Til Anja
Popblade om pigtrådsmusik i midt-60'erne

At få et badge ved sin 60 års fødselsdagsfest med teksten hengemt teenager, er for mig et hædersbevist. For, ja, det er 60’ermusikken der står stærkest i min indre musikboks.

 

Så da der skulle ryddes op i husets rariteter, måtte følgende mail sendes til Den Gamle By

 

Jeg har et hav af popblade fra perioden 64-68. Vi unge, Hit, Børge,

I den periode styrede Jørgen Mylius musikken, og den var hovedsagelig fra Københavnsområdet.

 

Men ved gennembladning kan der måske findes artikler om enkelte Aarhus band.

 

Ellers kan det måske ligge som læsestof i jeres grammofonbutik.

 

Så fik jeg sandelig et sødt brev fra Den gamle by ved Berit Guldmann

 

Kære Bent Jensen

Tusind tak for din mail med tilbud om ungdomsblade fra 1960’erne. Dem tager vi meget gerne imod! Umiddelbart vil de mest sandsynligt kunne finde anvendelse i den Bogbytte-forretning (kun udstilling), som vi vil etablere i Københavnerhjørnet.

Mon du, næste gang du kommer forbi museet, vil have ulejlighed med at tage bladene med, og aflevere dem i museets reception? Den ligger lige ved billetsalget. Her vil du blive bedt om at udfylde en giverseddel (også vedhæftet), og her bedes du venligst angive mit navn som modtager. Derved sikres, at bladene kommer direkte ned til mig.

Du skal have en stor tak for, at du har tænkt på Den Gamle By i denne forbindelse.

Berit Guldmann Andersen

Projektkoordinator, cand.mag.

 

Den Gamle By

Viborgvej 2

8000 Århus C

Tlf. 86 12 31 88

Dir. 41 85 07 09

www.dengamleby.dk

Mit liv som århusianer
Ud fra en gave fra Anja: Bogen til mine kære, vil jeg her prøve at gennemgå mit liv.
STAMTRÆET
Født som søndagsbarn 08.10.50 (Det var inden personnumrene blev indført).
Mine forældre var Olga Elisabeth Jensen (født Olesen), og Carl Andreas Jensen.
 Jeg er den tredje i søskendeflokken. Et par tvillingbrødre kom før mig. Preben og Finn fødtes 10.10.40.
Min far var oprindelig fra ledvogterhus 109 i Sdr. Vonsild, men der hvor jeg erindrer min Farmor og Farfar (de hed nu bedstemor og bedstefar) var fra Hobro. Her boede alle min fars søskende. Nogle arbejdede ved jernbanen, andre som landmænd.
Min mormor og morfar (her var tituleringen også bedstemor og bedstefar) var århusianere, og beboede Haslehøjgaard, som meget passende lå i Hasle, lige over for den Hasle kirke som mine forældre blev viede i. Min mors søskende beboede
Mine forældre var startet ved landbruget. Min mor voksede op på Haslehøjgaard, hvortil min far kom som tjenende karl (en vis rutine havde han, da han kom ud at tjene som otte-årig). Min mor nåede dog udenfor sognegrænsen, idet hun i en periode var i huset hos en familie i Hellerup inden de blev forelskede, blev kærester, blev ringforlovet, og endenlig: Blev gift..

