Nissepugerne i Jerlev

Nisserne ved Pugkjær bakke

 En Historie af Axel Rude fra 1950


Kunne ”Fløjstrup” glæde sig over at have ellefolket puslende, saa har nisserne til gengæld huseret i Jerlev sogn, maaske fordi sognet er herredets mindste, og de ”underjordiske” lettere kunne holde sammen, naar det gjaldt om at drille beboerne.

   Den skælmske nissepuge holdt til mange steder i sognet, som oftest stod kvindfolkene sig godt med de ”underjordiske”, og der findes adskillige beretninger om hvorledes pugen har kunnet feje gulvet, kærne smørret og malke køerne for den af gaardenes piger, der huskede at give ham sødgrød med smør i. det var dog ofte en betingelse, at pigen skulle tie stille med sit underjordiske bekendtskab – som folkemunde allerede mente dengang – var det en usædvanlig haard betingelse for et fruentimmer at indgaa paa, det betalte sig imidlertid at være gode venner med nissepugerne.

   Vè den arme bonde, der prøvede at drille de ”underjordiske” han kunne finde sine bedste heste hænge over staldens sværeste loftbjælke bundet  sammen ved halerne – saaledes gik det Risom paa ”Jerlevgaard” Det kunne ske, at pugen, naar en drilagtig pige ville ærgre ham og puttede sten i  grøden i stedet for nykærnet smør, om natten listede sig til pigekammeret, bar den sovende pige i hendes bare særk ud i gaarden, tog brøndens dæksel væk, lagde pigen paa en stige, som nissepugen  derefter anbragte tværs over brønden. Naar den arme pige vaagnede af kulde, turde hun ikke røre et lem af angst for, at stigen skulle skride og vælte hende i brønden . det hændte ogsaa, de ”underjordiske” forbarmede sig over en fattig bondes arme kaar, tog hans elendige køer og anbragte dem i den velhavende herregaardsbesidders stald, medens herremandens fede køer gav mælk til udsiddernes forsultne børn. Prøvede den rige bonde at tage sine køer tilbage, kunne han være sikker paa, at dyrene laa døde i stalden næste morgen – nissepugen havde drejet halsen om paa dem. Udspekuleret kunne han ogsaa ligge i grævningen og brøle som en kalv. Naar herremanden sendte folk ud for at se, om en af køerne kælvede , var der intet at se – men man kunne høre den ”underjordiske”s latter fra  staldbjælkerne.

 

 

Det spøger paa Pugkjær bakke

   Selvom de ”underjordiske” kunne finde paa at tage ophold i stalde og udlænger, viste beboerne i Jerlev sogn at ”det lille folk” allerhelst boede i store Pugkjær bakke, hvor modige, unge knøse, som ved midnatstide listede sig hen under træerne, ofte oplevede de særeste ting. Pugerne pudsede om natten alle deres skatte og lod dem ligge i maaneskin, kom noget menneske hen for at tage nissernes kostelige bægre og skrin stod de imidlertid kun med grankogler eller døde biller i haanden. Saa maatte de dristige endda være glade ved, at de ikke blev slaaet med sot og syge for utidig nysgerighed.

   Jerlev-beboerne gik som regel langt uden om de steder, folk sagde, pugernes huler var beliggende.

   Nissepugerne kunne ogsaa selv trænge folk bort fra Pugkjær bakke, drejede besøget sig kun om tilfældige vejfarende, hændte der imidlertid sjældent noget menneske ondt. Nogen overtro knytter sig stadig til Pugkjær bakke, for ikke saa mange aar tilbage kom saaledes et par damer fra et aftenmøde i Jerlev, gik smaasnakkende forbi bakken, da de pludselig blev tvunget ud i grøften af en usynlig modstand. Først var kvinderne saa betuttede, at de uvilkaarligt traadte op fra grøften i den hensigt at fortsætte spadsere turen , men blev igen puffet bort, fra vejen. Ængstelige fortsatte damerne et stykke tid deres besværgelige spadseretur i grøften og kunne nu gaa uhindret videre, begge følte sig saa uhyggelige til mode, at ingen af dem mere turde færdes her uden at slaa følge med bekendte.

 

Et mærkeligt varsel

   Det fortælles ligeledes, at en stedkendt mand en aften, da han passerede bakken, hørte nogen klage sig og gik efter lyden i den tro, at en fodgænger maaske havde traadt fejl og nu laa uden at kunne klare sig selv et eller andet sted paa bakken. Manden kunne imidlertid intet finde. Aftenen efter denne mærkelige hændelse skete der imidlertid en automobilulykke ved bakken, som fik den stedkendte beboer til at huske, at han under sin vandring kort før den klagende lyd havde hørt ligesom brag og klirren af glas, men først og fremmest fæstnede sig ved de smertensudbrud, der trængte frem fra mørket. Beboerne i Jerlev følte sig overbevist om, at de mystiske lyde havde været varsel for ulykken. Enkelte hævder ogsaa, at der ved midnatstide kommer en hvidklædt kvindeskikkelse vandrende nedad bakken. Mærkeligt nok færdes skikkelsen ikke paa selve landevejen, men i grøften og fortsætter helt ned til bakkens fod, for saa at forsvinde.

   Saaledes kan mørket enddu have magt over menneskesind, men kører man en sollys dag ad landevejen efter Jerlev, passerer de smukke bakkeformationer omkring Nr.Vilstrup og nærmer sig Pugkjær bakke, er det kunne landskabets skønhed, man hæfter sig ved, ikke mindst Jerlev mølle, hvis vinger drejer for den friske blæst. Møllen tilhører Christian og Alfred Jeppesen, der driver den sammen med søsteren Anna Jeppesen; de arvede møllen som er opført 1875, efter faderen, møller Morten Jeppesen. Skønt den statelige hollandske vindmølle øverst paa Pugkjær bakke ikke er saa gammel af aar, har overtroen ogsaa villet hævde, at ”underjordiske” holder til paa dette romantiske sted.