Agility

Jouet 4 Now-N-Ever er endnu for ung til at deltage i agility, men har det rigtigt sjovt sammen med sin agility-ven.

Agility er en af de mange aktiviteter man med stor glæde kan lave sammen med sin hund.

Vi har bedt Jacqueline Bartels, bosiddenede i Holland og ejer af mellempudel Jouet 4 Now-N-Ever samt en dværg- og storpudel, om at fortælle om hendes erfaring med denne hundesport.

1. Allerførst hvad er agility?

Agility er først og fremmest sjovt!!
Det er en hundesport hvor man leder sin hund rundt på en forhindringsbane. Hunden er ikke i snor, man må ikke røre sin hund og forhindringernes rækkefølge er forskellig fra gang til gang.

2. Hvorfor blev du interesseret i at lave agility?

Jeg trænede allerede mine hund i lydighed og jeg havde også opdaget fly-ball ( en anden hundesport), så det var tid til nye udfordringer og jeg startede min første pudel i agility.

3. Hvor mange år har du deltaget i agility med dine pudler?

Jeg startede for 5 år siden med min dværgpudel og for 2 år siden med min storpudel.

4. Hvorfor er en pudel en god race at lave agility sammen med?

Pudlen er en meget intelligent race. De elsker at være aktive med eller uden deres ejer og de er meget atletiske - den bedste forudsætning for agility.

5. Er alle pudelvarianter velegnet til at deltage i agility?

Toy varianten kan måske sommetider størrelses- og vægtmæssig være en smule for lille. Men hvis hunden bare er sund, kan alle deltage.

6. Er der en størrelsesvariant, der er mere velegnet til agility end en anden? Hvorfor/hvorfor ikke?

På konkurrenceniveau i den mindre størrelsesvariant befinder der sig flere pudler i Holland. Storpudler kan også opnå meget fine resultater, men de skal konkurrerer med sheepdogs og er en svær opgave.

7. Hvilken alder er bedst for en pudel at begynde på agility?

Hunden skal være udvokset, så mindre hunde kan begynde tidligere end større. Men når ens pudel er 1½ år, kan man reelt begynde.

8. Hvad kræver det ef en pudelejer, der gerne vil begynde på agility?

Man skal have lyst til at bevæge sig og resten kan læres.

9. Hvad giver agility dine pudler og dig selv?

Jeg elsker sport og hunde og denne sport kan man lave sammen med sin hund, den perfekte kombination!
Vi holder os begge i form og møder en masse forskellige mennesker og hunde på samme tid.

10. Er der fordele eller ulemper ved at have en agility-trænet hund sammenlignet med en pudelder aldrig har prøvet agility?

Fordelen er at ens hund bliver hold i både fysisk og psykisk form. Desværre skal man også lærer sin hund at det ikker er alt der er en agility forhindring.

11. Nu har du også en ung mellempudel Jouet 4 Now-N-ever, som du regner med at udstille. Hvad er dine agility planer for hende?

I øjeblikket er hun ved at stifte bekendskab med agility forhindringerne gennem leg, hvilket hun virkelig elsker. Når hun er fuld udvokset, begynder vi den virkelige træning og håber på at hun vil elske det lige så meget som jeg og hendes to søstre gør.
En rigtig positiv side effekt ved agility træning er at mine hunde får muskuløse kroppe, hvilket er fint også i udstillingsringen.

12. Hvad er din mest mindeværdig agility oplevelse?

Det må være vores to kvalifikationer til det hollandske championat. Den første gang blev vi nummer seks og den anden gang besluttede jeg, det ville være bedst for min hund at vi trak os.

13. Hvad er den pinligste agility oplevelse?

Jeg tror, at det må være engang hvor jeg begyndte at løbe banen og min dværhpudel blev siddende ved startlinien - der løb jeg bare helt alene.....

14. Er der noget du har lyst til at nævne, som vi ikke har berørt?

Ja, jeg vil understrege at det er rigtig ærgeligt at pudlen, en arbejder og klown, ikke bliver mere anerkendt for hvad racen er værd.

BARE PRØV OG DU OPDAGER!


Her er NLj. Ch. Jouet 4 Now-N-Ever til sin første agility træning, weekenden efter hun blev hollandsk unghunde udstillingschampion, som hendes handler/fører Jacqueline Bartels kalder et levende bevis på "Beauty and Brain"!