BARNDOMSHJEMMET
Det var et fattigt, men kærligt hjem jeg voksede op i. Stærkt indremissionsk, men børnene var udover Vor Herre, dem livets kærlighed og omsorg blev øst ud over.
Mor var hjemmegående, både da far var plejer på hospitalet i Risskov, og  for mennesker med syge sind, og derfor har heddet bl. a.  "Helbredelsesanstalten for Nørrejylland", Jydske asyl", "Dåreanstalten", "Sindsygehospitalet", "Statshospitalet" og som det hedder nu "Århus Universitetssygehus - Psykiatrisk hospital - Risskov.
I den periode boede familien i lejlighed i Otte Ruds Gade´. Her var "tvillingerne" som mine brødre kaldtes kommet til verden.
Ro - fred og idyl hvilede over familien, men enkelte gang bedrev "tvillingerne" dog ting der skræmte far og Mor. En dag min far kom cyklende fra hospitalet blev han anråbt af "tvillingerne" og et gys gik gennem far, thi "tvillingerne" var kravlet ud på en gren hver, og der var rigtig mange meter ned til cykelstien hvor min far stod. Han bevarede roen, og roste de to drenge, og bad dem gå hjem til mor, og sige at far var på vej. 
Efter at være blevet overfaldet, og to gange fået hovedet banket ind i varmeapperater, forlod han det job, og blev købmand - først på Krigersvej - dag og nat-butikken - som gav bedst omsætning udenfor lukketiden - med salg af øl mv. Den gebet ville far ikke deltage i - den var "ulovlig", så butikken blev solgt, og ny købt i St. St. Blichersgade 10, og det er den periode mine erindringer nok starter.
Selvom der var købmænd på hver eneste hjørne gik de alle godt. Mere eller mindre. I gaden var der tre købmænd. Een på hvert hjørne, og mine forældres butik havde adresse i  Nr. 10. I modten af gade. I clausensgade, der løber paralelt med "vor gade" var der også en købmand, og det samme på hjørnet af Brammersgade/Marselisborg Alle. Det var et arbejderkvarter med mange som tjente til dagen og vejen på havnen. 
Der blev handlet "på klods" eller "på bog". Begge begreber gik ud på et: At kunden købte ind, og een gang ugentligt betalte "bogen ud". Det gik pænt til byens første butik med rabat ved kontantsalg. Vime i Bruunsgade åbnede. (En købmandsforretning på Ringgaden (tæt overfor Værumsgades udløb i Ringgaden) var også blandt de første - tror den kom efter Vima, gav i alt fald klistermærker på 3 procent. De frie markesmekanismer slog igennem, og nu blev handelen omfordelt. Så længe mine forældres kunder havde kontanter, blev der handlet ind i Vime, hvor der blev udleveret mærker for de beløb der blev købt for. Der blev ydet tre procents rabat. Når kontanterne var brugt op, fortsattes hos købmanden der stadig gav "på klods". Ikke en farbar vej, så min far købte bil - et udrangeret politi-salat-fad, og havde sideløbende med forretningen fået gang i sin "budcentral". Dette medførte køb af telefon. Så selvom familien Carl A. Jensen og Frue var fattige, havde de både bil og telefon. Noget ikke mange familier kunne prale af i 1956.
Det var dog lige før jeg ikke oplevede 1956, for året før var jeg og Eigil fra nr. 12-14 over gården i Steen Blichersgade nede på benzinhavnen, og uheldigvis for mig gled jeg på de glatte kampesten ned mod vandet, da jeg ville tage en vandmand op, og faldt i, Eigil redde mig, snarrådig råbte han nogle havnearbejdere an. De fik mig bjerget efter jeg to gange havde været under vand.
Eigil fik 5 kr. af min mor for heltedåden, og et takkebrev fra fru købmand Carl A. Jensen.
35 år senere fik jeg igen kontakt med Eigil da han som suppe-steg-is-musiker spillede til min bror Prebens fest. Han spillede til flere fester, og min egen runde fødselsdag, men pludselig døde han - alt for ung - af en blodprop. Ved bisættelsen under den mindetale hans bror Benny hold, blev brevet igen nævnt. Det havde betyded nogen for den "lille dreng". Jeg blev stolt af min mor, i stedet for skæld ud fik han ros. Selvom vi havde været på forbudte veje.

