen og kaster sig på maven i sofaen og venter på at elefanten skal komme og kilde hende – hun er bare helt færdig af grin og vil blive ved og ved og ved indtil elefanten bliver nødt til at sige ”más tarde”. Hun er ligesom Victor, en total kælepotte og tager nu selv initiativ til kys, kram og holde i hånd – og hun nyder det i fulde drag kan man se. Sidst men ikke mindst så er hun bare glad hele dagen lang (næsten !!). Hun er fortsat umådelig nysgerrig og vil prøve al ting selv. Hun spejler sig rigtig meget i de ting vi gør og siger – det er fantastisk at følge. Ved sengetid her til aften sagde hun selv “god nat” med hendes charmerende spanske accent – så er der ikke et øje tørt. Hun falder fortsat rimlig hurtigt i søvn og sover hele natten. Tina læser godnathistorie og synger for hende og ligger med hende til hun er faldet i søvn.

Dagens dårlige nyhed var, at den endelig Resolucion mod forventning ikke blev færdig ☹. Årsag: Direktøren for adoptionskontoret var ikke på pinden i dag. Så først i morgen fredag skal vi på adoptionskontoret for at underskrive nogle papirer og forhåbentlig bliver det sidste færdigt, så vi kan få sat gang i at få ændret Cristels fødselsattest. For når den er ændret, kan vi få lavet pas – både det peruvianske og det danske. Lyder jo simpelt men omregnet til noget forståeligt, så svarer det nok til et par uger endnu. Det har været nogle spændende og fantastiske 3 uger, men nu længes vi så småt efter at komme hjem. Hjem til os selv og hjem til Alexander.

Til sidst en hilsen til alle vores peruvenner, som skal på Peruweekend her i weekenden. Vi håber i får nogle hyggelige dage – vi ses til næste år ☺
22-08-2017
I dag havde vi besluttet os for at tage til Parque de las Leyendas, som ligger ca. 15-20 min. i taxa fra hotellet. Det er billigt at komme rundt i taxa, så op ad formiddagen var det afsted i taxa til Leyendas for 15 Soles (30 kr.). Der var heldigvis ingen kø og vi kom alle ind for 88 danske kr. ☺. Parque de las Leyendas minder på mange områder om Zoo i København, men er mere naturlig anlagt. Der er selvfølgelig ikke helt den samme høje standard som i København, men parken er helt klart et besøg værd – der var rigtig mange flotte dyr, som man kunne komme helt tæt på. 4 timer forsvandt som dug for solen og både Victor og Cristel hyggede sig meget med at se på de forskellige dyr. Det var en helt ny verden for Cristel, men hun var tryg ved det meste og hun nød at hun kunne løbe frit rundt. Vi var på mange måder også til skue på samme måde som dyrene……Folk de ikke bare kigger på os – de stirrer. Som regel kigger de først på os voksne og bagefter på børnene og nogle står endda og hvisker sammen og nikker hen imod os. To gange gik vi forbi nogle skoleklasser, som pegede på Tina og råbte ”hallo” på engelsk – hun var nok også den eneste med lyst hår, der besøgte parken i dag. En klassiker er også når Victor begynder at tale – for peruvianerne omkring ham står tiden næsten stille, de er helt målløse over det volapyk, der vælter ud af munden på ham ☺. Alt det kiggeri generer os egentlig ikke og så vidt heller ikke Victor, han synes kun det er irriterende, at de taler spansk til ham. Han kan ikke forstå, at de ikke kan se, at han ikke taler spansk ☺ Dagens højdepunkt for Victor var, at han fik en Pokémon bamse, som han havde forelsket sig i ved en af boderne, mens det største indtryk for Cristel utvivlsomt var, da giraffen lavede ”caca” midt på jorden foran os – det er virkelig nogle sjove ansigter og lyde hun laver, når hun genfortæller, hvad giraffen havde gang i. Vi sluttede dagens tur af med sen frokost/tidlig aftensmad på en hyggelig Italiensk restaurant tæt på hotellet. Cristel er i øvrigt begyndt at sige ”sidste gang” – nok fordi Tina siger det rimelig ofte, altså til børnene ☺.
I morgen onsdag bliver formentlig en hjemmedag med arbejde, lektier, sæbebobler og modellervoks. Torsdag skal vi så på adoptionskontoret og underskrive den endelige ”Resolución”, som er det endelige dokument for, at vi er og altid vil være forældre til Cristel – vi er dybt taknemmelige.
21-08-2017
Mandag formiddag stod igen på arbejde for Christian og lektier for Victor. Om eftermiddagen var det tid til Inka-marked besøg. Her havde tiden stået stille og det hele lignede sig selv som for 8 år siden. Vi fik shoppet lidt fingerdukker og købt en julekugle til Cristel i samme butik, hvor vi købte en julekugle til Victor sidste gang. Skøn lille butik hvor de har en masse søde figurer og pynt i keramik. Vi har lige indsat et billede, fra da vi besøgte butikken sidst vi var her, ikke meget har ændret sig, bortset fra personerne på billedet :-) Vi fik også dannet os et overblik over mulige fremtidige indkøb ;-) Eneste irriterende moment er, at man ikke stille og roligt kan gå og kigge på de små butikker. Hver gang man går forbi en butik kommer de farende ud og snakker, snakker og snakker, så Tinas tålmodighed hænger efterhånden i en tynd tråd. Det er det samme i supermarkedet, hvor der er næsten en medarbejder til hver reol og når man ser lidt på en reol kommer de farende med det samme - lidt træls når man bare er ude og handle dagligvarer. Det er i øvrigt symptomatisk, at alt bare kører i et lavere tempo end derhjemme – det være sig i kassen i supermarkedet, når man skal have mad på restauranterne eller en kop kaffe på Dunkin Donuts. Og sidst men ikke mindst har vi hver gang siddet og ventet, når vi havde aftaler – ingen dukker op til tiden. Men alt det tager vi nu meget stille og roligt – vi vidste det jo fra sidst vi var her ;-). Det er kun lige ineffektiviteten i kassen i supermarkedet, der kan få lidt følelser frem hos Christian – altså når der kun er 2 foran en i køen og ventetiden runder 20 min. !!! Men kassedamen skal også både scanne varer og pakke dem i små bitte poser for kunderne, mens kunderne i øvrigt bare står med hænderne i lommerne og ser på :-O. I dag besluttede solen sig også for at titte frem for første gang i en uge – dejligt. Så på vej hjem fra tur rundede vi en legeplads midt i byen. Det kan de til gengæld godt finde ud af at lave. Store farverige legepladser med en masse forskellige ting som er anlagt på kunstgræs. Cristel blev vild med at rutsje og en gyngetur med Tina.

