Standardside

Problemer med udstyret

De forhold, udstyret bliver budt, er noget af en afproevning. En ting er, at cyklen udsaettes for elendige veje, sand og stoev og ind imellem voldsomme gearskift og haarde opbremsninger. Men ogsaa telt mm. bliver afproevet. Jeg har et par gange haft problemer med lynlaasene i teltet, fordi de ikke lukker. Det er ikke godt, for man vil jo gerne sove i et myggesikret rum. Det er indtil nu blevet loest ved at klemme lukkeren med en tang. I de sidste 14 dage har mit liggeunderlag vaeret utaet - foerst blot saa meget, at jeg en enkelt gang i loebet af natten maatte puste det op, men de seneste dage holder det kun luft i et kvarters tid. Det er nok til at falde i soevn, men lidt haardt, naar man vaagner op midt om natten. Jeg proevede i Lusaka at reparere med silicone, men jeg har ikke faaet lukket hullet helt, saa jeg proever paany i Livingstone.

Besoeg i landsbyen

Den dag, vi koerte ud af Lusaka, blev vores forplejningsbiler noget forsinkede af den kaotiske trafik, saa vores aftensmad blev serveret ret sent. Jeg benyttede derfor lejligheden til at besoege landsbyen ved lejren, da jeg var kommet i maal. Egentlig havde jeg blot forestillet mig at tage et par billeder, men midt paa torvet eller bypladsen sad der to herrer og spiste, og de inviterede mig til at smage maden. Den bestod af en slags majsgroed naermest som polenta, kogt aeggemasse og fisk. Man spiste ved at tage en klump groed mellem fingene og dyppe den i aeggemassen, inden man spiste den. Den stegte fisk tog man et stykke af og kom i munden. Jeg smagte blot paa maden, for de havde jo ikke beregnet mad til gaester, og desuden skulle jeg jo senere have vores egen mad. Men jeg fik lejlighed til at tale lidt med de to herrer. Det viste sig, at den ene var borgmester i kommunen med 6.500 indbyggere. Han var som alle andre desuden landmand og dyrkede majs, havde et par grise og nogle hoens. Men desuden havde han kreaturer, og det gjorde ham til en stor mand. Han fortalte, at han havde tre koner - ja, egentlig havde han haft 5 koner, men de to havde han ladet sig skille fra (formentlig er de doede). Da jeg spurgte ham, hvor mange koner man lovligt kan have i Zambia, svarede han, at man kan have lige saa mange, som man har raad til. At man i Danmark hoejst kan have en kone loed ham helt fremmedartet.

I Livingstone

Vi er nu naaet til byen Livingstone naer Victoria Vandfaldene. Her har vi et par hviledage, inden det gaar videre til Botswana. Livingstone er opkaldt efter den engelske missionaer David Livingstone, der var den foerste europaerer, som saa vandfaldene. Byen er anlagt omkring aar 1900, hvor man byggede en bro til nabolandet Zimbabwe hen over en kloeft, men byens storhed opstod foerst, da politiske og oekonomiske problemer i Zimbabwe gjorde det usikkert at befinde sig i det land, hvis man havde en lys hudfarve. Paa det tidspunkt skoed en lang raekke lodges og hoteller op i Livingstone og gav liv til byen.

I byen er der en del firmaer, der arrangerer aktiviteter i forbindelse med vandfaldene, der ligger ca. 10 km vaek. Det er selvfoelgelig guidede ture, men der er ogsaa et helikopterfirma, mulighed for at flyve med ultralette fly, lave bungyjump, waterrafte osv.

Victoria Waterfalls

Selve vandfaldene dannes af Zambezifloden. Floden loeber gennem fire lande og danner graense mellem Zambia og Zimbabwe. De fire lande er forholdsvis enige om anvendelsen af vandet til kunstvanding og vandkraft, og i alle fire lande hedder floden det samme.

Vi var nogle stykker, der havde arrangeret os med en guide, som koerte os fra hotellet og foerte os rundt paa den zambianske side af vandfaldene. Det var en stor, naesten ubeskrivelig oplevelse at se de store vandmasser styrte omkring 100 m ned for at blive omdannet til en taage, der rejste sig hundrede m op, inden den faldt ned som en styrtregn. Vi blev vist alle de gode udsigtssteder paa Zambia-siden og ogsaa sendt igennem steder, hvor vandet simpelthed styrtede ned over os.

Da vi koebte visa til Zambia, var vi nogle, der havde koebt visa, der gav adgang til at forlade landet og vende tilbage en gang. Det gav mulighed for at krydse graensen til Zimbabwe ad den i 1904 byggede bro, og bagefter vende tilbage. En af chauffoererne paa vores lastbiler har tidligere vaeret guide paa Victoria-vandfaldene og anbefalede, at vi ogsaa saa vandfaldene fra Zimbabwe-siden. Det gjorde vi saa.

Vores guide koerte os de to km hen til graensestationen, hvor vi koebte visa til Zimbabwe og efterfoelgende betalte for besoeg i den park, der der dannet i Zimbabwe ud mod vandfaldene. Og det viste sig, at chauffoerens raad var vaerd at foelge. Paa denne side kunne man se alle de tre store vandfald samtidig, og selv om jeg var imponeret over oplevelsen paa Zambiasiden, var dette helt ubeskriveligt. Jeg tog en masse billeder og er spendt paa at komme hjem og se i stort format, om man kan fornemme storheden. Hvis billederne er gode, vil de selvfoelgelig blive lagt ind paa denne hjemmeside. Men det sker foerst, naar jeg kommer til Danmark, for det er lidt langsomt her paa cafeen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Vibeke | Svar 18.04.2013 00:58

Læst dine fine og meget beskrivende oplevelser....Rigtig dejligt. Fortsat rigtig god tur...Her er hverdagen...arbejde (tjenestemand)...og venten løsning!!!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side