Købmandsbutikken blev solgt i 1958, og heldigvis var der en sagfører fra Bülowsgade, der købte forretningen for 10.000 kr. Et gastonomisk beløb den gang. Mens vi havde butikken var jeg flere gange cyklende ned til Otto Mønsters margarinefabrik, der lå overfor Magasin ligger, men nede af Vestergade mod Grønegade. Det var der nok ikke mange børn der fik lov til i dagens Århus, dertil er infrastrukturens benyttere blevet for mange, og for hurtige.
Vi kørte også cykelløb på Ruten St. St. Blichersgade til rundkørslen ved krydset Hans Broges Gade og Marselis Boulevard. Der blev kørt igennem, og det lykkedes hver gang at undgå sammenstød med Sporvognene fra linje et, der kørte gennem rundkørslen (såvel rundkørsel som sporvogn er nedlagt)..
Der var en lille lejlighed bag butikken, så også på det punkt adskilte vor famile os også fra andre familer. Vi hande nemlig også en lejlighed i Hans Broges Gade 27.
Fra 1958 blev halvdelen af lejlighederne så historie, og lejligheden i Hans Broges Gade blev udgangspunktet for familien Carl A. Jensen og Frue. "nr. 27" var og blev udgangspunktet frem til 1995, hvor vores mor kom på plejehjem pga. demens, og vi tror de mødtes i den kristne himmel. (Far var hentet  hjem til Jesus i 1992).
TEENAGE-ALDEREN
Jeg  var begyndt i N. J. Fjordsgades Skole i 1957. 1.A
Inden da, var tykke og skeløjede Bent blevet sin skelen kvit via besøg på Øjenklinik i Park Alle i 1956. Tre døgns indlæggelse. Om morgenen op at kigge ud ad vinduet for at se far køre forbi på vej til Gartnernes auktionshal (Nu Stor Center Nord) for at tjene til vores føde via sin udkørsel af gartnervarer med sin budcentral. Efter operationen gik turen hjemad med stop i legetøjsforretningen på hjørnet af Brammersgade og Bruungade, hvor det blev til få stykker af det nye LEGO-klods-sortiment (Ja da kunne de købes stykvis, og fra en kasse som Legetøjsforretningens indehaver selv havde fremstillet). (Den legokklods vi kender i dag blev først lanceret i 1958). En lykke at få de første legoklodser. Videre mod Hans Broges Gade 27 - der blev passeret - for at gæste Bager Backs efterfølger der havde butik på hjørnet af Hans Broges Gade og Assensgade, for at købe flødekager til mor og Jeg. Igen lykke-oplevelse, det var bestemt slet ikke hverdagskost at få flødekage. (Dertil var indtægten til husstander alt for lille). Det må have været "fejlernæring" der gjorde mig så tyk, at begrebet fra soldaterkammerater-filmene - "Bolle-å" brugt på regimentets tykke, men glade og musikstærke rekrudt. (Bolle-ået blev indført ved retskrivningsreformen i 1948).
Skoletiden gik vel egentlig rimeligt de første år - var noget urolig.
I 1963 blev jeg rigtig god til engelsk. Fire langhårede gutter ved navn the Beatles
fik hits på hits, og dermed var mange engelske gloser proppet ind i mit hoved. "She loves you" I wanna hold your hand. Mange flre kom til - også fra andre mersey-beat-orkestre. Pigtråden var trådt i karakter. Peter Belli slog igennem med "Move on". Jeg er utrolig lykkelig fordi jeg fødtes i 1950, så jeg var med da popmusikken - der aldrig vil blive overgået - slog i gennem.
At se the Who i Århushallen - godt nok blot et par minutter indskrev sig  hos mig som et fantastisk minde - så var salen omdannet til et sydende hav af århusianere, der havde læst at når the Who gav koncerter blev instrumenter, trommer mv. ødelagt. Det slap the Who for, Publikum klarede det, og Who nåede i god behold til Aalborg, og gennemførte deres koncert, og sluttelig smadrede en gitar eller to..
Dansestedet "Boom" startede danselærer Kurt Brøgger. Det kan han aldrig takkes nok for. Et utal af stjernenavne som Peter Belli, Defenders, Rocking Ghost, Joe E. Carters Group, Red Squares, Sidstnævnte så store, at køen strakte sig ned gennem Mørksgade til Aaboulevarden. Blot et mindre antal i køen kom ind i det forjættede land.
Også Århusgrupper fik spilletid. The Spitfires var et af disse, Master Josept and his deciple var en anden med "kult-status" i århusområdet.
I pigtrådsalderen blev Peter Belli min absolutte favorit. Box 72 havde oprettet en førstesal med cafeterie, her sad jeg en aften og ventede på Peter Belli og Les Rivals. Næsten altid for sent på den, da de ofte havde mere end et arrangement på en aften. Denne aften dukkede selve idolet op. Lidt snak om jeg var kommet for at se ham og hans orkester, og mit svar JA medførte, at han gav en øl. Stor fan var jeg - uendelig stor fan er jeg stadig. Samtlige BElli-udgivelser er jeg indehaver af, også de to bøger han har fået udgivet.
Boom var indrettet i den gamle trykkerihal som Jyllands Posten havde i Frederiksgade/Mørksgade.
Efter Boom kom Box 72. Nu med spiritusbevilling - som Boom ikke havde.
Da teenagealderen begyndte måtte vi skoleelever komme i ungdomsskole. Vi skulle binde os til nogle fag vi blev dygtigere af - f. eks. knallertskole, og så havde vi adgang til fredagens fest i aulaen i Sct. Anna Gades Skole. Her spille bl. a. the Spitfires.