Endnu engang tak for alle hilsner her på siden og SMS'er, det er så skønt og hyggeligt at vågne op til.
20-08-2017
Søndag blev en hjemmehygge dag. Christian fik arbejdet en del og Victor fik lavet lektier. Victor fik også skypet med Johannes fra hans klasse og de fik spillet Roblox sammen et sted i cyberspace – det var et par lystige timer og Victor var rigtig glad for at komme lidt ”tilbage” til dagligdagen i Danmark. Cristel prøver fortsat grænser af og vi kan tydeligt se i hendes øjne, når vi bliver testet af ;-) Det kostede så 2 hys-anfald – det første var pga. et nøglebundt der skulle afleveres til mor og det andet var fordi hun ikke måtte slå i bordet. Det gik heldigvis hurtigt over, og hun faldt i søvn hos Tina efter den anden tur og fik en lur på en times tid. Ellers er det gået sindssygt meget fremad med hende. Hun falder hurtigt i søvn, sover igennem, er glad og nysgerrig det meste af dagen og Christian er blevet næsten helt godkendt og accepteret som værende en del af familien ☺. Vildt at se hvor meget der er sket med hende siden vi fik hende sidste fredag. Hun er så livsglad, kærlig og elsker at blive nusset, kysset og krammet. Vi har i den grad også fundet ud af, at hun er pige med stort P. Hun elsker at få spænder og sløjfer i håret og står betagende og kigger på, når vi på skift ordner os om morgenen. Hvis hun fik lov, gik hun allerede både med mascara og parfume, men hun nøjes med at få lidt creme i ansigtet og så er hun SÅ stolt og glad og siger ”Cristel es hermosa”, som betyder Cristel er smuk. Hun er fortsat helt flad af grin, når vi tager tøjet af og skal i bad – vi har ikke helt fundet ud af hvorfor?? Til aften tog vi ned på en lille hyggelig café længere nede af gaden og indtog aftensmaden og med lidt tæpper og en varmeovn var det muligt at sidde uden for.
19-08-2017
Så blev det weekend – dejligt at vi kunne være os selv fra morgen til aften ☺. Vi fulgte Alexander og HB Køges hjemmekamp mod Horsens via live update. Det blev til en flot 5-0 sejr – tillykke med det. Vi fik handlet ind i det nye store megacenter tæt på Peru Star og om eftermiddagen tog vi en taxa til Huaca Pucllana – et stort pyramidetempel fra tiden før inkaerne. Templet var et fantastisk sted og det er faktisk byen Lima’s arnested. Vi deltog i en spændende rundvisning på engelsk. Turen hjem tog vi på gåben, så vi fik både rørt os (7 km.) og vi fik noget frisk luft. Motionen og den friske luft havde givet appetit, så Victor og Christian hentede dejlige donuts, da vi kom hjem.
18-08-2017
Fredag kl. 9 var sidste møde med psykologen/socialrådgiveren. Mødet tog et par timer og forløbet med psykologen har været væsentlig mere professionelt end forløbet var med Victor i sin tid. Vi har skulle svare på mange spørgsmål omkring vores dagligdag og planer for Cristels fremtid. Til sidst var psykologen tilfreds med det hun hørte og så – FANTASTISK. Hun laver derfor rapporten færdig til på tirsdag, og så skulle vi gerne få det sidste dokument fra dommeren der fortæller, at vi nu også juridisk er Cristels forældre. Efter tirsdag sættes processen i gang med at få ændret Cristels fødselsattest. Vi havde alle 3 været forberedte på, at Cristel ville reagere når Roxana skulle gå i dag, men hun smilede blot, da de forlod lejligheden. Efter psykologen og Roxana var gået, overraskede Cristel os igen – da Christian skulle ned i receptionen og betale for endnu en uges ophold, insisterede Cristel på at komme med ☺ Så ned af trappen hånd i hånd fantastisk. Og da vi kom tilbage var hun såååå stolt og glad. Lidt senere skulle Christian ned og bestille lidt frokost til Victor og Cristel og igen ville hun med. Senere fik Christian lov til at løfte hende op, så hun kunne røre loftet. Hun har været helt oppe og køre hele dagen – på den positive måde, utrolig drejning det har taget på de få dage. Vi har bare været hjemme i lejligheden hele dagen. Victor har lavet lektier og Christian har fået arbejdet. Senere gik Christian og Victor ned og handlede ind til pandekager, som Tina lavede lidt senere, mums de smagte godt.
Lidt lokalt info: Vi kan fra vores altan kigge ned til en børnehave, der ligger på den anden side af vejen. Hver morgen står der 5-6 medarbejdere ved lågen, og tager imod børnene efterhånden som de kommer, og hvert enkelt barn bliver fulgt ind af en medarbejder – forældrene går ikke med ind. Så der er en del flere hænder pr. barn her ovre end i Danmark. Vi har lagt et billede i fotoalbummet.
Men nu er det ellers bare at vente, imens vi oplever Lima og nyder Victor og Cristel, nyder at vi bare kan hente vores tøj på vaskeriet og så er det vasket og lagt pænt sammen og nyder at vi mere eller mindre ikke bruger tid på madplaner og madlavning, men spiser morgenmad nede i restauranten og henter til frokost og aften, eller spiser lidt let. Nyder at lejligheden bliver gjort ren hver dag, der bliver redt senge, vasket gulve og vasket op – skønt. Vi savner dog de lyse aftener (her bliver det mørkt kl. 18.00), savner lidt varme – her er koldt i lejligheden, men savner mest af ALT vores store søn Alexander. Vi ved ikke helt om han er klar over, at vi er rejst! Han skriver/ringer fortsat til Tina midt om natten (vores tid), for at bede om penge eller for at fortælle han har fået tidligere fri fra skole.
17-08-2017
Efter onsdagens lange gåtur på 9 km. nuppede vi lige 9 km. mere torsdag. Denne gang til Parque Olivar, hvor vi havde mad med til alle duerne. Fodringen gjorde stor lykke hos både Victor og Cristel - de er begge helt vilde med fugle……Efter 15 minutters tid blev vi dog, af 2 høflige kvindelige betjente, bedt om at stoppe fodringen af duerne – fordring var forbudt. På vejen hjem købte vi en batteridreven sæbeboblemaskine, som vi fik testet af senere på eftermiddagen på legepladsen i Parque Mariscal. Maskinen var et kæmpe hit blandt legepladsens børn. Victor var efterhånden godt træt i fødderne efter 2 dages massiv byvandring i Lima. Cristel fik ingen hys-anfald onsdag mens det torsdag blev til et enkelt, fordi hun ikke måtte spise de 2 store flute, som hun havde holdt på vejen hjem fra supermarkedet. Vi er begyndt at kunne se mønsteret i anfaldene – de fleste opstår, når vi sætter grænser. Vi har også fundet ud af, at når de går i gang er der intet vi kan gøre – hun skal bare rase af indtil vi kan få kontakt igen. Cristel er en klog pige, så forhåbentlig går der ikke så lang tid før hun finder ud af, at hys-anfald ikke kan betale sig. Men hun er i nye omgivelser, så naturligvis skal hun prøve grænser af, hvilket hun da også gør mange gange i løbet af dagen ☺. Papa får stadigvæk tit den kolde skulder, men det går fremad hver dag og nu får han da et godnat kys. Cristel ser meget op til Victor og han får lov at holde hende i hånden uden problemer, kysser hende osv. Men Victor er lidt tilbageholdende med det, fordi han er så bange for at hun skal blive ked af det.
16-08-2017
Efter tirsdagens psykologmøde havde vi endelig en fridag helt for os selv. Tiltrængt for vi synes godt nok, at tirsdagen havde været et stort skridt tilbage :-(. Heldigvis var det som om, at Cristel var helt klar over, at dagen i dag var fridag, for hun lagde ud med et fantastisk humør fra morgenstunden af ;-). Vi besluttede, at få rørt os og få noget frisk luft (som det nu kan lade sig gøre i Lima !!!!), så turens mål var Larcomar – det lækre udendørs center, der ligger helt ud til Stillehavet. Inden vi kunne komme ud af døren var der dog lige en lille fotoøvelse vi skulle have overstået. Psykologen skulle have 10 billeder i kategorierne familiefoto, Cristel i hverdagssituationer og Cristel i legesituationer med far, mor og Victor. De 9 billeder kunne vi – tro det eller ej – hurtigt udvælge men familiefotoet manglede. Vi måtte derfor over i sofaen og prøve med et selfie og efter 17x tissemis var der endelig et billede klar, der opfyldte alle krav – en lykkelig storsmilende familie (se fotoalbum). Efter et tryk på send af billeder til Roxana var vi endelig klar til dagens udflugt. Vi gik hele vejen med Cristel i klapvogn via Avenida Arequipa, som er en pragtfuld boulevard, hvor man går i midten af boulevarden i en palme-allé. Fantastisk tur og det var dejligt at få rørt sig – 7 km. er der til havet. Undervejs gjorde vi holdt på Dunkin’ Donuts, hvor vi fik en lækker donut hver og Cristel fik føjet endnu et dansk ord til samlingen nemlig sukker ;-). Hun er bare så sød, når hun siger det med accent og griner. Ellers var det et dejligt gensyn med Larcomar – der er bare vidunderligt med den mest fantastiske udsigt over Stillehavet. Vi spiste frokost i Larcomar og Cristels humør var fortsat højt. Victor fik lov at holde hende i hånden, mens mor holdt den anden hånd. Christian fik lov at holde i hånd i 3,5 sek. – store sager men dagens højdepunkt for Christian var alligevel et kys på munden efter han havde varmet Cristel godt op med lækker is…..men uden Mama’s hjælp var det nok ikke gået ;-). Klokken er nu 18 Peru-tid og vi er lige kommet hjem efter en helt igennem fantastisk dejlig dag. Masser af godt humør (som i kan se på billederne), masser af fremskridt og ingen hys-anfald. Og et nyt svært ord så dagens lys - ”klapvogn”.

