Addis Ababa

21. februar

Man kan rejse paa forskellige maader:
Man kan flyve fra sted til sted, og paa den maade ikke maerke afstande.
Man kan koere i bil og ret hurtigt komme rundt.
Man kan koere paa motorcykel og i tilgift til bilen dufte de forskelle, man kommer til.
Man kan vandre, hvilket gaar langsomt men til gengaeld giver god mulighed for at fornemme det enkelte sted.
Eller man kan cykle rundt. Efter nu at have cyklet rundt i Afrika i over 5 uger er jeg sikker paa, at det er en god maade at opleve et andet kontinent paa. Man kommer frem i et rimeligt tempo og oplever samtidig det enkelte steds dufte, temperatur, lyde og faar samtidig lejlighed til at moede lokalbefolkningen, selv om sproglige barrierer her giver nogle begraensninger.
Den eneste ulempe ved rejsen paa cykel indtil nu har vaeret de mange boern, der staar langs vejene isaer her i Etiopien. De fleste af boernene vinker  og raaber "yo-yo-yo", salem", "where are you go?" eller "money", men enkelte boern kaster sten mod os, naar vi cykler forbi. Jeg har fornemmelsen af, at de isaer kaster stenene mod vores hjul for at hoere lyden, naar de rammer egerne, men mange af cyklisterne tror, de bliver kastet for at ramme os paa cyklen. Derfor bliver cyklisterne irriterede, skaelder ud og nogle loeber ogsaa efter boernene, men det goer det bare mere spaendende at kaste sten.
Jeg taenker paa, at den gang, da jeg var en lille dreng var det spaendende for os boern at staa ved vejen og vinke til soldaterne, naar de i kolonner koerte til eller fra oevelse - og tror, at boernene her i Etiopien har det paa samme maade. Derfor bruger den gruppe, jeg koerer i, tid paa at vinke tilbage til boernene og raabe "hallo", "salem" o.l.

Vi er nu naaet til Addis Abeba og de fleste af os har indkvarteret os paa et hotel. Man traenger efterhaanden til et godt bad, og vandet var da ogsaa godt brunt, da jeg vaskede mig. Samtidig giver det mulighed for at faa vasket noget toej, og de to ting sammenholdt med, at der ikke er vand paa den lejrplads, vi har faaet anvist, goer at de fleste har foretrukket hotel.

Turen hertil har givet nogle af hele turens stoerste udfordringer. Forleden koerte vi midt paa dagen ca. 20 km ned i en kloeft med Den Blaa Nil i bunden. Det gik meget stejlt nedad og asfalten var mange steder helt kogt op og presset op i ujaevnheder paa grund af kombinationen varme - tunge lastbiler. I bunden af kloeften begyndte opstigningen, der var paa 20 km og steg over 1400 m. Det var varmt og haardt. Heldigvis var lejren placeret paa toppen af opkoerslen. Det var hele turens skarpeste stigning.

Dagen efter koerte vi ad en jaevn stigning om formiddagen og naaede op i over 3100 m's hoejde - et enkelt sted har jeg set 3400 m. Det er turens hoejeste punkt. Deroppe var der en behagelig temperatur, naermest som en god maj-dag i Danmark. Vi slog lejr paa randen af en kloeft, der mindede om Grand Cayon og som imponerede selv amerikaneren i truppen. Om eftermiddagen gik jeg ind til landsbyen og moede her en mand, der boed paa et stykke broed og inviterede mig med. Han foerte mig ind i et kristent kloster og hen til klostrets leder. Her blev jeg budt paa mad og drikke og blev vist rundt paa klosteret. Det var hjemsted for omkring 100 boern og 30-40 mentalt retarderede voksne. De voksne laa paa firesengs vaerelser, mens boernene havde en tilvaerelse som boernehjemsboern med sovesale, skole osv. Klosteret var baseret paa frivillige bidrag, dels fra Etiopien, dels fra andre landes donationer. Isaer Spanien saa ud til at have bidraget en del.
I tilknytning til klosteret var man i faerd med at opfoere huse udformet som negerhytter langs kanten af kloeften. De skulle i loebet af et aars tid vaere hotel og bidrage til finansieringen af klosteret.

I gaar koerte vi saa det sidste stykke til Addis Abeba. De sidste 20 km foregik i konvoj ned fra et hoejdedrag og tvaers gennem storbyen. Det var yderligere en udfordring, men gik godt. At komme ind i Addis Abeba fra landet er som at komme til en anden verden. Folk er velklaedte, der er masser af trafik og et hektisk liv som i enhver anden storby. I loebet af formiddagen lod jeg som foer naevnt friste til at bo paa hotel, og det har jeg ikke fortrudt.

Jeg har her i Etiopien iagttaget, at man hilser paa hinanden paa en saerlig maade. Naar to bekendte moedes, giver de hinanden haanden og skubber samtidig hoejre skulder frem, saa de to skuldre roerer ved hinanden. Det har jeg ikke set tidligere.
Udsigt over det flotte landskab i Etiopien.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side