Udskiftningen af gårde i Jerlev

Jerlev Bys Udskiftning 1789

Gammelt kort over Jerlev fra Historisk Atlas.

Jerlev Bys Udskiftning 1789

Af Jørgen Petersen 

Jerlev Sogns Lokalhistorisk Forening

 

Som overskriften siger, er det selve Jerlev by, og ikke hele sognets udskiftning, jeg vil skrive om, da Mejsling jo allerede i 1778 fik gennemført sin udskiftning af jorderne, og derfra ikke findes nævneværdigt materiale.

 

Landsbystyret

De lovbestemmelser, der fastslår landsbyens ret til at vedtage vide og vedtægt, forudsætter klart, at der skal være tale om et egentligt selvstyre, d.v.s. at bønderne hverken skal have kongens eller adelens samtykke og ej heller er underkastet disses embedsmænd.

Lovbestemmelserne ændres ikke med tiden, men gentages uændret, og de optages i Danske Lov 1683, der på ny fastslår almuens ret til at gennemføre vide og vedtægt.

Men ikke alt står i loven, og bøndernes stadig ringere sociale stilling betyder, at selvstyret efterhånden undergraves, og i 1600-årene er det en hovedregel, at landsbyvedtægterne for at have gyldighed skal have herskabets eller de kongelige embedsmænds godkendelse.

Dermed er det altså slut med selvstyret i juridisk forstand, men selv om herskabet havde retten – eller i hvert fald magten – til at gribe ind i landsbystyrets forhold, så gjorde de det faktisk kun sjældent, og når de endelig greb ind, var det hyppigst for at hævde landsbystyrets autoritet over for enkelte kværulanter, eller ligefrem for at få stablet et landsbystyre på benene. Det var jo også i herskabets interesse, at der herskede ro og orden i landsbyen, og at markarbejdet blev afviklet uden bryderier af nogen art.

At Jerlev-bønderne sikkert også havde nedfældet vedtægter i et såkaldt videbrev, skal nok passe. Og at denne ikke blev krævet tinglæst, har jo så gjort at vi i dag ikke har kunnet kigge dem over skuldrene netop for at se, hvorledes de dyrkede jorderne og passede dyrene, da et sådant videbrev ikke længere findes.

 

Hvorfor udskifte jorderne ?

Ja, bønderne havde jo i århundreder levet i et byfællesskab, som gav dem tryghed. Alle beslutninger blev taget i samråd, såsom hvornår der skulle pløjes, sås og høstes.

Men landets førende økonomer kunne se en lang række skadelige virkninger af dette gamle bondefællesskabs måde at drive jorderne på.

Og i tiden frem mod ca. 1750 havde man flere steder, bl.a. i Sønderjylland, forsøgt udskiftning, dog med mindre tilfredsstillende resultat.

Men først da regeringen gennem en lovgivning og forordningen af 23. april 1781 banede vej for en mere almindelig udskiftning af ager, eng, overdrev og heder, kom der fart på.

Og nu kunne enhver lodsejer kræve, at de jorder han havde i fællesskab med andre, blev udskiftet således, at hans jord så vidt muligt blev samlet på 1 og højst 3 steder.

De øvrige lodsejere måtte så deltage i dækning af omkostningerne dertil. F.eks. den fælles indhegning naboerne imellem.

Herefter måtte udskiftede jorder aldrig mere benyttes i fællesdrift igen.

 

Jerlev i årene før udskiftningen

Jorderne som hørte til den enkelte gård var nu igennem århundreder blevet betydeligt spredt – og i mange tilfælde var de ofte upraktisk beliggende, også i  forhold til gården, som jo altid havde ligget i byen.

Årene 1765-67 var nogle skelsættende år for bønderne i hele Koldinghus Rytterdistrikt. Kongen fattedes penge, og valgte nu at bortsælge sit ryttergods på auktion i Kolding.

I Jerlev by var der 10 Kgl. Rytter-selvejergårde, med hver sin selvejerbonde. Dog var gård nr. 7 delt mellem to bønder.

Disse bønder købte i oktober og november måned 1766 gårdene til selveje. Prisen var ca. 120 rigsdaler pr. tønde Hartkorn.

Et par af byens huse købte Jerlev-bønderne i fællesskab. De øvrige huse i byen hørte til kirken.

Bønderne var nu blevet ”rigtige” selvejere, med Kgl. Skøde.

Men tiderne var hårde, og økonomien stram. Så da bøndernes lån blev opsagt af deres Kreditor, Landsdommer de Leth, til betaling ved det førstkommende snapsting i 1774 - beløbet var nu på 5.676 rigsdaler - og uden at kunne stille det mindste krav, måtte de lade sig underlægge og igen blive fæstere på deres gårde.

