Middelaldermad

Kartoflen var en grøntsag som Christoffer Columbus hjemførte fra Sydamerika, da han opdagede Amerika. Middelalderen måtte således undvære kartofler,  burgere, pizza og andre moderne spiser. Den almindelige middelalderborger levede mest af grød, brød, øl, fisk og grønt fra køkkenhaven. Finere folk kunne købe sig til eksotiske madvarer og krydderier, mod klækkelig betaling, idet disse kostbarheder måtte hentes via handelsforbundet "Hansaen" i Tyskland, som hentede det fra middelhavslandene og Orienten.
Svinekød var luksusspise, oksekød almindelig mad for de bedre borgere.
Man havde en forkærlighed for stærkt krydrede retter.
Men hvis man tror, at middelaldermad er kedelig, så prøv nedenstående opskrifter.



Fad med rodfrugter:
Retten kendes helt tilbage til vikingetiden.
1/3 gulerod, 1/3 rødbede, 1/3 Pastinak og Persillerod. Lidt hvidløg, kanel, salt. Evt. lavendel.

Skær rodfrugterne ud i firkanter. Bland det hele i et ildfast fad. Tilsæt presset hvidløg, kanel og salt. Bages til retten er mør i enten olivenolie eller rapsolie, ca. 30 minutter ved 200 grader. Retten er lækker tilbehør og let at lave. Kan med held laves 1-2 dage i forvejen, det gør kun retten mere smagfuld:

Passer til: Oksekød og lammekød

Bemærk: krydr evt. også med Peber. Peber var et usædvanligt krydderi i middelalderen. Brugtes mest som betalingsmiddel, da det var så kostbart.


Tykmælk med bær:

En af de ældst kendte desserter.

1 liter tykmælk, 1-2 dl. fløde, 2 spsk. rosenvand (kan købes i Matas), 2 spsk. råsukker (rørsukker), ca. 2 X 2 spsk. akaciehonning, blåbær eller andre syrlige bær - udenfor sæson bruges frosne bær.

Afdryp tykmælken til ½ l. Lad imedens bærrene marinere i ca. to spsk. akaciehonning. Sammenrør den afdryppede tykmælk med råsukker, 2 spsk. akaciehoning, fløde og rosenvand.

Servér tykmælken afkølet med bærrene.

Har man ikke lige lyst til bær, smager tykmælken dejligt med letristede hele mandler, marineret i akaciehonning! 


Tidstypisk køkken hos et bedre borgerskab

Et måltid bestående af vildsvinesteg og fad med rodfrugter indtages i Horsens 2006.