I 60'erne bestod vennekredsen af "PH", Bent Ole, "Piv-Steen", og Kalmayer var "hang-around". Vi holdt sammen i tykt og tyndt. Alderen blev også kærestetid. Bent Ole holdt i hånd med Nina, mens jeg holdt i hånd med Linda. Begrebet "Det en om'er" var ikke lanceret den gang, men Bent Ole og jeg byttede i alt fald piger, og jeg fik Nina.
Vi holdt stadig sammen i tykt og tynd. I flere år var Bent Ole, Linda, Nina og jeg sammen alle årets dage med undtagelse af højtider som julen. Hver søndag hørte vi Jørgen Mylius spille og tale om top tyve det skete i Boom.
Boom var indrettet i den gamle trykkerihal som Jyllands Posten havde efterladt i Centrum. Efter Boom kom Box 72. Nu med spiritusbevilling - som Boom ikke havde.
Tilbage til skoletiden, hvor jeg gennem hele skoleforløbet var en urolig herre. Vil du have en lussing eller en "sveder" spurgte gårdvagten mig ofte. Hr. Bentzon - een-armet (rygterne sagde han havde været modstandsmand, og havde mistet armen ved en tog-bombe-sprængning). Een vidste jo nok hvilken kind  lussingen ville ramme. Alligevel blev det lussing, for een havde jo alt for mange svedere.
Svederne kunne afvikles to gange om ugen, og da jeg ikke sjældent fik 3-4 eller fem svedere i ugen var det svært at afvikle "puklen". Indimellem ville jeg ikke gøre mine forældre kede af det, så jeg havde -under dække af noget andet - fået min mor til at "skrive en autograf" så ind i mellem underskrev jeg selv "svederne" dog aldrig når "eftersidningen" (som den også kaldtes) skulle afvikles med hr. Bentzon som lærer.
 Bentzon havde mistet sin - tror det var ventre arm - som frihedskæmper under 2. verdenskrig. Så selvom vi vidste hvad side lussingen kom fra, kunne man ikke nå at flytte hovedet, så jeg modtog altid en sveder. Blot en drejning af hovedet udløste sporenstrengt en ny "sveder".
Pædagogikken i min skoletid var anderledes end den  er i dag - Når jeg larmede for meget blev jeg sendt ned på bageste bord - til Bente Sørensen - som vi altid drillede. Jeg endte med at blive rigtig kammerat med hende.
Den klasse jeg gik i havde også en overgang en langtidsvikar. En fair lærer - han sagde at vi måtte snakke og smålarme indtil han ville lære os noget igen.
Den advarsel overhørte jeg to gange og begge gange med et resultat, at vikaren sendte en flad hånd i nakken af mig med det resultat at panden bankede i bordpladen. Derefter spurgte han: Vil du klage til skoleinspektøren. Det blev altid til et meget klart NEJ. Vi hold bestemt af hans pædagogik for han var på "bølgelængde" med os elever.
Ved en anden lejlighed - i 8. eller 9. klasse sagde vores klasselærer "lille fru Larsen" "den næste der ikke er stille må forlade undervisningen", og skal holde fri, til dens forældre har haft en samtale med mig.
"lille fru Larsen" boede i Mårslet, og her måtte Mor og Far så drage ud og høre på mine "bedrifter". Bare at fortælle mine forældre at jeg var blevet hjemsendt var forfærdeligt. Egentlig underligt, for min mor klarede opdragelsen, men når der var lavet alvorlige drengestreger blev opdragelsen overdraget min far, som stort set aldrig blev vred over de "store" drengestreger.
I 1985 var DR's monopol brudt, og Århus Lokal Radio - Århus Nærradio med Jack Fridjof så dagens lys. Nu var det ikke længere at nødvendigt at vente på at "Mylle" alias Jørgen Mylius havde sendetid, og leverede den musik jeg og mange andre holdt af. Nu flød der kakao for trommehinderne ud over det lokale århusianske pop-net. (Jack Fridjof var også med i lokal tv - Århus lokal TV - mere om det senere).
Jeg havde været idrætsleder i Skovbakken FODBOLD siden 1978, og som PR-mand for klubben var der nye muligheder for at gøre reklame for klubben. Så det blev til mange indslag i lokalradioerne - nogle gange med en spiller som meddeltager - bl. a. Steen Bording, og indimellem også en leder - bl. a. K. O. Pedersen.
I den periode prøvede jeg også at kunne kalde mig  århusmester i pomusik. Udover æren var gevinsten 4 EP-ere - den ene med Tom Jones.
Der var også et program der hed "morgenvækkeren" her ringede navnkundige og lokalradiopioner, pladeproducent og meget mere Jack Fridjof til en århusianer, der havde noget at fejre. Udfra oplysningerne fra indsenderen lavede J.F. et interviev. Een af mine bedste venner og FDF-kammerat - nu afdøde Niels Højen fyldte 50, og J. F.'s morgenvækker ønskede til lykke. Den fest indehold og andet der ikke er oplevet af mig tidligere. Min datter Anja havde fået lov at låne en ged, så den blev udlånt til Niels Højens have, med prominente byrådspolitikere, som navnkundige O. P. - konservativ, også dukkede op og ønskede til lykke - (Niels havde kørt som chaffør for bormestrene Thorkild Simonsen, Flemming Knudsen og Louise Gade).





