Minder fra Jerlev Mølle, af Dagny Madsen, Grønbækgaard i Mejsling

Jerlev Mølle fra 1870 til 1983

   Jerlev mølle, som lå ved ejendommen på Vilstrupvej nr. 46, blev opført o 1870 af Møller Julius Laban. Senere overgik den til Møller Johan Jensen og i 1888 blev den købt af Møller Morten Jeppesen. Efter dennes død i 1925 førtes møllen videre af enken Jensine Jeppesen, sønnen Arne blev bestyrer.

 

 

 

   Morten Jeppesen f. I Jerlev 1850 og død s. s. 1925 og hustru Jensine Jeppesen f. 1870 i Tudvad i Ødsted sogn og død 1949 i Jerlev.

   De fik 5 børn:

  1. Arne Jeppesen f. 1901, gift 1940 med Meta, købte en ejendom nabo til møllen, de fik sønnen Egon i 1942. Arne døde 1944 af en alvorlig sygdom. Jeg blev ved med at besøge Meta og Egon, som jeg passede mange gange. Egon gik i Jerlev skole, senere Seligmanns skole i Vejle. Og blev uddannet Telegrafist i Norge – sejlede – gift med Helen, de bor i Singapore.

 

  1. Ingvard Jeppesen f. 1903 startede vognmandsforretning i Ødsted 1928, og lille-bil (taxa(, der var ikke mange dengang, der selv havde bil. Ingvard blev senere gift i 1930 med Jenny Bramsen fra ødsted, Jenny drev Købmandsforretning til sin død i 1955. de fik datteren Gerda f. 1934, blev gift  1956 med Eduard Vestergård, Ødsted.

 

  1. Kristian Jeppesen f. 1905 ugift blev medejer af Jerlev mølle, døde 1977.

 

  1. Alfred Jeppesen f. 1907 ugift og han var medejer af møllen og døde i 1980

 

  1. Anna Jeppesen f. 1913 og hun var ugift og medejer af møllen , hun døde i 1974

 

 

 

Mit hjem lå på Vilstrupvej 45 nabo til Jerlev vindmølle, mine forældre var Astrid og Peter Jørgensen, mit navn er Dagny, jeg er født 18 marts 1929.

   Mange gode, lyse minder har jeg fra hjemmet på Jerlev mølle. Jeg har to søstre, der er ældre end jeg, to tvillingebrødre, der er yngre, det kunne godt til tider være lidt svært at enes, så løb jeg ned til møller sine, gemte mig under stolen, når far hentede mig hjem.

   Sine og Arne var gudmor og gudfar til mig, da jeg blev døbt i maj 1929. i dåbsgave fik jeg et lille hjerte i guldkæde, den ligger gemt den dag i dag.


Møller Arne – var udlært møller fra Vejle dampmølle, han kørte møllebilen ud med foderstoffer og   korn, som bønderne fik malet, der var ikke mange, der selv havde en kværn på gårdene dengang.

 

Flormel til bagning købte vi i store hvide 50 kg. Sække, de havde deres plads oppe på loftet ved skorstenen, der stod sækkene tør og godt. Når melet var brugt, blev sækkene vasket, sprækket op, så blev de brugt til en lille dug, hvor der blev broderet på. Nogen brugte dem til viskestykker, ikke noget med at smide væk, alt blev brugt, det var i krigsårene.

 

 

Møller Alfred blev Chauffør.

 

   Da Arne købte ejendommen i 1940 og forlod møllen, blev det Alfred, der kørte møllebilen.

Han kørte næsten både dag og nat, lange ture havde han, der skulle læsses på og af.

   Mange hyggestunder var der også tid til, kaffe og snak hos kunderne, det kunne godt hænde, turen først var færdig hen på natten.

 

 

Peter Medhjælper.

 

   På møllen var der en Møllersvend, han havde ikke noget familie, og var medhjælper på møllen i mange år, - han malede korn m. m.

   Det var altid Peter, - der krøjede møllen. – jeg husker fra barn, når der kom en ligskare fra Vejle sygehus, - hjem til Jerlev kirke, - stod jeg oppe på svikstillingen, - så krøjede Peter de to vinger, de skulle stå i saks, - medens ligskaren kom forbi, - der var stilhed dengang.

   Peter hjalp ved alt, han og Kristian kunne hugge fugerne i de store møllesten, når rillerne var blevet slidt – det lød hyggelig.

   Den store møllesten ligger i dag i vores have.

Kristian - Regnskab

    Mens Kristian arbejdede på møllen, hjalp Peter med at bære og læsse sække, - det var hårdt arbejde for ryggen, - det sled på Peter og Kristian – og på arbejdstøjet, når jakken blev slidt på skulderen, havde Kristian noget flydende tråd – så en lap på,-

   Kontor arbejde – det var Kristian – gerne med en stor cigar i munden, - når kunderne kom og betalte regningen, fik de også en stor cigar.   Der var orden i regnskabet.

   Kristian byggede et stort hønsehus ved møllen og opdrættede kyllinger. Fyrede i en kakkelovn med briketter – en stor skærm over,- der gik kyllingerne under, havde det dejligt varmt.

   Ja i hundredevis opdrættede Kristian, - han havde jo fodret tæt ved – inde fra møllen.

 

 

Statslager under krigen.

