Da jeg kom hjem fra Afrika efter 2. tur, var jeg helt overbevist om, at Afrika, cykel og jeg var en dårlig kombination og at hvis jeg nogensinde igen skulle se Afrika, ville det blive på en anden måde som turist.
Men mange gode
venner har hele tiden sagt: Lad os nu se! Og selv om jeg har haft mest lyst til at gøre deres udsagn til skamme, var det tilbud, som Tour d'Afrique-compagniet gav mig, meget fristende. Jeg skulle blot sige, hvor jeg ville møde holdet i 2014,
så kunne jeg deltage på en fribillet. Tanken om at køre ind i Cape Town efter at have cyklet hele vejen fra Cairo (om end på tre år) var tillokkende. Så efter nogle minutters betænkningstid har jeg sagt ja tak til
tilbuddet.
Det betyder, at jeg i de kommende måneder skal opbygge en form, så jeg kan møde 2014-holdet, der efter en cykeltur på 9-10.000 km er i topform. Aftalen er nu, at jeg mødes med holdet i Livingstone i midten
af april og kører med resten af turen til Cape Town. I månederne frem til april vil jeg dels cykle rundt på de danske landeveje, dels opholde mig en måneds tid i Grækenland, hvor vejret er noget bedre end dansk vinter med regn,
kulde og sne. Måske skal jeg en tur omkring Italien for at møde en gruppe cyklister/cykelryttere, som er på tur med min cykelsponsor Python.
Og så er det ellers en spændende tur gennem Botswanas flade savanne, Namib-ørkenen
med fantastiske sandformationer, diamantområdet ved Orangefloden og Sydafrika vinområder. Pludselig glæder jeg mig!!!