Socialdemokraterne
Marie Kaldahl
Velkommen til vores hjemmeside
15.01.2021

Statsministeren kører oppositionens leder ud af bageriet!

Ny meningsmåling smadrer Venstre!

Rød blok går +5,7 % frem

Blå blok -5,9 % tilbage.

Hvor mange % går Venstre så tilbage: -9,5 %

her er endelig et sted hvor det lykkes Elleman at gå i førertrøjen. Godtnok den negative af  slagsen..

Socialdemokratiet går frem med + 6,3 %.

Venstre kan måske medvirke til årets ord: "Ned af trappe effekten"

I alt fald er det kun gået nedaf for partiet:

Valget 23,4 - uge 48 19,7 - uge 49 19,2 - uge 50 18,9 - uge 51 13,9 - uge 52 ingen måling - uge 1 13.9.

Tænkt scenarie:

Ellemann: Kære forretningsudvalg! Jeg har brug for venstrehænder!

Forretningsudvalget: Desværre, Jakob vi kan kun levere hæle og tæer: Du ved:  hugge en hæl og klippe en tå.

Voxmeter for Ritzaus Bureau og offentliggjort den 9. januar



Fra højre til venstrefløjen

Den dag jeg blev gift indmeldte jeg mig i socialdemokratiet. Jeg er stadig gift, og stadig medlem af socialdemokraterne, men min stolthed mht mit ægteskab med Lis bliver større og større, ja så var min stolthed af at være socialdemokrat gået fløjten - mest pga. Bjarne Corydons succes med at dreje partiet - ikke mod højre - men til højre.
I Aarhus Salen - den nye socialdemokratiske højborg i Aarhus fik jeg min stolthed tilbage.
Ikke fordi Europaminister Nikolai Wammen gav mig den, ikke fordi vores borgmester gav mig den, men fordi formanden for frit forum Marie Kaldahl gav mig den.
Tænk at et højreorienteret medlem som mig må erkende, at jeg nu tilhører partiets vensterfløj, og så ovenikøbet med stolthed.
Stoltheden vendte tilbage, da Marie Kaldahl havde hold sin tale. Den følger herunder.
(Som parantes bemærket må salen havde været meget enig med denne unge socialdemokrat, idet Marie Kaldahl på vej ned fra talerstolen blev mødt med stående bifald. Det opnåede ingen af de øvrige talere).

1. maj tale

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her i dag. I Frit Forum er vi stolte af at være en del af den socialdemokratiske bevægelse, og vi er glade for at blive betragtet som sådan. Særligt i en tid som denne, har man som socialdemokrat brug for at føle, at man stadig er en del af en stor bevægelse, som er større og vigtigere end den seneste meningsmåling. 1. maj er derfor for mig en dag, hvor jeg med stolthed bliver mindet om, hvor det parti jeg tilhører kommer fra, og at venstrefløjsbevægelsen reelt er større end de 30 pct. de tre partier ligger til i meningsmålingerne lige nu. Men denne dag er også en dag, hvor der skal være plads til kritik, og hvor man standser op og ser på tingenes tilstand. 

Peter Hummelgaard beskrev i sidste uge den seneste meningsmåling, hvor Socialdemokraterne ramte en ny bund med kun 14,4 pct. af stemmerne, med at nu vidste han, hvordan det føles at få revet sit hjerte ud. Det gør sgu ondt. Både på ens stolthed og selvforståelse. Men den politik, som vi fører lige nu, er efterhånden reduceret til en gang teknokratisk spredehagl, hvor det er umuligt at se, hvem der er ved magten. Det er derfor en følelsesmæssig rutchetur hele tiden at skulle forholde sig til, hvorvidt man nu er enig med det parti, som man identificerer sig med, og jeg kan godt forstå, hvorfor mange trofaste medlemmer har givet op.

