forsøg på at skrive hjertets sprog på dansk (attempt to write the language of the heart in Danish)
Mine fødder vil altid vandre på jorden
Mine fødder vil altid vandre på jorden

Mine fødder vil altid vandre på jorden
så længe havets bølger kysser kysten
så længe himlen ender på horisonten
så længe en fugl finder hvile på en gren.

Mine fødder vil altid vandre på jorden
så længe årstiderne skifter farver
så længe ræven finder en hule,
så længe isbjørnen føler sig hjemme på isen.

Mine fødder vil altid vandre på jorden
så længe der findes fri luft i alle lande
så længe der er frihed i hvert hjerte
så længe fuglene har viljen til at flyve.

Mine fødder vil altid vandre på jorden
på denne del af vores fælles jord, Danmark.
Kald mig en fremmed
Kald mig en flygtning
Kald mig en indvandrer
Men jeg vil hellere, at I kalder mig en nybygger.

Lad mig sætte mine fødder på denne jord
Lad mig hvile fra min lange vandring
Og lad mig bruge mine kræfter til at hjælpe
med at bygge mit nye land, Danmark, mit hjem
som er en del af vores fælles jord.

copyright, Elizabeth Padillo Olesen
udgivet af Nyt på tværs
Invandring (50x60 cm, 1000 kroner)
Ja, en flygtning du er
Ja, en flygtning du er

Hvorfor flygter du som
en fugl på Nordpolen
der skifter rede efter årstid?

Hvorfor flygter du med tomme hænder
kun med vinger af vilje
til at flyve langt væk
fra hvor du kommer?

Hvorfor skælver dine læber
af angst, had og frygt
som et dyr der er vidne til
en stor brand i din skov?

Hvorfor har du tabt dine elskede
i denne krig
der spilder blod, tårer og barndom
på din jord?

Hvorfor svømmer du i dette løb
for at få en ny skygge under himlen
der kan skjule dig
fra sult, had og frygt?

Hvorfor har du lagt det håb i dit hjerte
at vinde løbet
at dyrke dine rødder i en ny jord
at bygge dit hus
at slukke branden af had, angst og frygt
at elske dem du har tilbage
at begynde at leve?

Ja, en flygtning er du
et menneske, der ikke har tabt
viljen til at leve.
Ja, en flygtning er du
med værdighed.


Elizabeth Padillo Olesen
skrevet efter seminar på Christiansborg, Kvinder og asyl.
Flygtninge (30x40 cm, akryl på lærred)
At lære det danske sprog
At lære det danske sprog

Sproget er skrevet så anderledes
med mærkelige æ`er, ø´er og å`er
vores tunge går op og ned
som op og ned ad en trappe
vort hoved danser lidt
når vi ser, at hvert ord er skrevet
og talt så forskelligt.

Subjekt og verbum har deres egen plads
men pludselig kan de være så omvendt
ligesom blade på træer
der viftes af en brise
hovedsætninger og bisætninger
følger deres egne regler.

Så sjovt med adjektiver og substantiver
deres ansigter afhænger af mange aspekter
ental eller flertal
bestemt eller ubestemt
med de, den eller det
i en lang række af intetkøn og fælleskøn.

Hvor vi dog elsker vore ordbøger
som en nær ven, som altid er
i vore tanker, når vi spørger om
meninger af de nye ord vi møder.
Til lytteforståelse og læseforståelse
bliver de i vore hænder som et våben
parat til at deltage i eksamenskampen.

Hvilken stor bedrift det er
når vi består Test 1, Test 2, VUF og VUC
der er ligesom vi har vundet en krig i skolen
som styrker os med et bevis, vi kan bruge
når vi går ud og kommunikerer med andre
eller når vi søger arbejde.

Men ingen er færdig med at lære det danske sprog
kun en ny horisont er åbnet for vore øjne
der kalder os til at fortsætte for at lære mere.
Vi er lige begyndt at komme tæt på
sprogets hjerte, der binder os til
de lokale danskere og andre udlændinge.