Dette gjaldt dog ikke for gård nr. 8 og 9, men de øvrige måtte nu skifte deres skøde ud med et fæstebrev, denne gang til  Haraldskjærs ejer, Major von Lüttichou.

For nogle af fæsterne var det dog kun i en kort årrække, mens det for andre var næsten 30 år.

 

Et kig ind i Haraldskær bonden Niels Madsens Enkes gård i 1787

3 år efter mandens død drives denne gård af enken Maren Nielsdatter, samt hendes sønner, Mads på 22 år, der senere overtager gården, og Niels på 20 år.

Sikkert også med hjælp fra enkens brødre, Christen Nielsen, gårdmand i Mejsling, og Peder Nielsen, gårdmand i Jerlev.

I dét man kaldte ”fæhuset” fandtes 3 køer, 2 kvier og 2 kalve.
I stalden var der 5 heste. I fårehuset 8 får, 2 lam og 1 vædder.

På gården fandtes en del redskaber: 3 trævogne med hammelstok. Trækketøj til 2 spand heste. Plovtøj til 2 heste, nemlig tømmer og seler.
En plov med jernhoved og en af træ. 3 hø-leer, 2 hø-forker og 6 knive. En hakkelskiste med kniv til 2 skovle og 3 greber.

Så denne gård har været forholdsvis velstående,

I skiftet efter manden ses da også at være et pænt overskud til deling mellem enken og hendes børn.

  

Hartkorn

Ordet hartkorn betyder ”Hårdt korn” d.v.s. rug eller byg.

Jerlev bys lodsejere havde bestemt, at delingen skulle ske efter hartkorn.

Christian V’s Matrikel, også kaldet ”Landmålingsmatriklen”, fra 1688, var den første egentlige matrikel. Og efter svensk forbillede blev alle ejendomme opmålt efter areal, og jordbunden grundigt undersøgt for godhed – kaldet bonitering,

Herefter opdelt i 6 klasser.

1. Bedste jord……..2 td. land = 1 td. hartkorn

2. God jord………..4 td. land = 1 td. hartkorn

3. Middeljord……..6 td. land = 1 td. hartkorn

4. Skarp jord ……..9 td. land = 1 td. hartkorn

5. Ond jord…… ...12 td. land = 1 td. hartkorn

6. Allerværste jord 16 td. land = 1 td. hartkorn

uden for kategori ...20 td. land = 1 td. hartkorn

 

Nedenstående viser omregningen fra forskellige naturalier til td. hartkorn:

1 td. Rug eller Byg svarer til 1 td. hartkorn

1 td. Gryn eller Hvedemel    2 td. hartkorn

1 td. Hvede eller Ærter         1½ td. hartkorn

1 td. Honning                       6 td. hartkorn

12 Gæs                                1 td. hartkorn

24 Høns                               1 td. hartkorn

 

Toft, Vang og Åse

Ja hvad betyder dette?

Benævnelser, som ofte  nævnes i udskiftnings papirerne:

En toft er en indhegnet grund, hvorpå gården ligger.

Agrene var samlet i åse, også kaldet skifter, og et antal åse var igen samlet i en vang, hvoraf der gerne var en 2-4 stykker i en landsbymark.

 

Udskiftningen

Efter at Stiftslandinspektør Bie nu har meddelt at være færdig med beregningen til byens deling, og Landmåler Ravn allerede året før, 1788, havde afsluttet opmålingen og nedtegnet disse på et kort, kunne man nu tage fat på det praktiske, at få delingen udført, og helst til alles tilfredshed, hvilket dog næsten var en umulighed.

Den 9. feb. 1789 havde Sognefogden i Jerlev fået til opgave at indkalde til dette første møde, som skulle holdes den 16. feb. om formiddagen kl. 9 i hans hus i byen. Foruden ham selv skulle samtlige lodsejere eller lovlige stedfortrædere møde op.

Haraldskjærs ejer eller stedfortræder var ikke mødt for de 8 af gårdene, ejheller Provst Holm i Højen for de 2 Annexgårde og 2 selvejere. Han var blevet upasselig.

Beboerne i byen var alle mødt, samt de 2 annex-bønder. Efter manglende fremmøde besluttedes det at udsætte mødet til næste dag, denne gang til afholdelse i Byfoged Carøes hus i Vejle.

Her var alle mødt.

