Vores koncept/historie.

Foreningen råder over to telte til deltagelse i markeder m.v.

Vores baggrundshistorie

I det herrens aar 1202 beordrede Hans Hellighed Pave Innocens III det 4. korstog (1202 - 1204) mod Ægypten, for dér at bekæmpe de muslimske vantro. Ekspeditonen, der senere også blev kaldt "kræmmerkorstoget", blev ledet af blandt andre Vednedigs doge, Enrico Dandolo (der i øvrigt ikke alene var en gammel mand, men tillige blind) og af den italienske markgreve (marquis) Boniface de Montferrat. Hovedstyrken sejlede fra Venedig (der delvist var våben- og transportsponsorer; men som også krævede rigelig betaling af korsfarerne).
 
Deltagerne var mestendels franske, belgiske og tyske; men også skandinaver deltog.

Undervejs ombestemte Dandolo og Montferrat sig, og besluttede først at indtage byen Zara på Dalmatiens kyst. Byen var kristen; men havde "løsrevet" sig fra Venedigs overherredømme og givet sig ind under Bulgariens konge.
Dogen fik de øvrige korsfarere overbevist om, at det ville være en god ide, at rette denne uret mod Venedig, og at der samtidig ville være mulighed for at betale af til Venedig via de plyndringer, korsfarerne ville få mulighed for i Zara. 
Denne beslutning var afledt af, at korsfarerne ikke var så mange, som først antaget, og at man derfor kom til at skylde et anseeligt beløb til Venedig, der havde bygget mange skibe m.v. til udskibning af korstoget.

Efter at have indtaget og plyndret Zara, drog man videre til Konstantinopel (det nuværende Istanbul), hovedstaden i det Byzantinske rige (det østromerske rige), der godt nok også var kristent; men alligevel ikke rigtigt (de var græsk-ortodokse).
Dette på grund af, at den byzantinske kronprins, Alexius, lovede korsfarerne rigelig betaling og militær hjælp til det videre korstog, hvis de ville hjælpe med at få hans fader geninsat som kejser af Byzans, faderen var nemlig blevet afsat.
Det var et tilbud, korsfarerne med en anstrengt økonomi, ikke kunne sige nej til, men det endte med, at Konstantinopel blev erobret fra både sø- og landsiden og plyndret, og herved ødelagde korsfarerne, til Pavens raseri, kristenhedens yderste bolværk mod Islam.
Senere blev hele korstoget lyst i band; men bandlysningen blev dog igen ophævet.

Historien for Laudator Temporis Acti's Raadsherre (formand), og Foged (næstformand), er næsten ens.
Begge er  forholdsvis velstående riddere og sønner af stormænd. Begge er gift med stormændsdøtre, der som medgift indbragte nogle mindre gårde og nogle fattige landsbyer.
På grund af et par år med fejlslået høst og en smule gæld, bla. andet til en af kongens (Valdemar 2. Sejrs) højtstående mænd, var begge blandt de skandinaver, der meldte sig under korset, investerede sine sidste penge i udstyr, og deltog i korstoget, da man herved dels stillede gælden i bero, dels havde udsigt til at kunne berige sig en smule i de fjerne lande, ligesom  man var lidt på afstand af den indflydelsesrige mand i kongens tjeneste, som vi skyldte penge.

De (dengang) unge riddere, der kun havde sporadisk kendskab til hinanden, mødte hinanden på vej til Venedig, og blev gode venner og våbenbrødre. Krigslykken var med dem, og de kom hjem med krigsbytte i form af hjælme, ringbrynjer, lamelbrynjer og ikke mindst kostelige relikvier, som en ortodoks præst (han var faktisk en Koptisk præst, der var indvandret fra Ægypten til Konstantinopel), næsten frivilligt, overlod dem i en kirke i Konstantinopel, som tak for, at ridderne reddede hans liv - der var truet af en gruppe frankiske korsfarere, der var i færd med at plyndre og brænde kirken ned.

Efter hjemkomsten til Danmark, blev gælden betalt, og økonomien gik nogenlunde; men igen er høsten slået fejl, og af den grund må noget af byttet fra korstoget, erobrede hjælme, brynjer og andet krigsbytte sælges.
Nogle af de Hellige relikvier må også sælges fra, for at redde de to våbenbrødres økonomier, og her er der tale om virkelige "perler", der sættes til salg: æselhalehår fra æslet, der bar Den Hellige Jomfru til Betlehem - strå fra Kristus krybbe - samt mange andre stærke relikvier, der nok kan spare ejeren for et par hundrede aar i Skærsilden.

Effekterne sælges på markeder fra et eller to telte, selvfølgelig med de helt sandfærdige beretninger om oprindelse m.v.