Standardside

Paa cyklen igen

De aendrede planer betoed, at jeg floej til Addis Abeba med ankomst tidligt tirsdag morgen, tidligt nok til at moede mine nye cykelkammerater paa deres hviledag. Man havde i aar valgt en anden lejrplads end sidste aar, og heldigvis havde jeg faaet en mail om det soendag aften, for ellers havde jeg aldrig fundet dem paa den tidligere lufthavn, der nu er ved at blive omdannet til beboelse, golfbane og andre rekeative formaal. I loebet af dagen fik jeg hilst paa mange af dem, paa THE CREW (der i aar bestaar af nogle fra sidste aar og nogle nye) og paa den nye leder, som jeg havde klaget over sidste aar efter hjemkomsten. Men der var "no bad feelings", og han kunne fortaelle mig, at min klage bl.a. havde medfoert, at man nu har faaet en moderne baare og vakuumudstyr til at fiksere braekkede arme og ben.

Naeste dag koerte vi ud af Addis Abeba og jeg kunne hurtigt maerke, at mine nye cykelkammerater havde cyklet over 3000 km i varme og store hoejder, samtidig med at de levede op til lederens beskrivelser: "De er ikke saa livlige og festglade, som I var sidste aar - men de er meget mere ambitioese!!" Jeg koerte i mit eget tempo og blev da ogsaa bedre i de foelgende dage, indtil jeg fik et par decideret svage dage lige inden Moyale og graensen til Kenya. Jeg synes ogsaa, bakkerne er blevet stoerre og varmen mere voldsom.

Man kommer hurtigt ind i dagsrytmen igen med morgenmad kl. 7 efter nedtagningen og sammenpakningen af telt mv., frokost ved 11-tiden, suppe ved ankomst til den nye camp, opsaetning af telt, "riders meeting" ved 17-tiden efterfulgt af aftensmad og endelig en eller to kopper kaffe inden man kryber i soveposen inden kl. 20. Og der gik ikke mange km paa landevejen foer boernene stod med deres tilraab:"yu-yu", "money-money" og "where are you go" suppleret med smaasten kastet mod hjulene. Ogsaa i aar giver stenene anledning til megen snak, men jeg opfatter det fortsat som boernenes forsoeg paa at komme i kontakt med de fremmede. Det goer den pige, der fik en sten paa hagen, saa hendes fortand knaekkede, ikke!

Soendag havde jeg ikke faaet solcreme nok paa, saa da jeg kom til frokost, forlangte sygeplejersken, at jeg enten tog overtraek over de blaerefyldte arme og ben eller satte mig ind i skyggen i lunch-trucken resten af dagen. Da jeg ikke havde loese aermer og ben med, var valget let - og jeg troestede mig med, at den vej havde jeg jo allerede koert en gang sidste aar. Mandag foregik saa med solcreme og loese sorte aermer og ben.

 

 

 

Planerne aendres - igen!

Man har fra TDA's side haft stor opmaerksomhed rettet mod sikkerheden i Kenya og allerede nogle dage foer Moyale begyndte man at tale om at lade os transportere i bus igennem det omraade, der er mest plaget af roeverbander. For et par aar siden blev nogle TDA-ryttere holdt op af en roeverbande og maatte aflevere pas, penge, fotoapparater mv., inden de kunne faa lov til at fortsaette, og den situation vil man ikke gerne se en gentagelse af. Paa vores hviledag i Yabello var beskeden derfor, at vi skulle koere i Kenya tre dage og derefter transporteres i bus over en eller to etaper, men saadan skulle det ikke gaa:

Der er som tidligere naevnt valg i Kenya mandaag den 4. marts, og under TDA-folkenes loebende kontakt med div. landes rejsevejledninger paa hjemmesider, ambassader og bekendte i Kenya blev de hele tiden beroliget. Men det kenyanske sikkerhedspoliti nedlagde forbud mod, at vi cyklede paa selve valgdagen, og trods lang og ihaerdig argumentation fra TDA's side lod de sig ikke rokke. De frygtede vejspaerringer, kampe mellem tilhaengere af de forskellige politiske grupperinger, angreb paa fremmede osv. Loesningen blev derfor, at vi cyklede den foerste dag i Kenya, hvorved jeg fik lejlighed til at cykle forbi det sted, jeg var vaeltet sidste aar. Derefter satte vi os i en lejet turistbus, der naeppe var brugbar som skolebus i Danmark, og koerte to dage ad ujaevne, stoevede veje, inden vi i gaar kom til Nanyuki og blev indkvarteret i parken til Sportsmans Army Hotel. Det var selvfoelgelig bekvemt ikke at skulle koere de sidste 200-300 km paa meget daarlig vej, men det betoed jo ogsaa, at oplevelsen af Marsabit Nationalpark maatte ske gennem et busvindue. Paa et tidspunkt saa vi to elefanter ca. 100 m fra bussen i gang med at fouragere i bushen, og bussen holdt stille, saa vi kunne faa et billede, men billeder af hjorte, emuer og den doede zebra i gang med at blive fortaeret af gribbe blev ikke til noget.

Nu er vi saa i Nanyuki, og her skal vi bo i fire dage for at falde ind i tidsplanen igen, inden vi i loebet af to dage cykler til Nairobi. Vi er nogle stykker, der har igangsat en planlaegning om en endags tur op ad Mount Kenya med ledsager, ligesom vi planlaegger en halvdags tur til mau-mauernes huler.

Og hvordan gaar det saa med valget her den 4. marts kl. 15. Tja, det er der jo ikke nogen, der ved noget om, men her i byen er der fredeligt, alle butikker er lukket og nogle gaar rundt med en strittende blaa lillefinger som tegn paa, at de har stemt. Samtidig sender fjernsynet hele tiden situationsrapporter fra forskellige valgsteder. Og saa haaber alle, at valgresultatet ikke udloeser uroligheder.

Afslapning på toppen af Mount Kenya

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side