Nyt Nyt Nyt

Så kom det store øjeblik - som et lyn fra en klar himmel :-). Da Christian skulle ned for at hente suppe i restauranten til Cristel og Victor sagde Tina til Cristel, at hun kunne gå med Papa. Og ud af det blå tog Cristel Christians hånd og gik med :-O De gik ned af trapperne til restauranten og fik bestilt og betalt for suppen og retur igen – hele turen hånd i hånd og uden problemer, vildt vildt vildt. Hånd i hånd med Papa og langt langt væk fra Mama i hele 7 min. det er jo nærmest revolutionerende – og super dejligt. Og et nyt ord kom til verden – ”suppe, suppe” ;-) Og nu kan ordstrømmen slet ikke stoppe !!!! Det nåede at blive til både ”godnat” og ”børste tænder” inden sengetid. Igen blev Cristel lagt på sofaen med sin dyne og efter en godnathistorie og godnatsang, nusser Tina hende i ansigtet og håret og så sover hun. Utroligt at hun kan slippe angsten så hurtigt når hun skal sove i betragtning af, hvor meget hun er på vagt hele dagen.
15-08-2017
Puh ha, det blev en af de hårde dage. 2 hys-anfald og et alt alt for langt psykologmøde. Christian arbejdede om morgenen/formiddagen og det var her det første hys-anfald kom, da Christian skulle åbne en ny æske med farver…..sikken en omgang og så var dagen ligesom skudt i gang. Vi kom i god gænge igen og eftermiddagens psykologbesøg bankede på døren. Vi gik lidt i træning med modellervoks for at få lidt hygge i lejligheden og det lykkedes rigtig godt. Roxana kom og pludselig bankede det på døren igen – en lille tudsegammel mand på mindst 100 år stod uden for døren og præsenterede sig som Doctorrrrrr. Både Tina og jeg fik et sug i maven, for med Cristels frygt for fremmede – og specielt mænd – kunne det da kun gå galt og psykologen var ikke en gang kommet endnu…..og det blev da også til gråd og et enkelt hyl, men heldigvis ikke mere end Hr. Senor Doctorrrr fik lyttet på bryst og ryg og banket lidt hist og der. Bum bum undersøgelse færdig og vi var 150 Soles (300 kr.) fattigere :-O. Psykologen ankom endeligt og vi fik svaret på lidt spørgsmål omkring hvordan det gik osv. Vi fik også vendt separationsangsten – som fylder meget hos Cristel – og hendes store forbehold for mænd. Så faldt psykologen og Roxana i snak – i laaaang tid. 3 timer blev det til, mens vi forsøgte at holde godt kog i den nye lykkelige familie ;-). Anyway, til sidst var det slut og psykologen var tilfreds med det hun så – vi forventer derfor, at ”overvågningsugen” bliver afsluttet som forventet på fredag. Og så var vi ellers klar til dagens 2. hys-tur. Hele Cristels verden væltede, da Roxana forlod lejligheden – sikken en omgang igen og det nybagte forældrepar var endnu en gang magtesløse i 20-30 min. Cristel kom dog tilbage til virkeligheden og vi havde en hyggelig aften først på en ny dejlig italiensk restaurant tæt på lejligheden og efterfølgende med 2 afsnit af ”The Affair”, som vi har taget med på DVD.