SVEND
Efter fire års lærlingetid på Frederiksbjerg Bogtrykkeri kom svendeprøven i hus.
Min læremester var Kjeld Sørensen - også kendt som Lemmy eller Bobber. Et humørfyldt, opmærksom og hjælpsom menneske der også fik en karriere som målmand i bedste håndboldrække.
"Antaget med ros" står der i mit svendebrev. Jeg blev "belønnet" med en uges job som svend. Derefter stod den på arbejdsløshed.
Det var ikke bekymrende den gang. Der gik også blot en måned før jeg fik "juletravlt-arbejde" hos Vitveds Bogtrykkeri i Ebeltoft.
Min første bil blev købt - en Morris Maskot, der transportere de mig frem og tilbage mellem Sct. Annagade 47 og Ebeltoft. En båndoptager med batteriet blev brugt fra og til arbejde. Rod Steward og Maggie May var foretrukne nummer at høre. 

MIT FØRSTE ÆGTESKAB
Blev indgået 21.10.1972, i Sct. Pauls Kirke med Nina Margrete Thomsen. Vi var henholdsvis 18 år (Nina) og 22 år. Nej det var ikke pga. graviditet.
1. lejlighed var i Frederiksbjer KFUM og KFUK's bygning i Sct. Annagade 47, 4. sal, til venstre, og vi skulle være gift for at få lejligheden.

Efter 34 år lykkes det så at komme videre med stikord, notater og andet.
DeT er spændende minder:
Martin spillede LUDO første gang 04.01.1979 - altså under fem år.


MIT ARBEJDSLIV PÅ "STIFTEN"
Startede lørdag den 13. april 1973. Jeg startede med en rundvisning af tillidsmand Ronny Olesen. Jeg mødte ind i sætteriet kl. 6.00, så min første indtjente time på "Stiften" skete på overarbejde. 

FIASKOEN:
I 1975 deltog jeg i Otto Leisner TV-programmet "Lurifax". Havde tilmeldt mig motiveret af at "jeg ikke kunne gøre det dårligere end fru Møller fra Lystrup"  - På den eneste kanal i Danmark måtte jeg sande, at selv "Fru Møller, Lystrup" klarede det bedre end jeg.
En kæmpeoplevelse var det alligevel: Flyvetur til TV-byen i Gladsaxe, rundvisning her, optagelsen (hvor Otto Leisner ikke lige kunne huske om at stod med brillerne i hånden eller havde dem på i den sekvens der efterfølgende skulle optages). Og så et "artisthonorar" for at "optræde".

Julen
1950-1964 Tante Else var eneste deltager udenfor Jensen klanene (Prebens kommende frue deltog først fra 1958). Og dog Bedstemor fra Aarhus deltog også. Hun  hed Olesen. Så LIllebror Bent, tvillingern Preben og Finn, Far og Mor. Udgjorde traditionen hvor den stod på eftermiddagskaffe før vi fulgtes ad i Sct. Pouls Kirke for at høre om Jesu fødsel - Præsterne Fenneberg og Siegumfeldt tro jeg deltes om den årlige juleprædiken - stop fyldt kirke, så vi sad oftest på "første salen" - pulpitur.

