ARBA MINCH

25. februar

Man overraskes løbende over den ualmindeligt smukke og varierede natur her i Etiopien. Det er absolut et land, man godt kan anbefale til en ferie lidt ud over det sædvanlige. I dag har vi hviledag i parken til et turisthotel, der ligger på kanten af en dyb kløft. I bunden af kløften ser man ud over et vidtstrakt savanneområde og to store søer. Hvis landet for alvor vil udvikle turismen vil dette være et af de steder, der bliver stærkt efterspurgt. En række af rytterne har indlogeret sig i værelser på hotellet, men der ud over er der blot tre-fire Landcruisere med turister på hotellet.

Hvis man ser billeder af os vil man se, at en del af os er plastret til. Når man vælter - og det sker jo - får man skrammer, hudafskrabninger og rifter, som vi hjemme i Danmark ikke ville tage os særligt af. Men her i troperne er vores medicinere i The Crew meget opmærksomme på, at der stor fare for infektioner, der pga. temperaturen udvikler sig vanvittigt hurtigt. En af dem, som jeg cykler med væltede ganske  på en grusvej og fik lidt hudafskrabning på ankelen. Det tog vi os ikke særligt af, børstede gruset af og fortsatte. Men næste morgen var der gået infektion i såret, der nu har udviklet sig til et stort væskende sår på halvdelen af underbenet.
På grund af smittefaren er lægen og sygeplejersken derfor meget emsige med at  sætte plaster, lave forbinding osv. over selv den mindste skramme, så vi ligner en hær på vej tilbage fra slagmarken.

Jeg har tidligere skrevet, at det er et ufatteligt fattigt land, men med glade og tilsyneladenden tilfredse indbyggere. Forleden havde vi dog slået lejr et sted - langt uden for lands lov - hvor vi om natten blev hjemsøgt af nogle, der kunne bruge nogle af vores ting. I løbet af eftermiddagen samledes en større gruppe unge mennesker uden fro vores lejr, og hver gang det lokalt hyrede vagtmandskab jagede dem væk med deres Kalasnikow'ere, vendte de tilbage. Den vimpel, som markerer afslutningen på dagens tur og som hver dag placeres i vejkanten, forsvandt, en af turdeltagerne, der havde slået sit telt op lidt tæt på den røde snor, som markerer grænsen for vores lejr, mistede i løbet af eftermiddagen lidt tøj, der var hængt til tørre på en bardun og en anden mistede sin cykelcomputer, der var lagt til opladning med en solcelleoplader, men om natten gik det helt galt uden at vagtmandskabet opdagede det: to mistede sine sko, en mistede sine cykelflasker og så stjal de et af de to små presseringstelte, som hver dag bliver sat op som toilet med barduner, stænger og det hele. Så indtil The Crew får fat i et nyt må vi klare os med et enkelt toilet.

Her i den sydlige dele af Etiopien ser vi en lang række udviklingsarbejder i landsbyerne langs vejen. En af de store spillere er USAID, men også FN og dens underorganisationer har aktiviteter i gang. Det samme gælder EU, der har nogle "mad-til alle"-projekter i gang, og i går kørte vi forbi et skilt, der fortalte, at her har "Save the Children - Red Barnet, Danmark" i gang. Kendetegnende for langt de fleste projekter er, at de samler sig om helbred, rent vand og uddannelse af børn og det er også det, der skal til, hvis man skal udvikle landet.
Når vi slår lejr vækker det opsigt. Ofte kommer børn og voksne fra landsbyer flere kilometer væk løbende for at se os.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side