Jeg gik i lang tid med en tiltro og måske et lidt naivt håb om, at regeringstoppen måtte have en hemmelig plan, hvor de ville hive en stor hvid kanin op af hatten. At reformerne virkelig var nødvendige også selvom de gjorde ondt på folk, og at det var det her Danmark, vi havde overtaget fra den tidligere regering. Jeg var med til at legitimere SU-reformen overfor mine medlemmer og gik med på præmissen om, at når folk på kontanthjælp og dagpenge skulle holde for – så skulle vi studerende også. Tilbage kan jeg nu se, de penge blive brugt på selskabsskattelettelser og billigere sodavand. Det gør mig vred! Selskabsskattelettelser som fire ledende socialdemokrater i en kronik i Politiken sidste sommer kaldte 00’ernes og VK-regeringens svar til dansk erhvervsliv. Hvorimod deres socialdemokratiske svar var og jeg citerer:  ”En veluddannet arbejdsstyrke med adgang til billig efteruddannelse, flexicurity, gode pasningsforhold for børn, en god infrastruktur og en smidig administration er mere værd end en sænkning af selskabsskatten”! Og Bjarne Corydon var altså en af de fire ledende socialdemokrater.

 

Samme Corydon, der som selvudråbt chefideolog, har defineret socialdemokraterne som placeret på midten i dansk politik lige midt i mellem de to yderpunkter. Jeg kunne ikke være mere uenig. Mit store politiske forbillede Svend Auken sagde engang: Folk kan mødes på midten og folk der ikke kan arbejde på midten og lave aftaler på midten er ingenting. Det er derinde det sker – men det sker kun, fordi man kommer fra hvert sit udgangspunkt. Midten har ingenting med ideologi at gøre og bør derfor heller ikke definere et partis politiske ståsted.

Vores partitop har taget et ideologisk opgør uden at spørge resten af partiet, og det har kostet medlemmer, stemmer og ikke mindst tillid. Det vil altid være svært at favne alle meninger og nuancer af rødt i så stort et parti som Socialdemokratiet. Men hvis et farvel til fløjkrig betyder, at vi skal have et diktatur, hvor partiets linje kun lægges af en meget snæver kreds af personer, så er vi gået væk fra alt det Socialdemokraterne har stået for. Et rummeligt parti, hvor der er plads til store diskussioner og muligvis langt mellem fløjene, men hvor man har mødtes i kompromiser og sat en retning for Danmark, som en stor del af danskerne kunne bakke op om. Den retning, som vi sætter nu, er der hverken opbakning til hos vælgerne eller hos medlemmerne.

Jeg står her som repræsentant for de mange unge som heldigvis stadigvæk ønsker at være en del af det socialdemokratiske projekt. De mange unge som nu høster frugten af det socialdemokratiske arbejde og får en universitetsuddannelse. Mange af os er den første i familien som er kommet på universitet, og vores forældre ser med stolthed på, at det samfund, som de har været med til at bygge op, har betydet, at deres børn har fået muligheder, som de aldrig selv kunne drømme om. Når jeg taler med min bedstemor, som kom ud og tjene som 13-årig, og ikke har mere end 7 års skolegang, så kan hun ikke fortælle mig nok, hvor heldig min generation er.

Men lige nu er det også min generation som står overfor meget svære jobudsigter, hvor ungdomsarbejdsløsheden nu har nået samme niveau som i firserne med 50.000 arbejdsløse unge! Et omfang som ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd reelt er langt større. De anslår at op imod 150.000 unge i dag hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.  Det er derfor min generation, som kan se frem til at betale regningen, når vi engang kommer på arbejdsmarkedet, og os som skal leve med at der i fremtiden ikke bliver råd til den samme velfærd, fordi vi nu står overfor at tabe en stor del af en generation. Vi vil derfor tages med på råd og ikke bare tromles af en partitop, som har glemt sit bagland, når de vigtige beslutninger skal tages.

 

Regeringstoppen er nødt til at forstå, at vi ikke får vendt skuden og vundet næste valg, hvis vi ikke også i vores realpolitik fremstår som et reelt alternativ til Venstre. Vi skal vise vælgerne, at vi har  et svar klar på de utrygheder, som de oplever i deres hverdag.

Vi skal på venstrefløjen have modargumenter til de unge liberale løver, så vi ikke taber kampen om vælgerne og magten. Når de råber om dovne Robert og Fattig Carina skal vi ikke være bange for at forsvare vores velfærdssamfund. Vi har valgt et samfund med relativt høje ydelser, fordi vi ikke ønsker at nogen skal leve i fattigdom. Det skal vi som socialdemokrater  sige højt. Det er en af grundene til, at jeg er socialdemokrat.