Man begyndte nu med Peder Jensen, som havde hus nr. 12 i fæste, tilhørende Jerlev Kirke og ejet af Provst Holm, som ville godtage, at hans 3 skp. Hartkorn udflyttedes og blev lagt yderst ud til Højen Præstegårds mark. Desuden blev tillagt 1 skp. Hartkorn kirkejord, som blev brugt af Christen Nissen. Stedet bliver herefter i en årrække kaldet Holmshus, efter Provst Holm i Højen. Senere kaldes huset Kirkehøj.

Herefter tilkendegav Haraldskjær-bonden Niels Johnsen som beboer den halve gård nr. 3, at han også var villig til at udflytte fra byen. Denne gård, som da hed Elkærgård, flyttede ud og delte skel med Kirkehøjs jorder på den ene side, og Højen bys jorder på den anden - herefter kaldet ”Ny Elkærgaard”.

Den anden halve gård nr. 3, som beboes af Iver Jensen, hvis hartkorn er lig med forriges, nemlig 3 tdr. 1 skp. ½ alb. - og tilhørende Haraldskjær, udflyttedes nordpå til Haraldskjærs markskel på Beiskier og Skoldene ager. Med denne udflytning var Iver Jensen ganske fornøjet.

Kratstykkerne i forbindelse med skoven skulle sammen med denne være i fælles brug og eje.

Det gamle hegn norden for byen, såkaldt Nordbæk, blev stående som et fast skel, med den forskel, at den så vidt muligt rettedes til en lige linie. Nord for denne var så Mads Nielsens gård nr. 2 (i dag Nedergaards) jorder.

For yderligere at lette udskiftningen ønskede Kommissionen, at endnu en gård skulle udflytte - men det var der nu ingen som ønskede at gøre.

Kommissionen lagde nu pres på Sognefogeden Jens Grøn, som da havde den bedste jord i byen, om han ikke kunne tage det store og samlede stykke nord for Niels Johnsens jorder. I dag er dette jorden syd for Obkærvej og på hver side af Engmarksvejen. Dette ville passe til hans gårds samlede Hartkorn ager og eng, hvilket han efter pres så godtog.

 

Mødet udsættes atter

Man var nu kommet så langt, men fandt det nødvendigt at måtte ændre på Landinspektør Bies beregninger, da hedejord nu skulle indgå som agerjord og agerjord ændres til hedejord, for at kunne fortsætte. Og da to af udflytterne havde fået fastlagt deres beregning på agerjord, indså Byfoged Carøe, at det var nødvendigt med helt nye beregninger. Derfor udsattes mødet med 14 dage til den 4. marts.

Dette gav så nye problemer, for der var blevet snakket og forhandlet bønderne imellem. Så da mødet atter blev genoptaget, meddelte Jens Grøn, at han ikke længere ønskede at udflytte sin gård på det angivne sted ned mod udflytteren Niels Johnsen lod, da jorden her var kold og sur.

Han ville blive ganske ruineret, hvis han blevet tvunget dertil, mente han. De andre bønder gav ham ret deri.   

Også Iver Jensen, som have fået tildelt jord op mod Haraldskjær markskel, luftede sin utilfredshed med nogle af jordstykkerne, som mestendels bestod af gammel og udyrket hede, som ville tage for lang tid at forberede til kornavl. Derudover mente han, at stedet jo lå ganske øde, og han jo var en fattig mand. Efter at havde været ganske fornøjet med udflytningsplanen 14 dage tidligere, havde en del åbenbart ændret sig for ham sidenhen.

Han fik nu tildelt jordstykket nordøsten for Mads Nielsens sted nr. 2. og gården forblev i Jerlev by. Gården er i øvrigt placeret der, hvor Købmanden i dag har sin plads. Her lå den indtil branden i 1882. Herefter blev den udflyttet til sin nuværende plads, kaldet Nørremarksgård.

Anders Thomsen, der samme år, 1789, fæster gård nr. 1 efter Gjermand Jensen, der var død i 1788, fik nu tildelt jorden kaldet Flintebjerg og Flintevang på Nørremarken. Først mange år senere udflyttes gården, som herefter kaldes ”Flintbjerg”

Simon Madsen, der nu var ejer af hele gård nr. 7, beholdt udflytteren nr. 3’s jorder samt gårdsplads inde i byen. Gården kaldes senere ”Østergaard”.

Johan Mortensen på gård nr. 10 fik tildelt jorden sønden for Simon Madsens jord. Gården bliver liggende i byen, og kaldes ”Hvolbølgaard”.

Christen Nissen på gård nr. 4 fik tildelt jorden syd for og langs med før nævnte Nordbæk. Gården kaldes i dag ”Vangsgaard”.

