Gennem Botswana

Paa flyvetur i Livingstone

Jeg havde besluttet mig for, at inden jeg forlod Livingstone skulle jeg opleve Victoria Vandfaldene fra luften. Det kan man paa to maader: I en helikopter eller i et ultralet fly. I helikopteren er man en gruppe mennesker, og det kan vaere svaert at faa en vinduesplads, naar de flotteste steder passeres.

I et ultralet fly er man derimod helt alene med piloten, saa jeg valgte den maade at se vandfaldene. Ved 15-tiden blev jeg afhentet ved vores camp og bragt hen til "lufthavnen", hvor jeg efter at vaere registreret med pasnummer, navn og adresse og efter at have skrevet under paa, at turen foregik paa mit ansvar, at jeg ikke har hjerteproblemer mm. satte mig hen paa en baenk og ventede.

Jeg havde paa fornemmelsen, at det godt kunne vaere lidt koldt, saa jeg havde soerget for fornuftig paaklaedning. En af de andre cyklister skulle ogsaa op, men han havde kun en tynd t-shirt, shorts og sandaler, som han maatte efterlade paa landingsbanen. Han froes, selv om han kun skulle have en 15 minutters tur - jeg havde bestilt en 30 minutters tur.

Efter nogen tid rullede flyet frem. Det bestaar af et roerstel ligesom en cykel. Bag saedet er der en motor med en propel og hen over hovedet er der en laerredsvinge, som kan vippe, saa man paa den maade kan faa maskinen til at stige eller dale. Hvis man svinger vingen til siden, drejer man. Passagereren placeres paa bagerste saede og spaendes fast med en mavesele, samtidig med at man udstyres med en styrthjelm msamtaleanlaeg, saa man kan tale med piloten.Han saetter sig paa forreste saede, der er mellem passererens ben. Foedderne placeres man paa fodhvilere ligesom paa en motorcykel.

Saaledes placeret rullede vi ud paa landingsbanen, fuld speed paa propellen og faa sekunder efter havde vi sluppet jorden. Der var lidt vind og nogle lufthuller, saa den lille maskine hoppede noget, mens vi floej hen mod vandfaldene. Naar man naermer sig, faar man virkelig indtryk af, at vandfaldet er 1,5 km bredt og falder ned i en kloeft. Vi floej nogle gange hen over over vandfaldet fra forskellige sider og sluttede af med, hvad piloten kaldte "gennem englenes oeje", der gaar tvaers gennem vandtaagen, mens man dykker. Havde man ikke haft hvide knoer i forvejen af at klamre sig til saederamen, fik man det nu.

Bagefter floej vi hen over en nationalpark, hvor vi kunne se elefanter, zebraer, boefler og flere andre dyr. Og efter en halv time gjorde vi klar til landing. Man maa ikke have eget kamera med paa turen, hvorimod man normalt kan koebe billeder optaget af et kamera placeret paa vingespidsen. Men fordi det var smaaregn, havde man afmonteret kameraet, saa min luftdaab i ultralet fly blev ikke foreviget.

Det var en fantastisk oplevelse, som var hver eneste dollar vaerd!!!

I Botswana

Dagen efter forlod vi Livingstone og koerte 60 km hen til Zambezifloden, hvor Zambia, Zimbabwe, Botswana og Namibia moedes i et punkt (paa et kort kan man se, at det ikke er helt rigtigt, for der er ca 50 m, hvor Zambia og Botswana moedes, og saa stikker de to andre lande en spids frem).

Vi skulle faerges hen over floden, der er en meget benyttet forbindelse for lastbiler mellem det sydlige Afrika og Midt-/Nordafrika. I aar holdt der 79 trucks paa Zambia-siden og ventede paa at komme med faergen - en truck pr. afgang. Vi sejlede samlet over og startede turen gennem det totalt flade Botswana. Landet, der er paa stoerrelse med Frankrig og har 1,6-1,8 mill. indbyggere blev dannet som selvstaendig stat i 1966. Man har den kedelige rekord at vaere det land i verden, hvor den stoerste procentdel (25%) har HIV, og landet indfoerte da ogsaa som det foerste land i verden gratis behandling med medicin mod sygdommen. Det oegede i loebet af faa aar den beregnede gennemsnitslevealder fra 25 aar til 65 aar, men den gratis medicin betoed ogsaa, at befolkningen tog lettere paa advarslerne mod HIV/AIDS, saa nu koerer man store kampagner for at faa folk til at beskytte sig.

 

Okavango-deltaet

I Maun, hvor vi havde en hviledag og hvor jeg sidste aar tilbragte nogle dage med brud i baekkenpartiet, var vi fem, der tog en flyvetur hen over Okavangodeltaet i et lille fly. Deltaet er specielt derved, at det er det stoerste floddelta i verden, hvor vandet ikke loeber ud i havet. Her forsvinder det simpelthen ned i jorden.

Deltaet rummer et fantastisk dyreliv, og mens befolkningstaetheden generelt er lille i Botswana, er den her i deltaet naermest fravaerende.

Og saa skal jeg vist ikke skrive mere om store dyr i Afrika bortset fra at naevne, at vi en morgen maatte standse cyklerne, fordi der stod fem giraffer midt paa vejen - og naevne, at vi en aften, hvor vi havde slaaet lejr midt ude i bushen, fik besoeg af en elefant, der i 50 m afstand gik rundt om lejren. For ikke at lokke dyrene ind i lejren havde vi da ogsaa forbud mod at opbevare frugt, madvarer, slik eller andet soedt i vores telte.

 

Ud af Botswana

I forgaars forlod vi saa det flade Botswana efter at have tilbragt paasken paa landevejene der. Vi koerte ind i Namibia, der stort set til Windhoek har vaeret lige saa flad. Nu er daekkene skiftet til de terraengaaende off-roaddaek, og i morgen gaar det loes i Namib-oerkenen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side