GONDAR

11, februar

I Khartoum loeber Den Blaa Nil og Den Hvide Nil sammen og fortsaetter mod Middelhavet. Indtil nu har vi koert langs den samlede Nil og fortsaetter langs med Den Blaa Nil. Syd for Khartoum aendrede landskabet karakter og vi koerte forbi en raekke store landbrug, der med moderne vandingsanlaeg soergede for vand til planterne. Efter en nat i en oerkenlejr med politibevogtning kunne vi naeste morgen konstatere, at to aflaaste cykler var blevet stjaalet i nattens loeb, og de cykler dukker ikke op igen. Med TDA har nogle ekstracykler med, som bl.a. the staff bruger, naar de har tid til at cykle med, og to af dem bruger de to bestjaalne saa indtil videre. Planen er, at de bestjaalne koeber cykler af nogle af dem, der kun skal cykle med til Addis Abeba.

Et par naetter boede vi i oerkenen og koerte ind i den delstat af Sudan, der hedder Sinnar. Landets turistminister moedte op og boed os velkommen, hvorefter han gav Pepsi og en lille bakke med lokale frugter.
Derefter koerte vi tre dage paa sand- og jordveje, der var rillede som et vaskebraet - og saa er 95 km langt i temperaturer op til 40-45 grader. Det var toert og stoevet, og mange maatte have 1/2 dag paa lastbilen.
Den sidste dag i Sudan var vi tilbage paa en god asfalteret vej. Paa et tidspunkt var vi nogle stykker, der stoppede op ved et Coke-stop. Drikkelsen blev indtaget i et baglokale, hvor man sad paa raekke ligesom i en biograf og saa fjernsyn. Paa et tidspunkt kom en mand ind og spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at se den lokale skole. Den var opfoert for ulandshjaelp for 6-7 aar siden og blev stadig stoettet af Unicef. Skolen bestod af et kontor og et klasselokale i en stenbygning med bliktag - relativt moderne indrettet med vinduer og en ventilator, saa man kunne daempe varmen ned. Alle oevrige klasselokaler laa i lerklinede hytter, og her var der ikke nogen form for ventilation. Skolen havde 170 elever og 7 laerere.

Sidst den samme dag naaede vi graensen og skulle ud af Sudan. Det gik lettere end indrejsen, selv om vi ogsaa her skulle udfylde en blanket med navn, pasnr., moders navn osv., inden vi kunne gaa over den bro, der markerer graensen mellem Sudan og Etiopien. Her blev vi kontrolleret for visum, attest for vaccination for Gul Feber, afleverede fingeraftryk og fik taget et elektronisk billede, og saa kunne vi koere ind i det smukke Etiopien.

Her er fantastisk smukt. Et kuperet landskab med 10 km lange stigninger paa omkring 10%, groennne og frodige landskaber og en imoekommende befolkning.
Efter 8 dages haarde fysiske anstrengelser off-road, paa store stigninger, i hoej varme osv. er vi naaet til Gondar, der er en by med omkring 105.000 indbyggere. Her har vi to hviledage, inden vi koerer videre, og det traenger vi til.

Indtil nu ser situationen saadan ud:
- en har faaet beskadiget sit laar, da en ung mand skubbede hende ud paa vejen i Egypten
- en har beskadiget skulderen, da han et oejeblik var uopmaerksom i det felt, han koerte i,
- to har mistet deres cykel,
- en del har faaet skrammer, fordi de vaeltede paa offroad-dagene,
- nogle har vaeret ukampdygtige i et par dage pga. diarre

Og ellers gaar det godt. Python-cyklen klarer alle strabadserne, og kroppen har det fint.

Boerns fantasi fejler ikke noget. Her viser en af de drenge, der kom til vores lejr for at se paa de hvide mennesker, sin hjemmelavede lastbil frem.

Et fattigt land

Etiopien er et af verdens fattigste lande. Bruttonationalproduktet ligger paa mellem 10 og 30 $, og det praeger selvfoelgelig folks paaklaedning, indretning af boliger osv. Alle steder gaar folk langs landevejen, for de har ikke transportmidler. Der er i oevrigt den opfattelse af de veje som loeber gennem landsbyerne, at den er en del af landsbyen. Derfor gaar folk ude midt paa vejen og flytter sig ikke for biler eller cykler, som maa sno sig ind mellem mennesker og dyr.
Etiopien er til gengaeld rig paa boern. Foedselsraten er paa over 3% og dermed en af verdens stoerste. Ca. 2/3 af boernene gaar i primaryschool og 1/3 faar ogsaa secondaryschool med.
De er alle meget imoedekommende og vil gerne tale med os, naar vi saetter os ind paa et cokestop eller paa en kaffebar. Men samtalen foregaar mest ved fagter og almindeligheder som "what's your name?", "Where do you come from?" osv.
Hvis vores lejr ligger taet ved en landsby kan vi vaere sikker paa, at landsbyens boern saetter sig ved udkanten og ser paa os. Ud paa eftermiddagen dukker saa de voksne op.
En etiopisk landsby

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Knud W. Kristensen | Svar 10.03.2012 00:21

hej Klaus.
Tak for beskrivelserne - de er meget spændende at læse.
Mange hilsner fra Birte og Knud.

jeanette thon | Svar 15.02.2012 16:53

Herlig læsning Klaus, med gode faktaoplysninger ind imellem. Dine foto er stemningsfyldte og fortællende, især det med mediterende Carlos, smukt. JT

Lis Hels | Svar 13.02.2012 16:34

En kontrast til dagens nyheder at høre om det oprindelige - og fattige.Selv om de nok ikke griner hele tiden. Det er bare sejt at du klarer strabadserne! kh os

Vibeke | Svar 11.02.2012 21:28

Hej Klaus. Så har jeg læst dine fine dagbogsnotater - hold op hvor er det fantastisk. Glæder mig til at følge med resten af turen. Her er det koldt, men smukt.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.05 | 16:14

Hej Klaus. Flot at du klarede den sidste del. Tillykke med det.
Jeg har skrevet at du er hjemme den 22. maj. Passer det ?
Hilsen Knud

...
11.05 | 20:38

Hej Klaus.
Stort tillykke med vel overstået tur!
Hilsen Tove og Hans Henrik.

...
05.05 | 10:55

Hej igen Klaus. Er I nået til Vioolsdrif ved grænsen til Sydafrika? Der er godt nok over 800 km fra Windhoek, men I kører jo lange stræk om dagen. Hilsen Knud.

...
05.05 | 10:36

Hej Klaus. Hvordan går det. I er vel langt fra Windhoek nu.
Okavanga deltaet er godt nok et specielt område - har set det på Google Earth.
Hilsen Knud.

...
Du kan lide denne side