Vores første møde med Bearded Collie

Lars og jeg havde vores første møde med en Bearded Collie hos nogle af vores venner. Vi var meget begejstret for hunden, men havde ikke på det tidspunkt mulighed for at anskaffe hund.  Vi blev enige om, at når tiden kom, skulle det være en Bearded!!

Læs nedenfor om vores hunde.

Vores hunde bor sammen med os, og kan gå frit omkring i huset.

De bliver opdraget til at komme når der bliver kaldt, gå pænt i snor, og til at være afbalanceret og velfungerende at omgås.

Jeg foreslår dog mine hvalpekøbere at gå på hvalpekursus og evt. senere gå til enten dressur eller agility.

Jeg har snuset lidt til hyrdning, en oplevelse som jeg blev interesseret i, men tiden til at udøve denne disciplin har jeg ikke, da det kræver en del træning. Til gengæld holder jeg meget af at udstille, dog bliver det ikke til så mange udenlandske udstillinger som for år tilbage.

 

Vi bor ude på landet, hvor vi er de lykkelige ejere af 2 ha jord, og 6 ha skov. Dette giver hundene rig mulighed for dagligt, at få mange oplevelser og god motion. Når vi er i skoven, giver det selvfølgelig ekstra pelspleje, og nogle gange tænker jeg, -at det er mine udstillingshunde der løber der, -med brombærgrene og andet godt i pelsen. Det ekstra pelsarbejde tager jeg dog gerne, når jeg kan se at oplevelserne er store og giver megen glæde for hundene.

 

Min pelsplejerutine er ganske enkel. Den består i en let børstning en gang om ugen, og hver 14. dag en mere grundig gennemgang. De hunde der udstilles bliver vasket 2 dage før udstillingen og derefter en omhyggelig børstning.

 

Hundene trænes fra hvalp i pelspleje, da det er en vigtig del af opdragelsen, og det at eje en Bearded.  Mine hvalpekøbere bliver nøje instrueret i denne opgave, så det udvikler sig til en hyggestund for begge parter.

 

Vores kennelmærke fik vi i 1991 i Dansk Kennel Klub. (DKK)

 

Kennelmærke ansøges gennem DKK, som afholder kurser for kommende opdrættere, der afsluttes med diplom. DKK har mulighed for at foretage en kennelinspektion, der kan komme på uanmeldt besøg. Hvis der findes forhold som ikke er acceptabel kan dette resultere i en disciplinær sag, med frakendelse af retten til at få registreret hvalpe m.m. hos DKK.

Bearded Collie Klubben Danmark (BCK) har ingen beføjelser til at udstede avls restriktioner, men kan komme med forslag, som derefter skal godkendes af DKK. Klubben kan f.eks. arrangere prøver for mentaltest samt hyrdehundeinstinkt, men disse prøver er ikke noget krav i avlsarbejdet.

 

I Danmark er det kun Dansk Kennel Klub (DKK) der står for registrering af hvalpe med FCI stambog. Det er ligeledes DKK der fastsætter  avls -restriktioner, og for Bearded Collien gælder, at begge forældre skal have mindst én 2. præmie på en af DKK anerkendt udstilling, forældrene skal ligeledes være HD- bedømt.
Afkom kan kun stambogføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK. Tidligste alder ved HD og AA fotografering er12 mdr. for begge køn.Hunde med status D eller E må ikke anvendes i avl.

Vores første Bearded Collie kom i huset i 1987,- en blå han der var dansk opdrættet. Han var ikke nogen udstillingshund, og var heller ikke købt til det.
Til hans altfor tidlige død, var han "Bossen" i huset, og styrede efterhånden den voksende flok, - uden på nogen måde at være voldsom,- han var en fantastisk familiehund.
Efter et halvt år købt vi en tæve, - også dansk opdrættet. Opdrætteren synes at vi skulle prøve at udstille hende, og på hendes første show blev hun bedste babyhvalp.
Det var jo meget spændende, og medvirkede til, at vi begyndte at komme på flere udstillinger.
Det sociale samvær der var på udstillingerne,  medførte at vi mange venner og bekendte i såvel Danmark som udlandet.

I 1989 skete der så en total ændring i vores  hundeverden. Vi fik tilbudt en skilsmissehund fra Tyskland, Potterdale Calamity (Cindy). Hun var 2,5 år gammel, og udviklede sig fantastisk. Hun blev selvfølgelig også udstillet i Danmark og udlandet.

Hun vandt mange titler, og især hendes Werdens Vinner titel  i 1990 er vi meget stolte over.

