I Arusha

Afslutningen paa valget

Fredag efter vores bjergvandring kom vi endelig igen paa cyklen. Vi startede samlet, for efter 2 km skulle vi passere Aekvator, og der skulle tages billeder. For mange af os var det jo foerste gang, vi befandt os paa den sydlige halvkugle.

Men allerede loerdag var det slut med cyklingen. Da vi alle moedte op i cykeltoej til morgenmaden, fortalte lederen, at valgresultatet ville blive offentliggjort kl. 11 og at det forloed fra Nairobi, at mennesker var begyndt at stroemme til byen. Derfor havde sikkerhedspolitiet nedlagt forbud mod at vi cyklede, saa man var i gang med at skaffe busser til at koere os til Nairobi. Hen ad formiddagen lykkedes det, og ud paa eftermiddagen ankom vi til en fredelig, men menneskefyldt Nairobi, hvor di dagen efter skulle have hviledag.

Valget endte med at Kenyatta fik 50,07% af stemmerne (vinderen skulle have mindst 50% for at vinde i foerste runde) og han blev erklaeret for vinder. Modkandidaten meddelte, at han ikke ville anerkende optaellingen, fordi der er forsvundet nogle stemmer undervejs, og han har derfor indbragt sagen for domstolene. Det var den fredelige udgang alle havde haabet paa. Til gengaeld er det et problem, at samme Kenyatta er sigtet ved Den Internationale Domstol i Haag for menneskemord. Tiden vil vise, hvordan det loeses!

 

 

Til Arusha

Dagen efter startede vi to dages cykeltur til Arusha og passerede graensen til Tanzania. Byen ligger ved foden af Mount Meru og centralt placeret mellem nationalparkerne Manyara, Ngorongoro og Serengreti. Vi har tre hviledage i Arusha, og de fleste vil bruge dem til en safaritur. Da vi kom til vores lejr tirsdag eftermiddag var der heftig aktivitet for at finde ud af, hvor mange dage man ville bruge, hvad man ville se, hvordan man ville overnatte og hvor mange penge man ville bruge. Vi var 6 aeldre herrer (+60), som valgte en tre dages safaritur med overnatning i lodges.

 

1. dag - Tarangire Nationalpark

Da jeg besluttede at cykle i Afrika, var et af mine stoerste oensker at komme paa en safaritur for at se nogle vilde dyr. Efter den foerste dag var jeg ikke alene sikker paa, at det var en godt valg, men jeg var helt overrasket over, hvor meget man oplever.

Vi startede kl. 8 i en Toyota Landcruiser med Ole som chauffoer og guide. Ja, egentlig hed han Kiankumana, men hans far havde altid kaldt han Ole, saa det gjorde vi ogsaa. Efter tre timer, hvor vi ogsaa skulle forbi et par haevekortautomater for at alle kunne betale for turen, naaede vi indkoerslen til Tarangire, hvor vi spiste vores frokost. Derefter koerte vi ind i parken, der er en af de yngre parker etableret i 1970, og ret hurtigt saa vi de foerste elefanter. Tarangire er den park, der har flest elefanter pr. kvadratkilometer, og ret hurtigt kom vi hen, hvor vi var saa taet paa, at man kunne roere dem. Det er forbudt at traede ud af Landcruiseren, men den var udstyret med safaritag, saa man kunne staa og fotografere dyrene. 

Ud over elefanter saa vi giraffer, antiloper, gazeller, zebraer, buschbuck, vandbuk og gnudikdik, hyaener og sjakaler. Det var dagen i savanne, og da vi kom til aftensmaden i lodgen, var alle helt hoeje over dagens oplevelser.

2. dag - Ngorongoro Krater

Naeste morgen koerte vi til Ngorongoro Krater, der resterne af en gammel vulkan. Selve krateret er en graesslette paa 18-20 km i omkreds og for at komme derned skal man koere hen over kraterranden, inden man koerer 600 m stejlt nedad til bunden. De foerste dyr, vi moedte, var zebraer og vandboefler, men ret hurtigt dukkede de foerste loever op. Det var et par, der laa i graesset 1-2 m fra grusvejen, og vi brugte lang tid paa at se paa disse fantastiske dyr. I loebet af dagen naaede vi nok at se 50 forskellige dyrearter som fx. naesehorn, flodheste, boefler og flotte fugle. Der blev taget mange billeder, og alle oplevede at deres kamera loeb toer for stroem. For mit vedkommende skete det ud paa eftermiddagen, og desvaerre havde jeg ikke laderen med, saa trediedagen bliver uden billeder.

Den medbragte frokost blev indtaget taet ved den soe, der er en del af kratret. Vi spiste den inde i bilen, for hen over hovedet svaevede glenter parat til at dykke og stjaele vores koed.

Ud paa eftermiddagen var vi traette af at opleve og koerte til den lodge, hvor vi skulle overnatte.  

3. dag - Lake Manyara

Den sidste safaridag gik til regnskovsomraadet ved Lake Manyara, som er en relartivt lille nationalpark paa 32o kvadratkilometer, hvoraf soeen fylder 2/3.

Her var der aber og bavianer, der var saa fraekke, at hvis man holdt stille med aabent vindue, kunne de finde paa at stikke en haand ind og tage, hvad de fik fat i. Der var ogsaa elefantfamilier, der gik paa vores grusvej og ikke lod sig skraemme af en Landcruiser med 6 aeldre herrer i.

Men det mest fantastiske skete faktisk kort foer vi skulle koere tilbage til Arusha. Man taler om "The Big Five": loeve, elefant, boeffel, naesehorn og leopard. Elefant og boeffel saa vi den foerste dag, loeve og naesehorn saa vi den anden dag og den tredie dag kl. 11.45 - lige inden frokost og turen hjemad - standsede Ole op ud for et trae, hvori der laa to leoparder. De laa paa hver sin gren, og mens vi betragtede dem rejste den ene sig og gik hen paa en anden gren. Det er sjaeldent man ser leoparder, for de er udpraegede natdyr, men vi saa to! Pokkers ogsaa, at kameraet var loebet toer for stroem.

Masaierne

Jeg har kaldt dette kapitel for Ejersboes homeland, fordi forfatteren Niels Ejersbo havde sin barndom i Arusha og hans romantrilogi foregaar her. Men jeg kunne lige saa godt have kladt kapitlet for Masaiernes homeland, for det er det ogsaa. Masaierne er et meget stolt folkefaerd, der klaeder sig farvestraalende. Ikke mindst kvinderne ser flotte ud, dels fordi de er hoeje og har en rank holdning, dels fordi de baerer store flotte smykker om halsen og op ad armene. Deres stolthed goer, at de ikke stiller sig op som afrikanere andre steder og lader sig fotografere. Nae - her er en betaling, der skal klares foerst, og hvis ikke pengene falder, vender de ryggen til gaar. Og her taler vi ikke om smaapenge: normalprisen for en fotosession er 10$, der ikke gaar til den enkelte, men til faellesskabet.

De har mange andre traditioner. Fx. er unge maend mellem 15 og 25 aar krigere og svaertet helt sort med hvide masker paa asigtet. Saadan nogle saa vi ogsaa, men der blev ikke taget billeder! Vores chauffoer Ole var i oevrigt masai!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side