Niels Christensen på gård nr. 5 får tildelt jorden syd for før nævnte gård nr. 4 og vesten for kirken. Gården kaldes senere ”Vestergaard”, umiddelbart ved kirkegårdsdiget.

Niels Sørensen på gård nr. 6 fik tildelt jord nordvest for byen langs med det nordlige stykke af Mads Nielsens jorder, op mod Haraldskjær-skellet. Gården kaldes senere ”Daugaardsminde”.

Peder Nielsen på gård nr. 9, beliggende i byen, fik tildelt jord sydvest for byen ned mod Mejsling. Gården kaldes i dag ”Overgaard”.

Annexbønderne på gård nr. 11, Peder Jørgensen og Anders Jørgensen, får tildelt jorden mellem nr. 10 og nr. 9 ned imod udflytteren nr. 3. Videre sydvest på, ned mod Mejsling og Stubdrup markskel.

Den lod, som Jens Grøn skulle have haft og være udflyttet til, blev nu delt imellem samtlige lodsejere efter nærmere beregning. Sønden for nr. 10 og langs med nr. 11 og øst over mod Vilstrup markskel.

Og sådan fortsætter udskiftningsplanen  - og jeg har blot nævnt en lille del af denne.

Fællesskabet ophører, så snart skelpælene er slagen i, dog forbeholder beboerne sig 2 krav, nemlig efter den gødning, som sidste efterår blev lagt. Og de som ingen græsningsjorder fik til deres lodder, bliver underlagt dem, som har overskud deraf, indtil den fælles sæd ophører. Herefter holder enhver sig til sit ejet.

 

Hvem var hvad i Jerlev?

Jens Grøn var ikke kun Sognefoged, men også  Brandfoged, Oldermand og Stævningsmand. Sognefogedens opgaver var bl.a. at bistå herredsfogden ved at forrette borgerlige vielser. Christen Nissen var Lægdsmand for Jerlev-lægdet nr. 36. og også Stævningsmand.

Så var der Hegns-synsmændene Peder Nielsen og Niels Christensen, mon ikke disse to havde haft en del sager i årene efter udskiftningen?

 

Årene efter udskiftningen

I årene efter udskiftningen skete der store ting i byen. Frem mod 1802 udstykkede flere gårde dele af deres jorder, som solgte dette fra. Bl.a. jordstykket syd for Obkærvej og langs med Engmarksvej. Også nord for byen blev jordstykker solgt fra, og huse udflyttet.

Nu kom der også mindre landbrug til. Her kan nævnes Frukierhuus, Levirose, Mølbeckhuus, Kaynerhof, Skjoldbierhuus, Løstenborg, Lithenberg.

 

Gamle stednavne

Her til sidst vil jeg nævne blot nogle få af de mere end 150 gamle stednavne, som findes rundt om på byens marker. Små agerstykker, bakker, høje og moser. Navne, som fortaber sig i fortiden, og hvis oprindelse man kun kan gætte sig til.

På udflytteren Niels Johnsens jorder findes navnene ”Stakkels Østerhav” og ”Viemose”. I det hele taget området ved Engmarken vrimler med disse stednavne. Igen kan nævnes ”Øster Rull Knuder”, ”Sønder Mads Hauge”, ”Nitter Mads Hauge”, og ”Nordre Mads Hauge”. Tæt på disse findes ”Yllhøj Splind”, ”Søndre og Nordre Yllhøj”. Længere op mod byen ” Spillgaardshauge” og ”Knivholdt”. 

Langs med Vilstrupvejen kan nævnes følgende stednavne. Nord for vejen ”Holboesteen”, syd for, ved Jerlev mølle, ”Stamphøj”.

Ved skoven kan nævnes et par jordstykker kaldet ”Emmagaard”, ”Knølsænk”. Den nordvestligste del af skoven, ved en pynt yderst mod Høllund, kaldet ”Jerlevhoved”.

 

 

Kildehenvisninger:

Raunkjærs Konversations Leksikon.

Koldinghus-amt Landvæsens Kommis. 1789-95.

Vivian Etting: På opdagelse i kulturlandskabet.

Poul Meyer: Bylag og sogn.

Torben Hansgaard: Danmark under forvandling.

Kort og Matrikelstyrelsen

Haraldskær Godsarkiv: Fæste/Skiftebreve.

Skøde-Panteprotokoller

Vejle amt: Brandtaksationer 1779-1795

Instituttet for navneforskning

 

Billeder:

 Gl. Estrup

Kort og Matrikelstyrelsen

 

På dette kort fra 1788 ser man de mange overstregninger og rettelser, idet man anvendte dette kort ved udarbejdelse af matriklerne i 1844.