Og så var det dagen, hvor Alexander fik kørekørt - endda i første hug. Superflot og tillykke Alexander :-) en stor dag for dig.
14-08-2017
Vi blev hentet kl. 8.30 af Boris (Roxana’s assistent) og så var det ellers afsted gennem Lima i taxa midt i morgenmyldretiden til adoptionskontoret. Vi fik underskrevet et enkelt stykke papir og så havde vi møde med den børnepsykolog/socialrådgiver, der skal følge os den kommende uge (den obligatoriske 7-dages overvågning af tilknytningen). Vi får besøg af psykologen her i lejligheden tirsdag eftermiddag og fredag morgen. Hun virker sød og fornuftig, men er udelukkende spansktalende, så vi prøver at hænge i så godt som muligt. Cristel har lidt ondt i halsen, så vi var forbi et apotek og fik købt hostesaft. På vejen hjem gik en bil i stå i lyskrydset, men Christian trådte hjælpsomt til og fik skubbet bilen ud af mylderet – dagens motion var hjemme :-). Vi var en tur i gårdhaven og fik pustet sæbebobler, som er et stort hit. Cristel lærte at sige ”se, se” mens vi pegede på alle de fine sæbebobler. Det var dog ikke hendes første danske ord for i går havde hun lært at sige ”hjerte” ;-). Det blev til enkelt ”hys-anfald” i dag, da vi tog et glas fra hende, som hun blev ved med at slå ned i bordet. Hun bliver så hys, at det er umuligt at aflede hende, hun skriger og sparker og slår, så det er bare frem med den store tålmodighed indtil der er kontakt igen (tager ca. 20 min. tid). Ellers kan vi mærke fremskridt for hver dag der går. Vi havde fået at vide af børnehjemmet, at Cristel kun brugte ble om natten, men fra første dag har hun skulle på toilettet hver halve time, hvilket Tina blev en smule træt af, da det ofte har været flere gange under hvert måltid. Vi har talt med Roxana om, at det evt. kunne være blærebetændelse, men vi skulle afvente og se. Vi giver hende nu ble på hele dagen, og det går meget bedre med mindre toiletbesøg og bleen bliver desuden udnyttet :-) Vi tror selv, at det har været stressende for hende at gå uden ble, fordi hun har været bange for ikke at nå på toilettet i tide.
13-08-2017
Indtil videre har Cristel heldigvis været lidt af en sovetryne, så vi sov alle helt til kl. 8 søndag – absolut bedste nat i en uge. Om formiddagen hyggede vi med modellervoks – det var både sjovt og hyggeligt og vi fik lavet en masse figurer og talt en masse spansk……Vejret var dejligt, så vi gik også en tur til Parque Mariscal, hvor der er et lillebitte tivoli. Victor kørte Cristel i klapvognen hele vejen og han fik prøvet en tur i en af forlystelserne. På hjemvejen blev det til en dejlig is med karamel og vanilje – hun lignede ikke en der havde fået is før. Om aftenen fik Cristel rigtig god kontakt med Victor og de løb rundt og grinede i lejligheden, mens de skød på hinanden med pegefingeren. Det er noget hun er startet på, så vi tænker det er noget hun har gjort med de andre børn på børnehjemmet. Christian fik også taget hul på at komme up to date med arbejdet. Om aftenen fandt vi ud af, at det var supersjovt, at indtaste små sætninger med Cristel og Papa’s navn i ”Spanish Dict” og så høre Iphonen udtale sætningen – det gav en rigtig god kontakt mellem Cristel og Christian og en masse grin, når vi indtastede skøre sætninger. Da vi nærmede os sengetid, var vi spændte på, hvordan det i dag ville gå. Hun fik ble på uden problemer og puttede sig også bare i seng med Tina uden det mindste kvæk. Tina sang lidt for hende og nussede hende i håret og på under 2 minutter, så sov hun ☺ Inden sengetid blev der spillet Uno med Victor.
12-08-2017
Endelig retur til Lima – ingen lange køreture til og fra børnehjemmet, ingen aflevering af Cristel, det var lige det vi trængte til. Vi boede på et dejligt hotel i Chiclayo, men vi må indrømme, at vi blev meget negativt overraskede over Chiclayo – sikken dog en masse fattigdom ☹.
Lørdagen gik med at komme på plads i lejligheden og få handlet lidt ind i det store nye center. Christian fik et næsten helt frivilligt kys på kinden af Cristel – store sager ☺. Vi fulgte Alexanders u-19 kamp i Thisted via live update – spændende men desværre endte det med et nederlag på 4-2, dog med Alexander som dobbelt målscorer, så det var et godt plaster på såret. Vi så en god film om aftenen, da der er HBO her i lejligheden. Vi var spændte på, hvordan det ville gå med at lægge Cristel i seng. Det gik ikke så godt – hun blev meget ked af det og skreg, da Tina ville lægge sig i sengen med hende. Vi besluttede derfor, at tage hende med ind i sofaen til os med hendes dyne – pt. vægter tryghed højere end det politiske korrekte ;-). Hun faldt i søvn i sofaen efter 2 minutter og da vi andre gik i seng trissede hun stille og roligt med Tina ind i pigeværelset og faldt i søvn uden problemer.
11-08-2017
Endnu en lang og travl dag kunne begynde. I dag skulle vi have Cristel forever – vi var ligeså nervøse og spændte som første dag. Tidlig morgenmad, Cristels tøj og nye sko blev pakket og så afsted til børnehjemmet for sidste gang. Da vi ankom til børnehjemmet blev vores bange anelser til virkelighed – Cristel begyndte at græde allerede da hun så os, på trods af at hun havde spurgt efter os både aftenen forinden og om morgenen. Uha sikken et tilbageskridt.........Nå, men vi kom indenfor og Tina fik klædt Cristel på i hendes nye tøj og vi fik underskrevet forskellige dokumenter herunder overdragelse af Cristel fra børnehjemmet til os - YES :-) Desværre hjalp det nye tøj ikke på Cristels humør og mens Cristel var hos en af nonnerne, fik vi lov til at komme ind og se hele børnehjemmet. Først så vi Cristels seng, som blev fotograferet på alle leder og kanter og efterfølgende kom vi ind i deres legerum, hvor der var 0 stk. legetøj men en fladskærm og masser af flotte malerier/tegninger på væggene. Det var hårdt at se nogle af børnene bare stå og kigge i deres tremmesenge, men vi gav dem alle et Hola og et lille nus på kinden. Så kom vi ud i deres store legegård, hvor 7-8 børn rendte rundt – de ældste var 5 år. Hvor var de søde men nussede. Da Christian kom ud kastede drengene sig over ham med det samme. En dreng på 5 år var meget interesseret i hans hår og skægstubbe og da han så, at der stak lidt hår ud over skjortekanten skulle det også undersøges bl.a. ved at hive i dem, så der nu kun er 4 hår tilbage.....En helt lille dreng på 2-3 år krøb helt ind i favnen på Christian og nød bare kontakten. Puh ha det var godt nok hårdt og vi var klar til at tage 3-4 af børnene med hjem i rygsækken. Pludselig kaldte Roxana på os – vi skulle køre nu. Et øjeblik var vi lidt desorienterede for hvad med Cristel?…….men hun sad sgu ude i bilen uden gråd – iflg. Roxana var hun pludselig selv gået derud. Vi fik sagt farvel til ”chef-nonnen”, en ældre meget meget sød dame, og vi lovede, at vi nok skulle passe rigtig godt på Cristel. Et rørende øjeblik og der blev knebet en tårer eller to, da vi sagde farvel til børnehjemmet. På turen tilbage til hotellet kørte vi ud til stranden ved Pimentel - et fantastisk sted med høje bølger og pelikaner på stranden. Turen forløb godt og Cristel faldt i søvn i favnen på Tina. Vi fik sagt farvel til vores chauffør, Juan, der har fulgt os i tykt og tyndt alle dagene og ikke mindst sørget for, at vi kom helskindet igennem Chiclayos vanvittige trafik. På hotelværelset gik det også fint og Tina fik pakket kufferter med sin lille nye skygge, der følger hende i tykt og tyndt ;-). Vi fik pustet lidt sæbebobler og så var det ellers tid til afsked med hotellet ”Casa Andina”. Vi var godt nok spændte på, hvordan det ville gå, når Cristel nu skulle ind i lufthavnsbussen, men det gik heldigvis godt. I lufthavnen tog check-in lidt ekstra tid, da Cristels dokumenter blev studeret og gransket på alle leder og kanter – godt vi havde Roxana med. Christian, som i dagens anledning var chef-donkey, da Tina bar Cristel, glemte en rygsæk i sikkerhedskontrollen. Det gav anledning til en omgang dobbelt kropsvisitering ligesom alle tingene i rygsækken og hans bærbare blev endevendt. Victor grinte og synes det var mærkeligt, at de troede hans far havde en bombe i rygsækken, ha ha. Så var vi endelig klar til flyveturen, som blev et regulært mareridt. Cristel skreg og skreg og skreg, sparkede og slog, fra vi lettede til vi landede (flyvetid ca. 1t. 20 min.) kun afbrudt af 20 min. pause, da hun fik lov at stå i midtergangen med en juice. Vi gjorde hvad vi kunne – beroligede, kyssede og krammede men hun var så hunderæd, at vi ikke kunne trænge igennem. Stakkels Cristel :-( Vi kom endelig ned på jorden igen og Christian undskyldte til de andre passagerer, som heldigvis var meget forstående, men sikken en omgang og vi var efterhånden godt slidte og så meget frem til ro og fred i lejligheden på Peru Star. Desværre var vi landet midt i myldretiden, så turen gennem Lima tog mere end 1 time med masser af hårde nedbremsninger og igangsættelser. Kl. 21 var vi endelig fremme på Peru Star. Vi blev enige om, at Christian og Victor hurtigt skulle handle lidt drikkevarer og yoghurt og tage lidt Burger King mad med hjem. Cristel var faldet til ro igen, men da Christian og Victor gik ud af døren skete der noget meget mærkeligt – Cristel begyndte at græde fordi Christian og Victor skulle gå !!! det havde vi ikke oplevet før. Christian og Victor gik ind af døren igen og Cristel stoppede med det samme med at græde og da de gik ud døren endnu en gang startede gråden igen……vi blev derfor enige om, at så måtte vi jo bare afsted alle sammen. Tina gav Cristel noget tøj uden på nattøjet og så var det ellers afsted med klapvognen - det gik heldigvis supergodt uden problemer. Vi fik spist lidt aftensmad og efterhånden var klokken blevet 23 og vi var nået til dagens sidste ”højdepunkt” – hvordan ville det gå at sige godnat ?? Cristel grinede da hun så os i bar overkrop – men hvem ville ikke det ;-)……Tina og jeg havde besluttet, at dele os op i et drengeværelse og et pigeværelse. Cristel skulle IKKE ligge i den tremmeseng, der var stillet frem. Cristel og Tina kyssede drengene godnat og det gav ro på for Cristel for Tina havde efterfølgende ingen problemer med at få Cristel til at falde i søvn i sengen - men hun måtte efterhånden også være udkørt.