Julen fortsættes under fakta om Sankt Pauls Kirke

Sankt Pauls Kirke (Aarhus)

Sankt Pauls Kirke
Generelle informationer
Opført1884-87
Geografi
AdresseSkt.Pauls Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
SognSankt Pauls Sogn
PastoratSankt Pauls Pastorat
ProvstiÅrhus Domprovsti
StiftÅrhus Stift
KommuneAarhus Kommune
Eksterne henvisninger
Webstedhttp://www.sctpauls.dk/
Bagsiden af Sankt Pauls Kirke, hvor udvidelsen tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner ses.

Sankt Pauls Kirke er en kirke i Aarhus-bydelen Frederiksbjerg på Skt. Pauls Kirkeplads i slutningen af M.P. Bruuns Gade.

Som noget ganske ualmindeligt vender klokketårnet ikke mod vest, men derimod mod nord. Dette skyldes at etatsrådM.P. Bruun, skænkede grunden til kirken under den betingelse at den vendte ansigtet mod byen.[1]

Den er opført 188487 i nyromansk stil, tegnet af kongelig bygningsinspektørV.Th. Walther.

Kirken har to tårne, et højt midtskib med lidt lavere sideskibe, samt apsis. Alterbilledet stammer fra 1897 og er malet af Herman Siegumfeldt.

Siden opførelsen er der tilføjet et pulpitur (1900), to sidebygninger (1904), og senest et sognehus. Sognehuset er opført i 1978 og tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner, som har hentet inspiration fra Oude Kerk i Amsterdam. Denne kirke har fået påbygget en række små borgerhuse direkte op ad facaden.

Julens traditioner anno 2013

Julebrev til Anja og hendes kærnefamilie

 

 Kære Karl, Emilie, Anja og Christian!

I skal have rigtig mange tak for de mange glade, muntre og gode stunder vi har oplevet med jer i 2013. Vi glæder os til flere af slagsen i det nye år. Jeres opmærksomhed overfor os er enestående, også for den siger vi mange tak. I ønskes en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår     

Glædelig

Varme og kærlige hilsener fra Bedstemor og Bedstefar

 

Årets juletraditioner: Selv hos et par pensionister og en hundehvalp, er der juletraditioner.

Dem har Fru Jensen og jeg, så valgt at lade præge julehilsenen i år.

             I slutningen af november startede den første tradition. Bent deltog i julefrokost i Skovbakken.

Onsdag den 4. december kom så Bents helt store begivenhed - Julens traditioner indkøbstur for julegaver til ”Jensen-klanen” - selvom vi ikke er så mange Jensen’er  tilbage – På grund af kørestolen var traditionen lidt indsnævret. Vi forblev i Bruuns Galleri, og mens gaverne blev udpeget og indkøbt af Anja, sad jeg i baren og nød folkloren. Vi spiste frokost i øverste restaurant.  Vi var tilbage i Anjas barndomshjem ca.  kl. 15.00. Med storesøster Emilie og lillebror Karl, er der mange ting der skal koordineres. Godt vi har bedstemor som babysitter.

Torsdag den 5. december blev en tradition udsat med en uge. Bodil forhindrede al mødeaktivitet i DK, ja, faktisk al udendørs aktivitet. Så fik AGF lidt flere dage før strømmen af nederlag fortsatte – denne gang med nederlag i slaget om Pokal-Jylland. Vinderne af titlen blev- nogle dage senere -  AAB.

Søndag den 8. var det FDF-traditionen der blev forlænget med et år. Her holdt min hustru mig ved selskab hele dagen: Kl. 10 var vi i Vistoft Kirke sammen med ca. 60 Gamle FDF’ere hvortil også hørte storebror Preben ledsaget af fru Birtha. Derefter på Bogensholm for at indtage en lækker omgang flæskesteg med alt til faget hørende. Senere kaffe med hjemmelavet konfekt. Som afslutning på dagen sluttedes med bankospil.

Her brød Bent en tradition, han fik banko på fuld plade, og vandt en and mens sidegevinsterne i form af æske chokolade gik til såvel Lis som Birtha.

Selv at huske at ønske min hustru til lykke med hendes bryllupsdag  er nu en juletradition.

