Velkommen til vores hjemmeside
Den 06.10.2021

ANMELDELSE DEN INDBILDT SYGE: DØDEN NÆR AF GRIN

Søren Sætter-Lassen er forrygende i Skuespilhusets dybt vellykkede opsætning af Den Indbildt Syge, som er en ren mirakelkur mod snigende vinterdepression.

Moliére er kendt for en perlerække af komedier som f.eks. f.eks. Fruentimmerskolen, Tartuffe og Misantropen, der jævnligt fornøjer publikum på de danske scener.

De spiddende, sarkastiske farcer synes evigt aktuelle i deres tematik, selv om det snart er 300 år siden Moliére skrev dem.

 

Det komiske greb, som også Holberg benyttede, bygger på en kritisk/syrlig, men også kærligt afvæbnende latterliggørelse af snobberi, opblæsthed og bedreviden, tilsat skånselsløs selvudlevering.

 

Opskriften er i dag kendt, klassisk comedy. Kan du sige Klovn?

 

Komikken kredser om den kernesunde hypokonder Argan, der ikke mener at kunne leve uden groteske mænger af miksturer og mirakelkure, der ikke gør andet end at forgylde lægerne og forpeste forholdet til hans døtre, hustru og husholderske.

 

Naturmedicin er en multimilliard-business, også i Danmark, hvor industrien anslås at vokse 10-15% årligt. Kommende EU-regler, der giver grønt lys for endnu mere hokuspokus, blot præparatet er godkendt i et enkelt af medlemslandene, vil givetvis give markedet et ekstra kick. (Husk at købe aktier.)

 

Hånden på hjertet, LIDT behandlingsparat er man vel altid, selv med virkningsløse pharma-fiduser, der jo undertiden viser sig at virke, alene ved tankens kraft.

Tro kan ikke alene flytte bjerge men også kurere alt fra hårtab til hudorme. Hurra for hypokondriet, som det sprudlende cast i Den Indbildt Syge udstiller i hele sit selvoptagede væsen.

 

Iscenesættesen af Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen er fuld af hvirvlende slapstick-energi, tilsat voldsomt flot scenografi og kostumedesign af Maja Ravn samt blæret lysdesign af Mathias Hersland. Der er store armbevægelser og fuld fart frem. Rent ud sagt fremragende komedieteater.

 

Moliére, der selv var gældsplaget leder af en omrejsende teatertrup, gestaltede på trods af alvorlig sygdom selv hypokonderen Argan i titelrollen.

 

Han udleverede sig totalt og døde faktisk efter den fjerde opførelse af stykket, som blev hans sarkastiske farvel til et liv i konstant krig med sine omgivelser.

 

Helt så galt går det forhåbentlig ikke for Søren Sætter-Lassen, der godt nok spiller sin sidste rolle som fastansat på Det Kgl. men alligevel….

 

Nederdrægtigt god, på sin sædvanlige, knotne og vrisne facon, er han til Reumert-værdig fuldkommenhed, i sine bestræbelser på at få datteren gift med en læge, så vejen er banet for direkte adgang til medicinskabet.

 

Strategien udfordres, da datteren (selvfølgelig) er forelsket i en anden, og slås for kærlighedens rene valg.

 

En af mine døtre er netop startet på medicinstudiet, og tanken om potentielt lettere adgang til receptpligtige benzodiazepiner i min alderdom har da strejfet mig, så jeg vil ikke 100% afvise den teknisk set udmærkede idé.

 

Endnu en trussel er den nye hustru Béline, der håber, hypokondriet vil bære frugt, så hun kan få lagt sit (velhavende) pjok af en ægtemand i graven, sendt pigerne i kloster og rende med formuen. Skønt spillet af Christiane G Koch med snigende, forsømt hausfrau-bimmelim og konstant gintonic i hånden.

 

Som sædvanlig i denne slags komedie og opera buffa, er det tjenestefolket, der må finde løsningerne og klare problemerne

 

Tina Gylling Mortensen i storform er tæt på at stjæle hele showet, og lægger salen ned i rollen som husholdersken Toinette, der også giver den forklædt som læge, og henfører en lang opremsning af lidelser, f.eks. fodvorter, til noget med lungerne.

 

En 24 karats gylden komediescene i hovedkulds timing, der trækker krampelatter fra et veloplagt publikum.

 

Først da hun foreslår at stikke Argans ene øje ud (så der er bedre plads til det andet), stritter han imod og begynder at sætte spørgsmålstegn ved vores autoritetstro overfor den hvide kittel og alle de andre såkaldt kloge, og dermed italesætte komediens lære.

 

Hylende morsom, og med det vildeste kropssprog set i nyere tid, er også Alvin Olid Bursøe som læge-nevøen Thomas, der er tiltænkt ægteskab med Agans datter, men synes mere  interesseret i hendes smukke, maskuline bejler.

 

Så fik vi også lige noget regnbue ind over, og hold fest hvor er det sjovt skåret.

 

Forestillingen så velspillet og professionelt leveret af et knaldgodt ensemble, at man helt glemmer, det faktisk er en ret ’lille’ historie. Gør det noget? Nej, for pokker!

 

Den Indbildt Syge må blive efterårets store, kongelige tilløbsstykke.