Victor var rigtig trist og ked i flyveren – det berører ham rigtig meget når Cristel er ked, men vi gør hvad vi kan og snakker rigtig meget med ham om det.

Nu ser vi frem til tiden i Lima, hvor det hektiske program i ugen der er afgået bliver afløst af en mere stille og rolig hverdag, hvor vores lille nye familie kan finde sine ben at stå på og lære hinanden at kende. Der venter et stort arbejde forude, for selvom Cristel er den dejligste søde og nuttede lillesøster, så er der også mange ting i rygsækken, der skal pakkes ud.

Det gode ved den forfærdelige flyvetur var i øvrigt, at Christian kom meget tættere på Cristel og han må nu både nusse og kysse hende på kinden.

Cristel har et stort ordforråd og det er en større udfordring for os end vi havde regnet med. Men vi kæmper så godt vi kan og bruger flittigt den af onkel Peter anbefalede Spanish Dict som heldigvis er inkl. udtale ;-) tak for det.

Endnu en lang dag er slut og den endte heldigvis godt – Cristel faldt godt i søvn og nu er hun endelig vores forever ;-)
10-08-2017
Afsted til børnehjemmet med den lyserøde kuffert og sæbeboblerne med håbet om, at det denne gang ville gå bedre. Igen havde Cristel været ked om aftenen og spurgt efter Mama og igen blev det en hård omgang at få hende med i bilen. Hun blev rigtig ked af det og hun skreg i vilden sky. Puh ha det var hårdt og man føler sig fuldkommen magtesløs. Victor var også meget berørt og han kan slet ikke have at hun bliver ked af det. Med nonnernes gode hjælp lykkedes det at få dæmpet gråden og efter et kvarters tid kunne vi sætte os ud i bilen – stadig med en ked Cristel men nu kun små klynk. Som de andre dage faldt hun hurtigt til ro i skødet på Tina og hun faldt i søvn inden vi nåede hotellet. Hele dagen på hotellet gik igen rigtig godt og Christian er kommet lidt mere ind i varmen. Da Christian skulle pipi på restauranten spurgte Cristel efter ham og hun smilede da han kom tilbage…..store sager ;-) Efter at have afleveret Cristel FOR SIDSTE GANG på børnehjemmet tog vi på indkøbstur med Roxana – vi skulle finde sko til Cristel. Med Victors hjælp lykkedes det os at finde nogle smarte lyserøde sneakers – nu var vi helt klar til at hente Cristel på børnehjemmet i morgen for allersidste gang.

Hvordan er Cristel så ? Ja, så godt kender hende vi jo ikke endnu, men hun holder meget af at gå på toilettet, vaske hænder og børste tænder !!! Hun passer overdrevent godt på sine ting – alt ryger ned i kufferten bag lås og slå – wonder why…..hun er meget nysgerrig, prøver grænser af og så har hun alle antenner ude. Når hun er afslappet er hun den sødeste lille prinsesse – hun er bare sååååå sød og helt fantastisk.

