SIDSTE DAG PÅ TUREN

2. marts

Diarrépillerne gjorde deres virkning, og fra morgenstunden kunne jeg mærke, at der var styr på maven.
Vi skulle fra Moyale og mod Nairobi først køre tre dage på nogle elendige veje, der nærmest var en størknet lavaflod. Ind mellem de store lavaklippeplader lå løst grus og sand og med den beskaffenhed blev vi enige om, at mine faste cykelvenner var så uhomogene i kørsel off-road at det ikke tjente noget formål at køre samlet.

Jeg begav mig derfor alene ud af Moyale og ned af de stejle udkørsel, hvor cykler kom hurtigere frem end biler pga. ujævhederne. Der var nu ikke mange biler - faktisk kun vores egne trucks osv. Det er et ret øde savanneområde med stor lovløshed. Sidste år blev en gruppe cyklister standset og frarøvet alle deres ejendele, og den politiske situation giver anledning til skyderier mellem rivaliserende stammer. Derfor var der en passager ekstra i alle vores biler: en soldag med Kalasnikow over skulderen. Bilerne kørte så frem og tilbage af vores 90 km lange dagsrute, så hvis der skulle ske noget, ville der være en Kalasnikow til at hjælpe os.

29,5 km ude på dagsruten gik det galt. Jeg kørte i vejsiden, hvor der var et fint og fast spor. Efterhånden kom der mere og mere grus og sand i sporet og til sidst var sporet blevet så blødt, at sand og grus stod op over fælgen. Og så bliver cyklen altså tung at træde!
Lidt længere inde på vejen var der et længere stykke lavaklippe og jeg besluttede derfor at søge derind. Forsigtigt kørte jeg ud af det bløde område og skulle netop til at rette cyklen op på lavapladen, da forhjulet gled væk fra pladen og ned i noget meget blødt sand. Vanvittigt hurtigt lagde cyklen sig ned til højre, og med hele min vægt bankede jeg højre hofte ned i lavapladen. Sådan en plade knækker man ikke med en 60-årig hofte, så det blev lårbenet, der måtte holde for.

Jeg kunne straks mærke, at der var noget helt galt, og jeg kunne ikke støtte på højre fod. Efter nogen tid kom TDA's Landscruiser og lastbilen med vores ejendele og de to soldater tog opstilling på vejen med Kalasnikowen ved fod. Landcruiseren blev sendt frem på ruten for at hente vores læge og vendte efter en times tid tilbage. Lægen vurderede, at der nok var et brud, hvilket jeg også mente, så jeg blev lagt på en båre fremstillet af en krydsfinérplade og burrestropper til at holde patienten fast. Ind i bunden af Landcruiseren med mine basecamptasker presset ned til at holde mig fast gik turen så de 29,5 km tilbage til Moyale, hvor der er en klinik med et røntgenapparat. Den tur tog en time og var ikke behagelig. Røngtenbilledet afslørede, at der var et brud øverst på lårbenet, så man kontaktede Europæiske, hvor jeg er forsikret ved rejser. De reagerede hurtigt ved at kræve mig fløjet til Nairobi Hospital, der er Østafrikas bedste hospital. I løbet af dagen arrangerede de, at selskabet Flying Doctors hentede mig i Moyale. Kl. 17 kørte jeg så for anden gang den dag ud af Moyale ud ad den bumpede vej, hvor cykler kører hurtigere en biler, og fastspændt til en krydsfinerplade. Denne gang havde jeg dog fået en sprøjte morfin, men det gjorde stadig ondt.
10 km uden for Moyale lå det, man kaldte flyvepladsen og få minutter efter ankomsten landede Flying Doctors med et kompetent personale og tidssvarende udstyr. Jeg var i gode hænder!
Venter på ambulanceflyet fra Flying Doctors, der skal flyve mig til Nairobi Hospital.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Vibeke | Svar 11.03.2013 20:46

Hej Klaus. Sidder til skolesamrådsmøde nu med fruen...vi prøver at holde os vågne....Håber alt vel. Kh Vibeke

Helen Halling Sørensen | Svar 12.11.2012 21:00

Hej Klaus
Jeg har lige læst din beskrivelse af cykelturen til afrika. Jeg er vildt imponeret!!
Synd at turen skulle ende på denne måde.
Din gamle kollega
Helen

Klaus Michael Jensen 17.11.2012 23:28

Kære Helen
Tak for din hilsen.
Turen var en oplevelse for livet, så jeg kører resten af turen i 2013.
Mange hilsener
Klaus

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side