Vi skal stå ved, at vi ønsker et solidarisk samfund, hvor lighed for os ikke betyder, at alle skal have lige meget, men et samfund hvor vi alle har lige muligheder, uagtet om vi hedder Mærsk til efternavn og er født i Gentofte, eller Ahmad og er født i Gellerup. Et samfund hvor vi alle i udgangspunktet har lige muligheder for at få en uddannelse og blive behandlet på sygehuset. Det er derfor, jeg er socialdemokrat.

Vi er - og bør også være det største parti på venstrefløjen. Vi er dem som tør springe ud på dybt vand og tage de svære beslutninger, mens Enhedslisten og SF- indtil de kom i regeringen - blev oppe på kanten med luffer og svømmebælte. Vi er dem som har taget ansvaret og tør arbejde for forandring, fordi kun sådan sikrer vi, at vi også i fremtiden har råd til velfærd til alle. Det kræver dog, at vi er enige om vejen og tager de store diskussioner i fællesskab, for kun sammen står vi stærkest. 

I Frit Forum og DSU skal vi derfor i gang med at diskutere og komme med nye bud på, hvordan vi skaber et rum på venstrefløjen, som regeringen og socialdemokratiet kan manøvrere i. En kamp hvor vi sammen skal kæmpe for de rette værdier og sætte en venstrefløjsdagsorden igennem vores arrangementer i Amaliegade, på universitet og i debatindlæg. For at vise partitoppen at der findes alternative veje at gå, og at Socialdemokratiet ER og SKAL VÆRE et venstrefløjsparti.

Tak for ordet og rigtig god 1. maj.  


Kontanthjælpsreformen

26.02.2013
Kære socialdemokrat

I dag har vi fremlagt vores bud på en kommende reform af kontanthjælpen. Målet er, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har.

Der er et stort behov for at gentænke og udvikle indsatsen for de cirka 135.000 personer, der i dag modtager kontanthjælp. Det er unge uden uddannelse, som lever et usikkert liv på kontanthjælp. Voksne, der kun har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Enlige mødre, der er låst fast i en tilværelse med offentlig forsørgelse – og hvor der er stor risiko for, at deres børn også får et liv uden ret mange muligheder. Og det er udsatte unge som voksne med store sociale og psykiske problemer, der aldrig har fået hjælp til at komme væk fra kontanthjælpen.

Som socialdemokrat er mit udgangspunkt klart: Vi opgiver ingen.

Vi skal turde stille krav til dem, der godt kan. De, der har evnerne, har også forpligtelsen til at bidrage og gå i gang med en uddannelse og arbejde. Samtidig skal de mødes med krav om at gøre nytte og arbejde for deres ydelse. På den måde bliver de også en del af en arbejdsplads – til gavn for både samfundet og den enkelte.

Men vi vil også være der for dem, der ikke kan – endnu. Vi vil tage særligt hånd om de mange udsatte mennesker, der i dag er på kontanthjælp og slet ikke får nogen former for hjælp. Både som medmenneske og samfund kan vi ikke acceptere, at mennesker bliver overladt til sig selv og en passiv hverdag. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med. En helhedsorienteret og tværfaglig indsats skal være med til at udvikle det enkelte menneske og give dem en tro på, at de kan komme videre i deres liv og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

I dag er der mere end 50.000 unge under 30 år på kontanthjælp, hvor langt de fleste ikke har en uddannelse. De unge skal slet ikke ind i kontanthjælpssystemet. De skal i uddannelse. Derfor vil vi etablere en ny indsats for dem, hvor fokus hele vejen igennem skal være uddannelse.

Det udspil, vi har fremlagt i dag, bygger på ret og pligt og har et særligt socialpolitisk fokus på at give en omsorgsfuld indsats til udsatte mennesker og særlig støtte til enlige forsørgere. Det her handler ikke kun om indsatsen for den nuværende generation på kontanthjælp. Det handler også om den næste generation.