I morgen bliver Cristel endelig vores og vi er lige så spændte og nervøse som første dag.
09-08-2017
Inden vi går til Cristel dag 2, så et stort kæmpe tak for de mange hilsner - det varmer at læse dem.

Efter endnu et forrygende morgenmåltid var det afsted til børnehjemmet og som i går ankom vi mere eller mindre køresyge – Christian var i hvert fald lidt tummelumsk. Cristel åbnede selv døren i dag sammen med en nonne og hun blev rigtig glad da hun så os. Nonnerne fortalte, at Cristel havde været ked af det da hun skulle sove og havde kaldt på Mama (Tina) – et godt tegn. Cristel fløj også bare ind i favnen på Tina, da vi kom og alt så rosenrødt ud. Men da vi skulle afsted til hotellet brød Cristels verden sammen og hun græd og hun græd og hun græd. Vi prøvede at køre lidt rundt i Ferrenafe for at få hende til at falde til ro, men det var umuligt. Psykologen og Roxanna besluttede derfor, at vi skulle køre tilbage til børnehjemmet. Her snakkede nonnerne med hende og gav hende lidt vand og efter 5 min. satte vi os igen ud i bilen men denne gang sammen med en nonne. Vi kørte igen lidt rundt i Ferrenafe og Cristel faldt til ro hos Tina. Retur til børnehjemmet endnu en gang, nu for at sætte nonnen af og for at få psykologen og Roxanna ombord igen og så afsted til hotellet. Denne gang gik det heldigvis bedre selvom der stadigvæk kom et par hulk fra stakkels Cristel. Roxanne og psykologen havde en teori om, hvorfor Cristel var blevet så ked af det, men det er en historie for sig selv. Vi kom retur til hotellet men puh ha for en formiddag – det havde vi ikke lige set komme. Og ikke fordi det måske havde ændret noget, så ærgrede vi os over, at vi ikke havde taget Cristels lille lyserøde kuffert med legeting med. Heldigvis gik eftermiddagen på hotellet rigtig godt. Vi fik leget, hygget og grinet en masse. Cristel er blevet sindssyg meget glad for Tina og følger hende som en skygge – selv når Tina skal pipi !!!! Christian er fortsat lidt i bad standing selvom en eftermiddagssession med sæbebobler gav ham lidt points på kontoen – han fik lov til både at tørre lidt sæbeboblevand af Cristels fingre og sko.
Cristel er tydeligvis påvirket af de skift der er mellem hotel og børnehjem, så da hele dagen på hotellet var forløbet rigtig godt forhørte Roxanna sig om Cristel kunne sove med os på hotellet i nat, men desværre var det ikke en option. Sørgeligt og yderligere kommentarer overflødige. For at gøre dagens farvel-og-på-gensyn seance mindre dramatisk, foreslog Roxanne og psykologen, at det kun var Tina der kørte tilbage med Cristel på børnehjemmet (altså sammen med Roxanne og psykologen). Det synes vi lød som en god idé og heldigvis gik det godt og Cristel fik at vide, at mama kommer tilbage i morgen. Vi håber det kommer til at gå godt i morgen – vi tager i hvert fald den lyserøde kuffert med – og sæbeboblerne…..

Victor har klaret det hele rigtig flot og hjælper til hvor han kan. Han aer på kinden og viser Cristel legetøjet. Han glæder sig meget om morgenen til vi skal på børnehjemmet og han er meget stolt. Men dagen i dag var svær for ham – det gjorde ondt på ham, at Cristel græd så meget. Heldigvis har der også været noget tid for bare os 3 og vi har fået snakket meget historie, Sydamerika og ikke mindst fattigdom og adoption. Victor er sindssyg nysgerrig og stiller et hav af spørgsmål og vi har været igennem alle symbolerne i de sydamerikanske landes flag og ikke mindst hvad farverne i flagene symboliserer. Og når rød nu symboliserer blod fra frihedskamp, så skal vi også lige have styr på hvem der har været i krig med hvem ;-)

I dag fyldte Alexanders debut på HB Køges bedste seniorhold også meget for os og vi fulgte ivrigt med via twitter. Det gik helt fantastisk med fuld spilletid og endda et sjældent debutmål, der var lidt af en perle. Vi har set interview med Alexander efter kampen via Facebook – supersejt – og vi har set det flotte mål på en video Alexander har sendt os. Vi er megaglade (og stolte af Alexander) for det gik så godt og at der trods alt kom noget positivt ud af, at Alexander måtte blive hjemme for at passe sin skole. Og sidst men ikke mindst stor tak til onkel Serge for at han kørte helt til Næstved for at se kampen, nu da de 3 største fans prøver at få styr på en lillesøster.

