MOUNT KENYA

Fire dages pause

De fire dages pause i Nanyuki har som naevnt givet anledning til at faa gode ideer, efter at cyklen er rengjort og justeret, og efter at toejet er blevet vasket. Vores lejrplads paa Sportsmen's Arms Hotels graesplaene fungerer fint, der er en glimrende restuarant til hotellet og man kan for foerste gang under Tour De Afrique faa sig et varmt bad. Nanyuki er en mindre men levende by med en traeningskaserne for britiske soldater, hvilket giver byen et vist internationalt praeg. Men det er ikke nok til at faa noget fornuftigt ud af 4 dages pause, saa vi var nogle stykker, der fik kontakt med en lokal autoriseret guide til Mount Kenya og fik ham til at lave en endags tur op ad bjerget. Vi fik samlet 8 deltagere og i gaar morges kl. 7 moedtes vi med vores guide Paul ved hotellets reception. 

Herfra koerte vi i en minibus med plads til 14 passagerer (en saakaldt matatu) de 20-30 km til en af indgangene til Mount Kenya. Bjerget er helligt for kikuerne, der er en af de stoerste befolkningsgrupper i Kenya. Derfor vaerner de ogsaa om deres bjerg, der er Afrikas naeststoerste kun overgaaet af Mount Kilimanjaro, men i modsaetning hertil vaesentligt mindre besoegt. De, der har besteget Kilimanjaro, fortaeller, at man naesten gaar i raekke op ad bjerget; paa Mount Kenya moedte vi ikke andre!! Om de to bjerge kan i oevrigt fortaelles, at da Oestafrika i 1800-tallet begyndte at blive interessant for europaerere, satte den engelske dronning og den tyske kejser sig sammen for at dele Oestafrika i interessessfaerer. Det foregik med en lineal paa det endnu ret hvide landkort, og derfor er graeenserne meget lige. Men da man naaede til graensen mellem Kenya og Tanganyika syntes den engelske dronning, at kejseren skulle have det ene bjerg, da nu Storbritanien allerede have Mount Kenya. Saa man lod graensen lave et knaek, saa Kilimanjaro kunne blive del af den tyske koloni Tanganyika.

Tilbage til vores tur op ad Mount Kenya. Vi blev som sagt sat af matatuen ved porten ind til bjergomraadet efter en hektisk koersel over stok og sten. Med os havde vi hver isaer vand og solcreme samt en fleecetroeje. Turen fordrede ikke saerligt udstyr eller saerligt fodtoej. Vores guide Paul bar en stor rygsaek, der indeholdt, hvad vi skulle bruge i oevrigt. Vi startede i 2200 m's hoejde og vandrede 9 km op til 3300 m's hoejde i loebet af 3 timer. Her laa en basecamp, hvor Paul lavede kaffe og popcorn til os. Vi var nu over skovgraensen og havde en milevid oversigt over lavlandet, mens toppen af Mount Kenya var indhyllet i skyer. Egentlig er der tre toppe paa bjerget, men den mest interessante er selvfoelgelig den med sne paa toppen, og det var den, som skyerne havde samlet sig omkring.

Efter den styrkende kop kaffe fortsatte vi yderligere 4 km op til et udsigtspunkt i 3850 m's hoejde. Hjertet bankede lidt haardere og hurtigere deroppe dels pga. anstrengelserne, dels fordi luften her er lidt tyndere. I mellemtiden havde skyerne trukke sig lidt tilbage fra bjergspidsen, men den oeverste top var fortsat indhyllet. Det var lidt koldt deroppe og vi fik brug for vores fleecetroejer, men alligevel var det for koldt til et laengere ophold. Saa vi begav os tilbage til basecampen, hvor Paul, der i bogstaveligste forstand var loebet i forvejen, havde forberedt en frokost bestaaende af spaghetti, koedsovs og groensager. Den maaske lidt primitive kulinariske ret smagte i de omgivelser himmelsk!!

Man skulle tro, at det var lettere at gaa nedad end at kravle op, men faktisk er det meget mere belastende for benene at gaa ned, og man skal hele tiden vaere opmaerksom paa, hvor man saetter foedderne, saa man ikke snubler. En af de kvindelige deltagere fik problemer med en gammel skade i laarmusklen og klagede sig i basecampen. Paul fik arrangeret, at hun kunne blive transporteret paa en motorcykel ned ad bjerget til porten. Bagefter fortalte hun, at det havde vaeret den vaerste koeretur, hun nogensinde havde proevet og at hun maatte bruge alle kraefter paa at holde sig fast paa motorcyklen.

Vi andre fortsatte efter frokosten turen til fods ned ad bjerget og naaede sidst paa eftermiddagen porten, hvor vi blev hentet af en matatu for at blive transporteret til lejren paa endnu en flyvende koeretur.

Det var en meget storslaaet og flot tur, hvor man ud over udsigten imponeredes over, at der intet sted laa noget som helst affald - ikke en plastflaske, ikke et stykke papir.

Tre andre fra TDA havde koebt en tredagestur til toppen af Mount Kenya. De havde gaaet samme vej som os, men var fortsat det sted, vi vendte om. De kom tilbage i aftes og kunne fortaelle, at resten af turen til toppen havde vaeret frygtelig kold, og at de fra de 3850 m til 4985 m's hoejde havde haft problemer med den tynde luft og snevejr. De havde overnattet foerste nat i den basecamp, hvor vi spiste frokost og natten efter i en basecamp noget hoejere oppe. Den sidste nat havde det vaeret svaert at sove, fordi hjertet bankede haardt, pulsen bankede og de froes. Saa jeg er godt tilfreds med ikke at have gaaet de sidste 100 m til toppen.

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side