Mange hilsener

Mette Frederiksen

Beskæftigelsesminister


23.02.2013 - Hestekød og Odin, Thor, Jesus og kristne missionærer

På Frederiksbjerg lå hesteslagteren på hjørnet af Frederiksbjerg Torv og Frederiks Allé

Hestekød: en hedenske spise

Hestekød er billigt og smager fortræffeligt. Alligevel har det ikke været populært i de nordiske lande de sidste 1.000 år. Forklaringen handler om Odin, Thor, Jesus og kristne missionærer.

tekst af: per henrik hansen


Hestekød er billigt og smager fortræffeligt. Alligevel har det ikke været populært i de nordiske lande de sidste 1.000 år. Forklaringen handler om Odin, Thor, Jesus og kristne missionærer.

Var det noget med en bøf, som smager mindst lige så godt som den sædvanlige af oksekød, indeholder de samme næringsstoffer, og som tilmed er 20 til 30 procent billigere – den kommer altså bare fra en hest?
Nej tak, vil de allerfleste danskere svare. Heste spiser man bare ikke her i landet. Eller i hvert fald næsten ikke, hvilket også de tørre tal fra Danmarks Statistik viser.
Siden slutningen af 1960-erne har en gennemsnitlig dansker kun lagt omkring 100 gram hestekød, svarende til en enkelt lille bøf, på sin tallerken om året.
Vi var mindre kræsne, da dyrtiden og manglen på varer under og efter verdenskrig satte gang i de kreative ideer om, hvad der kan sættes på bordet. I 1949 kulminerede forbruget med 3,4 kg hestekød pr. indbygger.
Men selv den gang, hvor enhver husmor vidste, hvor hun kunne finde en hesteslagter, blev hestekød ikke regnet for helt så fint og respektabelt som kød fra kvæg og svin. Faktisk er der her i landet i over 1.000 år blevet set ned på hestekød som en mere eller mindre underlødig spise.
Det fortæller Sara Heil Jensen, som er magister i forhistorisk arkæologi og har skrevet afhandling om menneskets forhold til heste igennem historien.
– Modstanden mod hestekød afspejler absolut ikke dets kulinariske egenskaber. Det er faktisk meget velsmagende kød, tilføjer Sara Heil Jensen, som selv både er rytter med egen ridehest og ynder at sætte tænderne i et stykke godt mørt kød fra samme slags dyr.

Sydeuropæisk delikatesse

I de sydeuropæiske lande som Frankrig og Spanien er synet på hestekød helt anderledes end herhjemme. Der regnes kødet for en delikatesse, og prisen er betydeligt højere end her.
I Sydeuropa er hestekødet så populært, at avlerne har bevaret nogle store og tunge racer, som giver meget kød. Meget mere end de lette rideheste, der havner hos de få tilbageværende danske hesteslagtere, når de har fået for store skader eller er blevet for gamle til at bære en rytter.
Den påfaldende forskel på nord- og sydeuropa hænger ifølge Sara Heil Jensen sammen med det syn, der mødte de kristne missionærer, der drog ud for at forkynde deres glade budskab for vores hedenske forfædre.
– I Danmark og andre nordiske lande var hesten det mest benyttede dyr ved ofringer til guderne og ved andre særlige lejligheder, fortæller hun.
Hestens særlige status dengang ses også af, at den var det mest afbildede dyr fra bronzealderen frem til vikingetiden.
– Hesten har været højt værdsat, og samtidig har man spist den. Men man spiste den på en anden og mere højtidelig måde, end når man spiste andre dyr. Da så kristendommen kom her til landet, så man spisning af hest som noget, der havde at gøre med afgudsdyrkelse. Og det ville kirken udrense sammen med den gamle tro, fortæller Sara Heil Jensen.

Forbud blev lempet

Nogle steder blev det ligefrem forbudt at spise hestekød. Ifølge den norske forfatter Henry Notaker står der således i Njals Saga, at der var tre ting, islændingene måtte ophøre med, da kristendommen kom til deres ø: at dyrke afguder, at spise hestekød og at sætte svagelige børn ud. Det sidste skete til den visse død i ødemarken.
På grund af de ofte barske forhold på Island – hvor der lejlighedsvis var mangel på mad – blev forbudene mod at spise hest og sætte børn ud dog snart lempet.
I Danmark blev det aldrig ligefrem ved lov forbudt at spise hest, fortæller Sara Heil Jensen.
– Men det blev gjort til noget ufint og ildeset, som ordentlige mennesker ikke gjorde, siger hun.
I det sydlige Europa var det anderledes. Der havde befolkningen i oldtiden åbenbart ikke samme halvreligiøse forhold til hesten som nordboerne, og kirkens skrappe mænd behøvede ikke tale ilde om fornøjelsen ved en god luns hest.
Det er ifølge Sara Heil Jensen forklaringen på, at der den dag i dag er stor forskel på, hvilken status hestekød har i nord og syd