At lære det danske sprog inviterer vore rødder
til at komme dybt ned i Danmarks jord
der mangler sol, regn og omsorg.
Vi er ikke færdige med at lære det danske sprog
selv om det første digt på dansk
er født med svag kraft og stor glæde.

Vi er lige begyndt
Intet er vundet
Vi skal marchere fremad for at lære
for at lære det danske sprog
er at dyrke vore fødder i Danmarks muld.

Elizabeth Padillo Olesen
(efter et år på FOF sprogskole
den 24-25 oktober 1996, skrevet i bussen og i toget)
Læring og udvikling (40x40 cm, akryl på lærred)
efter min fars død
Til min far

Regnen styrtede ned
da jeg tænkte på at slå plænen
Hvor jeg dog ønskede,
at jeg kunne tilså skyerne
for at slynge ned mod syd.

Jeg var bange for at spørge
Meteorologerne hvordan
Jeg vidste kun, at der var vinden
og torden og Nimbus,
og du, Far, visnede bort fra mine øjne.

Jeg husker de tider,
Hvor jeg skjulte mig
i mit værelses kulde
og spurgte Meteorologerne hvorfor.

Nu til morgen kommer regnen styrtende ned
Jeg må ned for at slå plænen.

 originalt på engelsk,
"A Pulse for my Country People, Poems and Reflections on the
Philippine Situation," digtsamling 1995, CGS Printers, Philippines
Elizabeth Padillo Olesen
Breaking the Wall (50x60 cm, akryl på lærred)
Kosovo
Kosovo

Når udveksling af projektiler
flyver over hustage og menneskers hoveder
når dødens gab
brøler som en løve dag og nat
ja, dag og nat.

Da må børn, unge og voksne
alle forlade deres skjulesteder
og ride på bølger
der kan bringe dem til strande
med sikkerhed og fred.

Kosovo, du plyndres
og dine børn kan ikke forstå
hvorfor de må betale
prisen for et hjem
jongleret af vanviddets hænder.

Elizabeth Padillo Olesen
copyright
To the Queen`s Mother
Dronning Ingrid
den 7.november 2000

Du er en stjerne
i himlen,
der blinker i fred
i nattens mørke
og al urolighed.

Du er stjernen
i Østen, der bevæger sig
i galakserne i takt
og trofasthed
til skift af årstiderne.

Du er stjernen
i vore hjerter,
der bringer varme og glæde
til at minde os om
sandhed og skønhed
i at være et menneske.

copyright, Elizabeth Padillo Olesen
(written during my time at Zahles Seminarium, written after the death of the The Queen Ingrid, the mother of the Danish Queen Margrethe)
Dronning Ingrid akryl på papir 30x40 cm
On the Holy Week
Holy Friday

There on the calvary, in the calvary of bones
there was Jesus hanged on the cross
forsaken, betrayed and mocked by the crowd.

He was hanged among criminals, as one convicted
of heinous crime, when all that he did was
for the good of both men and women.
Bleeding and gasping over life and death,
he uttered on the cross his words of forgiveness.

Many times in our own lives, we seem to tread
on the valley of bones in many a holy Fridays in our life
We seem crucified by claims and accussations
our thoughts  can hardly bear
and we hang on to our crosses as if disowned by anyone.

The face of Jesus on the cross helps us to bear
our walk on the valley of bones on a Holy Friday
The blood and sweat Jesus helps us to clean
our own wounds and bear the pain inflicted on us.

The Jesus on the cross brings us
to the well-spring of our hearts
that enables us
to forgive those who hurt us.

copyright, Elizabeth Padillo Olesen
Family, Life and Nurture
To the Lord on Parenthood

You give way for love
to grow in the hearts
of both man and woman.

Thank you, Lord, for being
the source and fountain of love.

You give them a vow
to seal into a covenant
in marriage to seek
to build a home.

Thank you, Lord, for being
the carpenter of families.

You give the gift of life
in a womb, a seed to nurture,
a life that can withstand
the strong winds of the time.

Thank you, Lord, for being
the sower and sustainer.