Mandag den 9. var næste – endda – FDF-traditionsdag. Mona og John som er vores venner gennem mere

 end en sølvbryllups periode havde inviteret til Gløgg, æbleskiver, kaffe med småkager. Masser

Godt nytår

 af slik, kolde øl garneret med Johns fornemme guitarspil, og Roy Orbisons slægtende sang. Det lød nu også som flot backing når vi andre sang med. I bjældeklang indgik bl. a. Majas Bent i rytmesektionen. Vi kan slet ikke forstille os det kan blive større.

Torsdag den 12. december. Fru Jensen og søster Lydia gør Aarhus midtby usikker. Endnu en tradition afvikles. Bodil er fløjet videre, og kl. 19 har Lystrup Musikforening inviteret til Gløgg, æbleskiver, konkurrencer, lotteri. Her møder vi igen mange af vore kulstofvenner.

Lillejuleaften er Karin den glade traditionsforlænger. ”Jensen klanen” mødes til æbleskiver, gløgg, Terningespil plus andre Spil. Den gevinst vi skal medbringe er prismæssigt ikke noget problem, men at der skal indgå et dyrenavn i gaven er ”ond”, og problematisk.

Juleaften – meget foregår i ”64”. Kl. 10 morgenkaffe traditionen videreføres, huset bliver pænt fyldt op. Kl. 13 tager vi så åndelig føde ind i sindet. Når Lystrup Kirkes klokker kalder til gudstjeneste – er  det børnegudstjeneste, og Bedstemor der har haft kisse-jaw-travlt i køkkenet hele formiddagen, kan nu slappe en smule af og kan tage barnebarnet Emilie i hånden, eller  Karl i sine arme. I kirken bli’r ”64” også repræsenteret af Anja og Christian, Martin.

Onkel Preben, Pernille, Per, Emil og Teodor dukker op ved spisetid, og sandelig om vi ikke også kan glæde os til at fejre juleaften med svigersønnens far, Helge. Familie-tam-tam I superliga niveau.

Første juledag fejres med sammenskudsgilde i Fruens barndomshjem.

2. juledag frokosten hos Preben, og i år kan vi glæde os til, at skulle være sammen med såvel Preben som Finn. Kan det blive større? Når samtidig Fru Jensen, Anni og Birtha samt Pernille, Per, Emil og Teodor deltager.

Lis rundede de 60 år. Hofteoperation fastsat til 23.01.2014. Xantos: Ny hundehvalp. Atos sov stille ind i starten af september efter at have fået en sprøjte. Kroppen var slidt. Karl barnebarn nr. to. Lis på efterløn 1. maj efter mere end 40 år som plejer på psykiatrisk hospital.
(PS Mit barnebarn ud i herrekønnet er navngivet som en hyldest til min Far. Det gør mig stolt på min fars vegne).



Fortsættes ved lejlighed.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Finn Jensen | Svar 19.05.2013 21:43

Godt, godt skrevet Bent! Jeg glæder mig til fortsættelsen. Kh. Finn

åse elmstrøm | Svar 18.03.2012 22:32

Ved du tilfældigvis hvornår Sindsygehospitalet i Risskov blev til Statshospitalet?
Jeg er opvokset med hospitalet som nabo.
Vh Åse Elmstrøm

Lars Østerhøj (Rasmussen) | Svar 01.01.2011 22:51

Hej Bent. Hvor er det sjovt at læse din side. Jeg husker også vores tid sammen i FDF. Jeg mener også at du gik med mælk hos mine forældre i Brammersgade 6.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.10 | 21:39

Jeg er flyttet, til Lindenborgvej 33 st. 8240 Risskov
i er velkommen, ring lide først,

Mvh
knud 23807703

...
17.10 | 19:20

Lis sender hilsen. Vi er overraskede, bedrøvede over et så langt sygdomsforløb du har haft til dato. Skriv venligst til os, hvor vi kan besøge dig. hilsen L+BJ

...
17.10 | 17:12

Ha Bent har du det godt, jeg har lide været på hospitalet i ca, 1 år.
med boldprop og hjertestop 2 gange,
har fået det bedre, sidder i kørestol. hils Lis

...
19.06 | 17:33

Kære Bent
Træls - MEN godt fordi min ungste broder er bedre stillet end dem der skulle have din "seng".
Mon der bliver - alligevel - vores brødretur?
KH Finn

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE