MOYALE

1. marts

Natten efter den 25. februar regnede det! Det var første gang siden vi startede i Cairo for 1½ måned siden. Midt på natten drev et kraftigt torden- og lynvejr hen over området, og jeg måtte op for at sætte overteltet på. Det havde jeg undladt fordi temperaturen gjorde det bekvemt med lidt frisk luft gennem teltet.
Næste morgen fik vi i starten af cykelturen en ny dimension i oplevelsen af Etiopien: Der duftede helt fantastisk, den evige støv var væk og luften var ligesom renset. Da solen i løbet af formiddagen fik magt, var vi tilbage i støvet, men det var en spændende oplevelse.

Et par dage senere skulle vi slå lejr på kanten af en udtørret flod. Vi blev advaret imod det, men fristelsen til at sætte teltet op i den bløde flodseng var større end at alternativet at sætte det op på den skrånende, klippeholdige og tornerige flodbanke. Vi var derfor nogle, der krydsede fingre hen over natten. Faren består ikke i et regnskyl hen over lejren, men hvis der opstår et større regnskyl i de omkringliggende bjerge kan det medføre en flodbølge, der skyller telte, mennesker og udstyr væk. Heldigvis holdt vejret.

I denne del af Etiopien støder vi på en del Landcruisere fyldt med turister. Mange af dem har kameraer med store telelinser på, og det skyldes de fantastisk farverige fugle, der lever her - og måske også håbet om at møde et større dyr. Ind imellem standser Landcruiseren i vejkanten, og turisterne strømmer ud 5-10 minutter, inden bilen fortsætter.

Alle har efterhånden haft diarre, og det er ganske naturligt under disse forhold. Natten til i går blev det så som en af de sidste min tur. Efter aftensmaden fik jeg ondt i maven og kvalme. Jeg lagde mig ind i teltet, men måtte nogle gange i løbet af natten op nogle gange. Det skal ikke uddybes her, men der var ikke mange kræfter i benene i dag, hvor vi skulle køre den sidste dag i Etiopien. Heldigvis var det en forholdsvis kort og ukompliceret tur, så da jeg kom til lejren i eftermiddag, tog jeg nogle diarredæmpende Immodium, der bragte mere ro i foretagendet. Brugen af medicin mod diarre vækker ikke begejstring hos vores læge, der mener, at man skal skynde sig at få renset dårligdommen ud af fordøjelsessystemet. Når jeg valgte at trodse lægens anbefaling, skyldes det, at de næste to dage er særdeles hårde i det nordlige Kenya, hvorefter der er en hviledag, hvor jeg kan få styr på maven, hvis den ikke er OK.

Turen ud af Etiopien og ind i Kenya forløb uden problemer. En ny blanket til etioperne inden udrejsestemplet i passet udgjorde afskeden med et meget smukt land, og 50 dollars og en enkelt blanket var tilstrækkeligt til at skabe visum til Kenya. Det eneste, vi havde fået besked på, var at Kenya godt kunne lukke indrejsekontoret først på eftermiddagen. Den gruppe, jeg kører sammen med, var derfor enige om at komme frem så hurtigt som muligt, men da embedsmanden hørte, at vi blot var de første 4 ud af en gruppe på 50 var det lige før han lukkede kontoret kl. 11. Det gjorde han dog ikke og alle kom med over grænsen.


Vi er kommet ud i den afrikanske natur. Her er en flok bavianer, som vi kom til at forstyrre, mens de solede sig midt på vejen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side