You give us the joy
to parent a life,
to be nurtured in love
and to give out love again.

Thank you, Lord, for your
being a servant and a true parent of us all.
Weapons of War
Landmines and Amputees

From Angola to Cambodia
from Mozambique to Bosnia
we are the amputees, the living witness
to the ghosts of war.

Why are landmines planted
in the soil of our existence?
in our farms, in our parks
in our forests and playgrounds
in all the sacred corners
of our lives?

Why are they planted to betray our freedom
to take away our trust
in the soil of our existence,
to steal away our innocense
and laughters and
to transform our days and years
into screams of pain and horror?

How many Dianas will come and visit us?
How many Ottawa Conventions should be signed?
How many Nobel Prize winners
should be named before our soil
of existence can be declared
safety zones?
How many more wars should men
in the world create
to agonize our spirits and bodies?
War and Genocide
Can One Forget the Genocide in Rawanda?

Men on the roads hack to death
men, women, children and youth they meet.
Littered bodies on the ground
lie as damned rotten garbage.

Fear walks in darkness
No one dares to bury the dead
No one dares to stir
the stillness of fear and hatred.

Bodies lying as rotten garbage
send the smell that all who are alive
must run, must run for their lives -
not looking back at their homes,
their farms, their land and their stories.

No time to ask what the future holds
Only that they must run away
from the teeth of death that seem
cannot stop from chewing human flesh.

And they run by the thousands,
stopping only to hear their own breath
stopping only to drench droplets of water
to quench their own thirst.

And as they run away as scattered
herd from the devouring wolves,
there the teeth of death comes
to swoop again, chop them, chew them
and spit them to the ground
as damned rotten garbage.

And they call the teeth of death
by the name, "ethnic conflict".

(copyright, Elizabeth Padillo Olesen
written after seeing the documentary film on Rawanda, April 1996)
Terrorism
World Trade Center
   (the 11th of September 200l)

You stand erect and proud
You host the great and wise
You amass the power of wealth
You stand erect towards the skies
You, the invincible in our time.

And yet for few seconds and minutes
you are hit by those who are determined
to phase you out from the face of the earth
In few minutes you are brought down
to the earth in rubbles.

Your beauty, power and greatness,
wealth, prestige and progress
disappear from your face and hand
while those who watch over your downfall
cry and lament with the same tune,
seeking to build you up
by the common cup of tears and love.

copyright, EPO
The Game of Terrorists
Anthrax

Antrax -
the powder to terrorize
the powder of revenge
the powder to instill
fear and anger
the powder to tease
those who cannot laugh anymore
by the powder`s lethal effect.

Antrax -
the powder to infect others
the powder of tension
the powder that kills
the powder that shows
the face of death
on our fragile earth.

copyright, Elizabeth Padillo Olesen
October 25, 2001
Light a candle against terrorism

Lighting a Candle

The world lights candles of silence
candles of peace, candles of sorrow
candles of solidarity
candles of determination
that never again should the world tolerate
terrorists to roam around
our sacred places and around our
symbols of prosperity and peace.


      Afghanistan, the host

When will the dawn come
for your crying children
for your imprisoned women?

When will the bombs
stop to hover above
your heads and empty  hands?

When will this plan
of eliminating terrorists end
over and above your homes
and farmlands?

Afghanistan, why should you be ruined
to the ground because you
host Osama and Taleban?

Copyright, EPO

Tsunami
Tsunami og dødens engel

Du spreder dine vinger og dækker jorden
med dine fingers kløer
du rører bunden af det indiske ocean
og slipper dit raseri løs mod mange lande.

Vandene, kilden til liv,
bliver dødens skød.
Fiskenes hjem forsvinder
børn, mænd og kvinder -
turister og lokale inbyggere
mister deres navne
og som affald kastes de i mudder og massegrave.

Dit uhyggelige besøg ved juletid
sender et rystende chok gennem verden
som føder ubærlige jammer og smerte
og de som bliver tilbage kan ikke skjule sig
for skyggen af dine vinger.

Og dog --
de ødelæggelsens bølger du skaber
sender et ekko af omsorgsbølger
som får enhver til at fælde en tåre
og række en hånd til at hjælpe.

Elizabeth P. Olesen
skrevet originalt på engelsk, "Tsunami and the angel of death",
oversat af Hanne Thinggaard til dansk
Cradle of God`s Grace/ akryl på lærred 30x40 cm
Kærlighed

Et bånd af kærlighed

Hver gang jeg ser dem, der kysser hinanden
kan jeg se et glimt af himlen
at begge to --en mand og en kvinde -
en dreng og en pige åbner deres
hjerter til kærligheds skabelse.

Hver gang jeg ser dem,
der går på vejen
der holder hinandens hænder
og kigger på hinandens øjne
kan jeg se livets mysterium
at alle er skabt at være med andre.

Hver gang jeg ser
de gamle ægtefæller
der rører hænder og arme
med dyb omsorg for at forsikre sig om
 at alt er i ordnen
uanset livets smerte
kan jeg se et stærkt bånd
af kærlighed, der kan sejre
over tidens vanskeligheder.

EPO
(den 4. februar 1998, Glostrup Hospital, efter at have født Philip)

Kvinder og krig
De klagende kvinder i Kosovo

45 legemer af mænd, kvinder og børn
dræbt ved tegn fra et øje, spredt rundt
med kugler som var de legetøjs-dukker.

45 legemer af mænd, kvinder og børn
en dag i januar i det nye år 1999
legemer af almindelige mennesker
som var det simpelt legetøj,
leget med af mænd i uniform,
som prøvede at lege med deres våben.

De uskyldige legemer er stablet op,
kvinderne jamrede, som om alle tårerne
allerede var tørret ind mens de mere
magtfulde i UN og NATO fortsætter
med at samtale omkring deres borde.

Græd højlydt, kvinder i Kosovo, græd
for jeres pine vil ikke blive mindre
til dagen i morgen
Græd højt, I kvinder i Kosovo, græd.

Elizabeth Padillo Olesen
Børn, salt til vores kolde menneskelighed
Til de myrdede børn fra Oklahoma til Skotland

I er saltet i vort hav af menneskelighed
I bringer glæde til vores øjne,
som I leger og ler af livets små undrere
På bunden af vort ensomme ocean springer
I frem som håbets sæd for vor fremtid --
uskyldigheds salt, som vi alle kan lære noget af.

I er saltet i vort hav af menneskelighed
i vor kolde, forurenede have af sygdom,
vold, sorg og galskab.
Borte fra vort hav, fra vort ocean
er I ofret for at rense os for snavs.

Vort menneskeligheds hav -
vort syge vanvittige ocean
skal altid se tilbage til jer
I, de myrdede børn fra Oklahoma til Skotland
I, som er saltet i jeres uskyldighed og skønhed
I skal altid hvile over ansigtet af vor kolde menneskelighed.

(Elizabeth Padillo Olesen
skrevet juli 1996, efter nyhederne om Oklahoma bombninger, som dræbte børn og efter massakren af 16 børn i børnehave i Skotland)
Storebælt
Den første rejse på Storebælt

En meget kort rejse med toget
a` cirka 10 minutter--
fire minutter i tunnelen
og seks minutter på broen.

Kørselen fra tunnelen
er ligesom at komme
ud fra morens mave
fra mørket til lyset
fra fred til støj -
et svøm af havet
af spændende oplevelser.

Det var det
da Storebælt blev bygget --
en lang fødsel af håb
og kraft til at gøre
rejsen kort og rigtig god.

Jeg husker de mange rejser før
fra Korsør til Nyborg
fra Nyborg til Korsør med et skib,
der sejlede, legede med bølgerne
og masse forventninger i mit hoved.

Bølgerne kunne røre mig
og fuglene kyssede skibets vinduer
ligesom de velsignede vores rejse
og mine tanker kunne flyve
til mange steder, mens jeg ventede.
Ja, det var en time i skibet som
en gang imellem
vuggede mig i søvn.

Men nu rejser på Storebælt
så korte, så korte
at Danmark bliver så lille.
Alligevel, savner jeg at komme
tæt på havet, bølgerne, fuglene
og mine tanker på Storebælt.

EPO
1997
Jesus blandt flygtninge, udgivet af Tværkulturelt Center, Nyt på tværs, ed. Birthe Munck-Fairwood

Jesus – en flygtning

af Elizabeth Padillo Olesen, Christiansfeld

Folkeskolelærer

 

Født i en mellemøstlig familie,   

et menneske,

en del af menneskeheden,

et flygtningebarn på flugt fra din fødeby  

på din fars ryg,

bort, bort fra dødstrusler,  

bort fra magtens hænder.   

Vi ønskede dig ikke,

Messias, fredsfyrsten,  

for du levnede ikke plads til vores grådighed

eller de stærkes diktatur.  

 

Vi ser dig, Kristus, i alle flygtninge

på flugt fra deres hjemland,

men bundet med blodets bånd

og hjertets minder

til et andet liv et andet sted.

Vi hører dig kalde menneskeheden 

til at være dine redskaber

og vise din medfølelse

med alle forfulgte, svage og sårbare

flygtninge i verden.  

 

Du voksede op i en by  

hvor fremmede besættelsesmagter 

lagde deres jernhånd på dit folk.

Du drømte om fred og retfærdighed,

frihed og selvbestemmelse for dit folk

og alle mennesker på jord.  

Fordrevet blev du

- flygtning i dit eget land.

   

Vi ser dig, Kristus, i alle flygtninge,

internt fordrevne 

eller på flugt over landegrænser,   

fængslet og tortureret af deres egne,

men som aldrig har mistet drømmen om frihed,

en drøm, der flyder gennem deres årer,

sød og livgivende som honning.   

 

Magthaverne kunne ikke true dig til at tie.

Du talte til menneskers hjerter   

og startede en revolution

- Guds rige på jord,

en forsmag på de himmelske boliger,

hvor de sultne skal mættes for evigt, 

de tørstige drikke af uudtømmelige kilder,

fanger sættes i frihed

og syge få nye kræfter.   

 

Vi ser dig, Kristus, blandt livets flygtninge

der ikke styres af frygt og ambitioner

men af kærlighed.    

Du viser os den inderste skønhed

i menneskehjertet:

kærlighed og tolerance,

tilgivelse og frihed,

- aldrig had

- aldrig hævn

- aldrig krig.

 

Jesus – en flygtning

levende midt iblandt os.

Vi hører dig kalde menneskeheden.

Vi hører dig kalde os.

2006 

Overskrift 1
Vinter og Jul

Sneen fra himlen
falder ned på jorden
på husenes tage og gange
Grunden ser ud som en strand
af rent og hvidt sand
i et hav af stille kulde.

Træerne holder en pause
de taber deres blade
og kysser jorden, der sover
og sammen med græstårerne
er de skjult af rent hvidt sand
i et hav af kulde og mørke.

Vinteren bringer kulde
og mørke til vores korte dage
Vi frygter at fryse
og vi beskytter os
med klæder fra dyrene.

Men mørke og kude
i vore korte dage
kommer om vinteren
og kulde og mørke
bør i menneskers hjerter.

Alligevel tilbyder vinteren
at vi danser rundt et juletræ
Om Jesus blev født i den kolde
og mørke nat kan vi fejre
fordi havet af kulde og mørke
bliver til et hav af lys og fryd.

Det er lyset af Guds hjerte
der skal sejre
over frygt, kulde og mørke
Det er lyset af Guds kærlighed
der varmer vore hjerter
til at tjene andre.

December 1996 i Brøndby Strand
Beth, i første år på en danskundervisning
Jule tanker ...
Det er jul igen

Det er tid igen
til tunge frokoster
til at spise æbleskiver
flæskesteg, klein og pebernødder
tid til at bage kage
tid til at forberede det hele.

