Kennel Dejrup er en lille familiekennel,

Det hele startede, da jeg langt om længe

blev gammel nok til at flytte hjemmefra.

Endelig kunne jeg have alle de dyr, som

jeg gik og drømte om. At min mand så

kommer ind i det er en stor hjælp. Her

den 15. august har vi været gift i 34 år.

Mit avlsmål er at fastholde og udvikle

hundenes vildtfindende egenskaber, de

res
dresserbarhed, kontaktevne, mental

og fysisk sundhed. Jeg træner og anvender

hunde med top egenskaber i min avl.

For at komme til det perfekte resultat er

det vigtigt, at avlen sigter efter så høje mål

som muligt med avlshunde med et sundt

temperament og jagtegenskaber i top.

Vi har haft mange gode hunde i årenes

løb og dette kan da også ses på vore hylder

her i hjemmet. Vores mål er at opdrætte

sunde og driftige hunde med stærkt

væsen. Vi bestræber os på, at opdrætte

hunde med de bedste egenskaber som arbejds-

og familiehunde.

Vi lægger stor vægt på socialisering og

prægning, således at hundene er hos os,

både ude og inde, fortrinsvis i stuen og

køkken. Købere får altid en grundig information,

der passer til hvalpekøberens

erfaring med hunde. Hvalpekøberen er

velkommen til at gribe »knoglen«, hvis

et problemer skulle være for store og dermed

tage det i opløbet.

Vi inviterer endvidere til hvalpetræf,

når hvalpene er cirka 4 måneder, hvor

vi snakker om løst og fast, så får vi klaret

eventuelle problemer får lidt pizza og

rødvin til.

Det er en ret hyggelig måde at møde hvalpekøberne

igen sammen med hvalpene.

Det har vi lært hos Nina og Finn den gang

vi fik Daisy Hills Betænksomme Berta. Vi

vil gerne takke Jer fordi I altid er hjælpsomme,

hvis man skal brug hjælp til hundene,

selv om natten kommer I og er med

til fødsler, I er par god læremestre.

Vi fik vores første beagle, det var Dixi, i

1981 og startede i 1987 hobby-opdræt med

Daisy Hills Betænksomme Berta. Det var

i Årup ved Roskilde. Senere har vi haft

Petra fra Nina nu har vi Elisa, Roseanna

og Ålga, som vi selv har opdrættet.

Dette hundeliv har også indebåret, at jeg

er blevet instruktør i Beagle Klubbens

dressurafdeling. Det blev jeg i 1988, så det

er 20 år siden.

Jeg har fået et par hvalpekøbere til at skrive

om at få en beagle.

FRA HEIDI

Jeg fik min vovse hjem en tidlig morgen i slutningen af august

2005. Hun var godt nok ikke ret stor, men det kom ikke bag

på mig, da jeg i de forløbne uger havde besøgt hende og fa

milien
i Havdrup. Hun fik kaldenavnet Sally. Mange venner

og gåtursbekendte kalder hende Sally Sørøver.

Jeg bestemte mig for en beagle, da min søster og svoger for

snart mange år siden, havde den skønneste beagletæve. Havde

tænkt meget over det, så gik ind på beagleklubben hjemmeside,

og fandt Kennel Dejrup, som ikke ligger så langt fra

min bopæl. De havde fået et kuld og jeg var velkommen til at

komme og besøge dem.

Da jeg kørte hjem derfra, skulle det lige tænkes igennem en

ekstra gang. Jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville købe

en tæve. Dette var umiddelbart i orden med Kennel Dejrup,

men de skulle også lige se mig an. Så de følgende uger tog jeg

ud og besøgte vovserne jævnligt.

Ud over at få min Sally hjem, fik jeg også tilbud om træning

og pasning af hende. Jeg bruger begge dele. Både Sally og jeg

er lidt kede af det, når en træningssæson er slut og ser altid

frem til næste omgang. Endvidere nyder Sally, når jeg skal

på ferie eller lignede, for så bliver hun nogle gange passet i

sit gamle hjem. Hun har stadig, og vil nok altid have det, et

specielt bånd til Dejrup. Både menneskerne og beaglerne.

Sammen med Sally fik jeg en hel pakkeløsning, som jeg kun

ne
vælge at benytte eller lade være. Sally og jeg valgte, at

sige ja tak, således at hun stadig har et hjem uden for vores

eget, når der er behov for det. Hun elsker sin træning, hvor

hun kender de andre på holder, som tæller både venner og

familie.

Sally er en meget aktiv og glad hund. Hun har jævnligt sat

min tålmodighed på prøve igennem hendes tid som hvalp

og i hendes teenageår. Når jeg så har været løbet tør for ideer

til at klare situationen, så har jeg spurgt Dejrup til råds. Men

narrestregerne er ikke værre, end at det altid er gået godt, og

jeg har i dag verdens skønneste beagle samt et godt netværk

bag hende.

FRA GUDRUN OG JØRGEN

Det var en tilfældighed at vi fik en beagle. Vi havde lige fået

aflivet den gamle hund vi havde haft i 12 år. Det var på fær

gen
vi så en lille beaglehvalp, så var vi solgt vi skulle bare

have sådan en, da vi kom hjem fik vi tilfældig set en annonce

fra beagleklubben med hvalpelisten, så vi ringede efter en

hvalpeliste, der stod Lone og Torry som de første, ok vi prøver

at ringe til dem, hvalpene var ikke født endnu, så vi blev

førstevælger det havde vi aldrig prøvet før, så kom hvalpene

så skulle vi komme ud og se dem, og vi skulle komme så tit

som muligt, da de blev så store at de begyndte at kravle ud

af kravlegården, var der en der kom hen til os hver gang vi

kom, så den havde valgt os, den kom til at hedde DAX det

blev en rigtig dejlig hund. Lone  ville gerne have os

til at udstille ham,men vi var ikke så interesseret i det, men

det blev så til at vi prøvede, det gik da meget godt, vi blev

glade for at udstille, vi træf en masse dejlige mennesker. Vi

har også prøvet Agillity og dressur.

Efter 21/2 år fik vi så Honey Bee det var også en dejlig hund,

da DAX døde var vi nød til at få en anden hund, for Honey

Bee sørgede så meget over DAX, så fik vi Paula, det var en

Lone  selv skulle beholde, hun er lige dejlig en hund,

som de andre to. Da honey Bee døde fik vi Yogi som er en
hvalp efter Paula, han er noget af det mest stille hund, og så

er Beagler de mest børnevenlige hunde.