På bordet igen

Omkring 900 til 1.000 år efter kristendommens indførelse var tiden dog ved at være moden til en renæssance for hestekødet i Danmark og de andre nordiske lande.
Det skete, da rationelt tænkende økonomer og andre lærde i 1800-tallet begyndte at ærgre sig over, at enorme ressourcer blev spildt, når gamle og skadede heste bare døde af sig selv eller blev aflivet og begravet, i stedet for at blive slagtet og spist, når deres tid som arbejdskraft var ovre.
I bogen ‘Om den danske befolknings fødemidler gennem tiderne’ fra 1930 fortæller skribenten Niels Siggaard, at fra omkring år 1800 bliver især unge tilskadekomne heste fremhævet som en sund spise.
“Veterinærskolen i København lader sine Elever og Lærere spise Hestekød. Hestebøf, Hestespegepølse og Hestefilet begynder at glide ind iblandt Befolkningens Fødemidler, og nu til Dags bliver Størsteparten af de udrangerede Hestes Kød udnyttet til Spise for Befolkningen”, skrev Niels Siggaard for 78 år siden.

En kort æra

Men hestens nye æra på de danske middagsborde varede kun et par årtier frem til begyndelsen af 1950’erne. Fra 1950 til 1969 faldt forbruget af hestekød igen støt og roligt, fra 2,1 kg til bare 100 gram pr. dansker pr. år.
Hestens udtog fra køkkenerne hænger sammen med landbrugets mekanisering i 1950’erne og 60’erne. Ind kørte traktorerne, og ud traskede hestene efter mere end tusinde års tro tjeneste som arbejdsdyr.
Tilbage var hestens rolle som et kært dyr forbundet med fornøjelse, sport, afslapning, naturoplevelse og ligefrem venskab mellem dyr og menneske.
– I 1.000 år var det at spise hestekød forbundet med fattigdom. Da så hesten i efterkrigstiden gik hen skiftede status til at være kæledyr, så var det helt slut med at spise den. Man spiser jo ikke sine venner, siger Sara Heil Jensen.
– Jeg vil også have svært ved at spise min egen hest, selv om jeg i øvrigt gerne spiser hestekød, tilføjer hun.

Heste i Danmark

·         bestanden af heste er omkring 170.000 dyr

·         årligt slagtes omkring 500 heste på private slagterier

·         hovedparten af kødet eksporteres

·         i løbet af et år aflives ca. 8.000 heste og sendes på destruktionsanstalt. Et ukendt antal graves ned privat.

·         årligt eksporteres ca 2.500 levende heste. Tallet omfatter både heste til avl, slagtning og andre formål.



 


21.02.2013 - piopio - ny socialdemokratisk netavis

Netavisen Pio er en ny startet uafhængig, socialdemokratisk netavis, der forsøger at tale op imod borgerligheden og et skævt mediebillede, hvor det er Cepos og de borgerlige kommentatorer, der sætter dagsordnen. Netavisen Pio kommer med daglige analyser og kommentarer med socialdemokratiske vinkler og synspunkter. Du kan læse avisen på www.piopio.dk


21.02.2013 - 101 afgifter (BT)


Det bedste forsvar er et angreb, siger man.

Måske er det derfor, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, nu bryder sin tavshed og tordner med krav om, at erhvervslivet skal fredes for ekstra skatter og afgifter frem til næste valg.

De 2½ år han sad i statsministeriet indførte han selv ikke mindre end 101 forskellige skatter og afgifter, der vedrører erhvervslivet.

Det svarer til, at der blev besluttet ca. 3,5 skatte-og afgiftsforhøjelser om måneden i hans regeringsperiode, viser en opgørelse fra Skatteministeriet. 