Vores interesse for hundeudstilling blev meget stor, og vi bestemte os for at importere en hanhund fra England, Potterdale Equality (Starka). Han gjorde det også godt i udstillingsringen i Danmark og Tyskland, og er far til flere kuld hvalpe i Danmark, Tyskland, og endda så langt borte som i Ungarn.

Vi havde ingen intentioner om at blive opdrættere, men efter mange kraftige opfordringer fra andre opdrættere, bestemte vi os for, at Cindy skulle have et kuld hvalpe.

Da vi så besluttede os for, at hun skulle parres med Shilstone Choir Boy (Bo), fra Holland- lød det fra side­linien, - nej ikke Bo igen.

Bo havde været utrolig me­get brugt i Danmark på dette tidspunkt. Bo var en fantastisk Bearded med stor udstråling, og super bevægelser, som han har videregivet i hans afkom.

Men vores A-kuld vi­ste sig at være den rigtige beslut­ning og Cindy er i dag stammo­der til vores op­dræt.

Fra A kuldet som blev født den 13.05.1991 beholdte vi en sort tæve Wipster´s Affection  (Kimmi) og en brun tæve Wipster´s Adventure (Coco).  
Coco, har været en rigtig livlig og fræk hvalp, som elskede at løbe med en gul tennisbold i munden. En fornøjelse hun havde indtil sin død i december 2003. Bolden havde den fordel, at den virkede som en støjdæmper.

 

Coco´s udstillingskarriere har haft et forløb som sin mor´s, med diverse titler, og årets hund i 1995.

Vi har desværre intet afkom efter Coco i huset.

Kimmi er blevet parret med vores importeret hanhund Potterdale Prospect (Oliver) 2 gange. Oliver er efter Potterdale Philosopher og Potterdale Personality.

Vi har beholdt to tævehvalpe efter denne kombination. Wipster´s High Light (Grace) som på et år vandt 6 certer og blev Årets hund kun 2 år gammel, og som havde den ære at blive bedste danske tæve (18 mdr) på udstillingen i Stepping DK ved dommer Ruth Schott, England.

 

Grace har haft 2 kuld hvalpe. Fra det første kuld med Alistair´s Quite a Man, som far, kan nævnes vores brune hanhund Wipster´s Lady Killer.

 

Fra Graces andet kuld  kuld med Papaws Photo Finish fra USA som far, har vi beholdt  en han Wipster's Peacekeeper som blev DKCH og Årets Bearded i 2008.

 


Fra Kimmi's andet kuld beholdt vi Wipster's Join The Game (Mira), som blev BIR på hendes 3. udstilling i junior klassen. Hun var kun 2 år gammel da hun blev Dansk Champion og årets Bearded Collie.

Mira har også haft 2 kuld, det første med den engelsk import, Orora´s Stevie Wonder ejet af Hummelviese i Tyskland, her har vi beholdt  en sort tæve Wipster´s Nice Nature som blev dansk champion 2 år gammel, og årets Guldtæve 2006

Mira´s andet kuld er med Master-Piece som far.  Her har vi beholdt en tævehvalp Wipster´s Quality of Life, som blev dansk champion 2 år gammel, og Årets Guldtæve 2009.

Kort tid efter at Kimmi og Coco var født importerede vi en tæve fra England Potterdale Dawn Chorus (Sophie) efter Orora´s Frank og Potterdale Psalm, og fra Sophies sidste kuld har vi beholdt en brun tæve Wipster´s Keep On Dancing.

Derudover har vi importeret hanhunden Potterdale Quartet, som er efter Potterdale Ptolemy og Potterdale Polka.

Cindy havde yderligere en hvalp her i huset,  Wipster´s Delicius Design (Tootsie), hvis far var engelsk import Potterdale Blue Denim.

 

En blå tæve som også har gjort det godt i udstillingsringen, især i hendes unghundeperiode, hvor hun blev udstillet en hel del, og som blev Dansk Champion og har været Årets Hund.

Hendes hobby var desværre ikke at løbe med en gul tennis bold, da hun godt kunne bruge en lyddæmper engang imellem.

Vores sidste importerede Bearded er Potterdale Danish Lady, som er efter Potterdale Privilege og Potterdale Pasadena.

 

 

Pjosker har nu haft 2 kuld hvalpe, hvor vi fra det første har beholdt en hanhund Wipster´s Master  Piece, hvis far var Binbusy Quotation boende i Sverige.

Det var en lille historie om, hvordan det hele begyndte, og Lars har mange gange siden, fortalt Cindy at hun var et dyrt bekendtskab, men hun kikkede bare op på ham og viftede med halen, -og  alt var glemt. De gamle hunde har vi sagt farvel til på grund af alderdom, men i deres afkom, som vi har gående, kan vi stadig se noget af deres særpræg gå igen.