Det er jul igen
tid til at klippe hjerter
tid til at hænge stjerner
tid til at pynte
borde med røde farver
tid til at synge og danse
rundt et glimtende juletræ.

Det er jul igen
tid til at købe og pakke gaver
tid til at komme til kirkens gudstjenester
tid til salmer og julekoncerter
tid til at drikke gløgg, vin og øl
tid til at være sammen med familie.

Det er jul igen
og midt i travlheden og
mange mad retter kan maven
føler så tunge at bære
Gør det bare
blot skal man ikke glemme
det barn der blev født
i stalden af fattige omgivelser.

beth, jul i Brøndby Strand 1997
Missing a child, spontaneous abortion
Til mit ufødte barn

Dine fire søskende er begejstrede
for at vente på dig
og de har navnet til dig, Peter Benjamin.

Jenny, den anden søster kalder dig, Benjamin
og Philip, din store bror, kalder dig, Peter.
All fire synes at det er sjovt
at samle disse 2 valgte navne.
Så siger vi ja, til at kalde dig Peter Benjamin,
den femte i vor egen familie.

Din mor er lige begyndt med at snakke om
hvordan din dåb skal gå, hvem der skal stå op
som vidner ved dåbens ceremoni
skal det være Elizabeth, Lydia, Ole, Betty,
Anna Marie og andre...
Vi begynder at snakke om at døbe dig i kirken
at holde en fest, at leje Ulsøparkens mødelokaler
og om hvem der skal hjælpe med at tilberede maden.

Vore venner som selv har små børn os som er vokset
op nu, ringer for at komme med de ting som de synes
du måske kan bruge, og vi fejrer deres venlige nåde.

Jeg har lige skrevet til nære venner på udlandet
for at dele budskabet om din forventede ankomst
også at de selv vil kende dig, eller måske sige en bøn for dig.

Og når jeg kommer til Gløstrup hospital
for at få graviditets behandling, sker der at da
de kigger på måskinen, kan de ikke finde
dit hjerteslag, og begge de to læger siger
at du er død i min mave i nogle dage.  

Jeg vil bare fortælle dig, at jeg knust i hjertet.
Hvorfor kan jeg ikka få lov til at være din mor?
Hvorfor skal du forsvinde efter fire måneder
før du lever ude i verden med dine levende
og raske søskende?

Min ufødte barn, jeg har ventet på dig
Jeg er parat til at opgive skolen og andre engagementer
for at give tid til at passe dig, og se hvordan du kan vokse op
Det gør mig ondt at miste at se dit ansigt.

De bedøver mig, at jeg kan ikke føle dig mere
og pludselig tager de dig væk fra mig
fra din verden af tryghed i morens vand af havet.

I femten minutter er jeg ud fra bevidsthed
på operationens bordet, og når jeg står op
er der kun smerte og hul inde i mig
Jeg er overbevist om, at du har forladt mig
og jeg har forladt dig, fordi jeg har selv
mistet mulighed for at begrave dig.

Alligevel, du vil i evighed være i mit hjerte
og mine tanker, du er en engel jeg kan
træffe i et himmelrum af mine følelser.

Din mor
den 4. februar 1998, Glostrup Hospital
(Beth, at opleve at miste et barn, som var fem måneder i sin mave.)
En sang til havet
En sang til havet
(et digt originalt skrevet på engelsk  i Nepal, da jeg fik at vide,
70 mennesker i min ø på Filippinerne  døde, da skibet, Nocnocan Princess, sank.Elizabeth P. Olesen, oversat  til dansk af Kirsten Lange)  

Du har været et hjem, som nærer
klipperne, konkylierne, havets ukrudt og fiskene.
Du er den føde for livet, som mætter
både riges og fattiges sult
Du er en tilflugt for dem, som samtaler
med din tavshed og dybet i dig.
Og de, som fortrivler lærer fra
dit stærke ansigt og fred.

Du er i sandhed, en ven i denne skabte verden
som jeg altid har savnet i det lukkende land, Nepal,
men hvor snart kan du blive leget med af stormer
og cykloner, som nægter at du er et hjem,
føde for livet, en befrielse og en ven.