Vi har købt nogle alt for dyre flybilletter retur til Lima – vi flyver retur fredag aften. Det bliver dejligt at komme tilbage til Lima og få en normal hverdag til at fungere. Siden vi rejste fra Danmark, har der været mega meget pres og run på og vi er efterhånden lidt slidte i kanten om end humøret er i top. Og i nat kan vi forhåbentlig sove hele natten uden at vågne alt for tidligt…..
08-08-2017
Så kom den længe ventede dag endelig. En dag som startede med stor morgenbuffet i restauranten kl. 7.30. Både Christian og jeg havde kriller i maven - en blanding af glæde, spænding og nervøsitet over dagens store højdepunkt. Victor var også helt oppe at køre hele morgenen. Efter morgenmaden blev vi hentet af en taxa, som kørte os og Roxana til adoptionskontoret i byen, hvor vi skulle hente psykologen og have hende med ud til børnehjemmet. Fra adoptionskontoret skulle vi så have en taxa videre til børnehjemmet og da det åbenbart ikke er de største taxaer de har her i byen, endte vi med at sidde 6 mennesker incl. chaufføren i en lille bitte bil. Turen til børnehjemmet tog ca. 35 minutter og var ret chokerende. Turen rørte både Christian og mig meget - vi kørte gennem det ene ekstremt fattige og beskidte område efter det andet. Det lignede en krigsramt by, bortset fra at der bor folk her... Hele hovedvejen var fyldt med affald i bunker i begge sider af vejbanen og vi taler seriøst store bunker. Mænd og kvinder gik og ledte efter noget de kunne bruge og det samme gjorde flere hunde og nogle store ådselfugle. Der lugter ubeskriveligt dårligt og vejene er fuldkommen slidt ned med enorme huller. Man kører derfor ikke hele tiden, men bumper af sted med 2 km. i timen på flere strækninger. Vi kom endelig ud af Chiclayo og efter 10 min. på landevejen nåede vi endelig Ferrenafe, hvor børnehjemmet ligger. I udkanten af byen kører vi ned af en sidegade, som er fuldstændig øde, hvor vi parkerer. Endelig er vi nået frem til børnehjemmet, hvor Cristel bor. Det er et børnehjem, som er drevet af nonner. Vi bliver lukket ind af en nonne og bliver vist ind i et større rum med lidt sofaer og nogle reoler. Vi gør os klar og er alle tre MEGET spændte, nu kan vi simpelthen ikke holde spændingen ud mere. Videokameraet er tændt og Roxana står klar med sit kamera, da hun skal dokumentere det første møde med billeder og en rapport, som allerede skal ligge klar i morgen tidlig. Da vi har siddet lidt og ventet, kan jeg se at der kommer en nonne med en lille pige med fine sløjfer i håret, klædt i det yndigste lyserøde tøj og sorte fine sko. Jeg kan på trods af den lange afstand tydeligt se, at det er Cristel (fra det utydelige billede vi havde modtaget). Hun kom forsigtigt ind ad døren med nonnen i hånden samtidig med at hun rystede på hovedet. Hun var genert og utryg ved situationen, men da vi tog den lille dukke frem vi havde med til hende, så tøede hun hurtigt op og vi fik rigtig god kontakt. Hun fik også sin lille lyserøde kuffert vi havde medbragt med forskelligt legetøj i. Nonnen viste hende de billeder af vores familie, hus og hendes værelse, som vi tidligere har sendt for at de kunne forberede hende på at vi kom. Cristel kunne navnene på Alexander og Victor og vores navne. Hun blev dog senere ved med at sige Papa og Tina. Vi havde fået at vide, at børnene på børnehjemmet som regel altid græder rigtig meget, fordi de er så tæt knyttet til de voksne, men det undgik vi heldigvis i dag.
Fordi det gik så godt, besluttede psykologen hurtigt, at vi gerne måtte tage hende med hjem på hotellet allerede her første dag - dejlig dejligt bortset fra, at nu skulle vi så sidde en mere på bagsædet i den lille taxa..... Christian sad foran og jeg sad på bagsædet med Cristel, psykologen med Victor og så Roxana. Ret presset sammen og uden sikkerhedsseler – den var ikke gået i DK!
Cristel faldt i søvn i bilen og sov stort set hele vejen tilbage til byen, hvor vi lige skulle forbi adoptionskontoret igen og skrive under på nogle papirer. Da vi nåede frem til hotellet, så var det blevet frokosttid, og hold da op en appetit hun har ;-) Resten af dagen var vi på hotelværelset, hvor vi legede med hende, øvede spanske gloser og Skypede med Alexander, så han kunne se sin lillesøster for første gang. Da klokken blev 15.15 skulle vi igen hen på adoptionskontoret og hente psykologen, for så at køre tilbage til børnehjemmet og aflevere Cristel indtil i morgen. Hun faldt igen i søvn på tilbagevejen, så hun var noget træt, da vi ankom til børnehjemmet. Hun var lidt betuttet, men stod med sin dukke og vinkede i døren, da vi kørte af sted. Pu-ha, det var ikke sjovt. Dukken vi gav hende, ville hun ikke slippe så meget som et øjeblik fra hun fik den, så hun fik lov til at beholde den på børnehjemmet til i morgen, selvom det ikke er noget de normalt accepterer. Da vi igen var tilbage på hotellet, gik vi hurtigt en tur i supermarkedet og købte lidt drikkevarer og så op og slappe af inden aftensmaden.

Samtidig med at det er helt ubeskriveligt fantastisk og ens tanker og følelsesregister kører på højtryk af glæde hele dagen, så er det også enormt stressende, kaotisk og man er bare fuldstændig brugt efter sådan en dag. Vi er blevet enige om, at vi i nat i søvne både kører i taxa og taler spansk . Men det ændrer ikke på, at hun er så dejlig og helt fantastisk – vi glæder os SÅ meget til, at se hende igen i morgen. Vi er spændte på hendes reaktion, når vi kommer og henter hende.

ps. Der kommer mange flere billeder på i morgen, men det har knebet med tiden i dag, internetforbindelsen har ikke været god og min udmattede webredaktør er også faldet i søvn....
07-08-2017
Vi blev hentet af Roxana klokken 16.45, og kørte med hotellets taxa til lufthavnen. Igen en forfærdelig tur med hårde opbremsninger, biler der konstant dytter og man kører som sild i en tønde. Vi kom derud i god tid – heldigvis, for i lufthavnen, er det mindst lige så kaotisk. Tætpakket ankomsthal med laaaaange køer og taxa chauffører der råber og skriger på nye kunder. Man er totalt stresset og jeg tror, at vi nåede at tælle vores kufferter og håndbagage mindst 20 gange, for at være sikker på, at vi ikke havde mistet noget. Vi fløj efter planen kl. 20.20 og efter 1 time og 40 minutter, blev vi sat af midt ude på landingsbanen i Chiclayo, - det lignede mildest talt at vi var landet på månen. Vi fik hurtigt vores kufferter og fandt taxaen der skulle køre os til vores hotel i Chiclayo. Vi nåede frem til hotellet kl. 23.00, som i øvrigt, et super lækkert hotel og skal ifølge Roxana have den bedste morgenmadsbuffet i hele Peru.
07-08-2017
En nødvendig dejlig slapper søndag med kvindernes EM finale og BIF-FCK. En tur i supermarkedet og så forbi en frisør, hvor Christian på et tidspunkt frygtede, at vi havde valgt den forkerte klipning, fordi han ikke kunne se håret på siderne af hovedet efter første cut og fordi det kun kostede 50 soles (100 kr.) hos en frisør med mange diplomer og vundne priser. Anyway, frisuren blev også meget kort, men han kan da stadig bruge voks om morgenen....
Igen i morges var vi morgenfriske allerede kl. 5.00, men så er der god tid til at tjekke alle de beskeder, der er kommet i løbet af natten :-) Roxanna (vores advokat) hentede os kl. 8.30 og det var første gensyn efter vi er ankommet - dejligt at se hende igen. Vi kørte til adoptionskontoret, hvor vi havde møder med myndighedernes advokat (meget venlig herre) og med den børnepsykolog der skal følge os, når vi returnerer til Lima med Cristel. Vi hilste også på den øverste chef for adoptionskontoret - alle var meget imødekommende og venlige. I øvrigt et møde på en time hvor alt blev gennemgået på spansk! Vi smilede og nikkede, som om vi forstår det hele og Roxana prøver ihærdigt, at oversætte så hurtigt hun kan. Vi fik også afklaret, hvordan Cristels navn udtales :-) og det er som vi havde forventet, altså Cristelllll.
Da vi kom retur til hotellet, havde vi en enkelt krise som skulle løses. Vores nye videokamera mangler et MemoryCard for at kunne virke. Det vi havde fået med fra DK, var ikke det rigtige :-( Vi spurgte i receptionen om de vidste, hvor vi kunne få fat i sådan et i nærheden og de henviste til et center nede for enden af vejen. Vi gik ikke særlig forventningsfulde derned, men med ét var det som at være i paradis - der er simpelthen bygget et KÆMPE center i 4-5 etager med et utal af butikker og restauranter siden vi var her sidst. Vi fandt uden problemer et MemoryCard og fik samtidig lidt frokost og så må vi have shoppingen til gode til vi vender tilbage til Lima.

