Jerlev Skov

Der er rige muligheder for naturoplevelser og jagt i Jerlev Skov

Jerlev Skov – en af landets gamle fredskove

Landindspektør Oxholms kort fra 1840.

Først for nylig er Jerlev Skovs parceller blevet endeligt opmålt og skellene tydeligt markeret. Det kan synes underligt for en privatejet fredskov, som altid har ligget hvor den ligger - men uklarhederne skyldtes et gammelt Oxholm-kort, som aldrig helt blev færdigt. Parcelejerne kunne til gengæld på grund af denne pudsige detalje opnå økonomisk tilskud til projektet.

Af Helle Rau Hartmann, Sekretær i Jerlev Lokalhistoriske Forening

Fredskovloven er til for at beskytte skovene mod rovhugst og vanrøgt, men faktisk har Jerlev Skovs særligt dramatiske landskab nok været dens bedste sikring mod totalrydning op gennem tiden. Jerlev Centrum er karakteristisk for små danske landsbyer, med en trekant der dannes af Kirken, Kroen og Købmanden. Drejer man ind ad vejen ved købmanden, kommer man til en lang grusvej, som fører ind til venstre op mod Jerlev Skov. På hver side af grusstien er der marker, og når man når op for enden af stien, ligger der en gård lige ved indgangen til skoven.

Jerlev Skov udgør ca. 50 hektar og ligger på et højt plateau sydvest for Vejle og 1 km nordvest for Jerlev, omgivet af frodige marker, gårde og den ufatteligt smukke Vejle Ådal. Skovarealet er kuperet og spændende terræn, opdelt på 15 privatejede parceller, som er fredskovpligtige og kan ejes af såvel private som selskaber.

Træsorterne varierer, men domineres af områder med blandede høje løvtræer som eg, birk, bøg og ask, samt dunkle lunde af nobilisgran, der mestendels er plantet i tætte, lige rækker. En skovtur her byder på dybe kløfter, mange kildespring og vandløb, lysninger og flotte udsigtspunkter. Neden for skrænterne til ådalen er der sumpområder, som man skal vare sig for at bevæge sig ud i. Her er rig diversitet i fauna og flora, fx de smukke engblommer. Man støder nemt på råvildt, endda kronvildt i udkanten af skoven, og man kan ofte høre gøgen kukke, spætten hakke, ravnen skræppe eller rovfuglen skrige – og af og til kvækker en padde, en ugle tuder, eller en ræv smutter forbi. Parcelejerne går en del på jagt i skoven, og afholder en årlig fællesjagt til styrkelse af det sociale sammenhold. I skoven går der stier, som sikrer adgang til samtlige parceller.

 

Dramatisk rejsebeskrivelse

I Vejle Amts Folkeblad var der i foråret 1939 en lille ’rejsebeskrivelse’ om en tur i Jerlev Skov, her et uddrag:

- Hele Nordskrænten af Skoven er gennemskaaret af dybe Kløfter med Bække og Sumpdrag. Flere Kløfter overgaar i Dysterhed selve ’Djævlekløften’ ved Ulvehave. Sumpdragene med mægtige Sivstrækninger og rodraaddent Ellekrat kalder paa Eventyrtrangen, og er lige saa bundløse og forræderiske som der, hvor ’Elverpigen’ holdt til i fordums Dage. Fra nogle aabne Pladser med enligtstaaende, høje Træer har vi smukke, nye udsigter ud over Vejle-Dalen. Men Jerlev Skov er saa interessant, saa afvekslende fra tæt Granhøjskov til stille Smaasøer, fra aabne Hugstpladser til mosklædte Skovkløfter, at vi blot nød Skovensomheden. Vi kravlede op ad den sidste mægtige Skovskraaning og kiggede ned mod de idylliske Høllund Vandmøller.

 

Gammel Fredskov

Jerlev Skovs vanskelige terræn har ikke været muligt at omdanne til pløjemarker fra de ældste landbrugstider og helt indtil fredskovloven blev udstedt i 1805, så Jerlev Skov må vel anses som – i hvert fald delvist – en lille oprindelig natur-tidslomme.

I 1906 berejste Georg Sarauw fra Nationalmuseet Jerlev Herred, og to lokaliteter fra Jerlev Skov blev beskrevet, dels en formodet jernaldergrav på en nordvestlig skrænt, med 30 halvstore sten og nogle skår af lerkar – dels en formodet jernaldergrav og -boplads i en sandbakke i den sydlige udkant af skoven.

Trapp nævner, at: Hr. Svend Bonde og Hr. Jens Basse i 1289 skødede deres Gods i Jerlev Skov til Bispen i Ribe. Stadfæstet af Kong Erik Menved.

I Danmark blev man faktisk imponerende tidligt bevidst om at beskytte skovene fra totalrydning. Oprindeligt var landet meget skovrigt, men i starten af 1800-tallet var kun sølle 5 % af landet dækket af skov. I dag er det 12 %, og det skyldes i høj grad Fredskovloven.

Kongen bestemte i 1805, at landets tilbageblevne skovarealer skulle beskyttes mod vanrøgt og rovhugst, og mod at kvæg og svin gik rundt og spiste spirer, olden og bog i skovene. Mange havde også stjålet tømmer og brænde, selv om sagerne på Jerlev Herredsting i 1600-tallet vidner om, at man allerede dengang gjorde en seriøs indsats for at holde hus med skovene.

Tingbogen for Jerlev Herred 1672 og 1673 fortæller: - Skovrider Morten Heiring tilskynder alle til at efterleve kgl. Forordning anlangende unge Træers opsinding og fremelskelse, såvel Grøfter og Diger lade om samme Skove forfærdige og vedligeholde efter Skovordinansen. Aldeles ingen Geder eller Bukke måtte komme i Kongens Vildtbane eller Skovparter, som slige unge Træer og Poder kunne gøre Skade, ingen ustumpede Hunde at komme i Kongens Skove eller Vildtbane, Dyr i nogen måde at forjage. Lod på Kongens vegne forbyde alle og enhver, Krontjenere så vel som Sejvejere, at ingen fordrister sig til noget Ris eller Gærdsel at hugge mod Kongens udgangne Forordning.

Men på trods af tidlige anstrengelser var skovene altså alligevel så rydningstruede i 1805, at kongen udstedte Fredskovloven. I dag udgør fredskov omkring 10 % af Danmarks areal, svarende til ca. 85 % af skovarealet. Fredskovpligtige arealer skal forblive sluttet skov af højstammede træer, og man må ikke fælde, før træer er hugstmodne. Genplantning er et krav. Skovens heder og moser nyder godt af den lovsikrede beskyttelse, som gavner den oprindelige landskabelige skønhed, dyr og planters diversitet og naturlige levesteder, grundvandet og miljøet, og udgør rekreative områder for lokalbefolkningen.

 

Mudret opdeling af skovparcellerne

Landinspektør Oxholm påbegyndte i 1840 en opdeling af parcellerne, men blev aldrig færdig. Det har betydet en del forvirring og kontroverser ejerne imellem.

En af parcelejerne er Karsten Juhl Pedersen, Matrikelnr. 39 a, fortæller: - Først inden for de senere år har man fået markeret skellene mellem skovparcellerne i Jerlev Skov. Skoven er allemandseje, men bundet til gårdene. Skovfoged Peter Højer forsøgte i 1991 at få det udstykket, og ville købe 39 a som ikke-landmand. Ole Buhl, tidligere landinspektør, fandt nemlig ud af at det var frijord, hvorfor den også kan opkøbes af ikke-landmænd. Men på grund af sindrige regler kunne der ikke bevilges et lån til købet, så i stedet opkøbte jeg matriklen, det var i 1991. Jeg har anlagt en lille sø på min parcel, med slået græsareal omkring, og her er allerede et liv af padder med mere.

- På grund af Oxholm-miseren kunne parcelejerne opnå tilskud til den nuværende opdeling, der har kostet 152.000 at få målt op og afmærket med de nuværende stolper i skoven. Alle matrikelejerne skulle være med i projektet. Vi har haft en del polemik med kommunen i sagens løb, og også ejerne imellem vedrørende betalingen, men nu er vi omsider nået til vejs ende, og der er kommet orden på det hele.