For nu og da ryster du folkene i deres skibe
ved de lege, som du har med stormer og cykloner
og du lægger dem i deres egne grave.

O nu lever, de ulykkeligt, modløst på dit bryst.

Må du fortsætte med at leve, kære hav,
uden at ryste, uden dine lege
men mine kære er gået bort nu,
gået, slugt af dine dybder og af den vrede
du har sat i gang
ved at lege med stormer, tyfoner og cykloner. 

Kan vi føre sag med dig?
Kan en sang blive sunget for dig
så du bliver et hjem, føde for livet,
et tilflugtssted og en ven?

Kan en sang dæmpe din vrede,
når  du leger  dine egne lege?
Kan en sang helbrede vor frygt?

Men mine kære er borte nu, gået bort
som dine bølgers hvide boller
gået bort som de flydende rester i din overflade.

Og sangen, som jeg vil synge i tavshed
er den sang, jeg skal give til Ham, som har skabt dig,
For jeg er sikker på, at de, som du har begravet
må have sunget deres sidste sang
til den eneste Skaber, de kender.



Til Susan i Brøndby Strand
Til Susan i Brøndby Strand

Et barn på ti somre
en lille pige, der frit kan
bevæge sig rundt i Brøndby Strand -
dit hjem, den lykkelige modtager
af din skønhed, uskyld og smil.

En fredag aften forsvandt du
som en boble i den tynde luft.
I syv dage ledte vi efter dig
vi ventede, vi fulgte nyhederne,
at du var komme helskindet tilbage.
I syv dage var du genstand
for vore bekymringer,
frygt, antagelser og tavse bønner.

Hver mørk nat
dækker Brøndby Strand
med mysteriet og rædelsen
over din forsvinden.

Vore hjerter skriger i protest
når vi i glimt forestiller os
den skrækkelige prøvelse
du må have gennemgået som et ungt barn
med vor hjælpløshed til at befri dig,
håbende på, at godhed altid
ville triumfere over det onde.

Men fredag, den syvende nat efter
at du var forsvundet, blev du fundet død
i en aflukket kælderetage i Tranumparken
pakket i papirkasse-livløs-
det stakkels legeme
vanheligget, forvandlet til affald.

Susan, vi græder over dig
vi græder med din familie og dine kære.
Brøndby Strand, dit hjem er hørt op med
at være dit hjem så længe forbryderen er fri
og så længe forbryderen er fri,
vil Brøndby Strand være forstyrret
af mørke, angst of usikkerhed.

Tilgiv os for at var ude
af stand til at hjælpe dig.
Tilgiv os, at vi var så langsomme
til at handle.
Tilgiv os, at vi var holdt op
med at leve i fællesskab
med levede som adskilte individer
fængslet af faste mure.

Tak for dit liv, som altid vil minde os
om et barns skrøbelighed og skønhed
Og må vore kærlighed til dig skinne
i vore hjerter og sind
til at kæmpe en kamp
mod mishandlinger
mod et lille barn som dig.

(Elizabeth P. Olesen, skrevet originalt på engelsk, syv dage efter Susan forsvandt og blev fundet.  Jeg har lavet kollage til digtet. Kirsten Lange har oversat stykket til dansk)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.09 | 13:16

I think I should also spend time writing poems in Danish. For quite a period of time, I have only concentrated on writing poems in English.

...
08.03 | 09:55

Kære Elizabeth - du rørte mig med din tekst om at overleve gennem kunsten. Jeg kender det selv som en delvis fremmed med udenlandsk opvækst. Vi ses i Simonpete

...
07.01 | 14:51

Fantastisk smuk hjemmeside.

...
14.02 | 23:41

Super flort hjemmeside
jeg er hel vil ned dine hjemmeside :)

jeg har også selv en men det kun med tegninger :)
kig forbi og huske og skriv i GB lige som jeg gør nu :)

MIN HJEMMESIDE HEDER
123hjemmeside.dk/jyrk-tegninger

...
Du kan lide denne side