Er det så OK at kalde Løkke hyklerisk, når han nu kræver fredning af erhvervslivet for yderligere skatter og afgifter.


Mail udveksling onsdag 13.04.2011
Kære Bent

Tusind tak for de overstrømmende positive ord. Du kan melde sig som 'fan' på min facebook - jeg har ikke noget egentlig venneside, men prøver på www.facebook.com/lykketoft løbende at gengive mine meninger og holdninger.

Mange hjertelige hilsner Mogens


Fra en 60-årig socialdemokrat fra Lystrup-Elsted-Elev!

Kære Mogens!

Jeg tror roligt du kan regne med et kanonresultat på valgdagen (der jo snart må komme).

Når du og Uffe kommenterer på TV2NEWS om udenrigspolitiske emner i jeres egen program.

Så har jeg det rigtig godt. I er begge et par politiske giganter, vidende, kloge, eftertænksomme som vel også er opnået gennem et livslangt politisk engagement..

(Tænk at jeg har prøvet at være til Delegeretmøde i Aalborg sammen med dig - STORT).

Jeg ville gerne være FaBook ven med dig den fan der nu slutter med

Venlig hilsen
BENT JENSEN

 



Danmark var det første land i verden, der sørgede for, at alle børn kom i skole.

Vi er blevet et
velfærdssamfund, fordi vi har holdt fast i, at alle børn i Danmark skal have den bedst mulige uddannelse.

Derfor er Lars Løkkes og Pia Kjærsgaards planer om nedskæringer i folkeskolen forkerte. De kalder det godt nok ”nul-vækst”, men det er bare et andet ord for nedskæringer.

Vi vil forbedre folkeskolen. Vi vil investere i, at Danmark også i fremtiden giver alle børn den bedst mulige uddannelse.

Pengene finder vi ved at lade bankerne betale mere i skat til samfundet. Det er ansvarlig økonomisk politik.

Helle Thorning-Schmidt

* * *   * * *   * * *   * * *   * * * *  * *

   





INGEN KVALER BØRNEFAMILIERNE BETALER
I denne uge er socialdemokraterne på kampagne for at sætte fokus på VKO’s nedskæringer.

Kampagnen kommer lige oveni, at mange borgmestre er gået i gang med at åbne kommunens budget. De er nødt til at lave nedskæringer på især skolerne og daginstitutionerne for at lukke det hul i statskassen, Lars Løkke og Claus Hjort har skabt.

Med den ene hånd har VKO givet skattelettelser – som især er kommet de bedst stillede danskere til gavn. Med den anden hånd laver VKO nu nedskæringer i velfærden for landets børnefamilier.

Vi socialdemokrater tror ikke på, at vi kommer gennem krisen ved at lave en masse nedskæringer i skolerne og daginstitutioner. Tværtimod. Hvis Danmark skal komme styrket gennem krisen, skal vi satse på mere og bedre uddannelse.

Det er derfor, vi foreslår at hæve selskabsskatten for bankerne. Det vil give os råd til at investere i bedre folkeskoler.


For yderligere kommentarer kontakt
Nick Hækkerup på 3337 4007.


   
 

 

Bankospil gav 7.600 kr. til Otto Ohrts valgkamp til Folketinget.
Nordkredsen har sat sig som mål, at der 31.12.09 skal være indsamlet 100.000 kr. til Nordkredens folketingskandidat Otto Ohrt. Så i 3F-huset i Hasle som ramme, mødte 80 deltagere frem.
Jeg købte 3 plader for spændingens skyld, så købte jeg tre øl for tørstens skyld, 6 æbleskiver for sultens skyld, de 4 lodder til lotteriet var for præmiens skyld. Den kom sandelig i hus. Halstørklæde og sokker fra Bartoli blev det til.
Jeg fik støttet arrangementet med 170 kr.
Sune: Formanden for vor afdeling her i Lystrup var primus motor for arrangementet. Joh, vor aktive medlemskreds bliver ved at sætte spor.
Det var dejligt og hyggeligt, også fordi jeg sad til bords med bl. a. Erik B. - Knud Kristiansen og Jette Graversen.
Mon ikke det var en tradition der blev grundlagt her.