Som tidligere skrevet flyver vi til Chiclayo i aften sammen med Roxanna. I morgen starter vi så med besøg på adoptionskontoret i Chiclayo for at møde og hente den socialrådgiver, der er koblet på sagen. Derefter tager vi til børnehjemmet i Ferreñafe lidt uden for Chiclayo, hvor vi for første gang skal møde Cristel. Vi er vildt spændte på at se hende og krydser alt for, at hun hurtigt bliver tryg ved os - Victor bliver nok en stor hjælp på det område. Om vi skal blive på børnehjemmet med hende eller om vi får lov at "tage på tur" ved vi ikke - det kommer an på hvordan det hele forløber.
06-08-2017
Endelig ankommet til lejligheden på Peru Star i Lima efter 24 timer på "landevejen". Turen gik fint og vi blev hentet næsten planmæssigt i lufthavnen. Vi er godt brugte efter 2 døgn med få timers søvn og Tina krøb til køjs med kvalme og hovedpine efter den hårde køretur fra lufthavnen til Peru Star. I øvrigt sjovt som minderne vælter frem, når man oplever det samme så mange år efter - lufthavnen i Lima og turen gennem Lima til Peru Star. Turen fra lufthavnen til Peru Star gjorde som sidst et stort indtryk - larmen, trafikken uden regler og massiv dieselos. Og sidst men ikke mindst var det dejligt at se Peru Star i dagslys her til morgen - her er så hyggeligt med fuglekvidder i gårdhaverne. Og kombineret med friskpresset juice, frugtsalat og en god kaffe, ja så vender energien hurtigt tilbage. Nu skal vi lige have vænnet os til tidsforskellen på 7 timer - selvom vi var trætte da vi gik i seng, var vi alle lysvågne kl. 4.00 Peru-tid ;-) Vi tager en slapper i dag inden vi i morgen skal forbi MIMDES og om aftenen flyver vi til Chiclayo. Victor synes alt er spændende og er i højt humør.
05-08-2017
Vækkeuret ringede kl. 2.30 og de sidste ting blev pakket. Kl. 3.30 sharp hentede Anne os og så var det afsted til lufthavnen. Vi havde sagt farvel til Alexander aftenen før - det var hårdt. Det er svært for os, at Alexander ikke skal med til Peru denne gang, men vi må se positivt på det. Han lærer et hav af nye ting f.eks. madlavning, tøjvask, græsslåning m.m. !!! Kl. 12.30 er det videre til Lima - bliver godt med en god film og en lille morfar.
04-08-2017
Nedtællingen går ind i sidste døgn før afrejse. Anne kommer med bussen lørdag d. 5/8 kl. 3.30 for at køre os i lufthavnen. Vi flyver til Lima via Amsterdam - forventet ankomst Lima er søndag kl. 1.00 dansk tid, så en lang tur venter forude. Glæder os allerede til en tår Inca-Kola.

Seneste nyt

Se Seneste Nyt nedenunder dagens billeder.Vild

Foran "Peru Star" hvor vi bor
Uden for Peru Star
Det nye shoppingcenter "Real Plaza"
Udsigt over Lima fra Tinas paradis...
Victor og far klar nyder morgenbuffeten

Så er vi klar...

Her kommer flere af vores oplevelser Cool

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Anette Frost | Svar 17.09.2017 23.22

Tillykke med pas og snarlig hjemrejse 👌🏼🇩🇰 Ønsker jer en fantastisk god tur hjem ✈️🇩🇰❤️

Anne og co. | Svar 11.09.2017 08.32

Kære alle 4
Pyha det holder hårdt i er SÅ seje, specielt Victor
Det virker heldigvis som om der er lys for enden....tak for alle jeres updates, C U soon 🤞

Jeanette | Svar 25.08.2017 08.53

Det er hyggeligt at læse om alle de fremskidt og oplevelser, og vi glæder os til at se jer alle igen. Knus fra os alle 5 :)

Mogens Nikolajsen | Svar 23.08.2017 09.26

Kære alle!
Dejlig at følge Jer og høre om fremskridt og udvikling.
Siddende her på lang afstand har man dog en følelse af en langsommelig procedure. Kh Mogens

Berit | Svar 20.08.2017 20.37

Hvor er hun dejlig. Så skønt at læse at det går så godt. 😃

Winnie Lank Eskerod | Svar 20.08.2017 16.25

Kære alle fire !
Hvor er det skønt at læse nyt fra Peru og I er alle fire så super seje Der sker meget når der kommer en lille ny i familien.
Nyd Lima

Marie | Svar 19.08.2017 10.51

Dejlig læsning, der varmer i mit hjerte <3 I ser alle så dejlig ud. Sikke en vending den lille skønne pige har taget.. pas godt på hinanden. Savner dig Tina.

Marie | Svar 14.08.2017 21.08

Kære alle 4 (5)
Tillykke til jer ❤️ Hvor er I alle barede sejeste og hjerteligste mennesker. Ønsker jer det bedste - og kan høre I er godt på vej 💖❣️💕👍

Anette | Svar 14.08.2017 11.19

men husk nu at nyde det hele i fulde drag Glæder mig så meget til at møde hende og ved Malou gør det samme. Hun elsker børn der er "små"

Anette Bach | Svar 14.08.2017 11.18

Det er jo sindsygt som jeg sendes tilbage i tiden - alle følelser vælter jo op igen. Det er rørende læsning og super genkendeligt. Lidt en floskel (fortsætter)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.09 | 07:43

I må have en super god tur hjem til DK. Det er helt sikkert en ung spændt mand der venter på jer i lufthavene. Tak for en fantastisk tur de sidste 6 uger.Vi ses

...
17.09 | 23:22

Tillykke med pas og snarlig hjemrejse 👌🏼🇩🇰 Ønsker jer en fantastisk god tur hjem ✈️🇩🇰❤️

...
11.09 | 08:32

Kære alle 4
Pyha det holder hårdt i er SÅ seje, specielt Victor
Det virker heldigvis som om der er lys for enden....tak for alle jeres updates, C U soon 🤞

...
30.08 | 20:31

Skøn skøn læsning, endnu skønnere billeder 💕 Håber der er godt nyt til jer i morgen 👌🏼Får så meget lyst til at gense Peru 😍 Kram til jer alle ❤️

...
Du kan lide denne side