 

   Senere blev kyllingehuset en kæmpe statslager til opbevaring af korn. Under krigen var der afleveringspligt af hvede og rug, der skulle føres protokol med alt brødkorn, så det kunne blive rationeret, og melet fordelt i samfundet. Kornet blev afleveret til Vejle dampmølle.

 

 

Husgerning på møllen.

 

   Sine og Anna havde meget at lave i den daglige husholdning. Der var mange ved bordet,-  meget tøj at vaske i en gammel vaskemaskine (lavet af træ), den vuggede lidt frem og tilbage, tøjet skulle bagefter have en omgang med hænderne på et vaskebræt.

   Anna var dygtig til håndarbejde stede og broderede mange fine puder og billeder, under krigen var det på hvide melsække, alt blev taget med, man kunne ikke få fint lærred.

   Anna og veninden, snedkerens Inger, var engang på cykeltur til Fyn og Lolland i 10 dage. Jeg skulle så være ”lillepige” hos Sine, når jeg kom hjem fra skole, jeg var der også tit i mine sommerferier, der var meget at hjælpe med, der skulle bæres brændsel ind til et gammelt komfur i bryggerset, de brugte tørv, som kunne holde længe, maden blev lavet i bryggerset,- de spiste i køkkenet – kl. 12 middag, - jeg skulle dække bord. Når de var færdige med middagsmade, der altid bestod af hvid grød, byg- el. boghvedegrød, el. sødsuppe og gammeldags stegt flæsk m. m., bar vi servicen ud i bryggerset, der vaskede jeg op i en balje, som stod på bordet. Komfuret skulle slibes,- messingstangen pudses så den skinnede, imedens jeg ordnede det, sov møller Sine en middagslur. – jeg husker, jeg var bange, når jeg skulle koge grøden i den store jerngryde, grøden kunne nemt brænde på, - en dag gik det galt.

   Møller Kristian kom ind: ”Dagny har ræven været her.” – ”Nej – uha – der var for meget varme under den store gryde.”

   Jeg hjalp også ude på møllen, inden  jeg løb hjem, - det var så hyggelig at feje, det støvede meget ved kværnen.

 

 

Frirtid – Gymnastik.

 

   Anna – Alfred – Kristian – var alle tre med til gymnastik, de var flotte dygtige gymnaster.

   Anna og jeg fulgtes ad til gymnastik, det var i krigsårene. Anna var den der kunne springe højest over snoren, og ved skråspring over plinten kunne hun få benene  lodret i vejret.

   Alfred og Kristian var meget gode til kraftspring og flikflak. Når der var gymnastikopvisning, høstede de alle tre stor bifald af publikum.

 

 

Blandt ungdommen.

 

   Kristian var flink til at komme i ungdoms- og gymnastikforeningen og V.U. i Vejle, han holdt af at færdes mellem os unge – han var populær, holdt sig ung. Han morede sig med de unge, - dansede ikke – gik rundt og snakkede og hyggede sig mellem os alle.

   Kl. 12 så var det slut med ballet, vi råbte og skreg: ”overdans! – overdans”! Men der skulle penge til – ekstra til musikken,- Kristian gik rundt med sin hat, vi stillede op i en rundkreds – penge i hatten – slog de ikke til, lagde Kristian de sidste penge i hatten, - afleverede til musikken – overdans til kl. 1 – det var festligt !

   1950-51 – V.U. fest i Vejle – et langt borg – hvem inviterede alle os fra Jerlev til smørrebrød, øl og snaps? – Kristian betalte, det var hyggeligt og festligt, navne på os alle husker jeg , men nævner ingen.

 

   Alfred så vi ikke så meget til, han kørte jo korn og foderstoffer ud til kunderne, fik snakket med dem, tit kom han meget sendt hjem.

   Da Ingvard holdt på med sin taxakørsel, var han med Alfred, og hjalp med at læsse på og af.

 

 

Kristian

Snestormen

   Den 11 feb. 1952 var der en forrygende snestorm, som billedet viser, røg møllehatten af. Møllebyggeren boede i Vonge, man var sikker på han ikke kunne køre gennem snedriverne i en alm. Bil, derfor besluttede Alfred, at hente ham i den store møllebil, han fik min bror Magnus, med for at hjælpe, hvis han kørte fast i driverne, - det gjorde de – ved Vindelev mølle var det slut med at køre længere.

   Det var et heldigt sted, - de fik varm  mad og kaffe. De var kørt kl. 8 om morgenen og var først hjemme igen kl. 17.

   Møllebyggeren nåede frem dagen efter – tig vingerne ned, der kom først vinger på igen i 1953, men de var ikke ægte – kunne ikke dreje rundt, de blev kaldt snyde vinger, blev fjernet i 1971, - de holdt da i ca. 18 år, kostede 40.000 kr. det var meget dengang.

   I 1969-70 søgte Kristian Nationalmuseet om at få møllen fredet, det blev svaret nej.

   I 1980 kunne arvingerne, Gerda og Egon, ikke få den gamle mølle storm forsikret, de besluttede så  at fjerne den i 1981.

 

 

Trofast venskabet

 

   I 1952 blev jeg gift med Henry Madsen, før den tid kom vi på møllen, da vi flyttede til Mejsling, fortsatte det med mange besøg og hyggetimer i det gæstfrie hjem, hos de tre møllere til den sidste, Alfred døde i 1980.