Poul Erik Pedersen, daværende formand for partiafdelingen her i Lystrup præsenterer to af tre byrådskandidater som blev opstillet. Jette Graversen og Bent Jensen.
Den tredje kandidat: Ango Winther var så den eneste der blev valgt.
 


Bent opstillet som regionsmedlems-kandidat af lokalafdelingen i Lystrup. Vil gerne ind, mænd Primært mål, er at skaffe stemmer til den socialdemokratiske liste.
Der er tre valg i Dette år.
Valg til EU sker søndag den 07. juni 2009
byrådsvalget den 15. november
Den 17. november 2009 skal der for Anden gang i danmarkshistorien VÆRE valg til de fem regionsråd. Både vælgere og politikere har nu haft en valgperiode med det regionale niveau. Fire år, Hvor der er taget store og vigtige beslutninger Inden for en Række velfærdspolitiske områder af stor betydning for alle Borgere.

Et godt råd fra Niels Helveg Petersen (R)
til Dan Jørgensen
Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-parlamentet
"En kort kedelig historie er bedre end en lang kedelig historie.
Ingen af de for at politikere er nu ikke kedelige Når de holder tale, og egentlig skal Citatet tilskrives NHP's frue, Kirsten Lee, som viskede ham det i øret lige før han gik på talerstolen
.

* * *


Helle Thorning-Schmidt, partiformand - 9. juni 2008

Den Rette

Dan Jørgensen Bliver i dag indstillet til at blive Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-parlamentet. Dan Jørgensen er efter min overbevisning den rette til at Styrke Socialdemokraterne i EU.

Det har været et kæmpe privilegium for os socialdemokrater, at vi ved sidste EP-valg kunne stille med Poul Nyrup Rasmussen som vores spidskandidat. Efter otte succesfulde år som vores Lands statsminister, og mange år i EP har Poul Nyrup bevist, at haner en af den nyere histories stærkeste politiker.

Ved det Kommende valg er Dan Jørgensen vores spidskandidat. Socialdemokraterne stiller med et af de stærkeste bud på en ny generation af politikere. Det er også et stort privilegium.

Dan Jørgensen sidder i Europa-parlamentet i dag, har gjort det siden han kom ind efter en flot valgkamp i 2004. Fra dag ét har Dan haft en klar dagsorden om at bruge EU til noget af det, EU er allerbedst til: Kampen for et bedre miljø og imod Klimaforandringer.

Dan Jørgensen har været en af drivkræfterne i at udforme den hidtil mest omfattende lovgivning til at kontrollere og begrænse mængden af kemikalier i vores mad og hverdag i det hele taget. Og med udgivelsen af bogen "Grøn globalisering" har Dan Jørgensen haft stor gennemslagskraft i debatten om fremtidens miljøpolitik.

Desuden har Dan Jørgensen kæmpet for en helt afgørende sag i EU, nemlig kampen mod svindel med EU's Midler . Som medlem af budgetkontrol-udvalget har Dan det seneste år været med til at sikre, at EU's penge bliver brugt med omhu. Det er også herfra, Dan har fået gennemført bedre kontrol med skatteborgernes penge.

Jeg er helt overbevist om, at Dan kommer til at give Socialdemokraterne et flot og fremadrettet valg. Særlig hvis vi som parti kan give en ny generation af politikere ligeså stærk en platform, som vi har været i stand til at give tidligere generationer.
vh Helle



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.10 | 21:39

Jeg er flyttet, til Lindenborgvej 33 st. 8240 Risskov
i er velkommen, ring lide først,

Mvh
knud 23807703

...
17.10 | 19:20

Lis sender hilsen. Vi er overraskede, bedrøvede over et så langt sygdomsforløb du har haft til dato. Skriv venligst til os, hvor vi kan besøge dig. hilsen L+BJ

...
17.10 | 17:12

Ha Bent har du det godt, jeg har lide været på hospitalet i ca, 1 år.
med boldprop og hjertestop 2 gange,
har fået det bedre, sidder i kørestol. hils Lis

...
19.06 | 17:33

Kære Bent
Træls - MEN godt fordi min ungste broder er bedre stillet end dem der skulle have din "seng".
Mon der bliver - alligevel - vores brødretur?
KH Finn

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE